Fællesskabslovgiver havde ikke kompetence til at vedtage direktivet med hjemmel i bestemmelserne om oprettelse af det indre marked, den fri etableringsret og den fri udveksling af tjenesteydelser.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 6. juli 1998 under henvisning til de ovennævnte bestemmelser et direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse. Dette direktiv, der foreskriver et generelt forbud mod reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse, blev vedtaget for at fjerne hindringer for det indre markeds funktion, der hidrørte fra hindringer for den frie bevægelighed for varer og den fri udveksling af tjenesteydelser, samt konkurrenceforvridninger skabt af forskellene mellem de gældende nationale lovgivninger inden for dette område.
Domstolen har fået forelagt to sager angående dette direktivs gyldighed; den første er et annullationssøgsmål anlagt af Forbundsrepublikken Tyskland, og den anden vedrører et præjudicielt spørgsmål forelagt af High Court of Justice i et søgsmål, der er indledt mod Det Forenede Kongerige af et antal tobaksproducenter (Imperial Tobacco m.fl.).
Forbundsrepublikken Tyskland og tobaksproducenterne har bl.a. gjort gældende, for det første at direktivet reelt udgjorde en foranstaltning til beskyttelse af folkesundheden, hvis virkning på det indre marked, om nogen overhovedet, alene var underordnet, og endvidere at direktivet under alle omstændigheder ikke udgjorde en retsakt, der sigtede mod det indre markeds gennemførelse.
Domstolen har i dag annulleret dette direktiv med den begrundelse, at fællesskabslovgiver ikke havde kompetence til at vedtage direktivet i henhold til bestemmelserne vedrørende det indre markeds oprettelse, den fri etableringsret og den fri udveksling af tjenesteydelser.
Domstolen anfører, at en harmonisering af medlemsstaternes bestemmelser vedrørende beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed er udelukket i henhold til traktaten, men vurderer, at en sådan udelukkelse ikke medfører, at harmoniseringsforanstaltninger, der vedtages med hjemmel i andre traktatbestemmelser, ikke kan have indvirkning på beskyttelsen af menneskers sundhed.
Fællesskabslovgiver kan henvise til bestemmelser vedrørende det indre markeds oprettelse, den fri etableringsret og den fri udveksling af tjenesteydelser, selv om beskyttelsen af menneskers sundhed er afgørende for de foretagne valg, når betingelserne for henvisning til disse bestemmelser er opfyldt, dvs. når de trufne foranstaltninger reelt har til formål at forbedre vilkårene for det indre markeds oprettelse og funktion.
Domstolen efterprøver således, om direktivet reelt bidrager til fjernelsen af hindringer for den frie bevægelighed for varer og tjensteydelser samt afskaffer konkurrenceforvridninger.
Domstolen vurderer, at det generelle forbud mod reklame i en stor del af de former, den kan antage (plakater, parasoller, askebægre og andre genstande, der anvendes på hoteller, og reklamefilm i biografen) på ingen måde bidrager til at fremme samhandelen med de pågældende varer. Domstolen bemærker i øvrigt, at direktivet ikke sikrer den frie bevægelighed for varer, der er i overensstemmelse med dets bestemmelser.
Hvad angår afskaffelsen af konkurrenceforvridninger, finder Domstolen, at virkningerne af de fordele, som reklamebureauer og -producenter, der er hjemmehørende i medlemsstater, der ikke har en restriktiv lovgivning, har, ikke er mærkbare. Disse virkninger kan ikke sammenlignes med konkurrenceforvridninger, der f.eks. skyldes forskelle i produktionsomkostninger. I øvrigt medfører et omfattende forbud mod reklame for tobaksvarer ifølge Domstolen en begrænsning i alle medlemsstaterne af de midler, som de erhvervsdrivende råder over for at komme ind på og forblive på markedet.
Domstolen finder dog, at traktatens bestemmelser vedrørende det indre marked kunne have tilladt vedtagelsen af foranstaltninger, der delvist forbød visse former for reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse. Hvad angår sidstnævnte, anfører Domstolen, at de forskelle, der findes mellem visse nationale lovgivninger vedrørende reklame for tobaksvarer, så som forbuddet mod sponsorering i visse medlemsstater og tilladelsen heraf i andre, giver anledning til flytning af visse sportskonkurrencer, hvilket medfører konkurrenceforvridninger mellem virksomheder, der har tilkytning til sådanne begivenheder.
Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle sprog.
Dommen vil i sin fulde udstrækning være at finde på Domstolens hjemmeside på Internettet under www.curia.eu.int cirka kl. 15.00 på afsigelsesdagen.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Hjelmblink, tél. (352) 43 03 3651 fax (352) 43 03 2033.