Frankrig og to franske selskaber, SCPA og EMC, har anfægtet en kommissionsbeslutning af 14. december 1993, hvorved Kommissionen erklærede fusionen mellem Kali und Salz AG, Mitteldeutsche Kali AG og Treuhandanstalt for forenelig med fællesmarkedet. EF-Domstolen annullerer i dag denne beslutning.

Den 14. juli 1993 modtog Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 4064/89 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser anmeldelse om en planlagt fusion mellem Kali und Salz AG (herefter "K+S"), der er et datterselskab inden for kemikaliekoncernen BASF, og Mitteldeutsche Kali AG (herefter "MdK"), hvis eneste aktionær, Treuhandanstalt (herefter "Treuhand"), er en offentligretlig institution, som har til opgave at reorganisere de statsejede virksomheder i det tidligere DDR. K+S er hovedsagelig aktiv inden for produktion af kali og stensalt samt affaldsbortskaffelse. MdK samler alle det tidligere DDR's aktiviteter inden for kali og stensalt. Ifølge fusionsplanen skulle MdK omdannes til et anpartsselskab (MdK GmbH), hvortil K+S skulle overføre sine kali- og stensaltaktiviteter, mens Treuhand skulle indskyde 1 044 mio. DM. K+S og Treuhand fik andele på henholdsvis 51% og 49% af stamkapitalen og stemmerettighederne i dette joint venture-selskab. Ifølge Kommissionen kunne fusionen skabe en kollektiv dominerende stilling på markedet i EF undtagen Tyskland og Spanien.

De selskaber, der deltog i den planlagte fusion, afgav derpå visse tilsagn for at imødekomme Kommissionens betænkeligheder med hensyn til, at fusionen ville føre til en situation med oligopolistisk dominans på det pågældende marked. Ved beslutning 94/449/EF af 14. december 1993 om en procedure i henhold til forordning nr. 4064/89 (sag IV/M.308 - Kali+Salz/MdK/Treuhand) erklærede Kommissionen herefter den planlagte fusion forenelig med fællesmarkedet, på betingelse af at følgende tilsagn blev overholdt: K+S og MdK skulle trække sig ud af eksportkartellet Kali-Export GmbH, som K+S og SCPA samarbejdede i. K+S og MdK skulle etablere deres eget salgsnet i EF, navnlig i Frankrig, og bringe deres hidtidige samarbejde med SCPA som forhandler på det franske marked til ophør. Formålet med de således opstillede betingelser var reelt først og fremmest at løsne de bestående bånd mellem K+S og SCPA, som er et datterselskab af den franske koncern EMC.

Det relevante produktmarked omfatter de produkter, der fremstilles på basis af kalisalt til brug inden for landbruget, herunder kali til direkte brug i landbruget og til producenter af blandingsgødninger. Hvad angår det geografisk relevante produktmarked identificerede Kommissionen to særskilte markeder:

• For så vidt angår det tyske marked fastslog Kommissionen i den omtvistede beslutning, at den planlagte fusion ville føre til et de facto-monopol, idet K+S' og MdK's markedsandele var på henholdsvis 79% og 19%, og den konkluderede, at K+S' dominerende stilling på det tyske kalimarked ville blive styrket efter den planlagte fusion. Ifølge Kommissionen var det dog ikke den planlagte fusion i sig selv, der forårsagede denne styrkelse af K+S' dominerende stilling på det tyske marked, idet styrkelsen af K+S' dominerende stilling også ville finde sted uden fusionen, eftersom MdK inden længe ville blive tvunget til at trække sig ud af markedet, hvis virksomheden ikke blev overtaget af en anden, hvorefter MdK's markedsandel ville tilfalde K+S, og eftersom det praktisk taget kunne udelukkes, at en anden virksomhed end K+S ville overtage MdK eller en væsentlig del af MdK.

• For så vidt angår markedet i EF undtagen Tyskland anførte Kommissionen i beslutningen, at efter den planlagte fusion ville to virksomheder indtage en dominerende stilling, nemlig K+S/MdK og SCPA. Kommissionens vurdering hvilede dels på en konstatering af, at udbuddet uden for gruppen K+S/MdK og SCPA var meget spredt og stammede fra virksomheder, der ikke syntes at være i stand til at angribe duopolets samlede markedsandel på ca. 60%, dels på en stærk formodning om, at der ikke kom til at bestå nogen effektiv konkurrence mellem K+S/MdK og SCPA, bl.a. på grund af de snævre forretningsmæssige bånd imellem dem, som gik mange år tilbage.

I februar 1994 anlagde Frankrig sag ved EF-Domstolen med påstand om annullation af Kommissionens beslutning. SCPA og EMC anlagde en tilsvarende sag ved Retten i Første Instans mod Kommissionen, som blev støttet af Kali und Salz GmbH (tidligere MdK) og Kali und Salz Beteiligungs-AG (tidligere K+S). Retten erklærede sig inkompetent i sagen, således at Domstolen kunne træffe afgørelse om annullationspåstanden.

Domstolen forkaster den franske regerings synspunkt om, at Kommissionen ikke har opfyldt sin forpligtelse til at samarbejde med de nationale myndigheder, og at den har fejlvurderet fusionens virkninger på det tyske marked. Det var også gjort gældende, at Kommissionen har foretaget en fejlagtig vurdering af fusionen i relation til markedet i EF undtagen Tyskland. Hertil fastslår Domstolen først, at tilfælde, hvor der er tale om en kollektiv dominerende stilling (oligopoler), ikke falder uden for anvendelsesområdet for forordningen om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser. Domstolen tager derefter stilling til det fremførte synspunkt om, at Kommissionen har anvendt begrebet kollektiv dominerende stilling forkert til støtte for, at der for K+S/MdK og SCPA er skabt en kollektiv dominerende stilling, som kan hæmme konkurrencen inden for Fællesskabet, bortset fra Tyskland, betydeligt. Domstolen fastslår, at den vifte af strukturelle relationer mellem K+S og SCPA, der - som indrømmet af Kommissionen - er kernen i den omtvistede beslutning, alt taget i betragtning ikke har været lige så tæt og omfattende, som Kommissionen har villet fremstille det, og at det i øvrigt ikke er godtgjort, at der ikke er en effektiv konkurrencemæssig modvægt over for den gruppe, som K+S/MdK og SCPA hævdes at udgøre. Domstolen konkluderer således, at Kommissionen ikke findes at have bevist, at fusionen ville medføre en kollektiv dominerende stilling for K+S/MdK og SCPA, som bevirker, at den effektive konkurrence på det relevante marked hæmmes betydeligt. Domstolen annullerer derfor Kommissionens beslutning i det hele.

Denne pressemeddelelse er udelukkende til pressens brug. Den er ikke et officielt dokument og forpligter ikke Domstolen.

Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle EU-sprog. Fra ca. kl. 15 i dag vil dommen i sin helhed kunne findes på Domstolens hjemmeside på Internettet, http://curia.eu.int

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jessica Larsson på tlf. (00352) 4303 3651 eller fax (00352) 4303 2500.