Det tilkommer den nationale ret at efterprøve, om de kompetente myndigheder har foretaget en korrekt, med direktivet overensstemmende vurdering af, om projektet har væsentlig indvirkning på miljøet.
Omstruktureringsprojektet vedrørende Bolzano-St Jacob-lufthavnen (Italien) har til formål at ombygge en lufthavn, som siden 1925/1926 har været anvendt til militære formål og i begrænset omfang til civile formål. Ifølge projektet skal lufthavnen ombygges, således at den i det væsentlige kan drives på erhvervsmæssigt grundlag og anvendes til ruteflyvning samt charter- og fragtflyvning. Det projekterede bygge- og anlægsarbejde består i følgende: Fornyelse af den bestående start- og landingsbane, anlæg af tilkørselsveje og parkeringspladser, bygning af et kontroltårn med de til flysikkerheden nødvendige tekniske anlæg, bygning af en afgangshal, en hangar, etablering af de nødvendige tilslutninger og udledninger osv., samt forlængelse af start- og landingsbanen fra 1 040 til 1 400 meter.
Projektet for omstruktureringen var omhandlet i den udviklingsplan, som blev godkendt ved en lov udstedt af den selvstyrende provins Bolzano, og som bl.a. foreskriver foretagelse af en vurdering af projektets indvirkning på miljøet. Bygherren overdrog det til en ekspertgruppe at foretage vurderingen, og den blev udført i juni 1996. Desuden blev forskellige instanser hørt, herunder miljøagenturet, ligesom de pågældende kommuner blev informeret, og der blev indhentet udtalelser.
På dette grundlag blev projektet godkendt ved en afgørelse af 27. marts 1997 truffet af regeringen for den selvstyrende provins Bolzano og ved en skrivelse af 11. april 1997 fra Landeshauptmann. Nogle borgere, som angiver at være naboer til lufthavnen, WWF og en anden miljøbeskyttelsesorganisation har ved den nationale ret nedlagt påstand om annullation af disse to foranstaltninger på grund af ulovlighed: Den procedure, der er blevet fulgt ved godkendelsen af projektet, opfylder ikke kravene i EF-direktivet om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.
I forbindelse med vedtagelsen af de anfægtede foranstaltninger blev der ikke fulgt den procedure, som er fastsat i direktivet, bortset fra forlængelsen af start- og landingsbanen, som endnu ikke var blevet godkendt.
Ifølge de lokale myndigheder finder direktivet ikke anvendelse på det omtvistede projekt.
Den forelæggende ret (Verwaltungsgericht, Autonome Sektion für die Provinz Bozen) er af den opfattelse, at projektet på grund af sin art, sin dimension og formentlig også på grund af sin placering i en indesluttet dal i umiddelbar nærhed af et industri- og boligområde kan have en væsentlig indvirkning på miljøet. Da den nationale ret nærer tvivl om fortolkningen af det pågældende EF-direktiv, har den besluttet at udsætte sagen og forelægge spørgsmål for Domstolen.
Sagsøgerne i hovedsagen har for Domstolen anført, at den forelæggende ret ved en anden kendelse foreløbig har udsat det omtvistede projekt med den begrundelse, at der ikke var foretaget en vurdering af dets indvirkning på miljøet; sagsøgte i hovedsagen har indbragt denne kendelse for Consiglio di Stato, som ved dom af 29. august 1997 har annulleret kendelsen; det omtvistede bygge- og anlægsarbejde er derefter på ny blevet genoptaget.
Domstolen er bundet af de spørgsmål, der forelægges af den nationale ret. Den kan derfor ikke efterkomme sagsøgernes anmodning om at udtale sig om, dels hvorvidt Consiglio di Stato burde have stadfæstet udsættelsen af arbejderne, dels ikke udtale sig om de praktiske konsekvenser af dens afgørelse på dette punkt.
1) Udelukkelse på forhånd og generelt af bestemte grupper af projekter:
Den nationale ret har lagt til grund, at lov nr. 27/92 fra den selvstyrende provins Bolzano ikke kræver foretaget nogen vurdering af miljøindvirkningen, for så vidt angår udvidelser og omstruktureringer af lufthavne, hvis landingsbane er mindre end 2 100 meter, da der ikke er fastsat nogen grænseværdi for projekter vedrørende lufthavne. Verwaltungsgericht spørger, om EF-direktivet giver en medlemsstat kompetence til på forhånd og generelt at udelukke bestemte grupper af projekter Ä herunder ændringer heraf Ä fra proceduren for vurdering af miljøindvirkningen (såsom projektet med hensyn til omstrukturering af en lufthavn med en start- og landingsbane på under 2 100 meter), selv om dette projekt har væsentlig indvirkning på miljøet.
Domstolen udtaler, at direktivet giver medlemsstaterne et skøn, når de udpeger visse typer projekter, der skal vurderes, eller fastsætter kriterier og/eller grænseværdier, der skal lægges til grund. Dette skøn er imidlertid afgrænset af forpligtelsen til at foretage en undersøgelse af indvirkningerne af projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Domstolen har udtalt, at for så vidt som direktivet har et vidt anvendelsesområde og et meget bredt formål, tager det også sigte på "ændring af projekter".
2) Udelukkelse af et bestemt projekt:
Det andet problem, som den nationale ret rejser, er, om direktivet, når henses til, at en lufthavn kun kan omstruktureres i den provins, hvori den er beliggende, dog giver en medlemsstat kompetence til at udelukke et bestemt projekt fra vurderingsproceduren, under henvisning til, at det ikke kan have væsentlig indvirkning på miljøet, det være sig i medfør af en national lovgivningsforanstaltning eller på grundlag af en individuel undersøgelse af projektet.
Domstolen udtaler, at inden for rammerne af medlemsstaternes skøn fastsætter direktivet ikke de metoder, som medlemsstaterne kan anvende for at fastlægge, hvilke af projekterne der skal underkastes en vurdering efter direktivet. Men uanset hvilken metode, der vælges, må den ikke bringe direktivets formål i fare, som er, at intet projekt, der kan have væsentlig indvirkning på miljøet, må unddrages en vurdering.
Domstolen udtaler, at det tilkommer den nationale ret at efterprøve, om de kompetente myndigheder Ä på grundlag af den individuelle undersøgelse, som de har gennemført, og som har medført, at det bestemte projekt blev udelukket fra den ved direktivet indførte vurderingsprocedure Ä har foretaget en korrekt med direktivet overensstemmende vurdering af, om projektet har væsentlig indvirkning på miljøet.
3) Anvendelse af en alternativ vurderingsprocedure:
Den nationale ret nærer tvivl om, hvorvidt godkendelsesproceduren i henhold til lov nr. 27/92 er egnet til at sikre en udtømmende kortlæggelse af projektets indvirkning på miljøet. Den nationale ret har i denne forbindelse fastslået, dels at der hverken er foretaget en undersøgelse af virkningerne for støjniveauet eller for luften, således som det kræves efter direktivet, dels at offentligheden ikke har deltaget i proceduren, som det kræves efter direktivet. Den nationale ret ønsker at få oplyst, om direktivet i det tilfælde, hvor et projekt nødvendiggør en vurdering efter direktivet, giver en medlemsstat kompetence til at anvende en anden end den ved direktivet indførte vurderingsprocedure.
Domstolen udtaler, at direktivet giver en medlemsstat kompetence til at anvende en anden end den ved direktivet indførte vurderingsprocedure, når denne alternative procedure indgår i en allerede gældende national procedure eller en procedure, der skal udarbejdes. En sådan alternativ procedure skal imidlertid opfylde kravene i direktivet, herunder kravet om offentlighedens deltagelse.
4) Udelukkelse af projekter, der vedtages i enkeltheder ved en særlig national lov:
Direktivet bestemmer, at det "ikke (finder) anvendelse på projekter, der vedtages i enkeltheder ved en særlig national lov, idet de mål, der forfølges ved dette direktiv, herunder at stille oplysninger til rådighed, nås gennem lovgivningsprocessen". Den nationale ret spørger, om direktivet også omfatter et projekt som det i hovedsagen omhandlede, der Ä selv om det er omhandlet i en lov, der har karakter af et program Ä er godkendt under en særskilt forvaltningsprocedure.
Domstolen udtaler, at et projekt ikke kan anses for at være vedtaget i enkeltheder ved en lov i direktivets forstand, når loven dels ikke indeholder de nødvendige elementer til vurderingen af projektets indvirkning på miljøet, men foreskriver, at der skal foretages en undersøgelse heraf, dels gør det nødvendigt at træffe andre foranstaltninger for at give bygherren ret til at gennemføre projektet. Et projekt som det i hovedsagen omhandlede henhører derfor under direktivets anvendelsesområde.
5) Udelukkelse af projekter, der tager sigte på det nationale forsvar:
Direktivet bestemmer, at det ikke vedrører projekter, der tager sigte på det nationale forsvar. Den nationale ret spørger, om denne bestemmelse skal fortolkes således, at en lufthavn, der kan benyttes såvel til civile som militære formål, men som overvejende benyttes erhvervsmæssigt, er omfattet af direktivets anvendelsesområde.
Domstolen udtaler, at denne undtagelse fra direktivets hovedregel om, at der skal foretages en forudgående vurdering af projektets indvirkning på miljøet, skal fortolkes indskrænkende. Kun de projekter, hvis hovedformål er at sikre det nationale forsvar, kan derfor udelukkes fra vurderingsforpligtelsen.
6) Følgerne af medlemsstaternes myndigheders overskridelse af grænserne for deres skøn:
Den nationale ret spørger, om borgerne over for de nationale myndigheder kan påberåbe sig direktivets bestemmelser for en medlemsstats domstol, når de lovgivende eller administrative myndigheder i en medlemsstat har overskredet den skønsbeføjelse, der er tillagt ved bestemmelserne, og derved udvirke, at de nationale myndigheder ikke anvender nationale regler eller foranstaltninger, som er uforenelige med disse direktivbestemmelser.
Domstolen udtaler, at direktivet skal fortolkes således, at borgerne over for de nationale myndigheder kan påberåbe sig direktivet for en medlemsstats domstole, når de lovgivende eller administrative myndigheder i en medlemsstat har overskredet den skønsbeføjelse, der er tillagt ved bestemmelserne, og dermed udvirke, at de nationale myndigheder ikke anvender nationale regler eller foranstaltninger, som er uforenelige med direktivbestemmelser. I et sådant tilfælde påhviler det en medlemsstats myndigheder inden for rammerne af deres kompetence at træffe alle de almindelige eller særlige foranstaltninger, der er nødvendige, for at projekterne undersøges med henblik på at fastslå, om de kan få væsentlig indvirkning på miljøet, og i bekræftende fald, at deres indvirkninger undersøges.
Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen.
Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle sprog.
Fra ca. kl. 15.00 i dag kan dommen i sin helhed findes på Domstolens hjemmeside på Internettet, www.curia.eu.int.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jessica Larsson, på tlf. (+352) 4303 3651 eller fax (+352) 4303 2033.