Domstolen fastslår i dommen, at de faktiske omstændigheder, som sagen udsprang af, og som den franske regering ikke under sagen bestred, åbenbart opstiller hindringer for den frie bevægelighed for landbrugsprodukter fra andre medlemsstater. Der har nærmere bestemt været tale om alvorlige episoder, hvor lastbiler er blevet standset og tilbageholdt, og deres last er blevet ødelagt, og hvor der er blevet begået vold mod lastbilchaufførerne, ligesom der er blevet fremsat trusler overfor engros- og detailhandlere og sket ødelæggelser af disses varer. Sådanne episoder har i over ti år fundet sted det ene år efter det andet, uden at den franske regering har gjort tilstrækkeligt for at forhindre disse aktioner og for effektivt at afholde ophavsmændene til de pågældende ulovlige handlinger fra at begå disse og gentage dem. Aktionerne har også skabt en utryghed hos de erhvervsdrivende, der har bidraget til at formindske samhandelen som helhed.
Den franske regering havde heller ikke under sagen bestridt, at selv om voldshandlingerne ofte har fundet sted på bestemte tidspunkter af året og på bestemte lokaliteter, og de franske myndigheder i visse tilfælde har været underrettet om, at de pågældende demonstrationer af landbrugere var umiddelbart forestående, har ordensmagten enten ikke været til stede eller har undladt at gribe ind.
Hvad således nærmere angår en lang række tilfælde af hærværk i perioden april-august 1993 havde de franske myndigheder således kun kunnet henvise til ét tilfælde af retsforfølgning, selv om demonstranterne havde kunnet identificeres eller ligefrem var kendt af myndighederne.
Domstolen fremhæver i dommen, at de frie varebevægelser er et af EF-traktatens grundlæggende principper. Ifølge dette skal bl.a. enhver hindring for importen i samhandelen mellem medlemsstaterne fjernes.
Traktatens bestemmelser om de frie varebevægelser og om medlemsstaternes pligt til at samarbejde med henblik på opfyldelsen af de forpligtelser, som følger af traktaten, indebærer i denne forbindelse, at medlemsstaterne ikke alene er forpligtet til selv at afholde sig fra indgreb, der kan opstille hindringer for samhandelen inden for Fællesskabet, men også til at træffe enhver foranstaltning, der er nødvendig og hensigtsmæssig med henblik på at forhindre, at private aktioner hindrer samhandelen.
Det er kun medlemsstaterne, der kan afgøre, hvilke foranstaltninger til opretholdelse af den offentlige orden der er mest egnede til at sikre de frie varebevægelser, men EF-Domstolen kan dog under retssager efterprøve, om sådanne foranstaltninger har været tilstrækkelige.
Den franske regering havde anført, at en mere bestemt indgriben fra ordensmagtens side ville have kunnet give anledning til endnu mere voldelige reaktioner fra de franske landbrugeres side, men Domstolen fastslår, at en frygt for interne vanskeligheder i en medlemsstat ikke kan begrunde, at medlemsstaten ikke anvender EF-retten korrekt.
I dommen forkaster Domstolen endvidere, hvad den franske regering havde anført med hensyn til de meget vanskelige socio-økonomiske forhold på markedet for frugt og grønsager i Frankrig. Inden for den fælles landbrugspolitik er det alene Fællesskabet, der har kompetence til at træffe bestemmelse om, hvorledes sådanne vanskeligheder skal imødegås.
Den franske stat har påtaget sig at yde erstatning til ofrene for voldshandlingerne, men ifølge dommen kan dette ikke bevirke, at Frankrig ikke har tilsidesat sine EF-retlige forpligtelser.
I dommen fastslås det i overensstemmelse med det forslag til afgørelse, som generaladvokat C.O. Lenz fremsatte den 9. juli 1997, at den franske regering åbenlyst og vedvarende har undladt at træffe tilstrækkelige og passende foranstaltninger til at bringe de hærværkshandlinger, der i Frankrig undergraver den frie bevægelighed for visse landbrugsprodukter fra andre medlemsstater, til ophør, og til at forhindre, at der på ny sker hærværk af denne art.
|
N.B.: Når Domstolen fastslår, at en medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten, skal medlemsstaten træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde Domstolens dom. Finder Kommissionen, at medlemsstaten ikke har truffet sådanne foranstaltninger, kan den på ny indbringe sagen for Domstolen og nedlægge påstand om, at medlemsstaten pålægges at betale en bøde. |
Denne pressemeddelelse er udelukkende til pressens brug. Den er ikke et officielt dokument og forpligter ikke Domstolen.
Yderligere oplysninger kan fås på Domstolens hjemmeside på Internettet,http:// www.curia.eu.int., eller ved henvendelse til Jessica Larsson på tlf. nr. (00 352) 4303 3651 eller fax nr. (00 352) 4303 2500.