Domstolen udtaler sig i en præjudiciel sag vedrørende en importør af tredjelandsbananer.
De relevante retsregler er de samme som i sag C-122/95, hvori EF-Domstolen ligeledes afsiger dom i dag, og som er beskrevet i pressemeddelelse nr. 12/98. Som nævnt i denne pressemeddelelse drejer sagerne sig om EØF-forordningen af 1993 om den fælles markedsordning for bananer og rammeaftalen om bananer mellem Fællesskabet på den ene side og Costa Rica, Columbia, Nicaragua og Venezuela på den anden side. I denne sag kommer hertil bestemmelserne i GATT samt en forordning (EF) af 1995 (nr. 478/95) om gennemførelsesbestemmelser til reglerne om den fælles markedsordning for bananer. I denne forordning fastsættes toldkontingentet under hensyn til den nævnte rammeaftale - den gentager altså også den forskellige behandling af erhvervsdrivende i kategori A, B og C, som der redegøres for i pressemeddelelse nr. 12/98.
T. Port GmbH & Co, Hamburg (herefter "Port"), er traditionel importør af tredjelandsbananer ["erhvervsdrivende i kategori A"]. Port opnåede licenser til indførsel af tredjelandsbananer for 1993 og 1994. Mængderne blev fastsat på grundlag af de mængder, der blev solgt i referenceårene 1989, 1990 og 1991. Allerede i 1994 ansøgte Port om supplerende licenser og anførte, at der var tale om et særligt vanskeligt tilfælde. Under denne sag pålagde Hessischer Verwaltungsgerichtshof ved kendelse af 9. februar 1995 den kompetente myndighed at udstede supplerende importlicenser til Port for 1995 og forelagde Domstolen præjudicielle spørgsmål om reglerne for særligt vanskelige tilfælde (Domstolens dom af 26.11.1996, sag C-68/95, T. Port).
Efter at have brugt disse licenser anmodede Port i 1995 Hauptzollamt (toldkontoret) om successivt at fortolde en række partier bananer fra Ecuador uden at kræve, at selskabet fremlagde importlicenser eller betalte den skyldige told. Port indbragte de afslag, som blev givet på dets ansøgninger, for domstolene. Under disse tvister forelagde Finanzgericht Hamburg EF-Domstolen en ny præjudiciel anmodning (sag C-182/95, T. Port). Domstolen udsatte denne sag på afgørelse fra den tyske forfatningsdomstol, hvor Port ligeledes har anlagt sag.
Det lykkedes Port efter en sag om foreløbige retsmidler at indføre bananer fra Ecuador uden at fremlægge importlicens og til en nedsat sats. Selskabet bestrider nu også afgørelserne af august og september 1995, hvorved Hauptzollamt kræver efterbetaling af den told, der gælder for disse bananer fra Ecuador. Finanzgericht Hamburg, som sagen blev indbragt for, har besluttet, at gennemførelsen af disse afgørelser om told udsættes; den har desuden stillet Domstolen præjudicielle spørgsmål, som denne besvarer i dag.
Den tyske ret rejser tre problemer: Efter dens opfattelse er navnlig grundforordningen af 1993 om den fælles markedsordning for bananer i strid med visse grundlæggende regler i GATT, som har forrang. I forbindelse med dette problem opstår spørgsmålet, om en EF-borger for retten kan påberåbe sig visse bestemmelser i GATT, dvs. om og i hvilket omfang GATT har direkte virkning. Endelig må det afklares, om den nævnte fællesskabsforordning om gennemførelsesbestemmelser, som fastsætter toldkontingentet for bananer under hensyn til rammeaftalen, er gyldig - forordningen kunne være i strid med GATT og uforenelig med det almindelige forbud mod forskelsbehandling af producenter eller forbrugere.
Forholdet mellem visse EØF-forordninger og GATT
Tvisterne vedrører perioden 1995. Ecuador blev først medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) og dermed af GATT i 1996. Landets tiltrædelse kan ikke have tilbagevirkende gyldighed; det første problem, der er forelagt Domstolen, er uden genstand med hensyn til det foreliggende tilfælde.
Den direkte virkning af GATT's bestemmelser
I betragtning af den foregående konstatering er det ikke længere nødvendigt for Domstolen at tage stilling til dette problem.
Gyldigheden af EF-forordningen om gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår toldkontingentet for bananer efter betingelserne i den nævnte rammeaftale
Ifølge den nationale ret er denne forordning i strid med GATT, artikel XIII, fordi der i den almindelige ordning for fordelingen af kvoter ikke tages hensyn til tidligere indførsler. Domstolen henholder sig til det ræsonnement, der er baseret på tidsfølgen i de faktiske omstændigheder, og fastslår, at det ikke er nødvendigt at tage stilling til dette problem.
Ifølge den tyske ret er den ordning for fordelingen af toldkontingentet, som indføres ved forordningen, i strid med det almindelige forbud mod forskelsbehandling.
Domstolen tilslutter sig denne opfattelse. Som allerede nævnt har denne forordning gentaget den forskellige behandling af erhvervsdrivende i kategori A, B og C i rammeaftalen med Costa Rica, Columbia, Nicaragua og Venezuela. EF-forordningen er i strid med fællesskabsrettens forbud mod forskelsbehandling af de grunde, som der redegøres for i den dom, der afsiges i dag i sag C-122/95 (se pressemeddelelse nr. 12/98).
Af disse grunde svarer Domstolen den tyske ret:
Denne pressemeddelelse er udelukkende til pressens brug. Den er ikke et officielt dokument og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle EU-sprog.
For dommens fulde ordlyd se Domstolens hjemmeside på Internettet, http://curia.eu.int ca. kl. 15.00 i dag.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jessica Larsson på tlf. nr. (00352) 4303 3651 eller fax nr. (00352) 4303 2500.