Domstolen præciserer anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 3295/94 om piratkopierede eller varemærkeforfalskede varer.
Polo/Lauren, som har hjemsted i New York (Amerikas Forenede Stater), er indehaver af en række navne- og billedmærker, som er registreret i Østrig. Disse varemærker er kendt over hele verden. Efter anmodning fra Polo/Lauren og under henvisning til en EF-forordning, den såkaldte "anti-pirateri-forordning", pålagde de østrigske toldmyndigheder toldkontorerne at suspendere frigivelsen af nogle varemærkeforfalskede polo-T-shirts, der var forsynet med den amerikanske virksomheds varemærker, eller at tage disse i bevaring. I henhold til en afgørelse fra toldkontoret i Arnoldstein blev 633 polo-T-shirts herefter foreløbigt standset på et toldspeditionslager i Linz. Afsenderen af de pågældende varer var en virksomhed med hjemsted i Indonesien, Dwidua, og de var bestemt for Olympic - SC, et selskab med hjemsted i Polen.
Polo/Lauren begærede ved Landesgericht Linz nedlagt forbud mod, at Dwidua markedsførte disse varer, der var forsynet med selskabets beskyttede billed- eller ordmærker, og påstod sig kendt berettiget til for Dwidua's regning at destruere de T-shirts, som toldmyndighederne havde taget i bevaring.
Oberster Gerichtshof, som sagen blev indbragt for som sidste instans, fandt det tvivlsomt, om EF-forordningen finder anvendelse, når varer indført fra et tredjeland foreløbigt standses af et toldkontor, mens de er under transit til et andet tredjeland, og når den pågældende rettighedsindehaver endvidere har hjemsted i et tredjeland. Oberster Gerichtshof besluttede under disse omstændigheder at udsætte afgørelsen og forelægge spørgsmålet for De Europæiske Fællesskabers Domstol.
Domstolen svarer, at EF's "anti-pirateri-forordning" finder anvendelse. Den fastslår, at forordningen udtrykkeligt skal finde anvendelse på varer, som er under transit på Fællesskabets område, og som har oprindelse i et tredjeland og bestemmelsessted i et andet tredjeland. Det er uden betydning, om rettighedsindehaveren eller den, han har overdraget sin ret til, har hjemsted i en medlemsstat eller uden for Fællesskabet.
Med hensyn til forordningens gyldighed tager Domstolen stilling til, om den efter sin retlige hjemmel kan finde anvendelse på situationer, der ikke umiddelbart har en direkte forbindelse med det indre marked. Domstolen minder om, at fællesskabsinstitutionerne i overensstemmelse med indførelsen af en fælles handelspolitik har beføjelse til at indføre fælles bestemmelser om kontrol med varemærkeforfalskning i forbindelse med en ordning for toldsuspension som ordningen for ekstern forsendelse. Domstolen bemærker i øvrigt, at ekstern forsendelse af ikke-fællesskabsvarer ikke finder sted uden at berøre det indre marked. Ganske vist skal der for varer, som er henført under denne ordning, ikke betales importafgifter, og de er heller ikke undergivet de andre handelspolitiske foranstaltninger, som om de ikke var blevet bragt ind på Fællesskabets område. I virkeligheden indføres de fra et tredjeland og forsendes gennem en eller flere medlemsstater, før de udføres til et andet tredjeland. Det er så meget mere sandsynligt, at en sådan transaktion kan påvirke det indre marked direkte, som der er risiko for, at varemærkeforfalskede varer indføres svigagtigt på Fællesskabets marked, således som flere regeringer havde understreget.
Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle sprog.
Fra ca. kl. 15.00 i dag kan dommen i sin helhed findes på Domstolens hjemmeside på Internettet www.curia.eu.int
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Fionnuala Connolly, på tlf. (+352) 4303 3355 eller fax (+352) 4303 2731.