VIGTIGT: Denne pressemeddelelse, som foreligger på alle de officielle sprog, forpligterikke Domstolen. Den er udarbejdet af Presse-og Informationsafdelingen til brug for pressen. Det følgende sammendrag af dommen skal ses i sammenhæng med dommen i sin helhed. Yderligere oplysninger eller kopi af dommen kan fås ved henvendelse til fr. Milagros Gallego på tlf. nr. (352) 4303 3442.
Domstolen kendte for ret:
"Artikel 6, stk. 1, tredje led, i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet skal fortolkes således, at en tyrkisk arbejdstager, som har haft lovlig beskæftigelse i mere end fire år i en medlemsstat, som frivilligt beslutter at opgive sin beskæftigelse for i samme medlemsstat at søge ny beskæftigelse, og som ikke straks har kunnet indtræde i et nyt ansættelsesforhold, i denne stat inden for en rimelig frist har en opholdsret med henblik på der at søge ny lønnet beskæftigelse, for så vidt han fortsat er tilknyttet
medlemsstatens lovlige arbejdsmarked, idet han i givet fald overholder de i denne stat gældende retsforskrifter, f.eks. ved at lade sig registrere som arbejdssøgende og ved at stille sig til rådighed for arbejdsanvisningen. Det tilkommer den pågældende medlemsstat og, i mangel af retsforskrifter herom, den nationale ret, der behandler sagen, at fastsætte en sådan rimelig frist, der imidlertid skal være tilstrækkelig til, at arbejdstagerens reelle chancer for at finde ny beskæftigelse ikke bringes i fare."
Den tyrkiske statsborger Recep Tetik havde fra september 1980 haft lovlig beskæftigelse som sømand på forskellige søgående tyske skibe.
Med henblik på denne beskæftigelse fik han af de tyske myndigheder udstedt tidsbegrænsede opholdstilladelser, der kun gav ret til beskæftigelse inden for søfart. Recep Tetik's sidste opholdstilladelse var gyldig indtil den 4. august 1988 og indeholdt det vilkår, at den bortfaldt, når hans beskæftigelse inden for den tyske skibsfart ophørte.
Den 20. juli 1988 afmønstrede Recep Tetik frivilligt.
Han rejste den 1. august 1988 til Berlin, hvor han samme dag ansøgte om tidsubegrænset opholdstilladelse med henblik på lønnet beskæftigelse i land. Denne ansøgning blev afvist af Land Berlin's kompetente myndigheder. Verwaltungsgericht og Oberverwaltungsgericht Berlin fastslog, at afgørelsen herom var lovlig.
Recep Tetik, der ikke har haft beskæftigelse efter sin frivillige afmønstring, har indbragt sagen for Bundesverwaltungsgericht.
Denne ret har fastslået, at afslaget på fornyelsen af opholdstilladelsen var i overensstemmelse med tysk ret, men har samtidig rejst det spørgsmål, om artikel 6 i Associeringsrådet-EØF/Tyrkiet's afgørelse nr. 1/80 kunne indebære en mere fordelagtig løsning for Recep Tetik, og har anmodet Domstolen om at træffe præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af afgørelsens artikel 6.
Den 12. september 1963 blev der i Ankara undertegnet en aftale om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet. Aftalen blev indgået på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december 1963.
I overensstemmelse med denne aftale enes "de kontraherende parter ... om, på grundlag af artikel 48, 49 og 50 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, gradvist indbyrdes at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed". Det ved aftalen oprettede associeringsråd vedtog den 19. september 1980 afgørelse nr. 1/80 om udvikling af associeringen EØF-Tyrkiet.
Denne afgørelse sikrer ikke fuldt ud tyrkiske arbejdstageres frie bevægelighed inden for Fællesskabet. Den berører ikke medlemsstaternes kompetence til at udstede forskrifter såvel om tyrkiske statsborgeres indrejse til landet som om betingelserne for deres første beskæftigelse, men den giver tyrkiske arbejdstagere visse rettigheder i den medlemsstat, på hvis område de er lovligt indrejst, og hvor de har haft lovlig beskæftigelse af en vis varighed. I overensstemmelse med artikel 6 i afgørelse nr. 1/80 har tyrkiske arbejdstagere med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat ret til fortsat at tage beskæftigelse deri, og de har efter lovlig beskæftigelse i fire år fri adgang til enhver form for lønnet arbejde efter eget valg.
Ifølge Domstolens faste praksis indebærer de rettigheder, som artikel 6 i afgørelse nr. 1/80 giver tyrkiske arbejdstagere med hensyn til beskæftigelse, uundgåeligt, at de i det mindste har opholdsret. Denne bestemmelse har direkte virkning i medlemsstaterne, således at tyrkiske statsborgere, som opfylder betingelserne deri, kan påberåbe sig den for nationale retter.
Domstolen udtaler indledningsvis, at sagen omhandler situationen for en tyrkisk arbejdstager, der på grund af udøvelse af lovlig beskæftigelse i næsten otte år i en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, tredje led, i afgørelse nr. 1/80 havde "fri adgang til enhver form for lønnet arbejde efter eget valg" i denne medlemsstat.
Det fremgår af selve ordlyden af denne bestemmelse, at den tyrkiske arbejdstager ikke alene har ret til at modtage et allerede bestående tilbud om beskæftigelse, men ligeledes en ubetinget ret til at søge og få adgang til enhver form for lønnet arbejde efter eget valg, uden at der mod den pågældende kan gøres en fortrinsstilling for medlemsstaternes arbejdstagere gældende.
Domstolen udtaler for det andet, at den allerede vedrørende den frie bevægelighed for arbejdstagere, som er statsborgere i medlemsstaterne, har udtalt, at traktatens artikel 48 indebærer en ret for sidstnævnte til at opholde sig i en anden medlemsstat for at søge beskæftigelse, og til der at råde over en rimelig frist til at få kendskab til beskæftigelsestilbud og i givet fald foretage det nødvendige for at blive ansat (Antonissen-dommen).
I overensstemmelse med aftalen EØF-Tyrkiet skal de i traktaten indeholdte principper vedrørende fri bevægelighed for arbejdstagere, som er statsborgere i medlemsstaterne, i videst muligt omfang overføres på tyrkiske arbejdstagere, der har opnået de i afgørelse nr. 1/80 anførte rettigheder.
Domstolen finder derfor, at den effektive virkning af artikel 6 i afgørelse nr. 1/80 nødvendigvis indebærer en ret for den tyrkiske arbejdstager til, efter mindst fire års lovlig beskæftigelse i en medlemsstat, at afbryde sin aktuelle beskæftigelse af personlige grunde og inden for en rimelig frist at søge ny beskæftigelse i samme medlemsstat, da hans ret til fri adgang til enhver form for lønnet beskæftigelse efter eget valg i denne bestemmelses forstand ellers ville blive illusorisk. Den pågældende arbejdstager har opholdsret i denne periode.
Det tilkommer de nationale myndigheder, eller i mangel af retsforskrifter herom, de nationale retter i værtsmedlemsstaten at fastsætte varigheden af den rimelige frist for at gøre det muligt for arbejdstageren at søge anden beskæftigelse. Fristen skal imidlertid være tilstrækkelig lang til ikke at gøre den ret, som tilkommer tyrkiske arbejdstagere, illusorisk, og således faktisk bringe deres chancer for at finde ny beskæftigelse i fare.
Domstolen tilføjer, at en arbejdstager som Recep Tetik, der frivilligt har opgivet sit arbejde for at søge anden beskæftigelse i samme medlemsstat, ikke automatisk kan anses for endeligt at have forladt denne stats arbejdsmarked, såfremt han ikke har kunnet indtræde i et nyt ansættelsesforhold straks efter at have opgivet sin tidligere beskæftigelse, for så vidt som den pågældende fortsat er tilknyttet det lovlige arbejdsmarked, f.eks. ved at opfylde samtlige de formaliteter, der er foreskrevet i den pågældende medlemsstat for at stå til rådighed for arbejdsanvisningen.