Domstolen har i forbindelse med en sag, anlagt af en række funktionærer som alle har haft et unormalt graviditetsforløb inden tre måneder før det forventede fødselstidspunkt, præciseret fællesskabsreglerne vedrørende løn og arbejdsvilkår for gravide kvinder
I besvarelse af et præjudicielt spørgsmål fra Sø- og Handelsretten har Domstolen taget stilling til den danske funktionærlovgivnings gyldighed i forhold til fællesskabsretten. Ifølge den danske funktionærlovgivning har gravide kvinder, som er graviditetsbetinget uarbejdsdygtige inden tre måneder før fødslen, ikke ret til fuld løn, mens en funktionær ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom i princippet har ret til fuld løn.
Domstolen udtalte for det første, at graviditeten er en periode, hvorunder der kan indtræde sygdomme og komplikationer. Følgelig må det forhold, at en kvinde mister retten til sin fulde løn, når hendes uarbejdsdygtighed skyldes et graviditetsbetinget sygeligt forhold, anses for i det væsentlige at være baseret på graviditeten og derfor udtryk for forskelsbehandling.
Hvad derimod angår det tilfælde, hvor en gravid kvinde er fraværende fra sit arbejde, forinden barselsorlov påbegyndes, ikke på grund af en sygelig tilstand eller særlige risici for fosteret, men på grund af almindelige graviditetsgener eller på baggrund af et lægeligt skøn, hvor der i øvrigt ikke er tale om uarbejdsdygtighed, har Domstolen udtalt, at en nedsættelse eller endog tab af løn ikke kan anses for i det væsentlige at være baseret på selve graviditeten, men derimod på det af funktionæren trufne valg om ikke at arbejde. En lovgivning, som foreskriver nedsættelse eller tab af løn i dette tilfælde, er ikke uforenelig med fællesskabsretten.
Domstolen har derefter gennemgået den danske lovbestemmelse, hvorefter en arbejdsgiver, når han skønner ikke at kunne finde anvendelse for en gravid kvinde, på trods af at hun ikke er uarbejdsdygtig, kan hjemsende hende uden at betale hende fuld løn. Domstolen udtalte, at da en sådan bestemmelse udelukkende vedrører kvindelige funktionærer, udgør den en forskelsbehandling, som er i strid med fællesskabsretten.
Domstolen understregede, at en sådan bestemmelse ikke opfylder de formelle og materielle betingelser i fællesskabsdirektivet, som under visse betingelser giver arbejdsgiveren mulighed for at fritage en gravid arbejdstager for at arbejde. For det første tilsigter den danske lovgivning ikke så meget at beskytte gravide kvinders fysiske tilstand som at beskytte arbejdsgiverens interesser. For det andet kan arbejdsgiverens afgørelse i henhold til denne lovgivning træffes, uden at der foretages en forudgående undersøgelse af muligheden for at ændre funktionærens arbejdsforhold og/eller arbejdstid, således som det er foreskrevet i fællesskabsdirektivet.
Domstolen konkluderede derfor, at den danske lovgivning ikke opfyldte direktivets formelle og materielle betingelser for at fritage funktionæren fra at arbejde.
Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen kan fås på fransk, engelsk og dansk.
Fra ca. kl. 15 i dag kan dommen i sin helhed findes på Domstolens hjemmeside på Internettet, www.curia.eu.int. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jessica Larsson på tlf. (+352) 4303 3651 eller fax (+352) 4303 2500.