Den tyske lovgivning, som fuldstændig udelukker kvinder fra militære stillinger, der medfører brug af våben, strider mod EF-rettens princip om ligebehandling af mænd og kvinder. Domstolen bekræfter dog, at det er muligt at gøre undtagelse, når udøverens køn er afgørende for tjeneste i visse særlige kampenheder.
Tanja Kreil, som har en uddannelse på elektronikområdet, ansøgte i 1966 om at gøre tjeneste i den tyske forbundshær (Bundeswehr) i afdelingen for vedligeholdelse (elektromekanik for våben). Hendes ansøgning blev imidlertid afslået med den begrundelse, at kvinder efter tysk lov er udelukket fra militære stillinger, som medfører brug af våben.
Artikel 12a i den tyske grundlov (Grundgesetz für die Bundesrepublik Deutschland) bestemmer:
"Fra det fyldte 18. år kan mænd pålægges at gøre værnepligt i de væbnede styrker, i forbundsgrænsepolitiet eller i en organisation til civil beskyttelse (...). Er forsvaret trådt i funktion, og viser det sig, at behovet for civile tjenesteydelser i civile læge-og sundhedstjenester samt i faste militærhospitaler ikke kan dækkes på frivilligt grundlag, kan kvinder mellem 18 og 55 år ved eller i henhold til lov pålægges at præstere sådanne ydelser. De må dog under ingen omstændigheder gøre tjeneste, som medfører brug af våben". Disse bestemmelser anvendes som et generelt forbud for kvinder mod at gøre tjeneste, som medfører brug af våben. Som følge heraf bestemmes det i den tyske lovgivning (f.eks. i Soldatengesetz), at kvinder kun kan antages til at gøre tjeneste på frivilligt grundlag o g udelukkende i lægekorpset samt i korpset for militærmusik.
Efter at Tanja Kreil havde fået afslag på sin ansøgning, anlagde hun sag ved Verwaltungsgericht Hannover, hvorunder hun navnlig gjorde gældende, at det var i strid med fællesskabsretten at afslå hendes ansøgning alene under hensyn til hendes køn.
Et EF-direktiv fra 1976 om ligebehandling af mænd og kvinder, navnlig for så vidt angår adgang til beskæftigelse, forbyder enhver form for forskelsbehandling på grundlag af køn. Direktivet bestemmer imidlertid endvidere udtrykkeligt, at medlemsstaterne fra direktivets anvendelsesområde kan udelukke sådanne former for erhvervsudøvelse (og i givet fald de dertil førende uddannelser), for hvilke udøverens køn er afgørende på grund af erhvervets art eller de forhold, under hvilke det udøves. Direktivet er heller ikke til hinder for bestemmelser vedrørende beskyttelse af kvinder, særlig i forbindelse med graviditet og moderskab.
Den tyske ret besluttede at udsætte sagen og at spørge Domstolen, om EF-direktivet er til hinder for at anvende nationale bestemmelser, der udelukker kvinder fra militære stillinger, som medfører brug af våben, og kun giver dem adgang til lægekorpset og korpset for militærmusik.
I dommen henviser Domstolen først til sin praksis. Ifølge denne praksis tilkommer det medlemsstaterne at træffe afgørelser om opbygningen af deres væbnede styrker, idet det påhviler dem at træffe de nødvendige foranstaltninger til at opretholde deres sikkerhed (den indre og ydre sikkerhed). Det betyder dog ikke, at sådanne afgørelser er undtaget fra EF-rettens princip om ligebehandling af mænd og kvinder, der som følge af sin generelle rækkevidde også finder anvendelse på den offentlige sektor (og dermed på de væbnede styrker).
Domstolen henviser til, at undtagelsesbestemmelsen vedrørende "sådanne former for erhvervsudøvelse ... for hvilke udøverens køn er afgørende på grund af erhvervets art eller de forhold, under hvilke det udøves", skal fortolkes indskrænkende, da den er en undtagelse fra en subjektiv rettighed, som er hjemlet ved direktivet. De i direktivet fastsatte undtagelser kan kun vedrøre særlige former for erhvervsudøvelse, for hvilke Domstolen har anerkendt, at udøverens køn kan være afgørende (såsom stillingen som betjent og overvagtmester i et fængsel, politivirksomhed i en situation med alvorlige indre uroligheder - Johnston-dommen fra 1986, som vedrørte situationen i Nordirland, og tjeneste i visse særlige kampenheder i de nationale hære - Sirdar-dom men fra 1999, som vedrørte det britiske marineinfanteri, der er en frontenhed.
Domstolen tilføjer, at i et ethvert tilfælde, hvor der gøres undtagelse fra en grundlæggende rettighed såsom princippet om ligebehandling af mænd og kvinder, skal den nærmere rækkevidde af undtagelsen fastlægges under hensyntagen til proportionalitetsprincippet, som er en af fællesskabsrettens almindelige grundsætninger. Efter dette princip må undtagelserne ikke gå videre end det er rimeligt og nødvendigt for at nå det tilsigtede mål, hvorved ligebehandlingspricippet i videst muligt omfang skal søges tilgodeset samtidig med det hensyn til den offentlige sikkerhed, som bestemmer de vilkår, hvorunder den pågældende beskæftigelse udøves.
I betragtning af sit anvendelsesområde omfatter denne udelukkelse af kvinder fra militære stillinger, der medfører brug af våben, næsten samtlige militære stillinger i Bundeswehr, og kan efter Domstolens opfattelse ikke anses for en undtagelsesforanstaltning, som er begrundet i de pågældende stillingers særlige karakter eller i særlige betingelser for deres udøvelse. Den omstændighed, at de personer, som gør tjeneste i de væbnede styrker, kan komme ud for at skulle bruge våben, kan ikke i sig selv begrunde, at kvinder udelukkes fra militære stillinger. Der er i øvrigt, som den tyske regering oplyste under sagen, inden for de tjenestegrene i Bundeswehr, som kvinder har adgang til, tilrettelagt en indføring i brug af våben, som skal give de ansatte i disse tjenestegrene mulighed for at forsvare sig og for at komme nødstedte til undsætnin g.
Under disse forhold finder Domstolen, at de nationale myndigheder, selv om der henses til det skøn, der tilkommer dem på dette område, har tilsidesat proportionalitetsprincippet ved generelt at antage, at alle bevæbnede enheder i Bundeswehr udelukkende skal være sammensat af mænd.
Hvad endelig angår direktivets bestemmelse om beskyttelse af kvinder, særlig i forbindelse med graviditet og moderskab, findes denne bestemmelse ikke at give grundlag for at udelukke kvinder fra en beskæftigelse under henvisning til, at de har krav på en stærkere beskyttelse end mænd mod farer, som berører mænd og kvinder på samme måde.
Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle sprog.
Fra ca. kl. 15 i dag kan dommen i sin helhed findes på Domstolens hjemmeside på Internettet, www.curia.eu.int.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jessica Larsson på tlf. (+352) 4303 3651 eller fax (+352) 4303 2033.