Den største konkurrencesag, institutionen nogensinde har behandlet (41 berørte virksomheder og sammenslutninger af virksomheder i 16 medlemsstater)
Ved en beslutning truffet i november 1994 fastslog Kommissionen, at der forelå en række aftaler og praksis, der havde til formål at opdele markederne for grå og hvid cement i Europa. Ifølge Kommissionen udgjorde dette en samlet overtrædelse, som 42 virksomheder og sammenslutninger af virksomheder havde deltaget i. Kommissionen fastsatte begyndelsestidspunktet for denne samlede overtrædelse til den 14. januar 1983, hvor der blev afholdt et møde, og højtstående repræsentanter for den europæiske cementindustri enedes om et princip om respekt af hjemmemarkederne, der indebar, at al cementeksport inden for Europa, der kunne destabilisere nabomarkederne, var forbudt. På det tidspunkt, hvor Kommissionen udstedte sin beslutning, vidste den ikke med sikkerhed, at overtrædelsen var ophørt. Beslutningens adressater blev pålagt bøder på i alt ca. 250 millioner euro.
For Retten har disse virksomheder og sammenslutninger af virksomheder for det første gjort gældende, at deres ret til kontradiktion blev tilsidesat under den administrative procedure. Flere sagsøgere, som ikke var til stede på mødet den 14. januar 1983, har anført, at Kommissionen i beslutningen med urette lagde til grund, at de var repræsenteret på mødet og dermed havde deltaget i aftalen fra dette tidspunkt, selv om dette ikke fremgik af meddelelsen af klagepunkter. Retten finder, at Kommissionen burde have tilkendegivet, at den havde til hensigt at lægge til grund, at begyndelsestidspunktet for overtrædelsen i forhold til alle virksomhederne, den senere beslutning ville blive rettet til, var mødet den 14. januar 1983. Retten fastsætter derfor begyndelsestidspunktet for hver enkelt virksomheds deltagelse i overtrædelsen uden at anvende Kommissionens kriterium om repræsentation.
En række sammenslutninger af virksomheder har endvidere gjort gældende, at Kommissionen burde have tilkendegivet i meddelelsen af klagepunkter, at den ville pålægge dem bøder. Retten finder, at der må gives medhold i dette anbringende, og ophæver som følge heraf de bøder, der er pålagt sammenslutningerne af virksomheder.
Stort set alle beslutningens adressater har gjort gældende, at Kommissionen ikke gav dem tilstrækkelig adgang til de forberedende sagsakter under den administrative procedure. Retten anmodede under sagen Kommissionen om at fremsende sagsakterne til Retten, så parterne kunne få adgang til samtlige sagsakter. To af parterne har godtgjort, at den ufuldstændige aktindsigt under den administrative procedure medførte, at de blev forholdt oplysninger, som kunne have været til gavn for deres forsvar. Beslutningen annulleres derfor for så vidt angår disse to sagsøgere (Cedest og Rugby).
Retten fastslår endvidere, at der foreligger en samlet aftale mellem alle de sagsøgende virksomheder om respekt af hjemmemarkederne. Den finder dog, at Kommissionen ikke har bevist, at visse af virksomhederne deltog i denne aftale (Buzzi, ENCI, Castle, Titan, Heracles, Nordcement og Alsen Breitenburg). For så vidt angår alle øvrige adressater for beslutningen finder Retten, at overtrædelsen var af kortere varighed, end Kommissionen lagde til grund. Det bemærkes i denne forbindelse, at Kommissionen ikke blot skulle bevise hver adressats deltagelse i overtrædelsen, men også deltagelsens varighed.
Bøderne blev af Kommissionen fastsat under hensyn til overtrædelsens alvorlige karakter og varighed, og Retten finder derfor, at der er grundlag for mærkbart at nedsætte bøderne for så vidt angår de virksomheder, hvis deltagelse i aftalen er blevet bevist. Som følge heraf, og da Retten helt ophæver bøderne for så vidt angår de virksomheder, hvis ansvar for aftalen ikke er blevet bevist, og alle sammenslutningerne af virksomheder, bliver det samlede bødebeløb nedsat til ca. 110 millioner euro 2.
N.B.: Rettens dom kan med hensyn til retsspørgsmål appelleres til EF-Domstolen inden for en frist på to måneder fra dommens forkyndelse.
Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Retten i Første Instans. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle sprog.
Fra ca. kl. 15.00 i dag kan dommen i sin helhed findes på Domstolens hjemmeside på Internettet www.curia.eu.int Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Milagros Gallego på tlf. (+352) 4303 3442 eller fax (+352) 4303 2668.
Billeder fra retsmødet kan fås via "Europe by Satellite" ved henvendelse til Commission Européenne, DG X, Service audiovisuel L-2920 Luxembourg, tlf. (+352) 4301 32392, fax (+352) 4301 35249 eller B-1049 Bruxelles, tlf. (+32) 2 2950786, fax (+32) 2 2301280.
Sagsnr. |
Parternes navne |
Bøde pålagt af Kommissionena (beslutning 94/815/EF af 30.11.1994) (Euros) |
Rettens dom (Euros) |
T-25/95 |
Cimenteries CBR SA/Commission |
8 032 000 |
1 711 000 |
T-26/95 |
Cembureau - Association européenne du ciment/Commission |
100 000 |
|
T-30/95 |
Fédération de l'industrie cimentière belge ASBL/Commission |
100 000 |
|
T-31/95 |
Eerste Nederlandse Cementindustrie NV (ENCI)/Commission |
7 316 000 |
|
T-32/95 |
Vereniging Nederlandse Cementindustrie (VNC)/Commission |
100 000 |
|
T-34/95 |
Ciments luxembourgeois SA/Commission |
1 052 000 |
617 000 |
T-35/95 |
Dyckerhoff AG/Commission |
13 284 000 |
7 055 000 |
T-36/95 |
Syndicat national de l'industrie cimentière (SFIC)/Commission |
100 000 |
|
T-37/95 |
Vicat SA/Commission |
8 272 000 |
2 407 000 |
T-38/95 |
Groupe Origny SA/Commission |
2 522 000 |
|
T-39/95 |
Ciments français SA/Commission |
25 768 000 |
13 570 000 |
T-42/95 |
Heidelberger Zement AG/Commission |
15 652 000 |
7 056 000 |
T-43/95 |
Lafarge Coppée SA/Commission |
23 900 000 |
14 248 000 |
T-44/95 |
Aalborg Portland A/S/Commission |
4 008 000 |
2 349 000 |
T-45/95 |
Alsen AG/Commission |
3 841 000 |
|
T-46/95 |
Alsen AG/Commission |
1 850 000 |
|
T-48/95 |
Bundesverband der Deutschen Zementindustrie eV/Commission |
100 000 |
|
T-50/95 |
Unicem SpA/Commission |
11 652 000 |
6 399 000 |
T-51/95 |
Fratelli Buzzi SpA/Commission |
3 652 000 |
|
T-52/95 |
Compañia Valenciana de Cementos Portland SA/Commission |
1 866 000 |
638 000 |
T-53/95 |
The Rugby Group plc/Commission |
5 144 000 |
|
T-54/95 |
British Cement Association/Commission |
100 000 |
|
T-55/95 |
Asland SA/Commission |
5 337 000 |
740 000 |
T-56/95 |
Castle Cement Ltd/Commission |
7 964 000 |
|
T-57/95 |
Heracles General Cement Company SA/Commission |
5 748 000 |
|
T-58/95 |
Corporación Uniland SA/Commission |
1 971 000 |
592 000 |
T-59/95 |
Agrupación de Fabricantes de Cemento de España (Oficemen)/Commission |
70 000 |
|
T-60/95 |
Irish Cement Ltd/Commission |
3 524 000 |
2 065 000 |
T-61/95 |
Cimpor - Cimentos de Portugal SA/Commission |
9 324 000 |
4 312 000 |
T-62/95 |
Secil - Companhia Geral de Cal e Cimento SA/Commission |
3 017 000 |
1 395 000 |
T-63/95 |
Associação Técnica da Indústria de Cimento (ATIC)/Commission |
70 000 |
|
T-64/95 |
Titan Cement Company SA/Commission |
5 625 000 |
|
T-65/95 |
Italcementi - Fabbriche Riunite Cemento SpA/Commission |
33 580 000 |
25 701 000 |
T-68/95 |
Holderbank Financière Glarus AG/Commission |
5 331 000 |
1 918 000 |
T-69/95 |
Hornos Ibéricos Alba SA (Hisalba)/Commission |
1 784 000 |
836 000 |
T-70/95 |
Aker RGI ASA/Commission |
40 000 |
14 000 |
T-71/95 |
Scancem (publ) AB/Commission |
40 000 |
14 000 |
T-87/95 |
Cementir - Cementerie del Tirreno SpA/Commission |
8 248 000 |
7 471 000 |
T-88/95 |
Blue Circle Industries plc/Commission |
15 824 000 |
7 717 000 |
T-103/95 |
Enosi Tsimentoviomichanion Ellados/Commission |
100 000 |
|
T-104/95 |
Tsimenta Chalkidos AE/Commission |
1 856 000 |
510 000 |
1 Parternes navne fremgår af vedlagte liste.
2 Bøderne for de enkelte virksomheder fremgår af vedlagte liste.