Det fællesskabsretlige princip om arbejdskraftens frie bevægelighed forbyder enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, og det gælder ikke alene for staterne, men også for private virksomheder
Roman Angonese er italiensk statsborger, men har tysk som modersmål. Han bor i Italien i provinsen Bolzano og har fra 1993 til 1997 studeret i Østrig.
I august 1997 ansøgte han på grundlag af en meddelelse, der var blevet offentliggjort i det italienske dagblad "Dolomiten" den 9. juli 1997, om at måtte deltage i en udvælgelsesprøve med henblik på ansættelse i et privat pengeinstitut i Bolzano, Cassa di Risparmio.
En af betingelserne for at kunne deltage i prøven var, at ansøgerne var i besiddelse af en attest for tosprogethed (italiensk/tysk). Denne attest udstedes af en offentlig myndighed og prøverne afholdes kun på et bestemt sted, nemlig i provinsen Bolzano. Personer med bopæl i provinsen Bolzano skaffer sig normalt for alle tilfældes skyld attesten, før de søger beskæftigelse, og attesten anses for et næsten obligatorisk led i en almindelig uddannelse.
Den 4. september 1997 meddelte Cassa di Risparmio Roman Angonese, at han ikke kunne få adgang til at deltage i udvælgelsesprøven, idet han ikke havde fremlagt attesten.
Derefter anlagde Roman Angonese sag ved Pretura di Bolzano med påstand om, at det blev fastslået, at kravet om at være i besiddelse af en bestemt attest var retsstridigt, idet det var i strid med det fællesskabsretlige princip om arbejdskraftens frie bevægelighed.
Pretura di Bolzano forelagde EF-Domstolen et præjudicielt spørgsmål om, hvorvidt kravet var i strid med fællesskabsretten.
Domstolen udtaler indledningsvis, at arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår.
Domstolen fastslår dernæst, at forbuddet ikke alene gælder for offentlige myndigheder, men også for privatpersoner. Domstolen tager endelig stilling til, om et krav, der opstilles af en privat arbejdsgiver, om, at ansøgere skal være i besiddelse af ét bestemt eksamensbevis, er en hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed.
Domstolen bemærker, at personer, der ikke bor provinsen Bolzano, kun har få muligheder for at erhverve attesten, og dermed opnå ansættelse.
Dette er ikke alene til skade for italienske statsborgere, der ikke bor i provinsen Bolzano, men specielt også for statsborgere i andre medlemsstater. Heraf følger, at kravet er diskriminerende.
Domstolen fastslår, at det står i misforhold til formålet - dvs. at kunne ansætte kvalificeret personale - at det ikke er muligt at føre bevis for sprogkundskaber på anden måde end ved at fremlægge en attest, der kun udstedes i én bestemt region i en medlemsstat.
Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle sprog.
Fra ca. kl. 15 i dag kan dommen i sin helhed findes på Domstolens hjemmeside på Internettet, www.curia.eu.int.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Hjelmblink på tlf. (+352) 4303 3651 eller fax (+352) 4303 2033.