Siden bovin spongiform encephalopati (»BSE«), såkaldt »kogalskab«, for første gang blev konstateret, har Det Forenede Kongeriges regering truffet forskellige foranstaltninger med henblik på at bekæmpe denne sygdom, således at risikoen for folkesundheden reduceres. Endvidere har regeringen nedsat en Spongiform Encephalopathy Advisory Committee (»SEAC«), som er et rådgivende organ for regeringen. I en meddelelse af 20. marts 1996 udtalte SEAC, at BSE var »den mest sandsynlige forklaring for øjeblikket« på tilfældene af en ny variant af Creutzfeldt-Jakob-sygdommen, der er en encephalopati, som rammer mennesker.
På grundlag af SEAC's anbefalinger vedrørende beskyttelsen af den offentlige sundhed og efter høring af Den Europæiske Unions Videnskabelige Veterinærkomité vedtog Kommissionen den 27. marts 1996 en beslutning, som havde karakter af en hasteforanstaltning, og hvorefter det ikke længere var tilladt at forsende kvæg, kød af kvæg og produkter, der er fremstillet af kvæg, fra Det Forenede Kongeriges område til de øvrige medlemsstater og til tredjelande.
National Farmers' Union (»NFU«) og ni virksomheder, som er beskæftiget med opdræt, opfodring, transport og eksport af kvæg samt handel med afledte produkter, anlagde sag
ved High Court of Justice (England) og anfægtede i denne forbindelse forskellige retsakter udstedt af de britiske myndigheder i overensstemmelse med Kommissionens beslutning. High Court of Justice forelagde Domstolen et præjudicielt spørgsmål om, hvorvidt Kommissionens beslutning er lovlig. Herudover anlagde Det Forenede Kongerige en særskilt sag ved Domstolen og nedlagde påstand om, at beslutningen annulleres. Det Forenede Kongerige anmodede ligeledes om, at gennemførelsen af den anfægtede beslutning midlertidigt blev udsat, men denne begæring forkastede Domstolen den 12. juli 1996.
De argumenter, der i de to sager blev fremført til støtte for, at beslutningen er ulovlig, vedrørte navnlig spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen havde kompetence til at vedtage beslutningen, om der forelå magtfordrejning, eller om Kommissionen tilsidesatte proportionalitetsprincippet.
For så vidt angår spørgsmålet om Kommissionens kompetence på dette område udtaler Domstolen, at formålet med de direktiver, hvoraf Kommissionens kompetence kan udledes, er at gøre det muligt for denne at intervenere hurtigt for at undgå, at en sygdom spredes blandt dyr eller kommer til at udgøre en fare for folkesundheden. I denne forbindelse fastslår Domstolen, at de nye oplysninger fra SEAC i væsentlig grad ændrede opfattelsen af den fare, som BSE indebærer for folkesundheden, og Kommissionen var derfor berettiget til at træffe beskyttelsesforanstaltningerne.
Det fremgår af de relevante bestemmelser, at såfremt der konstateres en sygdom, der kan udgøre en alvorlig fare for dyr eller mennesker, er det en rimelig foranstaltning at fastsætte, at dyrene eller produkterne ikke må flyttes, og at de skal isoleres på et afgrænset område. Et totalt forbud mod forsendelse af dyr og produkter uden for den pågældende medlemsstats grænser kan være nødvendigt for at sikre, at isoleringen bliver effektiv, og herved kan også eksporten til tredjelande blive berørt. Endvidere udelukker de relevante direktiver ikke udtrykkeligt, at Kommissionen har kompetence til at forbyde eksport til tredjelande.
Domstolen udtaler videre, at når henses til, at der sandsynligvis er en forbindelse mellem BSE og en dødbringende sygdom, som kan ramme mennesker, og som ikke på nuværende tidspunkt kan behandles, og til den usikkerhed, der var med hensyn til, om de foranstaltninger, som tidligere var truffet af Det Forenede Kongerige og Fællesskabet, var tilstrækkelige og effektive, overskred Kommissionen ikke åbenbart grænserne for sin skønsmæssige kompetence ved at forsøge at isolere sygdommen på Det Forenede Kongeriges område gennem et forbud mod eksport af kvæg og afledte produkter til de øvrige medlemsstater og tredjelande.
Argumentet vedrørende magtfordrejning gik nærmere ud på, at der i beslutningens begrundelse navnlig blev henvist til betænkeligheder hos forbrugerne. Endvidere var beslutningen blevet fremstillet som en støtteforanstaltning over for oksekødsbranchen. Domstolen udtaler imidlertid, at begrundelsen for en beslutning må vurderes på grundlag af den samlede tekst og ikke kun et enkelt element. Det fremgår af gennemgangen af begrundelsen, at Kommissionen vedtog de midlertidige foranstaltninger på grund af risikoen for, at BSE kan overføres til mennesker. Der ikke i sagen holdepunkter for at antage, at Kommissionens eneste eller væsentligste formål var at berolige forbrugerne eller at formålet var af økonomisk karakter snarere end at sikre beskyttelsen af sundheden.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der forelå en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, udtaler Domstolen, at da beslutningen blev vedtaget, var der stor usikkerhed med hensyn til de risici, der var forbundet med levende kvæg, oksekød og afledte produkter. Endvidere udtaler Domstolen, at når der er usikkerhed med hensyn til, om og i givet fald i hvilket omfang der er risiko for menneskers sundhed, må institutionerne kunne træffe beskyttelsesforanstaltninger uden at afvente, at det fuldt ud påvises, at der er en risiko, og hvilket omfang denne har. Når henses til, hvor alvorlig faren var, og til sagens hastende karakter, kan Kommissionen ikke anses for at have handlet på en åbenbart uhensigtsmæssig måde ved midlertidigt at have indført et eksportforbud. Kommissionen udviste en passende forsigtighed ved fuldstændigt at forbyde eksport af kvæg, oksekød og afledte produkter i afventning af mere præcise videnskabelige oplysninger.
I denne forbindelse udtaler Domstolen bl.a., at det kun med et forbud mod eksport til tredjelande kunne sikres, at foranstaltningen blev effektiv, på den måde, at alle dyr og produkter, som kunne være inficeret med BSE, blev isoleret på Det Forenede Kongeriges område. Såfremt det stadig var muligt at eksportere til visse tredjelande, kunne det ikke helt udelukkes, at kød blev reimporteret til Fællesskabet, eller at handelen blev omlagt.
Denne pressemeddelelse er udelukkende til pressens brug. Den er ikke et officielt dokument og forpligter ikke Domstolen.
Den fulde ordlyd af dommene vil være til rådighed på Domstolens hjemmeside på Internettet, www.curia.eu.int, fra i dag ca. kl. 15. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jessica Larsson på tlf. (00 352) 4303 3651 eller fax (0052) 4303 2500.