Domstolen fastslår, at en straf, der består i automatisk at udvise statsborgere fra de øvrige medlemsstater, som har overtrådt en lov om euforiserende stoffer, udgør en hindring for den fri udveksling af tjenesteydelser og andre grundlæggende friheder i traktaten, og ikke kan begrundes i hensynet til den offentlige orden.
Under en turistrejse på Kreta blev den italienske statsborger Donatella Calfa ved kriminalretten i Heraklion tiltalt for besiddelse og brug af euforiserende stoffer til personligt behov. Hun blev fundet skyldig i overtrædelse af loven om euforiserende stoffer og idømt tre måneders fængselsstraf samt livsvarig udvisning fra Grækenland.
I henhold til den græske lov om euforiserende stoffer skal retsinstansen, når en udlænding dømmes for overtrædelse af loven, anordne den dømtes udvisning på livstid fra området, medmindre der foreligger vigtige grunde, navnlig familiemæssige, som er til hinder herfor. Denne straf kan kun ændres ved diskretionær afgørelse fra justitsministeren og først efter et tidsrum på tre år. Græske statsborgere kan derimod ikke være genstand for livsvarig udvisning. Disse kan ved domfældelse for alvorlige overtrædelser, som indebærer en fængselsstraf på fem år eller herover, forbydes ophold på bestemte steder i landet, men højst for fem år.
Areios Pagos, hvortil D. Calfa ankede kriminalrettens afgørelse, forelagde Domstolen spørgsmålet om, hvorvidt den græske lovgivning var forenelig med EF-traktatens bestemmelser om den fri udveksling af tjenesteydelser.
Domstolen bemærker, at princippet om den frie udveksling af tjenesteydelser indebærer, at en turist kan rejse ind i en anden medlemsstat for at oppebære en tjenesteydelse uden at blive hindret af restriktioner. Domstolen bemærker ligeledes, at selv om straffelovgivningen principielt henhører under medlemsstatens kompetence, må en sådan lovgivning ikke begrænse de grundlæggende friheder, som er sikret ved fællesskabsretten.
Domstolen antog, at den i den græske lovgivning anordnede livsvarige udvisning af udlændinge klart er en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelse samt for andre grundlæggende friheder, som er sikret ved traktaten.
Domstolen efterprøver altså, om en sådan straf kan begrundes i hensynet til den offentlige orden, hvilket indebærer, at der skal foreligge "en virkelig og tilstrækkelig trussel mod et grundlæggende samfundshensyn". Domstolen fastslår, at en medlemsstat kan antage, at brug af euforiserende stoffer udgør en fare for samfundet, der kan begrunde særforanstaltninger over for udlændinge.
Domstolen bemærker imidlertid, at undtagelsesbestemmelsen om den offentlige orden må fortolkes snævert som alle andre undtagelser fra et af traktatens grundlæggende principper. Fællesskabsdirektivet om samordning af de særlige foranstaltninger, som gælder for udlændinge med hensyn til rejse og ophold, indeholder udtrykkelig grænser for medlemsstatens ret til at udvise udlændinge af hensyn til den offentlige orden. En sådan udvisningsafgørelse kan udelukkende støttes på den pågældendes personlige forhold, som skal udgøre en virkelig trussel for den offentlige orden. En straffedom alene er ikke tilstrækkelig.
Domstolen fastslår imidlertid, at den i den græske lovgivning fastsatte livsvarige udvisning anordnes automatisk efter en straffedom, uden hensyntagen til gerningsmændenes personlige adfærd eller den fare, som vedkommende udgør for den offentlige orden.
Domstolen fastslår herefter, at en sådan lovgivning som den græske udgør en hindring for den fri udveksling af tjenesteydelser, arbejdstageres fri bevægelighed og den frie etableringsret, som ikke kan begrundes i hensynet til den offentlige orden.
Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle sprog.
Fra ca. kl. 15 i dag kan dommen i sin helhed findes på Domstolens hjemmeside på Internettet, www.curia.eu.int. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jessica Larsson på tlf. (+352) 4303 3651 eller fax (+352) 4303 2500.