PRESSE- OG INFORMATIONSAFDELINGEN

Pressemeddelelse nr. 11/00

8. marts 2000

De nye medlemmer af Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber aflægger ed


I et højtideligt retsmøde i De Europæiske Fællesskabers Domstol i Luxembourg har de nye medlemmer af Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber afgivet den i traktaterne omhandlede højtidelige forsikring i forbindelse med deres indsættelse.

De afgav forsikringen i denne rækkefølge:

Højtideligheden blev indledt af Domstolens præsident, Gil Carlos Rodríguez Iglesias, som holdt en kort tale for de nye medlemmer af Revisionsretten. Han fremhævede bl.a. den stadig større rolle, denne institution har inden for de forskellige dele af Den Europæiske Unions virkefelt, og den betydning, Revisionsrettens arbejde har for troværdigheden af den europæiske integrationsproces.

Revisionsrettens præsident, Jan O. Karlsson, tog herefter ordet, idet han redegjorde for det institutionelle og personlige ansvar, der påhviler Revisionsrettens medlemmer over for de europæiske borgere. Deres hverv skal udføres i fuldstændig uafhængighed og i Fællesskabets og medlemsstaternes almene interesse.

Ordlyden af de taler, der er holdt af Domstolens præsident og Revisionsrettens præsident, er til rådighed for pressen.

Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle sprog.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Milagros Gallego, på tlf. (+352) 4303 3442 eller fax (+352) 4303 2668.

Billeder fra retsmødet kan fås via "Europe by Satellite" ved henvendelse til Europa-Kommissionen, Presse og Kommunikation, L - 2920 Luxembourg, tlf. (+352) 4301 32392, fax (+352) 4301 35249, eller B-1049 Bruxelles, tlf. (+32) 2 2950786, fax (+32) 2 2301280.