Appel iværksat den 17. marts 2017 af Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 10. januar 2017 i sag T-577/14, Gascogne Sack Deutschland og Gascogne mod Den Europæiske Union

(Sag C-138/17 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Den Europæiske Union, repræsenteret af Den Europæiske Unions Domstol (ved J. Inghelram og Á.M. Almendros Manzano, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Gascogne Sack Deutschland GmbH, Gascogne og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Punkt 1 i den appellerede doms konklusion ophæves.

Den af Gascogne Sack Deutschland og Gascogne i første instans nedlagte påstand om betaling af 187 571 EUR for det angiveligt lidte tab som følge af yderligere betalinger i forbindelse med bankgarantien ud over en rimelig periode forkastes som ugrundet.

Gascogne Sack Deutschland og Gascogne tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat tre anbringender.

Det første anbringende vedrører en retlig fejl ved fortolkningen af begrebet årsagsforbindelse, idet Retten fastslog, at overskridelsen af den rimelige sagsbehandlingstid udgjorde den afgørende årsag til den hævdede materielle skade, som bestod i betaling af omkostninger til bankgaranti, mens det følger af fast retspraksis, at en virksomheds eget valg af ikke at betale bøden under sagen for Unionens retsinstanser udgør den afgørende årsag til betalingen af sådanne omkostninger.

Det andet anbringende vedrører en retlig fejl ved fortolkningen af begrebet skade, idet Retten afviste at anvende den samme betingelse, som den havde formuleret for så vidt angår den hævdede materielle skade i forbindelse med betaling af renter af bødebeløbet, på den hævdede materielle skade i forbindelse med betalingen af omkostninger til bankgaranti, nemlig at sagsøgerne i første instans skulle godtgøre, at den økonomiske byrde, som var forbundet med denne betaling, var større end den fordel, som de kunne drage af ikke at betale bøden.

Det tredje anbringende om en retlig fejl ved fastlæggelsen af det tidsrum, hvori den hævdede materielle skade fandt sted, samt en begrundelsesmangel, idet Retten, uden at gøre rede for grunden til det, fandt, at det tidsrum, hvori den hævdede materielle skade, som bestod i betaling af omkostninger til bankgaranti, fandt sted, kunne være forskellig fra det tidsrum, hvori den havde fastslået, at den ulovlige adfærd, som angiveligt havde forårsaget denne skade, havde fundet sted.

____________