Retten i Første Instans annullerer Kommissionens beslutning om at godkende et offentligt kapitalindskud på 20 mia. FRF i Air France for perioden 1994-1996 som led i en omstrukturering.
Retten udtaler, at Kommissionen ikke har givet en tilstrækkelig begrundelse for beslutningen på to væsentlige punkter - det ene vedrørende indkøb af 17 nye fly til 11,5 mia. FRF, det andet vedrørende den nye konkurrencemæssige stilling, Air France derved kom til at indtage på fjernruterne, særligt over Atlanterhavet, og de indirekte virkninger på tilførselstrafikken til afgange fra Paris, Charles de Gaulle-lufthavnen. En lang række andre anbringender, som sagsøgerne har fremført, vedrørende beslutningens indhold, tages ikke til følge.
I marts 1994 meddelte de franske myndigheder Kommissionen, at de påtænkte at yde et kapitalindskud på 20 mia. FRF i Compagnie Nationale Air France. Meddelelsen var ledsaget af en omstruktureringsplan.
Kommissionen var af den opfattelse, at kapitalindskuddet udgjorde statsstøtte, som ville fordreje konkurrencen på det indre marked og i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og at det som udgangspunkt var uforeneligt med fællesmarkedet. Der kan imidlertid undtagelsesvis gives tilladelse til at yde statsstøtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene, når støtten ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod Fællesskabets interesse. For at Kommissionen kan give en sådan tilladelse, kræves det, at støtten ydes til genopretning af konkurrencedygtigheden på lang sigt i en erhvervsgren, hvor der ikke er en strukturel overkapacitetskrise. Støtten skal fremme strukturelle ændringer og må ikke kun bevare status quo på en måde, så uundgåelige ændringer bliver udskudt. Kommissionen har her en vid skønsbeføjelse, der indebærer en kompliceret bedømmelse af socialøkonomiske forhold.
Under Kommissionens behandling af sagen nåede den frem til, at en egentlig omstrukturering af Air France ville være i den fælles interesse, idet den ville bidrage til udviklingen af den europæiske lufttransport ved at forbedre dens konkurrencedygtighed. Kommissionen fandt endvidere, at der ikke var tale om et urimeligt stort støttebeløb til gennemførelse af omstruktureringsplanen, og at støtten ikke ville påvirke samhandelsvilkårene på en måde, der stred mod den fælles interesse, i betragtning af de forpligtelser, den franske regering havde påtaget sig. Kommissionen konkluderede, at støtten, der skulle betales i tre rater og benyttes til omstrukturering af Air France, var forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen under forudsætning af, at de franske myndigheder overholdt de seksten forpligtelser, de havde påtaget sig under sagsbehandlingen forud for beslutningen.
Det er denne beslutning, der idag bliver annulleret af Retten i Første Instans.
Indledningsvis fremhæver Retten generelt, at det ikke tilkommer den at sætte sin vurdering af økonomiske forhold i stedet for Kommissionens, men at den skal efterprøve, at de formelle regler og begrundelsespligten er overholdt, at de faktiske omstændigheder, på grundlag af hvilke det anfægtede valg er foretaget, er materielt rigtige, samt at der ikke er begået en åbenbar fejl ved vurderingen af de nævnte faktiske omstændigheder, eller at der ikke foreligger magtfordrejning.
Beslutningen annulleres af to grunde:
Sagsøgerne har gjort gældende, at det ikke var rimeligt at godkende støtte til indkøb af sytten fly, når der kunne være ydet mindre i støtte, hvis man havde annulleret eller udskudt flyordrerne. Endvidere måtte udgifter til modernisering af flyflåden - som skulle bevare selskabets konkurrencedygtighed - høre under de sædvanlige driftsomkostninger i et luftfartsselskab. Hvad der måtte anses for at være driftsstøtte i strid med traktaten, kunne ikke ydes som statsstøtte. De har endvidere gjort gældende, at Kommissionen ikke har givet en tilstrækkelig begrundelse på dette punkt.
Retten henviser til, at begrundelsen klart og utvetydigt skal angive de betragtninger, fællesskabsmyndigheden har lagt til grund, således at fællesskabsretsinstansen kan foretage sin prøvelse. I statsstøttesager skal de konkurrerende virksomheder endvidere have kendskab til grundlaget for beslutningen, for at de kan varetage deres rettigheder.
Retten bemærker, at Domstolen i sin retspraksis og Kommissionen i sin administrative praksis i princippet har modsat sig al driftsstøtte, der skal finansiere en normal modernisering af udstyr. Den fastslår, at det ikke fremgår af beslutningen, at Kommissionen har undersøgt, om moderniseringen af Air France delvis kunne finansieres af den pågældende støtte, og af hvilke grunde Kommissionen i givet fald har accepteret det.
Sagsøgerne har gjort gældende, at støtten havde til formål kunstigt at reducere Air France's omkostninger og derved påførte de luftfartsselskaber, der ikke modtager støtte, byrden ved reduktionen af omkostningerne, særligt på ruterne ud af EØS.
Retten fastslår, at det skal undersøges, om beslutningen indeholder en tilstrækkelig begrundelse for vurderingen af støttens virkninger på de selskaber, der konkurrerer med Air France, og på de relevante luftruter. Den konstaterer, at det af begrundelsen fremgår, at Kommissionen fandt, at de vilkår, der blev knyttet til beslutningen, begrænsede Air France's handlefrihed og forhindrede selskabet i at føre en aggressiv prispolitik på alle dets ruter inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Beslutningen indeholder derimod ingen oplysninger om undersøgelse af konkurrencesituationen uden for EØS. Kommissionen undlod at undersøge støttens virkning på luftfarten uden for EØS. Kommissionen burde også have undersøgt støttens indirekte virkninger på lufttrafikken til knudepunktet for afgange på fjernruterne, idet visse mindre luftfartsselskaber, der særligt var beskæftiget med denne tilførselstrafik, kunne blive ramt.
Den manglende begrundelse vedrørende støttens konsekvenser på verdensplan og den manglende redegørelse for, om støtten kunne få indirekte virkninger på tilførselstrafikken, fik derfor Retten til også at annullere beslutningen på dette punkt.
Det bemærkes, at alle de mange søgsmålsgrunde vedrørende beslutningens indhold - om fejl og urigtige vurderinger - parterne har fremført, forkastes af Retten i dommen, der er på over 100 sider. Kommissionen skal herefter på ny behandle sagen og træffe de nødvendige foranstaltninger til at opfylde dommen.
Denne pressemeddelelse er udelukkende til pressens brug. Den er ikke et officielt dokument og forpligter ikke Retten i Første Instans. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle EU-sprog.
Fra ca. kl. 15 i dag findes dommen i sin helhed på hjemmesiden på Internettet, www.curia.eu.int.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jessica Larsson på tlf.nr. (00 352) 4303 3651 eller fax nr. (00 352) 4303 2500.