Retten i Første Instans afsiger dom i sag T-177/01
Jégo-Quéré & Cie S.A. mod Kommissionen
RETTEN UDVIDER PRIVATES ADGANG TIL AT ANLÆGGE SAG VED FÆLLESSKABETS
RETSINSTANSER UD FRA ØNSKET OM EN ØGET BESKYTTELSE AF BORGERNES
OG VIRKSOMHEDERNES RETTIGHEDER
Begrebet «individuelt berørt» i EF-traktatens
forstand fortolkes ikke længere således, at private kun i helt særlige
tilfælde har adgang til at anfægte forordninger, men får en
ny afgrænsning: en fysisk eller juridisk person skal anses for at være
individuelt berørt af en almengyldig fællesskabsbestemmelse,
som berører ham umiddelbart, hvis den pågældende bestemmelse
utvivlsomt og aktuelt påvirker hans retsstilling ved at begrænse
hans rettigheder eller pålægge ham forpligtelser.
Kommissionen har nedlagt påstand om afvisning af sagen. Ifølge
EF-traktaten kan enhver fysisk eller juridisk person [...] indbringe klage
over beslutninger, der retter sig til ham, samt over beslutninger, som, skønt
de er udfærdiget i form af en forordning eller en beslutning rettet til
en anden person, dog berører ham umiddelbart og individuelt».
Kommissionen bestrider ikke, at Jégo-Quéré er umiddelbart berørt
af de anfægtede bestemmelser. Derimod mener Kommissionen ikke, at selskabet
er individuelt berørt, eftersom bestemmelserne om maskestørrelser
gælder for alle virksomheder, der fisker i det Keltiske Hav, og ikke særligt
for denne virksomhed.
Ud fra de kriterier, som hidtil er udviklet af Fællesskabets retsinstansers
i deres praksis, vil Retten skulle fastslå, at sagsøgeren ikke kan
anses for at være individuelt berørt i EF-traktatens forstand,
hvilket vil føre til, at sagen må afvises.
Ifølge den nuværende retspraksis kan en privatperson kun anfægte
en almengyldig retsakt, hvis denne retsakt vedrører ham på grund af
bestemte egenskaber, som er særlige for ham, eller en faktisk situation,
som kendetegner ham i forhold til alle andre.
Retten slår fast, at denne retspraksis fører til, at et stort antal
private mister enhver mulighed for at anlægge sag med påstand om annullation
af almengyldige bestemmelser, som umiddelbart påvirker deres retsstilling.
Retten finder i den forbindelse ikke, at de øvrige retsmidler, som er
til rådighed, er egnede med henblik på at fastslå, at en fællesskabsakt
er ulovlig.
Det er ikke acceptabelt, at den private, i tilfælde, hvor der ikke findes
nationale gennemførelsesforanstaltninger, som kan danne grundlag for et
søgsmål ved de nationale domstole, er tvunget til bevidst at overtræde
fællesskabsbestemmelserne for at få adgang til at føre sag ved
de nationale domstole og i givet fald at opnå, at der sker en præjudiciel
forelæggelse for EF-Domstolen.
For så vidt angår erstatningssøgsmålet, der har til formål
at erstatte tab forårsaget af Fællesskabet, sætter et sådant
søgsmål, på grund af de betingelser, der skal være opfyldt,
ikke Fællesskabets retsinstanser i stand til fuldt ud at foretage den legalitetskontrol,
som de har til opgave at udføre.
Retten bemærker, at ifølge EF-Domstolens praksis er adgangen til
domstolsprøvelse en af de grundlæggende elementer i et retsfællesskab,
som sikres i den retsorden, der er grundlagt ved EF-traktaten, idet der ved
traktaten er indført et fuldstændigt retsmiddel- og proceduresystem,
hvormed Domstolen skal kunne kontrollere lovligheden af institutionernes retsakter.
Domstolen støtter retten til en effektiv domstolsprøvelse ved en kompetent
ret på medlemsstaternes fælles forfatningstraditioner og den europæiske
konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder.
Hertil kommer, at denne ret er bekræftet i artikel 47 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder, proklameret i Nice den 7.
december 2000.
Retten fastslår følgelig, at for at sikre borgerne en
effektiv retsbeskyttelse skal en fysisk eller juridisk person anses for at være
individuelt berørt af en almengyldig fællesskabsbestemmelse,
som berører ham direkte, hvis den pågældende bestemmelse
utvivlsomt og aktuelt påvirker hans retsstilling ved at begrænse hans
rettigheder eller pålægge ham forpligtelser . I denne
forbindelse er det ikke relevant at tage antallet af og situationen for andre
personer, der ligeledes er eller kan blive berørt af bestemmelsen, i betragtning.
I det foreliggende tilfælde pålægger forordningsbestemmelserne
faktisk selskabet Jégo-Quéré forpligtelser, som medfører,
at det er tvunget til at benytte garn med en bestemt maskestørrelse i forbindelse
med dets fiskeri. Selskabet er derfor individuelt og umiddelbart berørt
af de anfægtede bestemmelser, og Kommissionens afvisningpåstand kan
ikke tages til følge. Sagen skal herefter fremmes til realitetsbehandling.
Bemærkning: Der kan inden to måneder efter, at Rettens afgørelse
er forkyndt, iværksættes appel til Domstolen. Appellen er begrænset
til retsspørgsmål.
Pressemeddelelsen kan fås på alle de officielle sprog. Fra ca. kl. 15 i dag findes dommen i sin helhed på Domstolens
hjemmeside på internettet www.curia.eu.int
(00352) 4303 3651 eller fax (00352) 4303 2033. |