Presse- og Informationsafdelingen

PRESSEMEDDELELSE NR. 16/00

15. marts 2000

Rettens dom i de forenede sager T-25/95, T-26/95, T-30/95, T-31/95, T-32/95, T-34/95, T-35/95, T-36/95, T-37/95, T-38/95, T-39/95, T-42/95, T-43/95, T-44/95, T-45/95, T-46/95, T-48/98, T-50/95, T-51/95, T-52/95, T-53/95, T-54/95, T-55/95, T-56/95, T-57/95, T-58/95, T-59/95, T-60/95, T-61/95, T-62/95, T-63/95, T-64/95, T-65/95, T-68/95, T-69/95, T-70/95, T-71/95, T-87/95, T-88/95, T-103/95 og T-104/95 ¹

RETTEN NEDSÆTTER DE BØDER, DER ER PÅLAGT CEMENTKARTELLET, MED NÆSTEN 140 MILLIONER EURO

Den største konkurrencesag, institutionen nogensinde har behandlet (41 berørte virksomheder og sammenslutninger af virksomheder i 16 medlemsstater)

Ved en beslutning truffet i november 1994 fastslog Kommissionen, at der forelå en række aftaler og praksis, der havde til formål at opdele markederne for grå og hvid cement i Europa. Ifølge Kommissionen udgjorde dette en samlet overtrædelse, som 42 virksomheder og sammenslutninger af virksomheder havde deltaget i. Kommissionen fastsatte begyndelsestidspunktet for denne samlede overtrædelse til den 14. januar 1983, hvor der blev afholdt et møde, og højtstående repræsentanter for den europæiske cementindustri enedes om et princip om respekt af hjemmemarkederne, der indebar, at al cementeksport inden for Europa, der kunne destabilisere nabomarkederne, var forbudt. På det tidspunkt, hvor Kommissionen udstedte sin beslutning, vidste den ikke med sikkerhed, at overtrædelsen var ophørt. Beslutningens adressater blev pålagt bøder på i alt ca. 250 millioner euro.

For Retten har disse virksomheder og sammenslutninger af virksomheder for det første gjort gældende, at deres ret til kontradiktion blev tilsidesat under den administrative procedure. Flere sagsøgere, som ikke var til stede på mødet den 14. januar 1983, har anført, at Kommissionen i beslutningen med urette lagde til grund, at de var repræsenteret på mødet og dermed havde deltaget i aftalen fra dette tidspunkt, selv om dette ikke fremgik af meddelelsen af klagepunkter. Retten finder, at Kommissionen burde have tilkendegivet, at den havde til hensigt at lægge til grund, at begyndelsestidspunktet for overtrædelsen i forhold til alle virksomhederne, den senere beslutning ville blive rettet til, var mødet den 14. januar 1983. Retten fastsætter derfor begyndelsestidspunktet for hver enkelt virksomheds deltagelse i overtrædelsen uden at anvende Kommissionens kriterium om repræsentation.

En række sammenslutninger af virksomheder har endvidere gjort gældende, at Kommissionen burde have tilkendegivet i meddelelsen af klagepunkter, at den ville pålægge dem bøder. Retten finder, at der må gives medhold i dette anbringende, og ophæver som følge heraf de bøder, der er pålagt sammenslutningerne af virksomheder.

Stort set alle beslutningens adressater har gjort gældende, at Kommissionen ikke gav dem tilstrækkelig adgang til de forberedende sagsakter under den administrative procedure. Retten anmodede under sagen Kommissionen om at fremsende sagsakterne til Retten, så parterne kunne få adgang til samtlige sagsakter. To af parterne har godtgjort, at den ufuldstændige aktindsigt under den administrative procedure medførte, at de blev forholdt oplysninger, som kunne have været til gavn for deres forsvar. Beslutningen annulleres derfor for så vidt angår disse to sagsøgere (Cedest og Rugby).

Retten fastslår endvidere, at der foreligger en samlet aftale mellem alle de sagsøgende virksomheder om respekt af hjemmemarkederne. Den finder dog, at Kommissionen ikke har bevist, at visse af virksomhederne deltog i denne aftale (Buzzi, ENCI, Castle, Titan, Heracles, Nordcement og Alsen Breitenburg). For så vidt angår alle øvrige adressater for beslutningen finder Retten, at overtrædelsen var af kortere varighed, end Kommissionen lagde til grund. Det bemærkes i denne forbindelse, at Kommissionen ikke blot skulle bevise hver adressats deltagelse i overtrædelsen, men også deltagelsens varighed.

Bøderne blev af Kommissionen fastsat under hensyn til overtrædelsens alvorlige karakter og varighed, og Retten finder derfor, at der er grundlag for mærkbart at nedsætte bøderne for så vidt angår de virksomheder, hvis deltagelse i aftalen er blevet bevist. Som følge heraf, og da Retten helt ophæver bøderne for så vidt angår de virksomheder, hvis ansvar for aftalen ikke er blevet bevist, og alle sammenslutningerne af virksomheder, bliver det samlede bødebeløb nedsat til ca. 110 millioner euro ^2.

N.B.: Rettens dom kan med hensyn til retsspørgsmål appelleres til EF-Domstolen inden for en frist på to måneder fra dommens forkyndelse.

Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Retten i Første Instans. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle sprog.

Fra ca. kl. 15.00 i dag kan dommen i sin helhed findes på Domstolens hjemmeside på Internettet www.curia.eu.int Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Milagros Gallego på tlf. (+352) 4303 3442 eller fax (+352) 4303 2668.

Billeder fra retsmødet kan fås via "Europe by Satellite" ved henvendelse til Commission Européenne, DG X, Service audiovisuel L-2920 Luxembourg, tlf. (+352) 4301 32392, fax (+352) 4301 35249 eller B-1049 Bruxelles, tlf. (+32) 2 2950786, fax (+32) 2 2301280.

1 Parternes navne fremgår af vedlagte liste.

2 Bøderne for de enkelte virksomheder fremgår af vedlagte liste.