Presse- og Informationsafdelingen


PRESSEMEDDELELSE NR. 41/02


3. maj 2002

Retten i Første Instans afsiger dom i sag T-177/01

Jégo-Quéré & Cie S.A. mod Kommissionen

RETTEN UDVIDER PRIVATES ADGANG TIL AT ANLÆGGE SAG VED FÆLLESSKABETS RETSINSTANSER UD FRA ØNSKET OM EN ØGET BESKYTTELSE AF BORGERNES OG VIRKSOMHEDERNES RETTIGHEDER

Begrebet «individuelt berørt» i EF-traktatens forstand fortolkes ikke længere således, at private kun i helt særlige tilfælde har adgang til at anfægte forordninger, men får en ny afgrænsning: en fysisk eller juridisk person skal anses for at være individuelt berørt af en almengyldig fællesskabsbestemmelse, som berører ham umiddelbart, hvis den pågældende bestemmelse utvivlsomt og aktuelt påvirker hans retsstilling ved at begrænse hans rettigheder eller pålægge ham forpligtelser.

Fiskerivirksomheden Jégo-Quéré & Cie S.A. har hjemsted i Frankrig og driver på permanent basis fiskeri syd for Irland. Selskabet ejer fire fiskerfartøjer på over 30 meter og benytter garn med en maskestørrelse på 80 mm, som nu er blevet forbudt i en ny fællesskabsforordning.

Selskabet har anlagt sag ved Retten i Første Instans med påstand om annullation af to bestemmelser i denne forordning, som pålægger fiskerfartøjer, der fisker i bestemte områder, en mindste maskestørrelse for forskellige fangstmetoder, der omfatter brug af garn.

Kommissionen har nedlagt påstand om afvisning af sagen. Ifølge EF-traktaten kan “enhver fysisk eller juridisk person [...] indbringe klage over beslutninger, der retter sig til ham, samt over beslutninger, som, skønt de er udfærdiget i form af en forordning eller en beslutning rettet til en anden person, dog berører ham umiddelbart og individuelt». Kommissionen bestrider ikke, at Jégo-Quéré er umiddelbart berørt af de anfægtede bestemmelser. Derimod mener Kommissionen ikke, at selskabet er individuelt berørt, eftersom bestemmelserne om maskestørrelser gælder for alle virksomheder, der fisker i det Keltiske Hav, og ikke særligt for denne virksomhed.

Ud fra de kriterier, som hidtil er udviklet af Fællesskabets retsinstansers i deres praksis, vil Retten skulle fastslå, at sagsøgeren ikke kan anses for at være individuelt berørt i EF-traktatens forstand, hvilket vil føre til, at sagen må afvises.

Ifølge den nuværende retspraksis kan en privatperson kun anfægte en almengyldig retsakt, hvis denne retsakt vedrører ham på grund af bestemte egenskaber, som er særlige for ham, eller en faktisk situation, som kendetegner ham i forhold til alle andre.

Retten slår fast, at denne retspraksis fører til, at et stort antal private mister enhver mulighed for at anlægge sag med påstand om annullation af almengyldige bestemmelser, som umiddelbart påvirker deres retsstilling.

Retten finder i den forbindelse ikke, at de øvrige retsmidler, som er til rådighed, er egnede med henblik på at fastslå, at en fællesskabsakt er ulovlig.
Det er ikke acceptabelt, at den private, i tilfælde, hvor der ikke findes nationale gennemførelsesforanstaltninger, som kan danne grundlag for et søgsmål ved de nationale domstole, er tvunget til bevidst at overtræde fællesskabsbestemmelserne for at få adgang til at føre sag ved de nationale domstole og i givet fald at opnå, at der sker en præjudiciel forelæggelse for EF-Domstolen.
For så vidt angår erstatningssøgsmålet, der har til formål at erstatte tab forårsaget af Fællesskabet, sætter et sådant søgsmål, på grund af de betingelser, der skal være opfyldt, ikke Fællesskabets retsinstanser i stand til fuldt ud at foretage den legalitetskontrol, som de har til opgave at udføre.

Retten bemærker, at ifølge EF-Domstolens praksis er adgangen til domstolsprøvelse en af de grundlæggende elementer i et retsfællesskab, som sikres i den retsorden, der er grundlagt ved EF-traktaten, idet der ved traktaten er indført et fuldstændigt retsmiddel- og proceduresystem, hvormed Domstolen skal kunne kontrollere lovligheden af institutionernes retsakter. Domstolen støtter retten til en effektiv domstolsprøvelse ved en kompetent ret på medlemsstaternes fælles forfatningstraditioner og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder. Hertil kommer, at denne ret er bekræftet i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, proklameret i Nice den 7. december 2000.

Retten fastslår følgelig, at for at sikre borgerne en effektiv retsbeskyttelse skal en fysisk eller juridisk person anses for at være individuelt berørt af en almengyldig fællesskabsbestemmelse, som berører ham direkte, hvis den pågældende bestemmelse utvivlsomt og aktuelt påvirker hans retsstilling ved at begrænse hans rettigheder eller pålægge ham forpligtelser . I denne forbindelse er det ikke relevant at tage antallet af og situationen for andre personer, der ligeledes er eller kan blive berørt af bestemmelsen, i betragtning.

I det foreliggende tilfælde pålægger forordningsbestemmelserne faktisk selskabet Jégo-Quéré forpligtelser, som medfører, at det er tvunget til at benytte garn med en bestemt maskestørrelse i forbindelse med dets fiskeri. Selskabet er derfor individuelt og umiddelbart berørt af de anfægtede bestemmelser, og Kommissionens afvisningpåstand kan ikke tages til følge. Sagen skal herefter fremmes til realitetsbehandling.

Bemærkning: Der kan inden to måneder efter, at Rettens afgørelse er forkyndt, iværksættes appel til Domstolen. Appellen er begrænset til retsspørgsmål.


Denne pressemeddelelse er udelukkende til pressens brug. Den er ikke et officielt dokument og forpligter ikke Retten i Første Instans.

Pressemeddelelsen kan fås på alle de officielle sprog.

Fra ca. kl. 15 i dag findes dommen i sin helhed på Domstolens hjemmeside på internettet www.curia.eu.int 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Steen Hjelmblink på tlf.nr.
(00352) 4303 3651 eller fax (00352) 4303 2033.