Dom fra Retten i Første Instans i de forenede sager T-74/00, T-76/00, T-83/00 - T-85/00,
T-132/00, T-137/00 et T-141/00
Artegodan GmbH, Bruno Farmaceutici SpA m.fl., Schuck GmbH, Laboratórios Roussel Lda,
Laboratoires Roussel Diamant SARL m.fl., Gerot Pharmazeutika GmbH, Cambridge
Healthcare Supplies Ltd og Laboratoires pharmaceutiques Trenker SA mod Kommissionen
RETTEN ANNULLERER KOMMISSIONENS BESLUTNINGER, DER PÅBØD
TILBAGEKALDELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSER FOR
LÆGEMIDLER MOD ADIPOSITAS (FEDME)
Fællesskabet kan ikke handle uden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt det .
Betingelserne for tilbagekaldelse af en markedsføringstilladelse skal fortolkes i
overensstemmelse med det generelle princip om beskyttelse af den offentlige sundhed.
Den blotte udvikling af en konsensus vedrørende effekten af disse lægemidler i behandlingen
af adipositas, der ikke er støttet på nye data, berettiger ikke en tilbagekaldelse af
markedsføringstilladelsen.
Markedsføringstilladelserne for disse lægemidler er blevet harmoniseret ved en
kommissionsbeslutning fra 1996 efter udtalelse fra Det Europæiske Agentur for
Lægemiddelvurderings Udvalg for Farmaceutiske Specialiteter (CPMP). I denne beslutning
fastsatte Kommissionen, idet den tilsluttede sig CPMP's udtalelse, i særdeleshed en begrænsning
i anvendelsen af disse lægemidler til tre måneder som følge af, at der var forbundet alvorlige
risici med en længerevarende anvendelse. Kommissionen var af den opfattelse, at inden for
denne grænse havde disse lægemidler en tilstrækkelig effekt og et positivt risk/benefit-forhold.
Den 9. marts 2000 påbød Kommissionen tilbagekaldelsen af markedsføringstilladelserne for
humanlægemidler, som bl.a. indeholder de ovennævnte anoreksikastoffer. Kommissionen
støttede sig på de videnskabelige konklusioner, som CPMP afgav i 1999 efter en reevaluering
af disse stoffer: Stofferne betragtes nu som værende uden effekt ifølge det nye videnskabelige
kriterium om langsigtet effekt af lægemidler mod adipositas.
Markedsføringstilladelserne for de omhandlede lægemidler er således blevet suspenderet eller trukket tilbage af medlemsstaternes kompetente myndigheder.
Fællesskabskodeksen for humanmedicinske lægemidler gengiver de direktivbestemmelser, der
regulerer den decentrale fællesskabsprocedure. Kodeksen fastsætter bl.a. følgende:
* at markedsføringen af et lægemiddel i en medlemsstat er betinget af udstedelsen af en
markedsføringstilladelse fra medlemsstatens kompetente myndighed, hvilken er gyldig
i fem år og kan fornys,
* betingelserne vedrørende effekten og sikkerheden, hvorunder den kompetente myndighed
kan udstede, suspendere eller tilbagekalde en markedsføringstilladelse,
* en fremgangsmåde for gensidig anerkendelse af nationale markedsføringstilladelser, der
er ledsaget af fællesskabsvoldgiftsprocedurer, og som er obligatorisk siden den 1. januar
1998,
* indbringelse af sagen for CPMP med henblik på en udtalelse bl.a. på området for
medlemsstaternes tiloversblevne enekompetence, der kun dækker dels
markedsføringstilladelser for lægemidler, der udelukkende markedsføres i en
medlemsstat, dels forvaltningen af rent nationale markedsføringstilladelser, der er
udstedt, før den gensidige anerkendelsesprocedure blev obligatorisk.
De omhandlede farmaceutiske virksomheder har ved Retten i Første Instans nedlagt påstand om
annullation af Kommissionens beslutninger af 9. marts 2000.
Retten hæfter sig for det første ved Kommissionens kompetence på området. Retten
konstaterer, at inden for rammerne af de nationale markedsføringstilladelser er konsultationen
af CPMP helt og holdent fakultativ.
Princippet om, at Fællesskabet handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt det,
indebærer, at medlemsstaterne ikke kan fratages deres kompetence - vedrørende enhver senere
beslutning om tilbagekaldelse af nationale markedsføringstilladelser for et lægemiddel, når de
er blevet harmoniseret - som følge af en ikke-bindende udtalelse fra CPMP. Kommissionen
savnede således kompetence til at vedtage de anfægtede beslutninger.
Retten finder desuden, at selv hvis Kommissionen havde haft kompetence til at vedtage
beslutningerne, skal disse ikke desto mindre annulleres, da betingelsen for tilbagekaldelse af en
markedsføringstilladelse som følge af de pågældende stoffers manglende effekt, som disse
beslutninger støttes på, ikke er opfyldt. Det generelle princip om beskyttelsen af den offentlige
sundheds forrang medfører:
* at udelukkende overvejelser vedrørende sundhedsbeskyttelsen skal tages i betragtning
* at et lægemiddels risk/benefit-forhold skal reevalueres, når nye data giver anledning
til tvivl med hensyn til lægemidlets effekt eller sikkerhed og
* at i tilfælde af videnskabelig usikkerhed benyttes bevisbyrdeordningen i
overensstemmelse med forsigtighedsprincippet.
I forbindelse med forvaltningen af markedsføringstilladelserne er det kun kravene om
beskyttelsen af den offentlige sundhed, der skal tages i betragtning. Indehaveren af en
markedsføringstilladelse kan ikke søge en særlig beskyttelse af sine interesser, hvis den
kompetente myndighed har påvist, at lægemidlet ikke længere opfylder kriterierne for terapeutisk
effekt og sikkerhed, der er lagt til grund for markedsføringstilladelsen, henset til udviklingen i
den videnskabelige viden og nye data, der er indsamlet bl.a. inden for rammerne af
bivirkningsovervågningen.
For så vidt angår risk/benefit-forholdet bemærker Retten, at hvis den terapeutiske effekt, der lå
til grund for udstedelsen af en markedsføringstilladelse til trods for forekomsten af visse
bivirkninger, ikke længere foreligger, skal markedsføringstilladelsen tilbagekaldes.
For det tredje kræver forsigtighedsprincippet, at den kompetente myndighed suspenderer eller
tilbagekalder en markedsføringstilladelse i tilfælde af alvorlig tvivl om lægemidlets sikkerhed
eller effekt.
CPMP og Kommissionen har udtrykkeligt erkendt, at udvalgets udtalelser fra 1999 ogKommissionens beslutninger fra 2000 er støttet på medicinske og videnskabelige data, der er
fuldstændigt identiske med dem, der blev taget i betragtning i udvalgets udtalelse i 1996 og i
Kommissionens beslutning fra samme år. Desuden er vurderingen af de risici, der er
acceptable, ikke ændret.
Retten finder, at den blotte udvikling af et videnskabeligt kriterium for vurdering af et
lægemiddels effekt, som der er konsensus om i lægestanden, udelukkende kan begrunde
tilbagekaldelsen af en markedsføringstilladelse, hvis den er støttet på nye data.
På denne baggrund finder Retten, at Kommissionens beslutninger vedrørende
anoreksikalægemidlerne skal annulleres.
Bemærkning: Der kan iværksættes appel, der er begrænset til retsspørgsmål, til De
Europæiske Fællesskabers Domstol senest to måneder efter forkyndelsen af Rettens
afgørelse.
Pressemeddelelsen kan fås på fransk, engelsk, tysk, spansk, portugisisk, dansk, italiensk
og nederlandsk.
Fra ca. kl. 15.00 i dag kan dommen i sin helhed findes på Domstolens hjemmeside på
internettet, www.curia.eu.int |