Domstolen fortolker artikel 65 i Den Europæiske Patentkonvention
Konventionen om meddelelse af europæiske patenter ("konventionen") indfører et fælles retssystem for de kontraherende stater (medlemsstaterne af Den Europæiske Union, Det Schweiziske Forbund, Fyrstendømmet Lichtenstein, Fyrstendømmet Monaco og Republikken Cypern) for meddelelse af patent på opfindelser, som benævnes "europæiske patenter". Disse patenter meddeles af Den Europæiske Patentmyndighed, hvis officielle sprog er tysk, engelsk og fransk. Ansøgninger om europæiske patent skal indgives på et af disse sprog. Et europæisk patent kan efter ansøgning meddeles for alle de kontraherende stater, for flere af disse eller blot for en af dem. Et sådant patent giver fra dagen for offentliggørelsen af meddelelsen af dets udstedelse, i enhver kontraherende stat, for hvilken det er udstedt, indehaveren de samme rettigheder, som et nationalt patent i den pågældende stat ville give.
I medfør af konventionen kan en medlemsstat bestemme, at virkningerne af et europæiske patent anses for aldrig at være indtrådt i vedkommende stat, såfremt patenthaveren, når teksten til det europæiske patent for denne stat ikke foreligger på statens officielle sprog, ikke indleverer en oversættelse af teksten til dette sprog.
Forbundsrepublikken Tyskland har gjort brug af denne beføjelse.
BASF er indehaver af et europæisk patent for en "forbindelse, der anvendes ved metallisering af automobillak", som er overdraget til selskabet af den tidligere indehaver. Meddelelsen om udstedelsen af patentet, der var affattet på engelsk, og som bl.a. gælder for Tyskland, blev offentliggjort i Den Europæiske Patenttidende den 24. juli 1996. Ved en afgørelse af 5. maj 1997 fastslog Deutsches Patentamt i medfør af de tyske regler, at virkningerne af patentet skulle anses for aldrig at være indtrådt i Tyskland, idet den tidligere patentindehaver ikke havde fremlagt en oversættelse af patentskriftet til tysk inden for den fastsatte frist.
BASF har anlagt sag med påstand om annullation af denne afgørelse under henvisning til, at de tyske regler er i strid med fællesskabsrettens regler om de frie varebevægelser.
Sagen verserer nu for Bundespatentgericht, der har besluttet at udsætte den og forelægge Domstolen en anmodning om en præjudiciel afgørelse.
Domstolen gennemgik indlæggene fra BASF, Kommissionen og de 13 medlemsstater og konstaterede, at princippet om de frie varebevægelser ikke er til hinder for sådanne regler. Regler, der forpligter patenthaveren til at fremlægge en oversættelse af patentskriftet til den pågældende medlemsstats officielle sprog er nemlig ikke en hindring med samme virkning som en kvantitativ importrestriktion.
Domstolen bemærkede, at blandt de valgmuligheder, en opfinder har, når han bestemmer sig for at søge sin opfindelse beskyttet ved udstedelse af et patent, er muligheden for at vælge den ønskede territoriale udstrækning af beskyttelsen, der kan være begrænset til en enkelt stat eller omfatte flere stater. Dette valg er principielt det samme, hvad enten opfinderen ansøger om meddelelse af et europæisk patent, eller han gør brug af de nationale ordninger for udstedelse af patenter, der er gældende i medlemsstaterne. Valget træffes på grundlag af en samlet bedømmelse af fordelene og ulemperne ved det enkelte valg, hvori der navnlig indgår komplicerede økonomiske vurderinger af den erhvervsmæssige interesse i en beskyttelse i de forskellige stater i forhold til den samlede størrelse af de omkostninger, der er forbundet med udstedelsen af et patent i disse stater, herunder udgifterne til oversættelse.
Domstolen antog, at selv om det kan anses for sandsynligt, at der vil være forskelle i varebevægelserne, alt efter om opfindelsen vil blive beskyttet i alle medlemsstaterne eller kun i nogle, følger det dog ikke heraf, at denne konsekvens af opdelingen af markedet skal betragtes som en hindring i fællesskabsrettens forstand. De virkninger på samhandelen mellem medlemsstaterne, som en eventuel konkurrence på de markeder, hvor der ikke er beskyttelse, kan have, afhænger nemlig i første række af de konkrete og uforudsigelige beslutninger, der træffes af hver enkelt af de berørte erhvervsdrivende i lyset af de økonomiske betingelser på de forskellige markeder. Under disse omstændigheder måtte det fastslås, at selv om opdelingen af det indre marked kan have restriktive virkninger for de frie varebevægelser, er disse virkninger alt for usikre og indirekte til at kunne betragtes som en hindring i EF-rettens forstand.
Dette er et ikke-officielt dokument til mediernes brug og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle sprog.
Fra kl. ca. 15.00 i dag kan dommen i sin helhed findes på Domstolens hjemmeside på Internettet, www.curia.eu.int.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jessica Larsson, på tlf. (+352) 4303 3651 eller fax (+352) 4303 2033.