Sprogordningen ved Den Europæiske Unions Domstol

For så vidt angår retsforhandlingerne ved Domstolen findes bestemmelserne om sprogordningen i artikel 36-42 i Domstolens procesreglement. For retsforhandlingerne ved Retten findes de samme bestemmelser i artikel 44-49 i Rettens procesreglement.

Procesreglementerne for Den Europæiske Unions to retsinstanser afspejler ordningerne om anvendelse af sprog, der fremgår af Rådets forordning (EØF) nr. 1/58 om den ordning, der skal gælde for Den Europæiske Union på det sproglige område. Alle de øvrige regler om anvendelse af sprog finder anvendelse mutatis mutandis på retsforhandlingerne ved Unionens retsinstanser.

For hver sag, der anlægges ved en af Unionens retsinstanser, bestemmes et processprog. Processproget er et af de 24 officielle sprog. I præjudicielle sager er processproget altid det sprog, som benyttes af den nationale ret, der henvender sig til Domstolen. I direkte søgsmål kan sagsøgeren vælge processproget. Han er ikke bundet af sin egen eller sin advokats nationalitet. Hvis sagsøgte imidlertid er en medlemsstat, er processproget denne stats sprog eller et af dens sprog. Når processproget er bestemt, skal det anvendes under hele sagens forløb såvel i processkrifterne som under den mundtlige forhandling. Valget er ikke alene bindende for parterne, men også for tredjeparter, som kan få tilladelse til at intervenere i sagen.

Domstolen har brug for et fælles sprog til voteringerne. Dette sprog er traditionelt fransk. Alle de dokumenter, der indleveres af parterne på processproget, bliver således oversat til fransk og udgør interne arbejdsdokumenter. Derimod er alle de dokumenter, der udveksles mellem justitssekretærerne og parterne, på processproget. Dette har en særlig betydning ved sagens afslutning, da kun Domstolens eller Rettens dom på processproget er retsgyldig. Såvel Domstolens som Rettens domme offentliggøres i Samling af Afgørelser, som udkommer på samtlige sprog.

Generaldirektoratet for Flersprogethed spiller således en rolle i dialogen mellem parterne og Unionens retsinstanser under hele sagens forløb.

Direktoraterne for juridisk oversættelse sørger for, at de dokumenter, der indleveres af parterne, oversættes til fransk fra samtlige EU-sprog, og at Domstolens og Rettens domme oversættes til samtlige sprog, navnlig til processproget. Generaladvokaten fremsætter dog sædvanligvis sit forslag til afgørelse på sit eget sprog, og forslaget oversættes på grundlag af originalteksten til processproget for parterne og til alle de øvrige sprog med henblik på offentliggørelsen. Da de nationale retters anmodninger om præjudiciel afgørelse straks sendes til alle medlemsstaterne, skal de oversættes til alle de officielle sprog.

På grund af denne vigtige rolle som mellemled benytter Domstolen sig kun af jurister. Direktoraterne for juridisk oversættelse – der arbejder for de to retsinstanser – består således af juristlingvister, der alle har et juridisk eksamensbevis. Det fremgår af artikel 42 i Domstolens procesreglement, at sprogtjenesten skal bestå af »særligt kvalificerede medarbejdere, som godtgør at have en fyldestgørende juridisk uddannelse«.

Under den mundtlige forhandling er Direktoratet for Tolkning ansvarlig for kommunikationen mellem sagens parter og dommerne. Retsmøderne ved Unionens retsinstanser tolkes simultant til så mange sprog, som der er brug for.

Formålet med tolkning er mundtlig kommunikation. Der kan således ikke længere være tale om en ordret oversættelse for at sikre selve karakteren af den mundtlige meningsudveksling. Det er tolkens opgave at gengive talerens budskab nøjagtigt på et andet sprog i realtid.

Foruden et perfekt kendskab til deres arbejdssprog skal Domstolens tolke have et indgående kendskab til retsmødets emne. Følgelig lægges der meget stor vægt på at studere sagens akter. Tolkene, som har fuld tavshedspligt, har fuld adgang til sagsakterne, hvilket sikrer, at de er bekendte med de relevante retlige og terminologiske problemer.

Da fransk er voteringssproget ved Unionens retsinstanser, foreligger visse dokumenter ikke på andre sprog, hvilket forudsætter, at alle tolke, som arbejder for Domstolen, forstår skriftligt fransk særdeles godt.