Yderligere oplysninger eller en kopi af dommen kan fås ved henvendelse til Milagros Gallego, tlf. +352 4303-3442.
Præjudiciel anmodning fra Arbeitsgericht Bonn i sagen Ayse Süzen mod Zehnacker Gebäudereinigung GmbH Krankenhausservice (støttet af Lefahrt GmbH) vedrørende fortolkningen af EF-direktivet om beskyttelse af arbejdstagere ved virksomhedsoverførsel.
En rengøringsassistent, der afskediges, fordi den pågældende virksomhed mister en rengøringskontrakt, har ikke krav på at fortsætte i det nye selskab, som overtager rengøringen.
Den omstændighed, at den tjenesteydelse, som udføres af den gamle og den nye ordremodtager, er den samme, er således ikke i sig selv tilstrækkelig til, at der er tale om overførsel af en økonomisk enhed.
Det er Domstolens opfattelse, at direktivet ikke kan finde anvendelse i dette tilfælde, hvor der ikke overdrages aktiver og der ikke er tale om overtagelse af en væsentlig del af arbejdsstyrken.
Ayse Süzen var ansat af Zehnacker. Virksomheden havde påtaget sig rengøringen af en skole i Bonn-Bad-Godesberg, hvor Ayse Süzen gjorde tjeneste. Skolen opsagde aftalen med Zehnacker til udløb den 30. juni 1994. Zehnacker opsagde herefter alle de medarbejdere, der gjorde tjeneste på skolen. Skolen overdrog ved en ny aftale rengøringen til Lefarth, som øjensynlig ikke tilbød at genansætte de medarbejdere, Zehnacker havde opsagt.
Ayse Süzen anlagde sag ved Arbeitsgericht Bonn med påstand om, at det fastslås, at Zehnacker's opsigelse ikke har bragt hendes ansættelsesforhold hos dette selskab til ophør.
De relevante EF-regler findes i direktiv 77/187/EØF »om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter«.
Formålet med dette EF-direktiv er i alle medlemsstater at indføre bestemmelser til beskyttelse af arbejdstagere i tilfælde af ny indehaver for at sikre varetagelsen af deres rettigheder.
Direktivets artikel 1, stk. 1, lyder således: »Dette direktiver finder anvendelse på overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter til en anden indehaver som følge af overdragelse eller fusion«.
Arbeitsgericht Bonn fandt, at sagens udfald afhænger af fortolkningen af direktivet. Retten fandt det vigtigt at få afklaret, om opsigelsen af rengøringsaftalen og overdragelsen af denne aftale til en udenforstående virksomhed kan anses for en overførsel af en bedrift, således at Ayse Süzen's ansættelsesforhold fortsætter i det nye rengøringsfirma. Arbeitsgericht besluttede derfor at udsætte sagen og at forelægge to generelle spørgsmål vedrørende EF-direktivet, og Domstolen har i dag besvaret spørgsmålene med et generelt svar.
Svaret er bindende for den nationale domstol og har til formål at hjælpe denne med at afgøre den konkrete sag.
Domstolen anfører, at den forelæggende ret ønsker oplyst, om direktivet finder anvendelse i en situation, hvor en ordregiver, som har overdraget rengøringen af sine lokaler til én entreprenør, opsiger aftalen med denne og indgår en ny aftale med en anden entreprenør vedrørende udførelsen af tilsvarende arbejde, selv om der ikke i denne forbindelse overdrages materielle eller immaterielle aktiver fra den ene entreprenør til den anden.
Formålet med direktivet er at sikre en fortsættelse af de bestående ansættelsesforhold inden for en »økonomisk enhed«, selv om denne skifter indehaver, og uanset hvorledes dette sker. Begrebet enhed omfatter en organiseret helhed af personer og aktiver, der gør det muligt at udøve en økonomisk virksomhed med et selvstændigt formål. Ifølge Domstolen er der tale om en »overførsel« i henhold til direktivet, hvis den pågældende økonomiske enhed har bevaret sin identitet. Domstolen anfører, at der ved bedømmelsen af, om betingelserne for, at der er tale om overførsel af en enhed, er opfyldt, må tages hensyn til en lang række forhold, som kan indgå som enkelte elementer i den samlede bedømmelse, der skal foretages af den nationale domstol. Der skal bl.a. tages hensyn til, om der overdrages materielle aktiver (f.eks. bygninger og løsøre) eller immaterielle aktiver af betydning, og om den nye indehaver overtager en efter antal og kvalifikationer betydelig del af arbejdsstyrken.
Domstolen anfører i denne forbindelse, at det forhold, at en virksomhed må afgive udførelsen af en tjenesteydelse til en konkurrent, således ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at der i henhold til direktivet er tale om en overførsel. Selv om den virksomhed, som hidtil har udført tjenesteydelsen, mister en kunde, består den fortsat fuldt ud, og der er ikke grundlag for at antage, at en af virksomhedens bedrifter eller dele af bedrifter er overdraget til den nye ordremodtager.
Den forelæggende ret må på grundlag af de ovennævnte fortolkningselementer tage stilling til, om der i dette tilfælde har fundet en overførsel sted.
Domstolen besvarer den tyske domstols spørgsmål med, at EF-direktivets artikel 1, stk. 1, ikke finder anvendelse på den situation, der er beskrevet i de præjudicielle spørgsmål, hvis der i denne forbindelse hverken overdrages materielle eller immaterielle aktiver af betydning fra den ene entreprenør til den anden eller af den nye entreprenør overtages en efter antal og kvalifikationer betydelig del af den arbejdsstyrke, som hos forgængeren udførte det af aftalen omfattede arbejde.
Alene til brug for pressen - Ikke-officielt dokument, der ikke forpligter Domstolen. Foreligger på alle officielle sprog.