Domstolen videreudvikler den praksis, der fremgår af Kalanke-dommen, og præciserer rækkevidden heraf.
Den understreger, at hvis der er indført en fravigelsesmulighed, der sikrer, at mandlige ansøgere bedømmes objektivt, er der ikke tale om en sådan absolut og ubetinget fortrinsstilling, som overskrider de i reglerne fastsatte grænser og i henhold til Kalanke-dommen ikke er lovlig.
Domstolen fremhæver, at dette dog ikke må føre til, at kvinder i stedet diskrimineres.
Der synes ifølge Domstolen i samfundet at være en tendens til, at selv om mandlige og kvindelige ansøgere til en forfremmelsesstilling er lige kvalificerede, vælger man en mandlig ansøger. Der findes stadig bestemte faste fordomme og stivnede forestillinger om kvindens rolle og evner på arbejdsmarkedet. Domstolen konkluderer på den baggrund, at det ikke er i strid med fællesskabsretten at give en fortrinsstilling til kvinder, når kvinder og mænd er lige kvalificerede - med henblik på at skabe balance på arbejdsmarkedet - forudsat at det sikres, at der foretages en objektiv vurdering af hver enkelt - mandlig eller kvindelig - ansøger, således at det ikke på forhånd er udelukket, at en mandlig ansøger forfremmes.
Hellmut Marschall er tjenestemandsansat lærer i delstaten Nordrhein-Westfalen. Den 8. februar 1994 ansøgte han om at blive forfremmet til en stilling ved enhedsskolen i byen Schwerte. Den kompetente myndighed meddelte ham imidlertid, at man havde til hensigt at besætte stillingen med en kvindelig medansøger. En bestemmelse i delstatens tjenestemandslov fastslår nemlig, at "såfremt der inden for den kompetente forfremmelsesmyndigheds område i en stillingsgruppe, hvortil forfremmelse kan ske, er beskæftiget færre kvinder end mænd, skal der ved lige egnethed, kundskaber og faglig
indsats gives en fortrinsstilling til kvinder, medmindre der er forhold knyttet til en mandlig medansøgers person, der vejer tungere". Hellmut Marschall anlagde derfor sag ved Verwaltungsgericht Gelsenkirchen med påstand om, at delstaten tilpligtes at forfremme ham til den omhandlede stilling.
Den tyske ret gav udtryk for, at den fortrinsstilling, der som udgangspunkt gives kvinder, synes at udgøre en forskelsbehandling, og at det ikke ændrer noget herved, at der undtagelsesvis kan foretrækkes en mandlig ansøger. Den udsatte derfor sagen og anmodede Domstolen om en fortolkning af direktivet om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, forfremmelse mv.
Dette direktiv er ikke til hinder for foranstaltninger, der særlig sigter mod at afhjælpe de faktiske uligheder, som påvirker kvindernes muligheder.
Domstolen er af den opfattelse, at der i forbindelse med forfremmelser er en tendens til at foretrække mænd frem for kvinder - når flere ansøgere er lige kvalificerede - idet mændene drager fordel af nogle faste fordomme og stivnede forestillinger om kvindens rolle og evner.
Kvinder diskrimineres således f.eks., fordi man er bange for, at kvinder oftere vil afbryde deres karriereforløb, at de som følge af deres hjemlige og familiemæssige forpligtelser ikke kan tilrettelægge deres arbejdstid lige så fleksibelt, eller at de oftere er fraværende på grund af graviditet, fødsel og amningsperioder.
Det forhold, at to ansøgere af forskelligt køn er lige kvalificerede, indebærer derfor ikke i sig selv, at de har lige muligheder.
En bestemmelse som den, der gælder i delstaten Nordrhein-Westfalen, kan således være med til at reducere de faktiske uligheder ved at indføre et yderligere forfremmelseskriterium - nemlig det at være kvinde - og den er i overensstemmelse med direktivet, så længe der ikke bliver tale om en automatisk forfordeling af mænd.
Domstolen understreger, at de kriterier, der vil blive undersøgt i forbindelse med forfremmelser, ikke må være diskriminerende over for kvinder, idet den henviser til de ovennævnte fordomme, der findes i samfundet. Den godkender også smidigheden i den tyske bestemmelse, der giver forvaltningen et skøn.
Det er nu den tyske ret, der skal undersøge, om de nævnte betingelser er opfyldt, og afgøre den af Hellmut Marschall anlagte sag.
Denne pressemeddelelse er udelukkende til pressens brug. Den er ikke et officielt dokument og forpligter ikke Domstolen.
Yderligere oplysninger kan fås på Domstolens hjemmeside på Internettet www.curia.eu.int eller ved henvendelse til Jessica Larsson på tlf. nr. (00352) 4303 3651 eller fax nr. (00352) 4303 2500.