Luxembourg. Efter at der i går blev afholdt et højtideligt retsmøde i De Europæiske Fællesskabers Domstol som følge af nybesættelsen af en del af embederne (1), har Domstolens dommere på grundlag af de beføjelser, de er tillagt ved traktaterne, og i henhold til bestemmelserne i Domstolens procesreglement holdt møde i dag for af deres midte at vælge Domstolens præsident for et tidsrum af tre år.
Efter hemmelig afstemning har dommerne genvalgt den nuværende præsident, Gil Gil Carlos Rodríguez Iglesias, for perioden indtil den 6. oktober 2000.
Gil Carlos Rodríguez Iglesias er født i Gijón (Spanien) i 1946. Han var først lektor ved forskellige spanske og andre europæiske universiteter (universitetet i Oviedo, universitetet i Freiburg in Breisgau, Det Frie Universitet i Madrid og Complutense-universitetet i Madrid) og blev dr.jur. ved Det Frie Universitet i Madrid (1975). Han blev udnævnt til professor i folkeret ved universitetet i Extremadura (1982) og universitetet i Granada (1983), en stilling, som han beklædte, indtil han i 1986, hvor Spanien tiltrådte De Europæiske Fællesskaber, blev udnævnt til dommer ved Domstolen. Han blev udnævnt til æresdoktor ved universitetet i Torino (Italien) i april 1996, ved universitetet i Cluj-Napoca (Rumænien) i juni 1996 og ved Saarland's universitet (Forbundsrepublikken Tyskland) i juli 1997.
Den 7. oktober 1994 blev han for første gang valgt til præsident for Domstolen.
I henhold til bestemmelserne i traktaterne, i statutten for Domstolen og i Domstolens procesreglement leder præsidenten Domstolens judicielle virksomhed og dens administration. Han fører forsædet i retsmøder og under rådslagninger og afstemninger. Endvidere tilkommer det præsidenten at fordele sagerne mellem Domstolens afdelinger og at udpege den refererende dommer i hver enkelt sag.
I forbindelse med de særlige procedurer (f.eks. begæringer om udsættelse af gennemførelsen af en retsakt udstedt af en EF-institution) er præsidenten tillagt en række særlige kompetencer, bl.a. og navnlig kompetencen til alene at træffe afgørelse ved begrundet kendelse, til prøvelse af hvilken der ikke kan iværksættes appel.
På det interne plan leder præsidenten Domstolens administration, bistået af justitssekretæren.
I de sidste tre år har Domstolen afsagt en række domme, hvorved de grundlæggende fællesskabsretlige principper er blevet udviklet og fortolket på afgørende måde. Der er tale om princippet om fri bevægelighed for personer, anvendt på professionelle sportsudøvere (Bosman-sagen), retten til for unionens borgere at opnå erstatning for tab, som de lider som følge af, at medlemsstaterne har tilsidesat fællesskabsretten (sagerne Brasserie du Pêcheur og Factortame) og borgernes ret til aktindsigt i institutionernes dokumenter (sagen John Carvel og The Guardian) (2).
Internt er Domstolens arbejdsbyrde blevet voldsomt forøget i den nævnte periode, ligesom Domstolen har stået over for organisatoriske udfordringer, bl.a. som følge af, at tre nye medlemsstater tiltrådte Den Europæiske Union i 1995.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jessica Larsson, tlf. (352) 4303 3651 eller ved at sende en fax på nr. (352) 4303 2500.
(1) Jf. pressemeddelelse nr. 63/97 af 6.10.1997, der er disponibel på Internet (http://europa.eu.int/cj/index.htm).
(2) Bosman-sagen, sag C-415/93, dom af 15.12.1995, Sml. I, s. 4921; Brasserie du Pêcheur- og Factortame-sagen, forenede sager C-46/93 og C-48/93, dom af 5.3.1996, Sml. I, s. 229, og sagen John Carvel og The Guardian, sag T-194/94, dom af 19.10.1995, Sml. II, s. 2765.