Generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomer har indstillet, at EF-Domstolen afsiger dom om, at EU-reglerne om punktafgifter ikke står i vejen for, at en EU-medlemsstat opkræver sådanne afgifter af varer, som en en privatperson, der har bopæl i medlemsstaten, har anskaffet i en anden medlemsstat, når varerne forsendes fra denne anden medlemsstat til bopælslandet via en mellemhandler, der arrangerer købet og forsendelsen af varerne.
Court of Appeal, London, havde oplyst, at de i sagen involverede selskaber havde organiseret en ordning, hvorefter personer med bopæl i Det Forenede Kongerige, "uden at skulle forlade deres hjem", kunne anskaffe tobaksvarer fra en forretning i Luxembourg. Dermed undgik de pågældende at skulle betale punktafgifter i Det Forenede Kongerige, som er meget højere end punktafgifterne i Luxembourg.
Selskaberne, EMU Tabac Sàrl (detailhandleren), der sælger tobaksvarer i Luxembourg, og The Man in Black Ltd (mellemmanden), er datterselskaber af selskabet Enlightened Tobacco Company. Kunderne bestilte gennem mellemmanden op til 800 cigaretter pr. gang. Mellemmanden arrangerede forsendelsen af cigaretterne fra Luxembourg til Det Forenede Kongerige samt betaling til såvel detailhandleren som det pågældende kurérservicefirma, og tilbageholdt et beløb som provision.
Afgiftsmyndighederne i Det Forenede Kongerige beslaglagde i Dover et parti tobaksvarer, der var blevet indført til Det Forenede Kongerige efter ordningen, og forlangte, at der blev betalt britisk afgift af varerne. Selskaberne anlagde herefter sag ved High Court vedrørende dette krav fra afgiftsmyndighedernes side, men fik ikke medhold. Efter at denne afgørelse var blevet appelleret til Court of Appeal, traf denne domstol bestemmelse om at udsætte sagen og om at indhente en såkaldt præjudiciel afgørelse fra EF-Domstolen vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed.
Under den skriftlige og den mundtlige forhandling i sagen ved EF-Domstolen blev der afgivet indlæg af selskaberne, af de britiske myndigheder, af den tyske, den danske, den franske, den græske, den irske, den italienske, den hollandske, den østrigske, den finske og den svenske regering og af Europa-Kommissionen og selskabet Imperial Tobacco.
Generaladvokatens opgave er at bistå EF-Domstolen ved at fremsætte et Ä begrundet Ä såkaldt forslag til afgørelse i den pågældende sag, hvilket omfatter en indstilling om, hvorledes Domstolen bør afgøre denne, her i form af en besvarelse af spørgsmålene fra Court of Appeal. Generaladvokaten skal gøre dette fuldstændig upartisk og uafhængigt, men hans forslag til afgørelse er ikke bindende for Domstolen.
Ved det første spørgsmål i sagen ønskede Court of Appeal en afgørelse fra Domstolen om, hvorvidt direktivet står i vejen for at opkræve punktafgifter i den medlemsstat, som nogle varer sendes til, i tilfælde, hvor en privatperson med bopæl i medlemsstaten anskaffer varerne i en anden medlemsstat gennem en mellemmand, som handler på den pågældendes vegne, og som arrangerer forsendelsen af varerne.
Efter generaladvokatens opfattelse måtte dette dels afhænge af, hvorledes udtrykket "som privatpersoner anskaffer" i direktivets artikel 8 skal forstås, dels af betydningen af kravet i bestemmelsen, hvorefter varerne skal "medføres" af den pågældende. I henhold til bestemmelsen gælder der et generelt princip, hvorefter punktafgifter opkræves i den medlemsstat, hvor varerne anskaffes.
Hvad angår udtrykket "som privatpersoner anskaffer" udtalte generaladvokaten for det første, at dette udtryk i sammenhæng med et direktiv om afgifter som det omhandlede kan have en særlig mening, der ikke nødvendigvis falder sammen med den, udtrykket normalt vil blive tillagt i forbindelse med civilret eller handelsret. Generaladvokaten mente navnlig, at begrebet privatpersoner, hvis køb af varer direktivets artikel 8 omhandler, udelukker, at andre kan være involveret.
Direktivets artikel 8 burde herefter forstås således, at der skal være tale om en række handlinger, som privatpersonen udfører på egne vegne. Disse handlinger består i, at den pågældende aktivt gennemfører en række skridt (rejse til en anden medlemsstat, køb af afgiftspligtige varer og transport til hjemlandet) på egne vegne. Transaktioner, der ikke opfylder disse betingelser Ä således som det var tilfældet i denne sag Ä kan ikke være omfattet af reglen i artikel 8 om afgiftsfritagelse i hjemlandet.
Hvad angår begrebet "medførte varer" gennemgik generaladvokaten først, hvad der fremgik af en ordret fortolkning af direktivets artikel 8, idet han bl.a. sammenlignede de forskellige sproglige udgaver. Generaladvokaten mente på dette grundlag, at det er en forudsætning, at den person, som "medfører" varerne, netop skal være den individuelle køber af disse, således at der ikke kan være tale om nogen anden. Den oplagte mening med udtrykket "transported by them", eller "som de selv medfører" Ä hvilket svarer til de fleste sproglige versioners omtale af transporten af varerne Ä må være, at transporten udføres af de pågældende selv, og ikke blot arrangeres for dem.
Baserer man sig på en ordret fortolkning af bestemmelsen, må løsningen derfor være, at bestemmelsen henviser til transport, som udføres af privatpersonen selv, og ikke af nogen anden. Dette indebærer, at den privatperson, der har købt de afgiftspligtige varer, har rejst til et andet land og har taget varerne med sig. At denne fortolkning må være den korrekte, fremgår også, såfremt man anskuer det nævnte udtryk i sammenhæng med ordningen i henhold til direktivet som helhed. Sammenholder man f.eks. problemstillingen med reglerne i direktivets artikel 9, der angår besiddelse af varer til erhvervsmæssige formål, fremgår det således, at disse regler i vid udstrækning ville miste deres gennemslagskraft, såfremt ordninger med køb og forsendelse af den i sagen omhandlede art fik almindelig udbredelse.
Den eneste forskel mellem det første og det andet spørgsmål fra Court of Appeal var, at der ifølge det andet spørgsmål udtrykkeligt var tale om en ordning, som var "kommercielt begrundet og markedsført". Generaladvokaten mente, at det af ham foreslåede svar på det første spørgsmål så meget mere måtte være rigtigt i et tilfælde som det, der var nævnt i det andet spørgsmål.
Endelig gennemgik og forkastede generaladvokaten en række argumenter, som selskaberne havde fremført, og konkluderede, at de præjudicielle spørgsmål bør besvares således, at der under omstændigheder som dem, Court of Appeal havde henvist til, fortsat kan opkræves afgift i den medlemsstat, varerne indføres til.
Efter generaladvokatens forslag til afgørelse i dag vil Domstolen votere i sagen og afsige dom på et senere tidspunkt, som parterne og offentligheden vil få meddelelse om.
Denne pressemeddelelse er et ikke-officielt dokument, der udelukkende er til pressens brug. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle EU-sprog. Ønsker De yderligere oplysninger eller en kopi af generaladvokatens forslag til afgørelse, bedes De kontakte Milagros Gallego, tlf. 00352 4303 3442, eller rette henvendelse pr. fax, 00352 4303 2500.