De nationale domstole må bedømme, om hindringer for den fri bevægelighed for professionnelle sportsfolk er berettiget
Basketball er organiseret på verdensplan af FIBA (Fédération internationale de basketball). I 1996 var 11 af de 12 basketballklubber, som deltager i første division af de belgiske mesterskaber, sammensluttet i det belgiske basketballforbund (FRBSB).
FIBA fastsætter regler om international transfer af spillere. De nationale forbund skal tage udgangspunkt i disse regler ved fastsættelsen af deres egne regler om transfer.
Ifølge FIBA's regler må klubber i den europæiske zone ikke sætte udenlandske spillere, der inden for samme sæson har spillet i et andet land i samme zone, på holdet ved de nationale mesterskaber, hvis transferen sker efter den 28. februar. Også efter denne dato kan der dog foretages transfer af spillere fra ikke-europæiske klubber, ligesom disse kan sættes på holdet.
Jyri Lehtonen er finsk basketballspiller. Efter afslutningen af sæsonen 1995-96 blev Lehtonen engageret af klubben Castors Braine for at deltage i den afsluttende fase af de belgiske mesterskaber. Den 3. april 1996 indgik Lehtonen en kontrakt med denne klub, hvorefter han skulle have udbetalt en fast løn.
Da Castors Braine satte Lehtonen på holdet to gange, selv om han var ny spiller, indgav en konkurrerende klub klage til FRBSB over, at Castors Braine havde overtrådt FIBA's regler om transfer af spiller inden for den europæiske zone, hvorefter denne klub i to omgange blev pålagt en sanktion i form af et strafscore.
Tribunal de première instance de Bruxelles, for hvem Lehtonen og hans klub indbragte sagen for at få sanktionerne ophævet og udvirket, at klubben ikke blev pålagt yderligere sanktioner, som forhindrede Lehtonen i at deltage i mesterskaberne, spurgte Domstolen, om bestemmelser i et idrætsforbunds vedtægter, som forbyder en klub at sætte en spiller på holdet i en turneringskamp, hvis han er blevet ansat efter en bestemt dato, er i strid med princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed.
Domstolen erindrer først om, at sportsudøvelse henhører under fællesskabsretten, for så vidt der er tale om en økonomisk virksomhed i traktatens forstand. Regler om organisation af sport, herunder vedtægter udstedt af sportsforbund, skal derfor være i overensstemmelse med fællesskabsretten. En regulering eller en praksis, der af ikke-økonomiske grunde udelukker udenlandske spillere fra visse kampe (f.eks. kampe mellem landshold fra forskellige lande) er dog ikke i strid med princippet om personers frie bevægelighed.
Domstolen udtaler, at i det omfang deltagelse i turneringskampe udgør en professionel spillers hovedbeskæftigelse, vil en regel, som begrænser den pågældendes deltagelse, også begrænse hans ansættelsesmuligheder. Regler, som forhindrer belgiske klubber i at indsætte basketballspillere fra andre medlemsstater i turneringskampe, når de er blevet ansat efter en bestemt dato, udgør derfor en hindring for arbejdstagernes frie bevægelighed.
Domstolen finder dog, at en sådan hindring kan være begrundet i ikke-økonomiske hensyn, som udelukkende vedrører sporten som sådan. Fastsættelsen af transferfrister kan således have til formål at sikre lige kampvilkår, men må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde dette formål. Det tilkommer den nationale ret at efterprøve, om den sidstnævnte betingelse er opfyldt.
Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle sprog.
Fra ca. kl. 15 i dag kan dommen i sin helhed findes på Domstolens hjemmeside på Internettet www.curia.eu.int
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Fionnuala Connolly på tlf. (+352) 4303 3355 eller fax (+352) 4303 2731.