I anledning af to retssager mellem henholdsvis Nicolas Decker og Raymond Kohll Ä begge luxembourgske statsborgere Ä og disses sygekasse har den luxembourgske voldgiftsret for den sociale sikring og Luxembourgs kassationsdomstol anmodet De Europæiske Fællesskabers Domstol om at tage stilling til foreneligheden med fællesskabsretten af nationale bestemmelser, hvorefter godtgørelse af udgifter til lægebehandling, der er afholdt i udlandet, er betinget af en forhåndstilladelse.
Nicolas Decker fik afslag på godtgørelse for briller, som han havde købt hos en optiker i Arlon (Belgien), med den begrundelse, at købet havde fundet sted i udlandet uden forhåndstilladelse. For så vidt angår Raymond Kohll havde hans læge i Luxembourg anmodet om samtykke fra "Union des caisses de maladie", således at hans mindreårige datter kunne modtage behandling hos en specialtandlæge i Trier (Tyskland). Denne anmodning om tilladelse, som kræves i henhold til loven om social sikring, blev afslået med den begrundelse, at behandlingen ikke var uopsættelig og kunne gives i Luxembourg.
Disse bestemmelser, der som betingelse for forsikringsdækning ved lægebehandling i udlandet kræver en tilladelse fra en social sikringsinstitution, blev undersøgt af Domstolen med henblik på bestemmelserne om de frie varebevægelser og bestemmelserne om den frie udveksling af tjenesteydelser.
Nicolas Decker gjorde gældende, at nationale bestemmelser, på grundlag af hvilke en forsikret person nægtes godtgørelse for lægeartikler, der er købt i en anden medlemsstat, udgør en ubegrundet hindring for de frie varebevægelser.
Domstolen bemærker, at disse bestemmelser stiller krav om forhåndstilladelse som betingelse for godtgørelse af udgifter, der er afholdt i en anden medlemsstat, og udelukker, at en sådan godtgørelse ydes til de forsikrede personer, der ikke har denne tilladelse. Domstolen fastslår herefter, at sådanne bestemmelser udgør en hindring for de frie varebevægelser, for de tilskynder de forsikrede til at købe produkterne i Storhertugdømmet frem for i andre medlemsstater, og de kan derfor hæmme indførslen af briller, som er fremstillet i disse stater.
Domstolen fastslår ligeledes, at der ikke foreligger nogen begrundelse for at nægte at yde godtgørelse med det faste beløb for briller, der er købt i en anden medlemsstat, eftersom godtgørelsen ikke har reel indflydelse på finansieringen af den sociale sikringsordning i Storhertugdømmet eller dennes stabilitet. Endvidere er betingelserne for adgang til og udøvelse af de lovregulerede erhverv omhandlet i et EF-direktiv, som har indført en generel ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser. Dette betyder, at der ved køb af et par briller hos en optiker, der er etableret i en anden medlemsstat, foreligger garantier svarende til dem, der ydes, når briller sælges af en optiker, der er etableret på Storhertugdømmets område.
Raymond Kohll anførte, at en ordning, hvorefter forsikringsdækning af godtgørelsesberettigede ydelser ved sygdom Ä efter bestemmelserne i lovgivningen i den stat, hvor den pågældende er forsikret Ä er betinget af en forhåndstilladelse fra institutionen i denne stat, såfremt ydelserne udføres i en anden medlemsstat, udgør en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser.
Domstolen bemærker, at sagen vedrører en behandling hos en specialtandlæge uden for hospitalssektoren, og at denne ydelse må anses for en tjenesteydelse. Den fastslår endvidere, at sådanne bestemmelser afholder de socialt sikrede fra at modtage ydelser på sundhedsområdet fra personer, der er etableret i en anden medlemsstat. Såvel for dem som for deres patienter udgør bestemmelserne derfor en begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser.
Domstolen udtaler endvidere, at det ikke kan udelukkes, at et alvorligt indgreb i den sociale sikringsordnings ligevægt kan begrunde en sådan begrænsning, men fastslår, at en godtgørelse af lægebehandling efter de luxembourgske satser ikke ville have væsentlig betydning for finansieringen af den sociale sikringsordning i Luxembourg. Domstolen bemærker endelig, at traktaten tillader en medlemsstat at begrænse den frie udveksling af læge- og hospitalsydelser af hensyn til den offentlige sundhed. Det er imidlertid ikke godtgjort, at de omtvistede bestemmelser var nødvendige med henblik på at sikre en stabil læge- og hospitalstjeneste, som alle har adgang til. Det er heller ikke blevet hævdet, at bestemmelserne var nødvendige for at opretholde behandlingsmuligheder eller en nødvendig lægelig kompetence på det nationale territorium.
Denne pressemeddelelse er udelukkende til pressens brug. Den er ikke et officielt dokument og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle EU-sprog.
Yderligere oplysninger kan fås på Domstolens hjemmeside på Internettet, http://curia.eu.int, fra omkring kl. 15 i dag, eller ved henvendelse til Jessica Larsson på tlf. nr. (00352) 4303 3651 eller fax nr. (00352) 4303 2500.