Retten finder, at virksomhederne ikke er umiddelbart berørt af direktivet
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/43/EF af 6. juli 1998 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer bestemmer bl.a., at enhver form for reklame for tobaksvarer er forbudt inden for Fællesskabet (medmindre der er gjort undtagelse fra forbudet). Medlemsstaterne skal gennemføre direktivet i national ret senest den 30. juli 2001.
Salamander AG er et tysk selskab, som fremstiller sko og støvletter. Selskabet har siden 1978 haft licens med hensyn til varemærket «Camel», som giver det ret til at fremstille og sælge sko under varemærket «Camel Boots».
Una Film «City Revue» GmbH er et østrigsk selskab, som distribuerer biografreklamer. Ifølge selskabets egne oplysninger er dets eneste ordregiver det østrigske selskab Austria Tabak, som har enerettigheder med hensyn til reklamer for tobaksvarer i Østrig.
Koncernen Alma Media består af græske virksomheder, som sælger reklameplads på offentlige steder i græske byer. Virksomhederne råder over en markedsandel på 90% og er de største virksomheder i Grækenland, der udbyder reklameplads på plakattavler og indretninger i forbindelse med veje, som er den mest anvendte form for reklame for tobaksvarer i Grækenland.
Zino Davidoff SA og Davidoff & Cie SA («Davidoff-selskaberne») er schweiziske selskaber. Zino Davidoff SA er indehaver af rettigheder, som er knyttet til varemærket «Davidoff» for ikke-tobaksvarer. Som rettighedsindehaver giver selskabet andre virksomheder licens til erhvervsmæssig fremstilling af forskelligartede produkter forsynet med varemærket «Davidoff» og de hertil knyttede varemærker, såsom kosmetik- og lædervarer. Davidoff & Cie SA er indehaver af rettigheder, som er knyttet til varemærket «Davidoff» for tobaksvarer, herunder artikler for rygere (lightere, cigarklippere og humidorer).
De nævnte virksomheder har anlagt sag - og støttes under sagen af Markenverband e.V. (Tyskland), Manifattura Lane Gaetano Marzotto & Figli SpA (Italien) og Lancaster BV (Nederlandene) - med påstand om annullation af det af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union udstedte direktiv. Europa-Parlamentet og Rådet støttes under sagen af Finland, Frankrig, Det Forenede Kongerige og Kommissionen 1.
Retten bemærker for det første, at EF-traktaten ikke giver borgerne ret til at anlægge direkte søgsmål ved Fællesskabets retsinstanser vedrørende direktiver. Dernæst fastslår Retten, at det omhandlede direktiv ikke udgør en individuel beslutning til de pågældende virksomheder, men er en generel retsakt, da den gælder generelt og abstrakt for alle de pågældende erhvervsdrivende i medlemsstaterne og desuden kræver nationale gennemførelsesbestemmelser i hver af disse for at kunne anvendes. Selv om direktiver principielt kun er bindende for dem, de er rettet til (medlemsstaterne), udgør de en form for indirekte lovgivning eller regelfastsættelse og er almengyldige.
Desuden kan en borger ifølge EF-traktaten kun anlægge sag ved Fællesskabets retsinstanser vedrørende en beslutning, som er rettet til en anden person, såfremt beslutningen berører vedkommende «umiddelbart og individuelt».
Ganske vist kan en generel retsakt, såsom et direktiv, der gælder for alle de pågældende erhvervsdrivende, under visse omstændigheder berøre nogle af dem umiddelbart og individuelt.
Betingelsen om, at den pågældende skal være umiddelbart berørt af den anfægtede fællesskabsforanstaltning forudsætter imidlertid, at foranstaltningen påvirker borgerens retsstilling direkte.
Retten fastslår, at et direktiv ikke i sig selv kan skabe forpligtelser for en borger og derfor ikke som sådan kan påberåbes over for ham. Et direktiv, som påbyder medlemsstaterne at pålægge erhvervsdrivende forpligtelser, kan derfor ikke i sig selv påvirke disse erhvervsdrivendes retsstilling, så længe der ikke er truffet nogen nationale gennemførelsesforanstaltninger og uden hensyn til, om sådanne foranstaltninger er truffet. Forpligtelsen til at afholde sig fra anvendelsen af enhver form for reklame for tobaksvarer opstår derfor først på grundlag af de af medlemsstaterne trufne gennemførelsesforanstaltninger.
Endelig fremhæver Retten, at medlemsstaterne ifølge direktivet kan tillade, at et navn for en tobaksvare anvendes til reklame for andre varer end tobaksvarer, der er markedsført i god tro før den 30. juli 1998 (Salamander, Davidoff og til dels Una Film er berørt heraf). For disse varers vedkommende vil et eventuelt forbud i en medlemsstat mod at anvende reklame derfor under alle forhold ikke have grundlag i selve direktivet, men i den pågældende medlemsstats skønsmæssige afgørelse om ikke at udnytte beføjelsen efter direktivet til at gøre undtagelse.
Som svar på virksomhedernes argument om, at en afvisning af sagen vil berøve dem effektiv retsbeskyttelse, bemærker Retten, at den ikke har kompetence til at ændre den gældende søgsmålsordning, og at den ikke kan fravige betingelserne i fællesskabsretten for at realitetsbehandle søgsmål anlagt af juridiske eller fysiske personer.
Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Retten i Første Instans. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle sprog.
Fra ca. kl. 15 i dag kan dommen i sin helhed findes på Domstolens hjemmeside på Internettet www.curia.eu.int.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Hjelmblink på tlf. (+352) 4303 3651 eller fax (+352) 4303 2033.
1 I oktober 1998 anlagde også Tyskland sag ved De Europæiske Fællesskabers Domstol med påstand om annullation af direktivet. I marts 1999 forelagde High Court of Justice (Det Forenede Kongerige) et præjudicielt spørgsmål vedrørende direktivets gyldighed. Generaladvokaten har den 15. juni 2000 fremsat forslag til afgørelse i de to for Domstolen verserende sager, hvori han opfordrer den til at annullere direktivet (pressemeddelelse nr. 45/2000). Sagerne er optaget til votering.