Presse- og Informationsafdelingen

PRESSEMEDDELELSE NR. 29/2000

11. april 2000

Domstolens dom i de forenede sager C-51/96 og C-191/97

Christelle Deliège mod Ligue francophone de judo et disciplines ASBL m.fl.

DE REGLER OM UDTAGELSE TIL INTERNATIONALE TURNERINGER, DER FASTSÆTTES AF SPORTSFORBUND, ER IKKE I SIG SELV I STRID MED FÆLLESSKABSRETTEN


Den belgiske judokæmper Christelle Deliège har dyrket judo på meget højt plan siden 1983.

Den individuelle kampsport judo organiseres på verdensplan af Fédération internationale de judo (FIJ). På europæisk plan findes der et forbund kaldet Union européenne de judo (UEJ), hvori de forskellige nationale forbund er sammensluttet. De belgiske forbund udtager judokæmpere med henblik på deltagelse i internationale turneringer.

Christelle Deliège har anlagt sag ved Tribunal de première instance de Namur, idet hun har gjort gældende, at de belgiske forbund har opstillet ulovlige hindringer for hendes karriere ved ikke at lade hende deltage i vigtige turneringer. Hun er af den opfattelse, at hun udøver en økonomisk virksomhed, som der i henhold til fællesskabsretten ikke må opstilles hindringer for.

Den belgiske ret har spurgt EF-Domstolen, om regler, der fastsættes af sportsforbund, er forenelige med princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, hvis de bl.a. opstiller et krav om, at en sportsudøver, der er professionel (eller halvprofessionel eller aspirerer til en sådan status), skal have en tilladelse fra eller være blevet udtaget af sit nationale forbund for at kunne deltage i en international turnering.

I dommen erindrer Domstolen først om, at sportens organisatoriske regler - som fastslået i Bosman-dommen - skal være i overensstemmelse med fællesskabsretten, for så vidt som der er tale om en økonomisk virksomhed i traktatens forstand.

Domstolen understreger, at denne retspraksis harmonerer med Amsterdam-traktaten, hvori der dog lægges særlig vægt på de specielle forhold, der er kendetegnende for amatørsporten, dvs. de situationer, hvor sportsudøvelsen ikke udgør en økonomisk virksomhed.

Det forhold, at der tages hensyn til de placeringer, sportsudøverne har opnået i sådanne turneringer, ved afgørelsen af, hvilke lande der kan tilmelde repræsentanter til De Olympiske Lege, kan ikke i sig selv begrunde, at disse turneringer sidestilles med konkurrencer mellem landshold, som i henhold til Domstolens praksis kan falde uden for fællesskabsrettens anvendelsesområde.

Endvidere kan den omstændighed, at et sportsforbund betegner sportsudøvere som "amatører", efter Domstolens opfattelse ikke automatisk gøre det udelukket, at de pågældende i realiteten udøver økonomisk virksomhed.

Domstolen fastslår, at sportslig virksomhed og navnlig en eliteidrætsudøvers deltagelse i en international turnering kan indebære, at der præsteres flere forskellige, men tæt sammenflettede tjenesteydelser. Sportsudøvere skaber således grundlaget for ydelser af økonomisk karakter ved at deltage i en sportsbegivenhed, som publikum kan overvære, som tv-kanaler kan transmittere, og som kan interessere annoncører og sponsorer.

Under disse omstændigheder tilkommer det den nationale ret ud fra de nævnte elementer at vurdere, om Christelle Deliège's sportslige virksomhed er en økonomisk virksomhed og en tjenesteydelse.

Domstolen undersøger dernæst, om de omhandlede udtagelsesregler udgør en hindring for den fri udveksling af tjenesteydelser. Det fastslås i dommen, at de pågældende udtagelsesregler i modsætning til de regler, der fandt anvendelse i Bosman-sagen, ikke fastlægger betingelserne for professionelle sportsudøveres adgang til arbejdsmarkedet og ikke indeholder udlændingeklausuler, der begrænser antallet af statsborgere fra andre medlemsstater, der kan deltage i en turnering.

Udtagelsesregler medfører ganske vist uundgåeligt en begrænsning af antallet af deltagere i en turnering, men en sådan begrænsning er et naturligt led i afviklingen af en international sportsturnering på højt plan, som nødvendigvis forudsætter, at der vedtages visse regler eller udtagelseskriterier. Sådanne regler kan derfor ikke i sig selv betragtes som en hindring for den fri udveksling af tjenesteydelser. Desuden gælder sådanne udtagelsesregler både for turneringer inden for Fællesskabet og for turneringer, der finder sted uden for dette, og de vedrører både medlemsstaternes statsborgere og tredjelandes statsborgere.

De nationale forbund er således berettigede til at fastsætte passende regler og foretage udtagelsen i henhold hertil. At denne opgave er tildelt disse forbund, afspejler den valgte organisationsform inden for de fleste sportsgrene.

NB: Domstolen afsiger den 13. april 2000 dom i en sag vedrørende sportsforbunds regler om transfer af spillere fra andre medlemsstater (sag C-176/96, Lehtonen).

Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle sprog.

Fra ca. kl. 15.00 i dag kan dommen i sin helhed findes på Domstolens hjemmeside på Internettet www.curia.eu.int

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Fionnuala Connolly, på tlf. (+352) 4303 3355 eller fax (+352) 4303 2731.