Domstolen annullerer fællesskabsretlige bestemmelser, hvorefter "feta" var beskyttet som betegnelse for en græsk ost
Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler er beskyttet i henhold til fællesskabsretten. Efter fællesskabsretten kan betegnelser, der er blevet artsbetegnelser, ikke registreres og herved opnå beskyttelse som oprindelsesbetegnelser. Navnet på et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel, der, selv om det henviser til det sted eller område, hvor landbrugsproduktet eller levnedsmidlet først blev fremstillet eller markedsført, er blevet fællesbetegnelsen for et landbrugsprodukt eller et levnedsmiddel, kan således ikke registreres.
Kommissionen ønskede at råde over de fornødne oplysninger med henblik på behandlingen af Grækenlands ansøgning om registrering af "feta" som en beskyttet oprindelsesbetegnelse ("BOB") ("feta" er ifølge de græske myndigheder "en hvid ost i saltlage, der fremstilles på traditionel vis i Grækenland af fåremælk eller en blanding af fåre- og gedemælk") og en eventuel optagelse af betegnelsen "feta" på listen over artsbetegnelser, hvilket et flertal af de øvrige medlemsstater havde anmodet om. Kommissionen lod derfor foretage en Eurobarometer-forbrugerundersøgelse med deltagelse af 12 800 personer, fordelt over de tolv stater, der på daværende tidspunkt var medlemmer af Det Europæiske Fællesskab.
På baggrund af undersøgelsen, hvis resultater på dette punkt blev bekræftet af Den Videnskabelige Komité for Oprindelsesbetegnelser, konkluderede Kommissionen, at navnet "feta" ikke var blevet et fællesnavn for et produkt, og at det fortsat ledte tanken hen på en græsk oprindelse. Betegnelsen "feta" blev derfor i 1996 registreret på fællesskabsplan som "BOB" for feta-ost fremstillet i Grækenland.
Danmark, Tyskland og Frankrig anlagde sag til prøvelse af denne kommissionsafgørelse og gjorde i den forbindelse gældende, at ost havde været fremstillet (også af komælk) og lovligt markedsført under navnet "feta" i Danmark siden 1963, i Nederlandene siden 1981 og i Tyskland siden 1985.
Domstolen fastslog, at Kommissionen med urette havde bagatelliseret betydningen af de faktiske forhold i andre medlemsstater end oprindelsesstaten, og at den bl.a. havde frakendt de nationale retsforskrifter enhver betydning.
Domstolen tilføjede, at Kommissionen ikke _ i modsætning til, hvad der kræves i henhold til fællesskabsretten _ havde taget hensyn til alle de faktorer, den skal lægge til grund for sin afgørelse. Med henblik på at fastslå, hvorvidt en betegnelse er blevet en artsbetegnelse, skal der således tages hensyn til de faktiske forhold i den medlemsstat, hvor navnet har sin oprindelse, og i det traditionelle forbrugsområde, de faktiske forhold i andre medlemsstater samt de relevante nationale retsforskrifter eller EF-retsforskrifter. Kommissionen burde navnlig have taget hensyn til eksisterende produkter, som lovligt findes på markedet.
Domstolen bemærkede afslutningsvis, at Kommissionen ved registreringen af betegnelsen "feta" ikke havde taget behørigt hensyn til alle de faktorer, der er relevante ved vurderingen af, om betegnelsen i mellemtiden er blevet en artsbetegnelse.
Domstolen annullerede den anfægtede EF-forordning, for så vidt som "feta" i forordningen var registreret som beskyttet oprindelsesbetegnelse for feta-ost fremstillet i Grækenland.
Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen foreligger på alle officielle sprog.
Fra ca. kl. 15 i dag kan dommen i sin helhed findes på Domstolens hjemmeside på Internettet, www.curia.eu.int.Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jessica Larsson på tlf. (+352) 4303 3651 eller fax (+352) 4303 2500.