De fællesskabsretlige regler vedrørende fusioner af virksomheder kan anvendes på fusioner, der gennemføres uden for Fællesskabet, men som kan hindre konkurrencen på Fællesskabets område betydeligt
Gencor Ltd er et sydafrikansk selskab, der udøver virksomhed inden for mineral- og metaludvindingssektoren. Selskabet ejer 46,5% af aktiekapitalen i Implats, idet resten af kapitalen ejes af forskellige tredjemænd. Implats er et sydafrikansk selskab, der varetager Gencor's aktiviteter vedrørende platinmetaller.
Lonrho plc er et britisk selskab, der driver forskellige former for virksomhed, bl.a. inden for metal- og mineraludvindingssektorerne. Selskabet ejer 73% af aktiekapitalen i de sydafrikanske selskaber Eastplats og Westplats ("LPD"), som varetager Lonrho's platinaktiviteter. Gencor ejer 27% af aktiekapitalen i LPD.
Gencor og Lonrho planlagde i fællesskab at overtage kontrollen over Implats og senere at overføre kontrollen over LPD til Implats.
Ved transaktionens afslutning ville Implats opnå enekontrollen over LPD, hvilket ville medføre, at konkurrenceforholdet mellem disse to selskaber ville blive ophævet - ikke kun for så vidt angår udvikling og produktion af platinmetaller i Sydafrika, men også vedrørende deres markedsføring inden for Fællesskabet, hvor Implats og LPD gennemførte ikke ubetydelige salg. Der ville således være to sydafrikanske udbydere af platinmetaller i stedet for tre (Implats/LPD og Amplats, verdens største udbyder) til at forsyne markedet.
South African Competition Board har ikke rejst indsigelse mod transaktionen for så vidt angår den sydafrikanske konkurrenceret.
I overensstemmelse med fællesskabsretten anmeldte Gencor og Lonrho den række aftaler, der vedrørte fusionen, over for Kommissionen.
Ved beslutning af 24. april 1996 erklærede Kommissionen fusionen uforenelig med fællesmarkedet med den begrundelse, at fusionen ville føre til, at der skabtes en kollektiv dominerende stilling for den enhed, der ville blive skabt ved fusionen, og Amplats på verdensmarkedet for platin og rhodium.
22Gencor anlagde sag ved Retten i Første Instans med påstand om annullation af Kommissionens beslutning.
Gencor har bl.a. gjort gældende, at forordning nr. 4064/89 kun vedrører fusioner, der gennemføres inden for Fællesskabet. Ifølge selskabet kan Kommissionen ikke anvende forordningen på en transaktion, som vedrører økonomiske aktiviteter udøvet på et tredjelands område, og som de kompetente myndigheder i dette land (i dette tilfælde Den Sydafrikanske Republik) har godkendt. Forordningen kan derfor ikke anvendes på fusionen, idet
virksomhederne, der gennemfører transaktionen, udøver deres overvejende virksomhed (her udvinding og raffinering af platinmetaller) i Sydafrika. Territorialprincippet, som er et grundlæggende folkeretligt princip, skal overholdes af Fællesskabet.
Retten undersøger først, om fællesskabsforordningen vedrørende fusioner finder anvendelse i sagen, og derefter, om anvendelse af forordningen på denne type fusion er i strid med folkeretten.
Retten udtaler, at forordningen finder anvendelse på alle fusioner af fællesskabsdimension. Ifølge forordningen har en fusion fællesskabsdimension, såfremt visse betingelser vedrørende størrelsen af den omsætning, der navnlig gennemføres i Fællesskabet, er opfyldt. Forordningen kræver derimod ikke, at de pågældende virksomheder er etableret i Fællesskabet, eller at de produktionsaktiviteter, der er genstand for fusionen, udøves på Fællesskabets område, for at en fusion kan anses for at have fællesskabsdimension. Fællesskabsreglerne tillægger således kriteriet om salg inden for Fællesskabet større vægt end produktionskriteriet. Gencor og Lonrho gennemfører imidlertid salg inden for Fællesskabet for en værdi på over 250 mio. ECU, hvilket beløb er den tærskel, forordningen fastsætter, for at den kan finde anvendelse.
Retten henviser også til forordningens formål: At sikre, at konkurrencen inden for fællesmarkedet ikke fordrejes. Fusioner, der, selv om de vedrører udvinding og/eller fremstilling uden for Fællesskabet, skaber eller styrker en dominerende stilling med den konsekvens, at den effektive konkurrence på fællesmarkedet hæmmes betydeligt, er således omfattet af forordningens anvendelsesområde.
Retten udtaler herefter, at anvendelsen af forordningen er forenelig med folkeretten, når henses til, at fusionen har en forudseelig, umiddelbar og væsentlig virkning inden for Fællesskabet.
På dette grundlag konkluderer Retten, at Kommissionens beslutning hverken er i strid med fællesskabsretten vedrørende fusionskontrol eller med folkerettens regler.
Retten præciserer endelig, at fællesskabsreglerne også finder anvendelse på kollektive dominerende stillinger og ikke kun på individuelle dominerende stillinger. Der foreligger en kollektiv dominerende stilling, når en dominerende stilling indtages i fællesskab dels af den virksomhed, som følger af fusionen, og dels af en eller flere tredjemandsvirksomheder (i det foreliggende tilfælde Implats/LPD på den ene side og Amplats på den anden side).
Retten når frem til denne konklusion med støtte i forordningens formål: At sikre, at processen med omstrukturering af virksomhederne, der følger af gennemførelsen af det indre marked, ikke skader konkurrencen. Såfremt det antoges, at kun fusioner, der skaber en dominerende stilling for deltagerne i fusionen, er omfattet af forordningen, ville denne blive frataget sin effektive virkning.
Retten frifinder herefter Kommissionen for den af Gencor nedlagte påstand og opretholder Kommissionens beslutning.
N.B. : Rettens dom kan med hensyn til retsspørgsmål appelleres til EF-Domstolen inden for en frist på to måneder fra dommens forkyndelse.
Denne pressemeddelelse er udelukkende til pressens brug. Den er ikke et officielt dokument og forpligter ikke Retten. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle sprog.
Fra ca. kl. 15 i dag kan dommen i sin helhed findes på Domstolens hjemmeside på Internettet www.curia.eu.int. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jessica Larsson på tlf. nr. (352) 4303 3651 eller fax nr. (352) 4303 2500.