Presse- og Informationsafdelingen

PRESSEMEDDELELSE NR. 57/98

den 17. september 1998

TO NYE DOMMERE VED DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS

HØJTIDELIGT RETSMØDE DEN 17. SEPTEMBER 1998


Ved afgørelse af 25. maj 1998 har repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer udnævnt to dommere ved Retten i Første Instans for perioden 17. september 1998 til 31. august 2004.

Ved samme afgørelse er dommer Bo Vesterdorf (Rettens nuværende præsident), dommer Josef Azizi, dommer Marc Jaeger, dommer Koenraad Lenaerts, dommer Rui Manuel Gens de Moura Ramos og dommer Virpi Tiili blevet genudnævnt.

Da to medlemmer af Retten er fratrådt den 16. september 1998, har repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer ligeledes udnævnt deres efterfølgere. De fratrædende medlemmer er dommer Andreas Kalogeropoulos, som har været dommer ved Retten i Første Instans siden den 18. september 1992, og dommer Cornelius Paulus Briët, som har været dommer ved Retten siden den 25. september 1989.

Dommer C. P. Briët's efterfølger, Arjen W. H. Meij, og dommer A. Kalogeropoulos' efterfølger, Michael Vilaras, er i henhold til traktaternes bestemmelser tiltrådt og har aflagt ed i det højtidelige retsmøde ved De Europæiske Fællesskabers Domstol den 17. september 1998.

Arjen W. H. Meij er født i 1944; dommer ved Hoge Raad der Nederlanden (1996); dommer ved og vicepræsident for College van Beroep voor het bedrijfsleven (1986); konstitueret dommer ved Centrale Raad van Beroep og ved Tariefcommissie; referendar ved EF-Domstolen (1980); lektor i EF-ret ved det retsvidenskabelige fakultet ved universitetet i Groningen og research assistant ved University of Michigan Law School; medarbejder ved det internationale sekretariat ved handelskammeret i Amsterdam (1970); dommer ved Retten i Første Instans fra den 17. september 1998.

Michael Vilaras er født i 1950; advokat; fuldmægtig ved Den Øverste Græske Forvaltningsdomstol; assessor ved Den Øverste Græske Forvaltningsdomstol; tilknyttet medlem af Grækenlands Særlige Højesteret; udstationeret som national ekspert ved Kommissionens Juridiske Tjeneste, derefter ekspeditionssekretær i GD V (Beskæftigelse, Arbejdsmarkedsrelationer og Sociale Anliggender); direktør for den græske regerings juridiske tjeneste; dommer ved Retten i Første Instans fra den 17. september 1998.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jessica Larsson på tlf.nr. (00 352) 4303 3651 eller fax nr. (00 352) 4303 2500.