Efter generaladvokatens opfattelse er Kommissionens beslutning om, at Det Forenede Kongerige ikke må eksportere levende kvæg, kød af kvæg og afledte produkter til de andre medlemsstater og til tredjelande, gyldig
BSE, såkaldt "kogalskab", er en sygdom, som er kendetegnet ved, at hjernen nedbrydes, at hjernevævet ændres (det bliver svampet) og at der optræder et anormalt protein, prioner. Sygdommen rammer mange forskellige dyr, men kan også ramme mennesker. Det vides ikke, hvorledes smitte sker, men det antages på nuværende tidspunkt, at årsagen skal søges i, at der anvendes kød- og benmel, der indeholder den infektiøse agens, til dyrefoder. Det første tilfælde af BSE blev konstateret i 1986 i Det Forenede Kongerige. Det Forenede Kongerige traf på det tidspunkt en række forebyggende foranstaltninger og udstedte bestemmelser om, at de mistænkelige proteiner ikke måtte anvendes i foder til drøvtyggere, og - med virkning fra november 1989 - om, at bestemte former for slagteaffald samt hoveder af kvæg, bortset fra tunger, ikke måtte markedsføres eller anvendes til menneskeligt forbrug. Kommissionen indførte ved en beslutning fra 1994 en række forbud mod eksport af levende kvæg og fersk kød til andre medlemsstater og indførte endvidere en ordning med identifikation af og sundhedscertifikater for dyrene.
I marts 1996 understregede et selvstændigt videnskabeligt organ, der er rådgivende for Det Forenede Kongeriges regering - efter at der hos unge mennesker var konstateret nye tilfælde af Creutzfeldt-Jacob-sygdommen og med atypiske kliniske symptomer - at der måtte indføres beskyttelses- og kontrolforanstaltninger, og at det måtte forbydes at anvende kød- og benmel fra pattedyr som foder.
Næsten samtidig lukkede visse medlemsstater deres grænser for indførsel af levende kvæg og kød af kvæg fra Det Forenede Kongerige og fra visse tredjelande med hensyn til de samme produkter, der i almindelighed hidrørte fra Den Europæiske Union.
Ved beslutningen af 27. marts 1996 traf Kommissionen bestemmelse om, at Det Forenede Kongerige ikke måtte udføre levende kvæg og kød af kvæg samt forskellige afledte produkter til de øvrige medlemsstater og heller ikke til tredjelande.
For Domstolen er der indbragt to sager:
Det Forenede Kongerige fremsatte samtidig begæring om udsættelse af gennemførelsen af beslutningen og om, at der blev anordnet foreløbige forholdsregler, men ved kendelse af 12. juli 1996 tog Domstolen ikke begæringen til følge.
En generaladvokat skal bistå Domstolen, idet han fremsætter begrundede forslag til afgørelse i de sager, der verserer for Domstolen, og foreslår, hvorledes de problemer, der er forelagt for Domstolen, skal løses. Han er uvildig og uafhængig, og hans forslag til afgørelse er ikke bindende for Domstolen.
Ifølge generaladvokaten tillægger Rådets direktiv 90/425 og 89/662 (om veterinærkontrol i samhandelen med levende dyr) Kommissionen en vid beføjelse med henblik på at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at imødegå alvorlige risici for dyr og mennesker. Hensynet til sundheden er således et overordnet formål, som kan begrunde eventuelle begrænsninger af de frie varebevægelser, og som antages at være et væsentligt led i den fælles landbrugspolitik. BSE er en alvorlig risiko, og faren for, at sygdommen overføres til mennesker, er reel, og kan derfor efter hans opfattelse begrunde beslutningen. Forbuddet mod eksport til tredjelande, hvilket efter direktiverne ikke er udelukket, er nødvendigt for at sikre beslutningens effektive virkning, dvs. for at undgå - i kraft en absolut afsondring af området - at forbuddet mod at eksportere til medlemsstaterne omgås derved, at tredjelande anvendes som "gennemgangslande". De strenge kontrolforanstaltninger med hensyn til importen fra Det Forenede Kongerige har i øvrigt vist sig at være utilstrækkelige.
Kravet om, at retsakter skal begrundes, er fastsat i traktatens artikel 190. Formålet er at sikre, at de betragtninger, der er lagt til grund, fremgår af beslutningen, at de berørte gør sig bekendt med baggrunden for den trufne foranstaltning, og at Domstolen kan udøve sin kontrol. Der må sondres mellem anbringender, der frembringes til støtte for, at en foranstaltning materielt er ulovlig, og anbringender vedrørende begrundelseskravet.
Kommissionen har (som anført i femte betragtning til beslutningen) villet imødegå risikoen for, at sygdommen overføres til mennesker, og de dermed forbundne bekymringer hos forbrugerne. Begrundelsen er derfor efter generaladvokatens opfattelse rimelig.
Det Forenede Kongerige har anført, at de foranstaltninger, der allerede tidligere var truffet på nationalt plan og på fællesskabsplan, var tilstrækkelige med henblik på at tilgodese hensynet til beskyttelse af sundheden.
Hertil må det efter generaladvokatens opfattelse anføres, at der er indtrådt nye og alvorlige faktiske omstændigheder, som har tvunget Det Forenede Kongerige til at træffe yderligere foranstaltninger.
I mangel af klare videnskabelige beviser har Domstolen ikke det fornødne grundlag til at tage stilling til, om beslutningen er rimelig eller ej. På den anden side har Kommissionen, som støttes af videnskabelige organer, en vis skønsmargen. Kun såfremt det er åbenbart, at en foranstaltning ikke er passende, er den ulovlig. I betragtning af den videnskabelige usikkerhed og af, at der ikke findes nationale kontrolforanstaltninger, samt af, at sagen må betragtes som hastende, kan Kommissionens beslutning ifølge generaladvokaten ikke antages at være åbenbart urimelig i forhold til det forfulgte mål. Et absolut forbud mod eksport til alle tredjelande er nødvendigt med henblik på at sikre den effektive virkning af alle de øvrige foranstaltninger. De løsninger, parterne har foreslået, er i hvert fald ikke tilstrækkelige til at udelukke risikoen for svig og genindførsel. Navnlig kan den omstændighed, at der ikke findes en generel ordning med identifikation, ikke give grundlag for at fastslå, om hvert enkelt stykke kvæg kan være smittet gennem foder eller ved kontakt med andre dyr.
Generaladvokaten bemærkede, at ifølge dette princip, som er en følge af det generelle lighedsprincip, må ensartede situationer ikke behandles forskelligt, medmindre den forskellige behandling er objektivt begrundet. For så vidt angår de britiske producenter er det forhold, at 97,9% af samtlige BSE-tilfælde i Europa er konstateret i Det Forenede Kongerige, en objektiv begrundelse for, at britiske producenter behandles forskelligt i forhold til producenterne i de øvrige medlemsstater. For så vidt derimod angår de britiske forbrugere må det fastslås, at beslutningen i hvert fald ikke kunne være hjemmel for et forbud mod markedsføring af britisk kød i Det Forenede Kongerige, hvilket i øvrigt ville have krævet bekostelige kontrolforanstaltninger. Selv om den fælles landbrugspolitik bl.a. har til formål at stabilisere markederne og at sikre forbrugerne rimelige priser, har hensynet til beskyttelse af sundheden nødvendigvis forrang i forhold til alle øvrige fællesskabspolitiske hensyn.
Der er tale om produkter, der er et led i fødekæden, og produkter, der anvendes i den farmaceutiske og den kosmetiske industri. Det Forenede Kongerige har anført, at de pågældende produkter ikke er defineret klart, at beslutningen ikke indeholder en passende begrundelse på det punkt, og at Kommissionen ikke kunne fastsætte bestemmelse om, at de ikke må eksporteres, idet traktatens bestemmelser ikke hjemler mulighed herfor. Ifølge generaladvokaten uddyber betragtningerne til beslutningen begrundelsen, idet det fastslås, at alle afledte produkter, der kan indebære en risiko, er omfattet af forbuddet. I øvrigt er beslutningen rettet til Det Forenede Kongerige, som havde nøje kendskab til situationen og derfor nødvendigvis måtte være vidende om, hvilke produkter der kunne være omfattet af beslutningen.
Denne pressemeddelelse er et ikke-officielt dokument, der udelukkende er til pressens brug. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle EU-sprog. Ønsker De yderligere oplysninger eller en kopi af generaladvokatens forslag til afgørelse, bedes De kontakte Milagros Gallego, tlf. 00352 4303 3442, eller rette henvendelse pr. fax, 00352 4303 2500.
(1) Pressemeddelelsen foreligger på alle Fællesskabernes officielle sprog.