Domstolen gennemgår i sin årlige rapport udviklingen i dens praksis i 1998 og angiver antallet af de sager, den har behandlet: Domstolens bidrag til, at der i videst muligt omfang tages hensyn til fællesskabsrettens krav vedrørende borgernes interesser.
Det stadig større antal sager, som behandles af Domstolen og Retten i Første Instans (768 afsluttede sager i 1998) viser den indsats, som institutionen har gjort for at klare det stadigt stigende antal sager, som indbringes for de to retsinstanser (i 1998 blev der indbragt 485 sager for Domstolen og 238 for Retten).
Antallet af verserende sager er også i stadig stigning (664 for Domstolen og 569 ved Retten), skønt der er afsagt over 20% flere domme.
Den genlyd, som visse af dommene har givet, vidner om vigtigheden af de spørgsmål, som Domstolen skal løse, uanset om der er tale om anvendelsen eller fortolkningen af fællesskabsretten på områder, som direkte vedrører borgernes dagligliv eller betydelige økonomiske og finansielle interesser.
Reglerne for at indbringe sag for Domstolen viser fællesskabsrettens betydning for de nationale retsinstansers aktiviteter og følgelig vigtigheden af dens anvendelse for unionsborgerne. Således er antallet af præjudicielle forelæggelser i 1998 steget 10% i forhold til det foregående år og udgør over halvdelen af de anlagte sager (af de 485 anlagte sager ved Domstolen udgjorde 264 præjudicielle forelæggelser). Via den nationale ret, som i første led anvender fællesskabsretten, er det unionsborgeren, som opnår en besvarelse, der er direkte forbundet med behandlingen af vedkommendes sag.
Domstolens og Rettens praksis indeholder også i 1998 de svar, som hjælper de nationale retter i deres bestræbelser på i videst muligt omfang at anvende fællesskabsretten. Retspraksis viser også den betydning, som økonomien har i opbygningen af Fællesskabet, bl.a. i de vigtige domme, der er afsagt med hensyn til konkurrenceretten, statsstøtte og offentligt udbud.
Begrebet "borgerskabet" er for første gang blevet anvendt af Domstolen, som har fastslået, at en medlemsstats statsborgere, der lovligt har bopæl i en anden medlemsstat kan støtte ret på artiklen i traktaten om Den Europæiske Union vedrørende unionsborgerskabet (Martínez Sala).
I sagerne Decker og Kohl behandlede Domstolen foreneligheden med fællesskabsretten af en medlemsstats lovgivning, som fastsætter strengere betingelser (forudgående særlig tilladelse) for godtgørelse af dens sociale sikring af lægemidler erhvervet i en anden medlemsstat eller ikke hospitalsmæssige ydelser præsteret dér. Domstolen fastslog, at den pågældende nationale lovgivning udgjorde en hindring for de frie varebevægelser og den frie udveksling af tjenesteydelser og kendte hindringerne ulovlige.
Med hensyn til kravet om gennemsigtighed og fri indsigt til dokumenterne har Retten dømt Kommissionen for ikke at have givet en sagsøger indsigt i visse dokumenter (Interporc mod Kommissionen). Retten har fastslået, at skønt den ikke er beføjet til at prøve lovligheden af retsakter inden for samarbejdet om retlige og indre anliggender, kunne den ikke på grund af Rådets manglende oplysninger vurdere, om dokumenter vedrørende Europol, som Rådet nægtede at tilstille svenske journalister, omfattedes af de undtagelser, der var påberåbt af hensyn til beskyttelsen af den offentlige sikkerhed og fortroligheden af drøftelserne. Retten annullerede følgelig Rådets afgørelse om ikke at give indsigt i dokumenterne (Svenska Journalistförbundet mod Rådet)
Domstolen har på området for arbejdstageres fri bevægelighed fastslået, at en bestemmelse i en kollektiv overenskomst for offentlige ansatte om forfremmelsesbetingelserne for ansatte i en offentlig institution, hvori der ikke tages hensyn til tilsvarende beskæftigelsesperioder tilbagelagt inden for samme beskæftigelsesområde i en anden medlemsstats offentlige tjeneste, var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling (Schöning-Kougebetopoulou). Domstolen har ligeledes fastslået, at Den Franske Republik havde tilsidesat sine forpligtelser ved at udelukke grænsearbejdere bosat i Belgien for retten til tillægspensionspoint, når deres beskæftigelse var blevet afbrudt før tiden (Kommissionen mod Frankrig).
I sagen Grant behandlede Domstolen spørgsmålet om anvendelsen af princippet om ligebehandling mellem mænd og kvinder på en homoseksuel. Domstolen fastslog, at en arbejdsgivers afslag på at yde rejsebegunstigelse til en arbejdstagers samlever af samme køn, ikke udgjorde en forskelsbehandling. Domstolen udtalte, at afslaget gjaldt uanset den pågældende arbejdstagers køn og undersøgte, om et samlivsforhold mellem personer af samme køn burde sidestilles med et ægteskab eller et samlivsforhold mellem personer af modsat køn under hensyntagen til fællesskabsretten, medlemsstaternes ret og retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedskommission. Domstolen fastslog, at der ikke forelå nogen sådan sidestilling, idet alene fællesskabslovgiver kan ændre situationen på området.
Vedrørende beskyttelsen af gravide kvinder udtalte Domstolen, at princippet om forbud mod forskelsbehandling krævede samme beskyttelse under hele barselsperioden, bl.a. såfremt afskedigelsen var baseret på fravær på grund af uarbejdsdygtighed som følge af en sygdom med oprindelse i svangerskabet (Brown), og har truffet afgørelse vedrørende visse forhold i en lønordning og de rettigheder, som kvinder kan gøre krav på under barselsorlov (Boyle).
I sagerne om den såkaldte sygdom "kogalskab" fastslog Domstolen, at når der er usikkerhed med hensyn til, om og i givet fald i hvilket omfang der er risiko for menneskers sundhed, må institutionerne kunne træffe beskyttelsesforanstaltninger uden at afvente, at det fuldt ud påvistes, at der er risiko, og hvilket omfang denne har.
Adskillige sager vedrørte fællesskabsordningen om offentligt udbud, som har til formål at gøre det muligt for alle Fællesskabets virksomheder at deltage i de offentlige udbud, som gennemføres af medlemsstaternes offentlige myndigheder. Domstolen har i forbindelse med præjudicielle spørgsmål forelagt den af nationale retter således haft lejlighed til at præcisere definitionen af "et offentligretligt organ" under begrebet ordregivende myndighed, et vigtigt begreb ved bestemmelsen af fællesskabsordningen om offentlige udbud. Domstolen har fastslået, at et organ oprettet med henblik på udelukkende fremstilling af officielle offentlige dokumenter udgør et offentligretligt organ (Mannesmann), og som "alment behov" anset indsamling og behandling af husholdningsaffald (BFI Holding), hvorved begrebet almen interesse hører til et af de kriterier, som i f ællesskabsretten er relevant for henførelse til gruppen offentligretlige organer. Domstolen har herved fastslået, at almenhedens behov kunne imødekommes ved private organer oprettet med henblik herpå, uanset sådanne udøver andre former for virksomhed, hvoraf hovedparten har andre formål.
I mangel af regler på området har Domstolen afgrænset Kommissionens forpligtelser vedrørende behandlingen af en klage og begrundelsen for dennes afvisning med hensyn til statsstøtte. Domstolen fastslog herved, at Kommissionens beslutninger på dette område altid er rettet til medlemsstaterne. Skrivelserne til klagerne udgør alene en oplysning. Domstolen fastslog, at der ikke foreligger noget grundlag for en forpligtelse for Kommissionen til at indlede drøftelser med klageren, men at Kommissionen er forpligtet til på tilstrækkelig vis at meddele klageren baggrunden for, at de faktiske og retlige omstændigheder i klagen ikke er tilstrækkelige til at godtgøre, at der er tale om statsstøtte (Kommissionen mod Sytraval og Brink's Frankrig).
Retten har vedrørende statsstøtte behandlet formalitetsbetingelserne for et sagsanlæg. Retten fastslog, at en regions retsstilling var umiddelbart og individuelt påvirket ved en afgørelse, idet regionen herved hindredes i at yde støtte og forpligtedes til at ændre en lånekontrakt indgået med en virksomhed (Vlaams Gewest mod Kommissionen). Derimod blev en fagforening ikke anset for at være umiddelbart og individuelt påvirket af en beslutning fra Kommissionen, hvorved denne erklærede en støtte uforenelig med fællesmarkedet (Comité d'entreprise de la Société française de production m.fl. mod Kommissionen). Retten har endelig fastslået, at et spansk regionalt kollektiv heller ikke kunne anses for at være individuelt berørt af en forordning fra Rådet om støtte til visse skibsværfter trods d en almindelige interesse, som nævnte kollektivitet kunne have i udviklingen af økonomien og beskæftigelsessituationen (Comunidad Autónoma de Cantabria mod Rådet).
Retten har på grund af formfejl annulleret en beslutning fra Kommissionen, hvorved denne tillod de franske myndigheder at yde Air France støtte i form af kapitalforhøjelse under henvisning til, at beslutningen ikke var tilstrækkelig begrundet, bl.a. med hensyn til støttens følger for de konkurrerende luftfartsselskaber (British Airways m.fl. mod Kommissionen).
Retten har afsagt flere domme inden for konkurrenceretten, bl.a. i de såkaldte "karton"-sager (ni dages retsmøder), hvori Domstolen fastsatte betingelserne for, at en virksomhed kan anses for at være ansvarlig for en samordnet praksis. Retten fastslog desuden, at bødenedslag i de af Kommissionen fastsatte bøder kun var begrundet, såfremt virksomhedens adfærd havde gjort det muligt for Kommissionen lettere at fastslå en overtrædelse og i givet fald at bringe den til ophør.
Alle disse afgørelsers betydning for borgernes sociale og økonomiske tilværelse har ført til, at Domstolen i 1998 har draget særlig omsorg for, at dens retspraksis blev givet så vid udbredelse som muligt på de elleve officielle sprog, bl.a. via INTERNET (www.curia.eu.int).
Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle sprog.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jessica Larsson tlf. (+352) 4303 3651 eller fax (+352) 4303 2500.