Appel iværksat den 14. maj 2012 af Republikken Østrig til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 28. februar 2012 i de forenede sager T-268/08 og T-281/08, Land Burgenland og Republikken Østrig mod Europa-Kommissionen
(Sag C-223/12 P)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Republikken Østrig (ved C. Pesendorfer, som befuldmægtiget)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Land Burgenland
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Rettens dom af 28. februar 2012 i de forenede sager T-268/08 og T-281/08 ophæves.
Domstolen træffer selv endelig afgørelse og annullerer Kommissionens beslutning 2008/719/EF af 30. april 2008 om Østrigs statsstøtte C 56/06 (ex NN 77/06) til privatiseringen af Bank Burgenland (EUT L 239, s. 32) og pålægger Europa-Kommissionen at bære sagens omkostninger ved Domstolen og ved Retten.
Subsidiært til påstand nr. 2 hjemvises sagen til Retten til afgørelse i overensstemmelse med den retlige bedømmelse i Domstolens dom, og afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten anfægter med denne appel dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 28. februar 2012 i forenede sager T-268/08 og T-281/08, hvorved Retten ikke gav appellanten medhold i det søgsmål, hvormed appellanten anfægtede Europa-Kommissionens beslutning 2008/729/EF af 30. april 2008 om Østrigs statsstøtte til privatisering af Bank Burgenland.
Appellanten gør to appelanbringender gældende:
1. Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF ved at fastslå, at Kommissionen ikke begik retlige fejl ved at undlade at tage de for Land Burgenland med opfyldelsesgarantien forbundne risici i betragtning ved bedømmelsen af buddene
Retten støttede sig i den henseende fejlagtigt på retspraksis, som enten ikke finder anvendelse på den foreliggende sag, eller for så vidt den i det mindste i princippet er anvendelig, står i modsætning til Rettens overvejelser.
Retten har derudover ikke taget hensyn til anden retspraksis, som er i modstrid med dens overvejelser.
Retten har endelig fejlagtigt bedømt de med opfyldelsesgarantien forbundne risici til ikke at kunne tages i betragtning, selvom opfyldelsesgarantien udgør en eksisterende og dermed lovlig støtte.
2. Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF ved at fastslå, at Kommissionen ikke begik retlige fejl ved at konkludere, at hverken udfaldet af undersøgelsen eller sagsbehandlingstiden ved Finanzmarktaufsichtsbehörde (herefter "FMA") kunne begrunde salget af Bank Burgenland til Grazer Wechselseitige Versicherung
Retten har anset Kommissionens konklusion om, at der ikke forelå nogen indikationer om, at FMA ville have underkendt konsortiets erhvervelse, for mangelfri, men er derved fejlagtigt gået ud fra, at de af appellanten fremførte oplysninger ikke var relevante for godkendelsesproceduren ved FMA, og at de ikke var blevet taget i betragtning af FMA.
Retten har derudover ved sin konklusion om, at der ikke forelå nogen indikationer af, at sagsbehandlingstiden ved FMA kunne bringe privatiseringen af Bank Burgenland i betydelig fare, set bort fra de af appellanten forelagte konkrete bevisligheder.
Retten har endeligt anvendt en fejlagtig norm for prøvelse og kontrol.
____________