Præsentation af medlemmerne

Koen Lenaerts
Koen Lenaerts
Præsident
Biografi og karriere

Koen Lenaerts, der er født i 1954 i Mortsel (Belgien), tog i 1977 juridisk kandidateksamen fra Katholieke Universiteit Leuven (det katolske universitet i Leuven, Belgien), inden han fortsatte sine studier ved Harvard University (universitetet i Harvard, De Forenede Stater). Herfra opnåede han titlerne Master of Laws i 1978 og Master in Public Administration i 1979. Efter at være vendt tilbage til Katholieke Universiteit Leuven opnåede han i 1982 en ph.d.-grad.

På samme universitet påbegyndte han i 1979 sin erhvervsmæssige karriere som assistent og blev dernæst i 1983 udnævnt som professor i europæisk ret. I løbet af sin universitetskarriere underviste han ligeledes ved Europakollegiet i Brugge (Belgien) fra 1984 til 1989 og som gæsteprofessor ved Harvard Law School (Harvards juridiske fakultet, De Forenede Stater) i 1989.

Koen Lenaerts var ansat ved Domstolen i en stilling som referendar hos dommer René Joliet fra 1984 til 1985, inden han praktiserede som advokat i Bruxelles fra 1986 til 1989.

Han blev udnævnt til dommer ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 25. september 1989 i forbindelse med oprettelsen af denne retsinstans. Han bestred denne stilling i mere end 14 år, inden han blev udnævnt til dommer ved Domstolen den 7. oktober 2003. Hans meddommere valgte ham som afdelingsformand for to på hinanden følgende perioder, fra den 9. oktober 2006 til den 8. oktober 2012, og derefter til Domstolens vicepræsident den 9. oktober 2012.

Den 8. oktober 2015 blev han valgt til Domstolens præsident, og han bestrider fortsat denne stilling.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Academia Europaea, London
  • medlem af Advisory Council i British Institute of International and Comparative Law
  • medlem af Advisory Board ved Centre of Law and Governance in Europe, University College London
  • medlem af Conseil de la Fondation de l’Académie de Droit européen (ERA), Trier
  • medlem af Kuratorium ved Max-Planck-Institut für ausländisches Öffentliches Recht und Völkerrecht, Heidelberg
  • medlem af redaktionsudvalget for Europarecht
  • medlem af redaktionsudvalget for European Law Review
  • medlem af redaktionsudvalget for International Comparative Jurisprudence, Mykolo Romerio universitetas
  • medlem af redaktionsudvalget for S.E.W. Tijdschrift voor Europees en economisch recht
  • medlem af det videnskabelige udvalg for Cahiers de droit européen
  • medlem af det videnskabelige udvalg for Columbia Journal of European Law
  • medlem af det videnskabelige udvalg for European Constitutional Law Review
  • medlem af det videnskabelige udvalg for European Public Law
  • medlem af det videnskabelige udvalg for Europejski Przegląd Sądowy
  • medlem af redaktionsudvalget for L’actualidad administrativa
  • medlem af redaktionsudvalget for EStAL (European State Aid Law Quarterly)
  • medlem af det videnskabelige udvalg for European Journal of Human Rights
  • medlem af det videnskabelige udvalg for Lex ET Scientia International Journal (LESIJ), Universitatea Nicolae Titulescu din Bucuresti
  • medlem af det videnskabelige udvalg for Concurrences, Revue des droits de la concurrence
  • medlem af det videnskabelige udvalg for World Competition. Law and Economics Review
  • medlem af Advisory Board for EU Tax Review
  • medlem af æresudvalget for Revista Română de Drept European.
Titler og æresbevisninger
  • adelstitel: baron (2005)
  • Distinguished Helen DeRoy Fellow, University of Michigan Law School (2005)
  • Honorary Master of the Bench of the Inner Temple, London (2010)
  • doctor honoris causa, université de Poitiers (2016)
  • doctor honoris causa, Mykolo Romerio universitetas (2017)
  • doctor honoris causa, université de Namur (2017)
  • doctor honoris causa, Universitatea Nicolae Titulescu din Bucuresti (2017)
  • All European Academies Madame de Staël Prize for Cultural Values (2017)
  • doctor honoris causa, Sofijski universitet »Sveti Kliment Ohridski« (2018)
  • doctor honoris causa, Universiteti Europian i Tiranës (2018)
Lars Bay Larsen
Lars Bay Larsen
Vicepræsident
Biografi og karriere

Lars Bay Larsen, der er født i 1953 i Gladsaxe, København (Danmark), studerede ved Københavns Universitet. Han opnåede en bachelor i statskundskab derfra i 1976. I 1978 påbegyndte han jurastudiet ved samme universitet og tog juridisk kandidateksamen derfra i 1983.

Efter afslutningen af studierne blev han ansat som sekretær i Justitsministeriet, hvor han arbejdede fra 1983 til 1985. Fra 1985 til 1986 var han fuldmægtig i Advokatsamfundet. Herefter vendte han tilbage til Justitsministeriet, hvor han var fuldmægtig fra 1986 til 1991, kontorchef fra 1991 til 1995, afdelingschef i Civil- og Politiafdelingen fra 1995 til 1999 og afdelingschef i Lovafdelingen fra 2000 til 2003. Han var fra 1995 til 2000 tillige repræsentant for Danmark i K-4-Komitéen, fra 1996 til 1998 i Schengen-Centralgruppen og fra 1998 til 2000 i Europols Styrelsesråd. Han fik i 1991 advokatbestalling i Danmark, og i 2003 blev han dommer ved Højesteret, hvor han virkede indtil 2006.

Ud over sin praktiske virksomhed har Lars Bay Larsen beskæftiget sig med undervisning, idet han fra 1984 til 1991 var undervisningsassistent ved Københavns Universitet og derefter – fra 1991 til 1996 – ekstern lektor i familieret. Han har siden 2008 undervist i europæisk strafferet ved Université du Luxembourg (universitetet i Luxembourg).

Lars Bay Larsen har været dommer ved Domstolen siden den 11. januar 2006. Han blev af sine dommerkolleger valgt til afdelingsformand i to på hinanden følgende perioder fra den 9. oktober 2012 til den 8. oktober 2018. Lars Bay Larsen har siden den 8. oktober 2021 været Domstolens vicepræsident.

Titler og æresbevisninger
  • ridder af 1. grad af Dannebrogordenen (2002).
Alexander Arabadjiev
Alexander Arabadjiev
Formand for Første Afdeling
Biografi og karriere

Alexander Arabadjiev, der er født i 1949 i Blagoevgrad (Bulgarien), studerede jura på Sofiyski universitet »Sv. Kliment Ohridski« (universitetet »St. Kliment Ohridski« i Sofia, Bulgarien), hvorfra han tog juridisk embedseksamen i 1972.

I 1975 blev han udnævnt til dommer ved Rayonen sad Blagoevgrad (kredsdomstol i Blagoevgrad, Bulgarien) og var ansat dér indtil 1983, hvorefter han indtil 1986 var ansat som dommer ved Okrazhen sad Blagoevgrad (regional domstol i Blagoevgrad, Bulgarien). Han virkede dernæst som dommer ved Varhoven Sad (øverste domstol, Bulgarien) fra 1986 til 1991 og ved Konstitutsionen sad (forfatningsdomstol, Bulgarien) fra 1991 til 2000. Fra 1997 til 1999 var han udpeget som medlem af Den Europæiske Menneskerettighedskommission.

Fra 2001 til 2006 satte han midlertidigt sin dommerkarriere i bero for at hellige sig processen i forbindelse med Bulgariens tiltrædelse af Den Europæiske Union, hvori han deltog aktivt som medlem af det bulgarske parlament, men også som observatør i Europa-Parlamentet fra august 2005 til december 2006. Fra 2002 til 2003 deltog han som medlem af Konventet om Europas fremtid i udarbejdelsen af strategiske svar på de udfordringer, som Den Europæiske Union forventede i forbindelse med udvidelsen i 2004.

Alexander Arabadjiev blev udnævnt til dommer ved Domstolen den 12. januar 2007, et par dage efter Bulgariens tiltrædelse af Den Europæiske Union, og han har udøvet disse funktioner siden da. Hans meddommere valgte ham som afdelingsformand den 9. oktober 2018, og han bestrider fortsat denne stilling.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • bestyrelsesformand for Balgarska asotsiatsia po pravo na Evropeyskia sayuz
  • formand for komitéen for tilrettelæggelse af kongressen »2022« for International Federation of European Law (FIDE), som finder sted i Bulgarien.
Titler og æresbevisninger
  • ordenen »Stara Planina, 1. grad« (tildelt den 18.12.2009 af Republikken Bulgariens præsident).
Alexandra (Sacha) Prechal
Alexandra (Sacha) Prechal
Formand for Anden Afdeling
Biografi og karriere

Alexandra (Sacha) Prechal, der er født i 1959 i Prag (Tjekkoslovakiet), tog kandidateksamen i nederlandsk offentlig ret fra Rijksuniversiteit Groningen (universitet i Groningen, Nederlandene) i 1983 og erhvervede en ph.d.-grad ved Universiteit van Amsterdam (universitet i Amsterdam, Nederlandene) i 1995.

Hendes universitetskarriere begyndte i 1983, idet jurastudierne foranledigede hende til at undervise på det juridiske fakultet ved Universiteit Maastricht (universitet i Maastricht, Nederlandene) indtil 1987 og igen på Europa Instituut på det juridiske fakultet ved Universiteit van Amsterdam fra 1991 til 1995. Hun var herefter underviser i EU-ret på det juridiske fakultet ved Tilburg University (universitet i Tilburg, Nederlandene) fra 1995 til 2003 og dernæst på det juridiske fakultet ved Universiteit Utrecht (universitet i Utrecht, Nederlandene). Fra 2003 underviste hun adskillige studerende på dette universitet og forskede på forskellige områder af EU-retten. Hun har siden da desuden deltaget aktivt i administrationen af videregående uddannelse og forskning, navnlig som medlem af bestyrelsen af Europa Instituut ved Universiteit Utrecht. Fra 1992 til 2007 var hun videnskabelig koordinator for Europa-Kommissionens netværk af juridiske eksperter på området for ligebehandling af mænd og kvinder.

Omfanget af Alexandra (Sacha) Prechals ekspertise giver sig ikke alene udtryk i offentliggørelsen af adskillige artikler, men afspejles også i hendes engagement i retten som medlem af redaktionsudvalg for flere nationale og internationale juridiske tidsskrifter. Hendes kompetencer er blevet anerkendt af Koninklijke Nederlandse Akademie van Wetenschappen (kongeligt videnskabsakademi i Nederlandene), som hun blev medlem af i 2008.

Fra 1987 til 1991 arbejdede hun som referendar ved Domstolen hos dommerne Thijmen Koopmans og Paul Kapteyn.

Alexandra (Sacha) Prechal blev udnævnt til dommer ved Domstolen den 10. juni 2010. Hendes meddommere valgte hende til afdelingsformand den 9. oktober 2018, og hun har siden da varetaget denne funktion.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Koninklijke Nederlandse Akademie van Wetenschappen
  • medlem af European Women Lawyers Association
  • medlem af Societas Iuris Publici Europaei
  • medlem af redaktionsudvalget for Sociaal Economische Wetgeving
  • medlem af redaktionsudvalget for Review of European Administrative Law
  • medlem af det rådgivende udvalg for Common Market Law Review
  • medlem af det rådgivende udvalg for European Constitutional Law Review
  • medlem af redaktionen af den EU-retlige håndbog Europees recht, Algemeen deel
  • medlem af redaktionen af håndbogen Europeanisation of Public Law og den tilsvarende nederlandske version Inleiding tot Europees bestuursrecht
  • medlem af det udvalg, der afgiver anbefalinger, ved Europa Instituut (Universiteit Utrecht)
  • medlem af Nederlandse Vereniging voor Europees Recht
  • medlem af Nederlandse Juristenvereniging.
Titler og æresbevisninger
  • Doctor honoris causa, Tilburg University.
Küllike Jürimäe
Küllike Jürimäe
Formand for Tredje Afdeling
Biografi og karriere

Küllike Jürimäe, der er født i 1962 i Haapsalu (Estland), tog i 1986 juridisk kandidateksamen (svarende til en mastergrad) fra Tartu ülikool (Tartu universitet, Estland). Hun fortsatte sine studier på diplomatskolen i Estland, hvorfra hun tog eksamen i 1992. I 2003 opnåede hun efter afslutningen af et studieforløb ved Università degli Studi di Padova (universitetet i Padova, Italien) og ved University of Nottingham (universitetet i Nottingham, Det Forenede Kongerige) titlen European Master i menneskerettigheder og demokratisering.

Fra 1986 var hun i fem år ansat i en stilling som anklager i Tallinn (Estland). Fra 1991 til 1993 var hun ansat som juridisk rådgiver og derefter – fra 1992 til 1993 – som kommitteret ved Eesti Kaubandus-Tööstuskoda (handels- og industrikammeret i Estland). Fra 1993 til 2004 bestred hun stillingen som dommer i Tallinna Ringkonnakohus (appeldomstol i Tallinn, Estland).

Küllike Jürimäe blev udnævnt til dommer ved Den Europæiske Unions Ret den 12. maj 2004. Hun har siden den 23. oktober 2013 bestridt stillingen som dommer ved Domstolen, hvor hun har været afdelingsformand siden den 8. oktober 2021.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af bestyrelsen og bestyrelsesformand for Association of European Competition Law Judges
  • medlem af Eesti Kohtunike Ühing
  • medlem af Eesti Juristide Liit.
Titler og æresbevisninger
  • modtager af »ordenen den hvide stjerne i Estland af 3. rang« (2021).
Constantinos Lycourgos
Constantinos Lycourgos
Formand for Fjerde Afdeling
Biografi og karriere

Constantinos Lycourgos, der er født i 1964 i Nicosia (Cypern), erhvervede i 1985 en juridisk bachelor og tog i 1987 kandidateksamen i fællesskabsret fra Université Panthéon-Assas Paris II (universitetet Panthon-Assas Paris II i Paris, Frankrig), hvor han i 1991 også forsvarede sin juridiske ph.d.-afhandling.

Han fik advokatbestalling i Cypern i 1993 og arbejdede som advokat i Nicosia indtil 1996, hvor han blev udnævnt til særlig rådgiver i europæiske anliggender ved det cypriotiske udenrigsministerium. Han bestred denne stilling indtil 1999 og var fra 1999 til 2002 ansat i en stilling som rådgiver i fællesskabsret ved Republikken Cyperns juridiske tjeneste. Fra 1998 til 2003 indgik han i Cyperns forhandlingsteam i forbindelse med Cyperns tiltrædelse af Den Europæiske Union, og samtidig var han fra 2002 til 2014 medlem af de græsk-cypriotiske delegationer ved forhandlingerne om en holdbar løsning på det cypriotiske problem.

Han virkede på baggrund af sin ekspertise fra 2002 til 2007 som ledende jurist og derefter – fra 2007 til 2014 – som ledende advokat for Republikken Cypern. Fra 2003 til 2014 var han direktør for Republikken Cyperns juridiske tjenestes afdeling for europæisk ret, tillige med at han fra 2004 til 2014 som befuldmægtiget repræsenterede den cypriotiske regering ved Den Europæiske Unions retsinstanser.

Constantinos Lycourgos blev udnævnt til dommer ved Domstolen den 8. oktober 2014, og han har været afdelingsformand siden den 8. oktober 2021.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • stiftende medlem af den cypriotiske forening for energiret.
  • medlem af European Group of Public Law (EGPL)
Eugene Regan
Eugene Regan
Formand for Femte Afdeling
Biografi og karriere

Eugene Regan, der er født i 1952 i Kilcoon (Irland), gennemførte sine studier ved University College Dublin (Irland), hvor han i 1974 tog kandidateksamen i politisk og økonomisk videnskab og i 1975 erhvervede en mastergrad i politisk økonomi. Han supplerede sin uddannelse med en mastergrad i international ret og komparativ ret ved Université de Bruxelles (det frie universitet i Bruxelles, Belgien) i 1979.

I 1975 arbejdede han et år som økonomisk analytiker ved Irish Farmers’ Association (IFA) (Dublin). Fra 1975 til 1979 udøvede han flere aktiviteter, der var knyttet til beskyttelsen af de irske landbrugssektorer, idet han var direktør for IFA’s kontor ved Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Han var generaldirektør for Irish Meat Exporters Association fra 1980 til 1984. Efter en periode mellem 1985 og 1988, hvor han var politisk rådgiver for Peter Sutherland, der var kommissær med ansvar for konkurrence i Europa-Kommissionen, genoptog han opgaverne i landbrugssektoren fra 1989 til 1995 som generaldirektør for en større aktør på det irske marked for kødhandel.

Eugene Regan blev i 1985 barrister fra Honourable Society of King's Inns (Dublin), og han udøvede virksomhed i denne egenskab i Irland fra 1995 til 2005, og som Senior Counsel fra 2005 til 2015. Fra 2007 til 2011 var han ligeledes medlem af Seanad (senatet, Irland).

Eugene Regan blev udnævnt til dommer ved Domstolen den 7. oktober 2015. Hans meddommere valgte ham til afdelingsformand den 9. oktober 2018.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • direktør for Irish Centre for European Law, Dublin (Irland)
  • Bencher of the Honorable Society of King’s Inns, Dublin (Irland)
Maciej Szpunar
Maciej Szpunar
Førstegeneraladvokat
Biografi og karriere

Maciej Szpunar, der blev født i 1971 i Krakow (Polen), tog juridisk kandidateksamen fra Uniwersytet Śląski (Schlesiens universitet, Polen) i 1995 og erhvervede en LL.M-grad fra Europakollegiet i Brügge (Belgien) i 1996. Han forsvarede sin ph.d.-afhandling i jura i 2000 og blev dr.jur. i 2009 og dernæst juraprofessor i 2013 ved Uniwersytet Śląski. I 1998 førte hans universitetsarbejde ham til Jesus College de Cambridge (Det Forenede Kongerige) som »Visiting Scholar«, derefter til Université de Liège (universitetet i Liège, Belgien) i 1999 og til Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze (Italien) i 2003.

I 2001 begyndte han at arbejde som advokat i Katowice, og han udøvede dette hverv indtil 2008. På dette tidspunkt indgik han også i udvalget for international privatret ved kommissionen for kodificering af civilretten nedsat af den polske justitsminister.

Fra 2008 til 2009 var Maciej Szpunar vicestatssekretær i kontoret for udvalget for europæisk integration (Polen), inden han fra 2010 til 2013 blev ansat i det polske udenrigsministerium. I disse tre år repræsenterede han som befuldmægtiget den polske regering i en lang række sager, der var indbragt for Unionens retsinstanser.

Maciej Szpunar er fortsat beskæftiget med universitetsforskning, og han er medlem af redaktionskomitéen ved flere juridiske tidsskrifter og samtidig forfatter til adskillige publikationer på området for europæisk ret og international privatret.

Maciej Szpunar blev udnævnt til generaladvokat ved Domstolen den 23. oktober 2013, og han har siden den 11. oktober 2018 været førstegeneraladvokat.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af det rådgivende udvalg ved Academy of European Law i Trier
  • associeret medlem af International Academy of Comparative Law
  • medlem af The European Group of Private International Law
  • medlem af Forskningsgruppen om gældende EU-privatret »Acquis-gruppen«
  • medlem af European Law Institute
  • medlem af det retsvidenskabelige og økonomiske udvalg ved det polske videnskabsakademi
  • medlem af bestyrelsen for Europakollegiefonden ved Europakollegiet i Natolin (Polen)
  • medlem af det videnskabelige rådgivende råd for projektet med titlen » Le droit procédural comparé et la justice« ved Max Planck Institute Luxembourg for International, European and Regulatory Procedural Law; medlem af Segment 15 »Cross-border and the international dimensions«
  • rådgiver på European Law Institutes projekt med titlen »Concept and Role of Courts in Family and Succession Matters«
  • medlem af det redaktionelle udvalg for følgende juridiske tidsskrifter: Europejski Przegląd Sądowy, Kwartalnik Prawa Prywatnego, Nowa Europa – Przegląd Natoliński, University of Warsaw Journal of Comparative Law, Problemy Współczesnego Prawa Międzynarodowego, Europejskiego i Porównawczego, ERA Forum – Journal of the Academy of European Law, The e-Competition Bulletin, Polski Proces Cywilny og Zeszyty Naukowe Uniwersytetu Jagiellońskiego – Prace z Prawa Własności Intelektualnej.
Titler og æresbevisninger
  • Krzyż Oficerski Orderu Odrodzenia Polski (ordenen Polonia Restitutas officerskors)
Thomas von Danwitz
Thomas von Danwitz
Formand for Sjette Afdeling
Biografi og karriere

Thomas von Danwitz, der er født i 1962 i Bedburg/Erft (Tyskland), påbegyndte sine studier ved Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität Bonn (Rheinische Friedrich-Wilhelm-universitetet i Bonn, Tyskland), hvor han aflagde den første juridiske statseksamen i 1986, og ved Université de Genève (universitetet i Genève, Schweiz). Han indledte herefter arbejdet med en ph.d.-afhandling ved Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität og opnåede i 1988 en ph.d.-grad. Herefter studerede han ved École nationale d'administration (ENA) (national forvaltningsskole (Frankrig)) og erhvervede derfra i 1990 et internationalt eksamensbevis i offentlig forvaltning. I 1992 afsluttede han sin juridiske forberedende praktik i Köln (Tyskland) med den anden juridiske statseksamen og forsvarede derefter – i 1996 – en doktorafhandlingved Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität Bonn, hvor han arbejdede som videnskabelig assistent.

Thomas von Danwitz koncentrerede hovedsageligt sin forskning om tysk offentlig ret og europæisk ret, og fra 1996 til 2003 underviste han som professor i disse fag ved Ruhr-Universität Bochum (Ruhr-universitet i Bochum, Tyskland), hvor han fra 2000 til 2001 var dekan ved det juridiske fakultet. Fra 2003 til 2006 underviste han ved Universität zu Köln (universitetet i Köln, Tyskland) og blev dér – i 2006 –direktør for institut for offentlig ret og forvaltningskundskab.

Thomas von Danwitz’ universitetskarriere førte ham i 2000 som gæsteprofessor til Fletcher School of Law and diplomacy ved Tufts University (De Forenede Stater), fra 2001 til 2006 til Université François Rabelais de Tours (François Rabelais-universitet i Tours, Frankrig) og derefter – fra 2005 til 2006 – til Université de Paris I Panthon-Sorbonne (universitetet Paris I, Panthon-Sorbonne, i Paris, Frankrig). I 2005 var han på et undervisnings- og forskningsophold ved University of California, Berkeley (De Forenede Stater). Fra 2004 til 2014 var han medlem af Ständige Deputation des Deutschen Juristentags (medlem af bestyrelsen til afholdelse af kongressen »Deutscher Juristentag«).

Thomas von Danwitz blev udnævnt til dommer ved Domstolen den 7. oktober 2006. Han var af sine dommerkolleger valgt til afdelingsformand fra den 9. oktober 2012 til den 8. oktober 2018.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af det videnskabelige udvalg for Il Diritto dell’Unione Europea
  • medlem af Académie internationale de droit comparé (AIDC)
  • medlem af redaktionsudvalget for Deutsches Verwaltungsblatt (DVBl)
  • medlem af Kuratorium ved Max-Planck Institut für ausländisches und internationales Strafrecht de Freiburg i. Br.
  • medlem af Versammlung der Kuratoren ved Institut für Europäische Politik (IEP).
Titler og æresbevisninger
  • ridder af Den Franske Republiks Nationale Fortjenstorden (2002)
  • Docteur honoris causa, Université François Rabelais de Tours (2010).
François Biltgen
François Biltgen
Formand for Syvende Afdeling
Biografi og karriere

François Biltgen, der er født i 1958 i Luxembourg (Storhertugdømmet Luxembourg), tog i 1981 juridisk kandidateksamen og derefter en eksamen i supplerende universitetsstudier (DEA) i fællesskabsret fra Université de droit, d’économie et de sciences sociales (juridisk, økonomisk og samfundsvidenskabeligt fakultet) ved Université de Paris II Panthéon-Assas (universitetet Paris II, Panthéon-Assas, i Paris, Frankrig) i 1982. Samme år erhvervede han et eksamensbevis fra Institut d’études politiques de Paris (institut for statskundskab i Paris, Frankrig).

François Biltgen fik advokatbestalling i Storhertugdømmet Luxembourg i 1987 og arbejdede som advokat fra 1987 til 1999. Parallelt hermed skabte han sig en politisk karriere som sekretær for den parlamentariske gruppe Chrëschtlech-Sozial Vollekspartei (kristelig-socialt parti) i det luxembourgske parlament fra 1983 til 1994, og fra 1987 til 1999 var han kommunalbestyrelsesmedlem i Esch-sur-Alzette (Luxembourg), hvor han var udnævnt som échevin (byrådsmedlem) fra 1997 til 1999. Han var derudover udpeget som suppleant ved den luxembourgske delegation ved Den Europæiske Unions Regionsudvalg fra 1994 til 1999. I 1994 blev han valgt til medlem af det luxembourgske parlament for en periode på fem år, hvor han deltog aktivt i lovgivningsarbejdet, bl.a. ved at påtage sig hvervet som rapportør i forbindelse med udarbejdelsen af adskillige lovforslag vedrørende EU-retsakter.

Efter valget i 1999 blev François Biltgen medlem af den luxembourgske regering og fik ansvaret for flere ministerier: Han var på skift udnævnt som arbejds- og beskæftigelsesminister, minister for trossamfund, minister for forbindelserne med parlamentet og viceminister for kommunikation fra 1999 til 2004, arbejds- og beskæftigelsesminister og minister for trossamfund og kultur, videregående uddannelse og forskning fra 2004 til 2009 og derefter justitsminister, minister for offentlig forvaltning og administrative reformer, minister for videregående uddannelse og forskning, minister for kommunikation og medier samt minister for trossamfund fra 2009 til 2013.

De opgaver, som François Biltgen udførte inden for rammerne af de ministerielle opgaver, afspejlede sig også i de ansvarsområder, han påtog sig på internationalt plan. I 2005 var han således formand for flere sammensætninger af Rådet for Den Europæiske Union. I 2005 og i 2009 var François Biltgen medformand ved ministerkonferencen om Bolognaprocessen og fra 2012 til 2013 ved Den Europæiske Rumfartsorganisations ministerkonference (ESA).

François Biltgen blev udnævnt til dommer ved Domstolen den 7. oktober 2013, og han har siden da udøvet dette hverv.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af det videnskabelige udvalg for Revue trimestrielle des droits de l'homme (Belgien)
  • medlem af Advisory Board for Jean-Monnet-lærestolen »Eu Values & DIGitalization for our CommunNITY (DIGNITY)« ved Management Center Innsbruck (Østrig)
  • suppleant ved det fagetiske udvalg ved Luxembourgs Conseil d'État (for perioden fra januar 2021 til december 2023).
Titler og æresbevisninger
  • officer af Luxembourgs fortjenstorden (1999)
  • storofficer af den storhertugelige Egekroneorden (2004)
  • storofficer af Adolph af Nassaus Militær- og Civilfortjenesteorden (2004)
  • modtager af Infante Dom Henriques orden (2005)
  • kommandør af Finlands Løves orden (2009)
  • modtager af det Nassauske Hus’ Gyldne Løves orden (2012)
  • modtager af Grosser Tiroler Adler-ordenen (2012)
  • kommandør af Republikken Ungarns fortjenstorden (2012).
Nuno José Cardoso da Silva Piçarra
Nuno José Cardoso da Silva Piçarra
Formand for Ottende Afdeling
Biografi og karriere

Nuno Piçarra, der er født i 1957 i Sintra (Portugal), studerede jura ved Universidade de Lisboa (universitet i Lissabon, Portugal), hvorfra han opnåede en bachelor i 1980 og i 1986 tog juridisk kandidateksamen. Han indledte senere arbejdet med en ph.d.-afhandling ved det juridiske fakultet ved Universidade Nova de Lisboa (universitet i Lissabon, Portugal) og erhvervede en ph.d.-grad i 2003.

I forbindelse med sin universitetskarriere var han først retsvidenskabelig assistent ved det juridiske fakultet ved Universidade de Lisboa fra 1981 til 1986 og derefter gæsteunderviser ved Institut for europastudier ved Universität des Saarlandes (universitet i Saarland, Tyskland) fra 1987 til 1996. Han var assisterende lektor i jura ved Universidade Nova de Lisboa fra 2003 til 2008 og fra 2008 til 2018 ekstern lektor ved samme universitet.  Han var ligeledes gæsteunderviser ved Universidad Pontificia Comillas (det pavelige universitet i Comillas, Spanien) fra 2014 til 2018. Hans engagement i videnskabelig forskning afspejles i de talrige publikationer, som han er forfatter til på området for forfatningsret og EU-ret, nærmere bestemt vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, den frie bevægelighed for personer og reglerne for institutionerne.

I 1986 tiltrådte Nuno Piçarra for første gang en stilling ved Domstolen. Han var ansat som jurist-lingvist indtil 1987 og derefter som juridisk revisor fra 1987 til 1990. I 1990 blev han referendar ved Retten i Første Instans hos præsidenten, José Luís da Cruz Vilaça, hvor han arbejdede indtil 1995, hvorefter han var referendar hos dommer Rui Manuel Gens de Moura Ramos indtil 1996.

Fra 1996 til 1999 var han af den portugisiske regering udpeget som national koordinator for spørgsmål vedrørende fri bevægelighed for personer på det europæiske område ved det portugisiske udenrigsministerium og som medlem af Rådets K-4-komité og Den Centrale Arbejdsgruppe for den Permanente Samarbejdsstruktur for Schengenaftalerne.

Han var det portugisiske medlem af FreSsco-netværket af uafhængige eksperter inden for områderne fri bevægelighed for arbejdstagere og koordination af de sociale sikringsordninger inden for Den Europæiske Union og medlem af det akademiske netværk Odysseus for retsvidenskabelige studier om immigration og asyl i Europa fra 2004 til 2018. Nuno Piçarra var ligeledes medlem af bestyrelsen for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder i Wien (Østrig) fra 2015 til 2018.

Nuno Piçarra blev udnævnt til dommer ved Domstolen den 8. oktober 2018, og han bestrider fortsat denne stilling.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medorganisator og hovedordfører ved den XXVIII. FIDE-kongres, som fandt sted i Estoril (Portugal) fra den 23. til den 26. maj 2018.
Zoltán Csehi
Zoltán Csehi
Formand for Tiende Afdeling
Biografi og karriere

Zoltán Csehi, der er født i 1965 i Budapest (Ungarn), tog juridisk kandidateksamen fra Eötvös Loránd Tudományegyetem (universitet i Loránd Eötvös, Ungarn) i 1990 og erhvervede en LL.M.-grad ved Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg (Ruprecht-Karls-universitetet i Heidelberg, Tyskland) i 1991. Han forsvarede en ph.d.-afhandling ved Eötvös Loránd Tudományegyetem i 2004. Han har endvidere en eksamen i kunsthistorie fra Eötvös Loránd Tudományegyetem i 1992.

Efter at have fået advokatbestalling i Budapest arbejdede han som advokat i Ungarn fra 1995 til 2016. Parallelt hermed var han udpeget som voldgiftsdommer ved Pénz és Tőkepiaci Állandó Választottbíróság (den faste voldgiftsret for finansmarkederne og kapitalmarkederne, Ungarn) og ad hoc voldgiftsdommer fra 2004 til 2016.

Zoltán Csehi har endvidere været underviser på jurastudiet ved Eötvös Loránd Tudományegyetem, fra 1991 til 2005 som ekstern lektor og dernæst fra 2005 til 2016 som lektor. Han har ligeledes undervist ved Pázmány Péter Katolikus Egyetem (det katolske universitet Pázmány, Ungarn), fra 2007 til 2013 som leder af afdelingen for handelsret og fra 2013 som lektor. Han varetog derefter arbejdet som leder af afdelingen for privatret og handelsret fra 2013 til 2016, som forsker i privatret og handelsret fra 2017 samt som leder af afdelingen for civilret fra 2018. Han har siden 2013 været gæsteunderviser ved Université Catholique de Lyon (det katolske universitet i Lyon, Frankrig).

Zoltán Csehi blev den 13. april 2016 udnævnt til dommer ved Retten. Her var han ansat i fem år, inden han blev udnævnt til dommer ved Domstolen den 7. oktober 2021.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • udgiver af Magyar Kereskedelmi Jogi Évkönyv
  • medudgiver af tidsskriftet Polgári Jog
  • medlem af bestyrelsen for Alapítvány Az Új Polgári Törvénykönyvért
  • medlem af Magyar Tudományos Akadémia Köztestülete
  • medlem af Gesellschaft für Rechtsvergleichung e.V.
  • medlem af Magyar-Német Jogász Egyesület
Octavia Spineanu-Matei
Octavia Spineanu-Matei
Formand for Niende Afdeling
Biografi og karriere

Octavia Spineanu-Matei, der er født i 1967 i Vălenii de Munte (Rumænien), tog i 1990 juridisk kandidateksamen fra Universitatea Alexandru Ioan Cuza din Iași (universitetet Alexandru Ioan Cuza, Rumænien) (eksamensbevis for fortjeneste) og erhvervede en ph.d.-grad fra Academia de Poliție »Alexandu Ioan Cuza« (politiakakademiet »Alexandu Ioan Cuza«, Rumænien) i 1999.

I 1991 påbegyndte hun sin erhvervsmæssige karriere som dommer ved Judecătoria Sectorului 4 București (ret i første instans i sektion 4 i Bukarest, Rumænien), hvor hun arbejdede indtil 1996. Fra 1996 til 1999 var hun ansat som dommer ved Tribunalul București (ret i første instans i Bukarest, Rumænien), hvor hun var formand for den civile afdeling fra 1997 til 1999. Efter at have arbejdet ved Curtea de Apel București (appeldomstol i Bukarest, Rumænien) som dommer fra 1999 til 2005, herunder som formand for den civile afdeling fra 1999 til 2003, blev hun udnævnt til dommer ved Înalta Curte de Casație și Justiție (kassationsdomstol, Rumænien), hvor hun var ansat fra 2006 til 2016.

Fra 2006 til 2016 var Octavia Spineanu-Matei udpeget som eksternt medlem af det udvidede appelkammer ved Den Europæiske Patentmyndighed i München (Tyskland).

Hun har ligeledes siden 1997 undervist rumænske dommere og juridiske auditører ved Institutul Național al Magistraturii (det nationale retsinstitut, Rumænien), hvor hun også er medlem af det videnskabelige råd, og for hvilket institut hun var direktør fra 2011 til 2016. Hun sad ligeledes i bestyrelsen for Școala Națională de Grefieri (den nationale skole for justitssekretærer, Rumænien). Fra 2012 til 2016 var hun medlem af rådet for ph.d.-uddannelsen ved l'Universitatea din București (universitetet i Bukarest, Rumænien). Hun er medforfatter til adskillige værker og forfatter til talrige artikler på retsområdet, og hun deltager regelmæssigt i nationale og internationale konferencer.

Octavia Spineanu-Matei blev udnævnt til dommer ved Retten den 19. september 2016. Hun var dommer ved Retten i fem år, inden hun den 7. oktober 2021 blev udnævnt til dommer ved Domstolen.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af udvalget for eksterne revisorer for det juridiske tidsskrift EuroQuod, der udgives af Institutul Național al Magistraturii
  • medlem af det videnskabelige redaktionsudvalg for Revista Română de dreptul proprietății intelectuale, der udgives af Asociația Științifiă de Dreptul Proprietății Intelectuale
  • medlem af det rådgivende udvalg for Det Europæiske Retsakademi (ERA).
Titler og æresbevisninger
  • ridder af Ordinul Național »Pentru Merit« (den nationale orden »fortjenstmedalje«) (udnævnt af Rumæniens præsident for fortjenester ved udviklingen af retspraksis og reformen af retsvæsenet) (2000).
Juliane Kokott
Juliane Kokott
Generaladvokat
Biografi og karriere

Juliane Kokott, der er født i 1957 i Frankfurt am Main (Tyskland), studerede jura ved Universität Bonn (universitetet i Bonn, Tyskland) og ved Université de Genève (Genèves universitet, Schweiz) fra 1976 til 1982. Hun modtog et Fulbright-stipendium og studerede efterfølgende på American University, Washington DC (De Forenede Stater), hvor hun erhvervede en LL-M.-grad i 1983. Efter at være vendt tilbage til Europa skrev hun en ph.d.-afhandling ved Universität Heidelberg (universitetet i Heidelberg, Tyskland) og erhvervede en ph.d.-grad i 1985. I 1990 erhvervede hun en tilsvarende grad ved Harvard University (De Forenede Stater). I 1985 opnåede hun desuden et diplom fra Académie Internationale de Droit Constitutionnel (internationalt akademi for forfatningsret), der har hjemsted i Tunis.

Juliane Kokott påbegyndte sin universitetskarriere i 1991, idet hun blev inviteret til University of California, Berkeley (De Forenede Stater) som »visiting professor«. Hun fortsatte derefter sin karriere i Tyskland, hvor hun underviste i tysk og udenlandsk offentlig ret, i international ret og i europæisk ret ved Universität Augsburg (universitetet i Augsburg, Tyskland) i 1992, ved Universität Heidelberg i 1993 og ved Heinrich-Heine-Universität Düsseldorf (Heinrich Heine universitetet i Düsseldorf, Tyskland) fra 1994 til 1999. I 1999 fik hun en lærestol ved Universität St. Gallen (universitetet i Saint Gallen, Schweiz), hvor hun udbød et kursus i international ret, international erhvervsret og europæisk ret. I 2000 fik hun ansættelse som leder for Institut de droit européen et international des affaires de l'Universität St. Gallen (Institut for europæisk og international erhvervsret ved universitetet i St. Gallen) og derefter som stedfortrædende leder af programmet for specialisering i erhvervsret ved samme universitet.

Hun arbejdede herefter for den tyske regering, som i 1995 udnævnte hende til stedfortrædende dommer ved den internationale mæglings- og voldgiftsdomstol under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE). I 1996 blev hun udnævnt til næstformand i Wissenschaftliche Beirat »Globale Umweltveränderungen« der Bundesregierung (WBGU) (forbundsregeringens rådgivende råd om den globale ændring af miljøet, Tyskland).

Juliane Kokott blev udnævnt til generaladvokat ved Domstolen den 7. oktober 2003. Hun var Første Generaladvokat fra 2006 til 2007.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af styrelsesrådet for Masterprogrammet på det retsvidenskabelige fakultet ved Luxembourgs Universitet
  • grundlægger af og formand (sammen med professor Pasquale Pistone, IBDF) for Study Group International Tax Law under International Law Association (ILA) (del 1: Taxpayers' Rights; del 2: Nexus and Fairness in International Taxation; del 3: The Implementation of International Tax Law)
  • medlem af konsulentrådene i Deutsche Steuerjuristische Gesellschaft (tysk forening for skatteretsjurister), af Berliner Steuergespräche (dialog om skat i Berlin, Tyskland) og Steuerrechtswissenschaftliche Vereinigung (skatteretlig forening, Heidelberg, Tyskland) (stiftende medlem)
  • medlem af bestyrelsen for Max Planck-instituttet for skatteret og offentlige finanser
  • deltagelse i mentorprogrammet »Geh deinen Weg« i Deutschland Stiftung Integration og i programmet Minerva-Femmenet (Max Planck-selskabets mentorprogram for unge kvindelige forskere)
  • »Saarland-ambassadør«.
Titler og æresbevisninger
  • modtager af Dr. Otto Schmidt-Preis zur Förderung der Europäisierung und Internationalisierung des Rechts (2020).
Marko Ilešič
Marko Ilešič
Dommer
Biografi og karriere

Marko Ilešič, der er født i 1947 i Ljubljana (Slovenien), tog i 1970 juridisk embedseksamen fra Univerza v Ljubljani (universitet i Ljubljana, Slovenien), påbegyndte ph.d.-studier og forsvarede en ph.d.-afhandling ved samme universitet i 1984. Han uddybede sit kendskab til komparativ ret inden for specialiseringsprogrammer organiseret af universitetet i Strasbourg (Frankrig) og Universidade de Coimbra (universitetet i Coimbra, Portugal), hvorfra han opnåede eksamensbeviser i 1978 og 1980.

Marko Ilešič påbegyndte sin universitetskarriere i 1970 som assistent ved Univerza v Ljubljani, og fra 1984 til 2004 underviste han her i privatret, erhvervsret og international privatret. Han spillede desuden en aktiv rolle ved administrationen af det juridiske fakultet ved Univerza v Ljubljani, idet han var pro-dekan fra 1995 til 2001 og derefter dekan fra 2001 til 2004.

Efter at have bestået prøven med henblik på at udøve dommerhvervet var Marko Ilešič først dommer og dernæst afdelingsformand ved Sodišče združenega dela v Ljubljani (arbejdsretten i Ljubljana, Slovenien) fra 1975 til 1986. Han er forfatter til talrige publikationer og blev i 1993 valgt til formand for sammenslutningen af slovenske juristforeninger, hvilken opgave han varetog indtil 2005.

Hans store interesse for idrætsjura, navnlig på fodboldområdet, foranledigede ham endvidere til at blive præsident for Sodišče združenega dela za telesno kulturo (Sloveniens idrætsvoldgiftsdomstol) fra 1978 til 1986, men også til at blive dommer ved appelinstanserne i Den Europæiske Fodboldunion (UEFA) og Det Internationale Fodboldforbund (FIFA). Han varetog i øvrigt ledelsesfunktioner som formand for Nogometna zveza Slovenije (det slovenske fodboldforbund) fra 1985 til 1989, for det jugoslaviske fodboldforbund fra 1990 til 1991 og som bestyrelsesmedlem i og derefter næstformand for den olympiske komité i Slovenien fra 1991 til 2005.

Marko Ilešič har navnlig beskæftiget sig med erhvervsret, og han har været præsident for børsens voldgiftsdomstol i Ljubljana og voldgiftsdommer ved Jugoslaviens handelskammer. Han har endvidere været voldgiftsdommer ved det slovenske handelskammer og ved det internationale handelskammer i Paris.

Marko Ilešič blev den 11. maj 2004 udnævnt som den første slovenske dommer ved Domstolen. Hans meddommere valgte ham som afdelingsformand for to på hinanden følgende perioder fra den 9. oktober 2012 til den 8. oktober 2018.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af International Law Association
  • medlem af Comité maritime international
  • medlem af International Academy of Comparative Law
  • medlem af Amicale des anciens de l'Union européenne des associations de football.
Titler og æresbevisninger
  • æresmedlem af Društvo za pomorsko pravo Slovenije
  • udmærkelse for arbejdet med Zveza društev pravnikov Slovenije
  • Grande Ufficiale dell’ordine del merito della Repubblica Italiana
  • æresmedlem af Nogometna zveza Slovenije.
Jean-Claude Bonichot
Jean-Claude Bonichot
Dommer
Biografi og karriere

Jean-Claude Bonichot, der er født i 1955 i Metz (Frankrig), tog i 1976 juridisk kandidateksamen fra Université de Metz (universitetet i Metz, Frankrig), hvorefter han i 1977 tog diplomeksamen fra Institut d'études politiques (IEP) (institut for politiske studier) i Paris (Frankrig). Herefter studerede han ved École nationale d’administration (ENA) (national forvaltningsskole, Frankrig) frem til 1982 (afgangsklasse Henri-François d'Aguesseau).

Samme år blev han ansat ved Conseil d'État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Frankrig) som auditør og varetog dér funktionen som rapportør i afdelingen for tvistemål indtil 1985. Han blev udnævnt til regeringskommissær og arbejdede ved Conseil d’États forsamling og forskellige dommerkollegier fra 1985 til 1987.

På grund af sin erfaring med forvaltningsretlige sager blev han desuden overdraget eksterne opgaver. I 1986 blev han udnævnt til juridisk rådgiver for generaldirektøren for byplanlægning og byggeprojekter ved det franske ministerium for infrastruktur. I 1987 blev han ansat ved De Europæiske Fællesskabers Domstol som referendar i dommer Yves Galmots kabinet og derefter i dommer Fernand Grévisses kabinet, hvor han arbejdede indtil 1991. Efter at være vendt tilbage til Frankrig blev han udnævnt til kabinetschef i ministeriet for arbejde, beskæftigelse og videreuddannelse og senere til kabinetschef i ministeriet for offentlig administration og statsmodernisering.

Fra 1992 til 1999 virkede Jean-Claude Bonichot igen som regeringskommissær ved Conseil d'État, hvorefter han varetog hvervet som retsassessor, inden han i 2000 blev udnævnt til formand for sjette underafdeling ved afdelingen for tvistemål ved Conseil d'État (underafdelingerne kaldes nu »kamre«), en stilling, han bestred indtil 2006. Samtidig var han leder af Conseil d'États juridiske repræsentation ved Caisse nationale d'assurance maladie des travailleurs salariés (den nationale sygeforsikringskasse for lønmodtagere) fra 2001 til 2006.

Jean-Claude Bonichot er forfatter til adskillige publikationer om forvaltningsret, EU-ret og europæiske menneskerettigheder, og han har ligeledes beskæftiget sig med undervisning i løbet af en afvekslende universitetskarriere: Fra 1988 til 2000 var han ekstern lektor ved Université de Metz, hvor han i flere år var leder af afdelingen for offentlig ret. I 1995 underviste han ligeledes ved det juridiske fakultet ved Université de Liège (universitetet i Liège, Belgien). Han blev i 2000 udnævnt til ekstern lektor ved Université de Paris I (Panthéon-Sorbonne) (universitetet Paris I, Panthéon Sorbonne, i Paris, Frankrig), en stilling, som han bestred indtil afslutningen af universitetsåret 2007. Som følge af denne universitetskarriere var han en del af udvælgelseskomitéen for den offentligretlige udvælgelsesprøve for året 2000.

Han var ligeledes vicegeneralsekretær og derefter generalsekretær for Institut français des sciences administratives (fransk institut for forvaltningsvidenskab) og medlem af bestyrelsen for International Institute of Administrative Sciences (IIAS) (internationalt institut for forvaltningsvidenskab).

Han er medstifter af to juridiske tidsskrifter: Bulletin de jurisprudence de droit de l’urbanisme, for hvilket han er formand for redaktionsudvalget, og Bulletin juridique des collectivités locales.

Jean-Claude Bonichot blev udnævnt til dommer ved Domstolen den 7. oktober 2006. Han var afdelingsformand fra den 7. oktober 2009 til den 9. oktober 2012 og varetog igen denne funktion fra den 9. oktober 2018 til den 8. oktober 2021.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • formand for redaktionsudvalget for Bulletin de jurisprudence de droit de l’urbanisme
  • medlem af Académie du Morvan.
Titler og æresbevisninger
  • officer af æreslegionen
  • officer af den nationale fortjenstorden.
Siniša Rodin
Siniša Rodin
Dommer
Biografi og karriere

Siniša Rodin, der er født i 1963 i Zagreb (Kroatien), tog juridisk kandidateksamen fra Senčilište u Zagrebu (universitetet i Zagreb, Kroatien) i 1987 og fortsatte sine universitetsstudier i Amerikas Forenede Stater, hvor han i 1992 opnåede titlen Master of Laws fra University of Michigan (Michigan universitet). Da han var hjemvendt til Kroatien fortsatte han sine studier ved Senčilište u Zagrebu, hvorfra han erhvervede ph.d.-graden i 1995. Fra 2001 til 2002 var han Fulbright Fellow og Visiting Scholar ved Harvard University (Harvard Universitet, De Forenede Stater).

Det var ved Senčilište u Zagrebu, som assisterende underviser, at han i 1987 påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere. Han har siden 2003 været ansat som lektor i EU-ret, og han blev i 2006 indehaver af Jean Monnet-lærestolen, som i 2011 blev tildelt ham ad personam. I 2012 var han gæsteunderviser ved Cornell Law School (retsfakultet ved Cornell Universitet, De Forenede Stater). I løbet af sin universitetskarriere udgav Siniša Rodin adskillige publikationer, der har bidraget til at udbrede EU-retten i Kroatien.

Fra 2006 til 2011 var Siniša Rodin en del af den kroatiske arbejdsgruppe, der fastlagde forhandlingsrammen og processen for Kroatiens tiltrædelse af Unionen, samtidig med at han fra 2009 til 2010 var medlem af den kroatiske kommission for forfatningsreformen og formand for arbejdsgruppen vedrørende Kroatiens tiltrædelse af Unionen.

Siniša Rodin blev udnævnt som den første kroatiske dommer ved Domstolen, og han har bestridt denne stilling siden den 4. juli 2013.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af det rådgivende råd i World Jurist Association (WJA) (Washington DC, De Forenede Stater)
  • medlem af det juridiske fakultets akademiske råd ved Università del Salento (universitetet i Salento, Italien).
Manuel Campos Sánchez-Bordona
Manuel Campos Sánchez-Bordona
Generaladvokat
Biografi og karriere

Manuel Campos Sánchez-Bordona, der er født i 1950 i Zafra (Spanien), tog i 1972 juridisk kandidateksamen efter afsluttede studier ved Universidad de Sevilla (universitetet i Sevilla, Spanien) og ved Universidad de Granada (universitetet i Grenada, Spanien). Han indledte sin juridiske karriere som anklager ved Audiencia Provincial de Palma de Mallorca (regional domstol i Palma de Mallorca, Spanien) og ved Audiencia Provincial de Sevilla (regional domstol i Sevilla, Spanien) fra 1977 til 1982.

Det var dernæst som dommer, at han fortsatte sin karriere ved afdelingen for forvaltningsretlige sager ved Tribunal Superior de Justicia de Canarias (øverste regionale domstol på De Kanariske Øer, Spanien), ved Audiencia Nacional (domstol i visse straffe-, forvaltnings- og arbejdsretlige sager, Spanien), ved Tribunal Superior de Justicia de Andalucía (øverste regionale domstol i Andalusien, Spanien) og ved Tribunal Superior de Justicia de Cantabria (øverste regionale domstol i Cantabrien, Spanien). Fra 1989 til 1994 varetog han inden for denne retsinstans hvervet som formand for afdelingen for forvaltningsretlige sager.

Efter at have bestridt en stilling som referendar hos generaladvokat Dámaso Ruiz-Jarabo Colomer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol fra 1995 til 1999 varetog han en stilling som dommer ved afdelingen for forvaltningsretlige sager ved Tribunal Supremo (øverste domstol, Spanien) fra 1999 til 2015.

Sideløbende med disse stillinger var Manuel Campos Sánchez-Bordona medlem af bestyrelsen for Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union (ACA-Europe) fra 2006 til 2014.

Han blev udnævnt til generaladvokat ved Domstolen den 7. oktober 2015.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Junta Electoral Central (Spanien) fra 2012 til 2015
  • medlem af det videnskabelige udvalg for Revista de Derecho Comunitario Europeo
  • medlem af det videnskabelige udvalg for Revista General de Derecho Europeo
  • medlem af det videnskabelige udvalg for Revista Española de Derecho Europeo
Peter George Xuereb
Peter George Xuereb
Dommer
Biografi og karriere

Peter George Xuereb, der er født i 1954 i Sliema (Malta), tog i 1977 juridisk kandidateksamen fra Università ta' Malta (Maltas universitet), som han i 1979 supplerede med en LL.M.-grad fra University of London (Det Forenede Kongerige). I 1982 erhvervede han en ph.d.-grad fra University of Cambridge (Det Forenede Kongerige).

Peter George Xuerebs karriere begyndte som underviser ved Ealing College of Higher Education (Det Forenede Kongerige) fra 1982 til 1984, fortsatte ved University of Exeter (Det Forenede Kongerige) fra 1984 til 1990 og herefter ved University of London, Queen Mary and Westfield College fra 1990 til 1993. Han blev udnævnt til professor og underviste fra 1993 til 2016 på Università ta' Malta (Maltas universitet), hvor han ligeledes var ansvarlig for afdelingen for EU-ret og komparativ ret. Peter George Xuereb var samtidig direktør for centret for dokumentation og forskning ved dette universitet. Udøvelsen af disse funktioner gjorde det muligt for ham at udgive adskillige publikationer inden for forskellige områder.

Da Peter George Xuereb havde haft møderet som advokat for Maltas øverste domstole siden 1979, virkede han som professor fra 1993 til 2016, samtidig med at han arbejdede som juridisk rådgiver inden for den private sektor. I samme periode virkede Peter George Xuereb som konsulent for Maltas Parlamentet. Fra 1995 til 2016 bidrog han til at udbrede EU-retten som formand for den maltesiske forening for EU-ret.

Peter George Xuereb blev udnævnt til dommer ved Den Europæiske Unions Ret den 8. juni 2016. Han har været dommer ved Domstolen siden den 8. oktober 2018.

Lucia Serena Rossi
Lucia Serena Rossi
Dommer
Biografi og karriere

Lucia Serena Rossi, der er født i 1958 i Bologna (Italien), tog i 1982 juridisk kandidateksamen fra Università di Bologna (universitet i Bologna, Italien), efterfulgt af en ph.d.-grad i europæisk ret i 1989.

Sideløbende med arbejdet på hendes ph.d.-afhandling var hun fra 1982 til 1987 ansat som juridisk forsker ved et italiensk forskningsinstitut. I 1985 fik hun advokatbeskikkelse i Italien.

Fra 1991 til 1994 var Lucia Serena Rossi ansat i en stilling som assisterende underviser i international ret ved Università degli Studi di Urbino (universitet i Urbino, Italien), og fra 1994 til 1997 var hun ansat i en stilling som lektor i international ret. Herefter blev hun ansat som lektor ved Università di Bologna, hvor hun fra 1997 til 2000 underviste i international ret og europæisk ret. Hun opnåede titlen som professor i EU-ret og har siden 2000 ved samme universitet undervist i EU-ret, samtidig med at hun også har undervist i folkeret og international privatret.

Hun har bidraget til udbredelsen af EU-retten ved mange andre universiteter: Hun var gæsteprofessor ved Université Robert-Schuman i Strasbourg (universitet i Strasbourg, Frankrig) fra 2000 til 2008, ved Université Nice Sophia-Antipolis (universitet i Nice, Frankrig) i 2004, ved Université Paris 1 Panthéon-Sorbonne (universitet i Paris, Frankrig) i 2008, ved Boston University (universitet i Boston, De Forenede Stater) i 2014 og ved King’s College London (universitet i London, Det Forenede Kongerige) fra 2005 til 2015. Hun var ligeledes gæsteunderviser ved Tōkyō daigaku (universitet i Tokyo, Japan) og ved Universiteit Gent (universitet i Gent, Belgien) i 2004 samt ved University of Denver (universitet i Denver, De Forenede Stater) i 2002 og i 2009. Hun har ligeledes forfattet talrige publikationer.

Lucia Serena Rossi bestred i øvrigt stillingen som direktør for det internationale forskningscenter for EU-ret ved universitetet i Bologna fra 1998 til 2018. Efter at hun fra 2009 til 2010 havde varetaget opgaverne som næstformand i den italienske forening for folkeret og EU-ret, var hun i perioden 2011-2013 medlem af den fælles styringskomite for det kinesisk-europæiske institut for retsvidenskab ved Zhōngguó Zhèngfǎ Dàxué (kinesisk universitet for statskundskab og jura, Kina). Fra 2014 til 2018 sad hun i bestyrelsen for Det Europæiske Retsakademi (ERA) som repræsentant for den italienske regering, der fra 2014 til 2017 udnævnte hende til juridisk rådgiver i afdelingen for europæisk ret i det italienske ministerrådsformandskab.

Som forfatter og medforfatter til talrige juridiske publikationer har Lucia Serena Rossi ligeledes siden 2019 undervist ved Europa-Kollegiet i Brügge (Belgien) og ved Université du Luxembourg (universitet i Luxembourg, Luxembourg).

Lucia Serena Rossi blev udnævnt til dommer ved Domstolen den 8. oktober 2018, og hun bestrider fortsat denne stilling.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Società Italiana di Diritto Internazionale e Diritto dell’Unione Europea (SIDI), af Associazione Italiana degli Studiosi di Diritto dell’Unione Europea (AISDUE), af European Law Institute (ELI), af Institut des Affaires Internationales (IAI), af European Union Study Association (EUSA) og af videnskabsakademiet ved Università di Bologna
  • medlem af det rådgivende råd (advisory board) for Centre of European Law ved Faculty of Law ved King’s College London
  • medlem af det videnskabelige udvalg, direktionsudvalget eller redaktionsudvalget for: »Il Foro Italiano«, »Il Diritto dell’Unione europea«, »Studi sull’Integrazione europea«, »Diritto comunitario e degli scambi internazionali«, »Freedom Security and Justice: European Legal Studies«, »Papers di diritto europeo«, »La Cittadinanza europea online», »Bologna Law Review« og »European Foreign Affairs Review« (2018-2021).
Titler og æresbevisninger
  • Jean Monnet Chair ad personam, tildelt af Europa-Kommissionen (2010-2017)
Irmantas Jarukaitis
Irmantas Jarukaitis
Dommer
Biografi og karriere

Irmantas Jarukaitis, der er født i 1973 i Prienai (Litauen), tog juridisk kandidateksamen fra Vilniaus universitetas (universitet i Vilnius, Litauen) i 1997 og opnåede i 2008 en ph.d.-grad fra samme universitet. Han underviste ligeledes ved dette universitet, først som assistent og dernæst, fra 1999 til 2018, som ekstern lektor. Han påtog sig ligeledes andre opgaver inden for juridisk forskning, hvilket hans talrige publikationer på områderne for europæisk ret og forfatningsret bevidner. Sideløbende med universitetskarrieren deltog han aktivt i oprettelsen af den litauiske forening for EU-ret, som han er medstifter af.

I 1997 indtrådte Irmantas Jarukaitis i den offentlige tjeneste i Litauen, idet han blev ansat i afdelingen for europæisk ret i det litauiske justitsministerium: Her bestred han først en stilling som specialkonsulent, dernæst en stilling som kontorchef fra 2002 til 2003, og fra 2004 til 2010 var han vicegeneraldirektør. Fra 2010 til 2018 var han dommer ved Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (øverste forvaltningsdomstol, Litauen), hvor han fra 2012 til 2017 var vicepræsident. Fra 2015 til 2017 var han fungerende præsident for denne domstol, samtidig med at han var medlem af Teisėjų taryba (retsråd, Litauen).

Irmantas Jarukaitis har været dommer ved Domstolen siden den 8. oktober 2018.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Lietuvos Europos teisės asociacija
  • medlem af Association of European Competition Law Judges
Priit Pikamäe
Priit Pikamäe
Generaladvokat
Biografi og karriere

Priit Pikamäe, der er født i 1973 i Tallinn (Estland), tog juridisk kandidateksamen fra Tartu Ülikool (universitetet i Tartu, Estland) i 1997 og fortsatte sine juridiske studier ved Université de Poitiers (universitetet i Poitiers, Frankrig). I 2006 erhvervede han en ph.d.-grad fra Tartu Ülikool.

Priit Pikamäe påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere som chef for 7. kontor i den konsulære afdeling i Estlands udenrigsministerium fra 1995 til 1996. Han blev derefter udnævnt til chef for afdelingen for strafferet i Estlands justitsministerium, hvilken stilling han bestred fra 1996 til 2001.

Han erhvervede endvidere praktisk erfaring inden for retssystemet, idet han var dommer ved Harju Maakohtu Tallinna kohtumaja (ret i første instans i Tallinn, Estland) fra 2001 til 2002, ved Tallinna Ringkonnakohtus (appeldomstol i Tallinn, Estland) fra 2002 til 2006 og ved Riigikohus (øverste domstol, Estland) fra 2006 til 2009. Fra 2010 til 2013 var han formand for afdelingen for strafferet ved Riigikohus. Fra 2013 til 2019 var han af det estiske parlament udnævnt til præsident for Riigikohus. Han var desuden udpeget som ad hoc-dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Strasbourg, Frankrig) fra 2010 til 2016.

Samtidig med sine retslige funktioner bestred han stillingen som formand for Kohtute Haldamis Nõukoda (råd med ansvar for administration af domstole og appeldomstole, Estland) fra 2013 til 2019 og derefter stillingen som formand for Det Europæiske Netværk af Formændene for De Øverste Domstole fra 2017 til 2019.

Han underviste i jura som gæsteunderviser ved Tartu Ülikool fra 2012 til 2017. Det er bl.a. i denne forbindelse, at han har offentliggjort adskillige artikler om strafferet.

Priit Pikamäe blev udnævnt til generaladvokat ved Domstolen den 6. februar 2019, og han bestrider fortsat denne stilling.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af det juridiske fakultets akademiske råd ved Tartu Ülikool
  • stiftende medlem af den estiske forening til beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser
  • medlem af den akademiske forening for retsvidenskab i Estland.
Titler og æresbevisninger
  • Riigivapi III klassi teenetemärk (2019)
Andreas Kumin
Andreas Kumin
Dommer
Biografi og karriere

Andreas Kumin, der er født i 1965 i Graz (Østrig), studerede jura ved Karl-Franzens-Universität Graz (universitet i Graz, Østrig), tog i 1987 juridisk kandidateksamen fra dette universitet og erhvervede i 1990 en ph.d.-grad i jura derfra. I 1988 erhvervede han en bachelor i oversættelsesvidenskab ved samme universitet. I forbindelse med sin tjenestemandsuddannelse valgte Andreas Kumin at studere ved École nationale d’administration (ENA) (national forvaltningsskole, Frankrig), hvor han erhvervede et diplom for »lang international cyklus i offentlig forvaltning« i 1992.

Han påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere som tjenestemand ved det østrigske udenrigsministerium i 1990 og fortsatte med at arbejde dér indtil 1994, først i den juridiske tjeneste og derefter i generaldirektoratet for økonomisk og europæisk integrationspolitik. Fra 1994 til 2000 var han rådgiver ved Østrigs faste repræsentation ved De Forenede Nationers kontor og særlige agenturer i Genève (Schweiz). Fra 2000 til 2019 var han igen ansat i det østrigske udenrigsministerium, først som chef for kontoret »Retlige spørgsmål om Den Europæiske Unions første søjle« og derefter fra 2005 til 2019 som chef for afdelingen for EU-ret.

Den universitetskarriere, som Andreas Kumin påbegyndte i 2007 som underviser ved instituttet for EU-ret og international ret ved Leopold-Franzens-Universität Innsbruck (universitet i Innsbruck, Østrig), bl.a. fra 2012 til 2018 som lektor ved Diplomatische Akademie Wien (diplomatisk akademi i Wien, Østrig) og fra 2014 som medarrangør af adskillige seminarer ved Wirtschaftsuniversität Wien (økonomisk universitet i Wien, Østrig), har givet sig udslag i adskillige publikationer om EU-ret. Endelig blev han for perioden fra 2014 til 2019 tildelt en kontrakt som underviser ved instituttet for EU-ret ved Karl-Franzens-Universität Graz, hvor han fortsatte med at undervise, efter at han var blevet udnævnt til honorarprofessor i 2020.

Andreas Kumin blev udnævnt til dommer ved Domstolen den 20. marts 2019, og han bestrider fortsat denne stilling.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • regelmæssig deltagelse i møderne i »Beirat für Europarecht« (uformelt rådgivende råd om EU-ret) efter opfordring fra det østrigske udenrigsministerium.
Titler og æresbevisninger
  • honorarprofessor i EU-ret ved Karl-Franzens-Universität Graz (2020).
Niilo Jääskinen
Niilo Jääskinen
Dommer
Biografi og karriere

Niilo Jääskinen, der er født i 1958 i Mikkeli (Finland), blev juridisk bachelor i 1980 fra Helsingin yliopisto (universitetet i Helsinki, Finland) og tog i 1982 juridisk kandidateksamen fra samme universitet. Han forsvarede en ph.d.-afhandling ved samme universitet i 2008. Allerede i 1980 begyndte han at undervise ved Helsingin yliopisto, hvilket han fortsatte med indtil 1986.

I 1983 arbejdede Niilo Jääskinen et år som referendar og midlertidig dommer ved Rovaniemen kihlakunnanoikeus (ret i første instans i Rovaniemi, Finland). Efter at han fra 1987 til 1989 havde været ansat som juridisk rådgiver i det finske justitsministerium, blev han udnævnt til chef for kontoret for EU-ret, og han ledede denne afdeling fra 1990 til 1995. Parallelt hermed var han juridisk rådgiver for det finske udenrigsministerium fra 1989 til 1990. Han deltog i forhandlingerne om Finlands tiltrædelse af Den Europæiske Union som ansvarlig for juridiske og institutionelle spørgsmål, inden han fra 1995 til 2000 beklædte stillingerne som rådgiver og sekretær for europæiske anliggender i den store kommission i det finske parlament.

Fra 2000 til 2002 arbejdede Niilo Jääskinen som midlertidig dommer ved Korkein hallinto-oikeus (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Finland), og fra 2003 til 2009 som dommer.

Den 7. oktober 2009 tiltrådte Niilo Jääskinen som generaladvokat ved Domstolen, hvilken stilling han bestred indtil den 7. oktober 2015. Da han var hjemvendt til sit hjemland, virkede han igen som dommer ved Korkein hallinto-oikeus fra 2015 til 2019, hvor han varetog opgaverne som vicepræsident fra 2018 til 2019.

Niilo Jääskinen blev udnævnt til dommer ved Domstolen den 7. oktober 2019, og han bestrider fortsat denne stilling.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af det rådgivende udvalg for det juridiske fakultet ved Helsingin yliopisto
Titler og æresbevisninger
  • ridder af 1. klasse, Finlands Løves Orden (1994)
  • kommandør, Finlands Hvide Roses Orden (2008)
  • fortjenstmedalje for 30 år i statens tjeneste (2018)
  • kommandør af 1. klasse, Finlands Hvide Roses Orden (2019)
Nils Wahl
Nils Wahl
Dommer
Biografi og karriere

Nils Wahl, der er født i 1961 i Stockholm (Sverige), tog juridisk kandidateksamen (LL.M.) fra Stockholms Universitet (Sverige) i 1987 og opnåede i 1995 en ph.d.-grad fra samme universitet. Fra dette tidspunkt påbegyndte han hovedsageligt en universitetskarriere, inden for hvilke rammer han blev ekstern lektor (docent) og fik tildelt Jean-Monnet-lærestolen i europæisk ret, hvorefter han i 2001 blev dr. jur. i EU-ret ved Stockholms Universitet.

Fra 1993 til 2004 varetog han hvervet som generaldirektør for en uddannelsesfond. Fra 2001 til 2006 var han desuden formand for den svenske sammenslutning Nätverket för europarättslig forskning (netværk for fællesskabsretlig forskning, Sverige) og medlem af Rådet för konkurrensfrågor (råd for konkurrenceretlige spørgsmål, Sverige).

Nils Wahl blev udnævnt til dommer ved Den Europæiske Unions Ret i 2006. Han bestred denne stilling indtil 2012 og blev derefter udnævnt til generaladvokat ved Domstolen, en stilling, som han varetog i syv år. Nils Wahl har været dommer ved Domstolen siden 2019.

Jean Richard de la Tour
Jean Richard de la Tour
Generaladvokat
Biografi og karriere

Jean Richard de la Tour, der er født i 1959 i Le Dorat (Frankrig), tog i 1982 juridisk embedseksamen fra Université Paris II (universitetet Paris II, Frankrig), inden han gennemførte en dommeruddannelse ved École nationale de la magistrature (national skole for retsvæsenet i Bordeaux, Frankrig) fra 1984 til 1986.

Han blev udnævnt til dommer i 1986 og påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere ved tribunal d’instance de Limoges i Frankrig (retten i første instans i Limoges, Frankrig), en stilling, som han bestred indtil 1988, hvorefter han fra 1988 til 1996 var ansat i en stilling som fuldmægtig i direktoratet for civile sager i centralforvaltningen under det franske justitsministerium. Fra 1996 til 2004 var han ansat som referendarråd ved Cour de cassation (kassationsdomstol, Frankrig).

Jean Richard de la Tour fortsatte dernæst sin karriere ved De Europæiske Fællesskabers Domstol, hvor han fra 2004 til 2006 var ansat som domslæser. Fra 2006 til 2012 var han ansat som referendar ved Domstolen hos dommer Pernilla Lindh og derefter hos dommer Carl Gustav Fernlund.

I 2012 vendte han tilbage til Frankrig, idet han blev udnævnt til generaladvokat ved afdelingen for sociale sager ved Cour de cassation. Han bestred denne stilling indtil 2017, samtidig med, at han varetog forskellige opgaver for den offentlige anklager ved Cour de cassation. Han blev derefter udnævnt til førstegeneraladvokat ved afdelingen for handel, finans og økonomi ved Cour de cassation, en stilling, som han bestred fra 2017 til 2020.

Sideløbende med dommerkarrieren var Jean Richard de la Tour fra 1998 til 2002 medlem af rapport- og undersøgelsesafdelingen ved Cour de cassation og medlem af afdelingen for behandling af straffesager ved Cour de cassation fra 1999 til 2004. Fra 2016 til 2020 var han formand for bestyrelsen for Institut national des formations notariales (nationalt institut for notaruddannelser) (Frankrig).

Jean Richard de la Tour har været generaladvokat ved Domstolen siden den 23. marts 2020.

Titler og æresbevisninger
  • ridder af l’Ordre de la Légion d’honneur (2016).
Athanasios Rantos
Athanasios Rantos
Generaladvokat
Biografi og karriere

Athanasios Rantos, der er født i 1953 i Athen (Grækenland), tog i 1976 juridisk kandidateksamen fra Ethniko kai Kapodistriako Panepistimio Athinon (det nationale Kapodistrias-universitet i Athen, Grækenland) og supplerede i 1990 sine studier med en master med speciale i EU-ret fra Université libre de Bruxelles (det frie universitet i Bruxelles, Belgien). I 1992 blev han »Fellow« på International institute of Human Rights (Genève (Schweiz) og Strasbourg (Frankrig)).

I 1978 arbejdede han et år som advokat i Athen, inden han blev ansat ved Symvoulio tis Epikrateias (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Grækenland): fra 1979 til 2020 bestred han stillinger som henholdsvis fuldmægtig, assessor, konsulent, vicepræsident og endelig præsident. Fra 2000 til 2020 var han medlem af Anotato Eidiko Dikastirio (den særlige højesteret, Grækenland) og fra 2011 til 2020 præsident for Eidiko Dikastirio Agogon Kakodikias (specialdomstol for sager vedrørende embedsmisbrug, Grækenland). Fra 1996 til 2020 var han først medlem af og derefter præsident for Anotato Symvoulio Dioikitikis Dikaiosynis (det højeste råd for forvaltningsretterne, Grækenland). Fra 2011 til 2020 var han i øvrigt formand for Peitharchiko Symvoulio Melon Didaktikou Ereunitikou Prosopikou ton Anotaton Ekpaideutikon Idrymaton (disciplinærrådet for undervisere ved videregående uddannelsesinstitutioner, Grækenland).

I tilknytning til sine retslige funktioner har Athanasios Rantos varetaget talrige opgaver som formand for flere lovforberedelsesudvalg. Han har været medlem af Κentriki Nomoparaskeuastiki Epitropi (det centrale lovforberedelsesudvalg, Grækenland). Hans interesse for undervisning har i øvrigt betydet, at han har undervist i EU-ret og i forvaltningsret på Ethniki Scholi Dimosias Dioikisis (national skole for forvaltningen, Grækenland) fra 1990 til 1994, men også fra 1995 til 2016 på Ethniki Scholi Dikastikon Leitourgon (national skole for retsvæsenet, Grækenland). Hans overvejelser om forskellige juridiske temaer har givet anledning til adskillige forskningsarbejder, hvoraf de fleste er blevet offentliggjort.

Athanasios Rantos blev udnævnt til generaladvokat ved Domstolen den 10. september 2020, og han har siden da bestridt denne stilling.

Ineta Ziemele
Ineta Ziemele
Dommer
Biografi og karriere

Ineta Ziemele, der er født i 1970 i Jelgava (Letland), tog i 1993 juridisk embedseksamen fra Latvijas Universitāte (Letlands universitet), som hun samme år supplerede med postgraduate studier i det amerikanske retssystem, i ret og politik i De Europæiske Fællesskaber samt i statskundskab ved Aarhus Universitet (Aarhus Universitet, Danmark). Hun tog derefter en Master of International Law ved Lunds Universitet (Lunds Universitet, Sverige) i 1994 og afsluttede sine studier ved Cambridge University (universitet i Cambridge, Det Forenede Kongerige), hvor hun i 1999 opnåede en ph.d.-grad.

Hun påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere som parlamentarisk assistent ved Letlands parlament fra 1990 til 1992, inden hun blev ansat som rådgiver for udvalget for udenlandske anliggender ved Letlands parlament fra 1992 til 1995. I 1995 blev hun udnævnt til rådgiver for Letlands premierminister, og fra 1999 til 2001 var hun ansat ved generaldirektoratet for menneskerettigheder i Europarådet i Strasbourg (Frankrig).

Derudover har Ineta Ziemele undervist siden 1993, hvor hun som universitetsassistent underviste ved afdelingen for retsteori og politisk teori og ved afdelingen for international ret og søret ved Latvijas Universitāte. Herefter var hun indtil 1999 ansat som lektor i international ret og europæisk ret, og hun stiftede og var direktør for instituttet for menneskerettigheder ved Latvijas Universitāte, som hun stod i spidsen for indtil samme år. Hun var desuden »Söderberg«-professor og dernæst gæsteprofessor ved Rīgas Juridiskā augstskola (universitetsskole i jura i Riga, Letland), hvor hun siden 2001 har haft en stilling som professor i international ret og menneskerettigheder. Fra 2001 til 2005 underviste hun ligeledes ved Institut Raoul Wallenberg ved Lunds Universitet som gæsteprofessor.

Ineta Ziemeles dommerkarriere startede i 2005, da hun blev udnævnt til dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, hvor hun ligeledes fungerede som afdelingsformand indtil 2014. I 2015 blev hun udnævnt til dommer ved Latvijas Republikas Satversmes tiesa (forfatningsdomstol, Letland), og hun var præsident for denne domstol fra 2017 til 2020.

Ineta Ziemeles har siden 2017 været korresponderende medlem af Letlands videnskabsakademi, hvor hun har bidraget med sin juridiske forskning, hvilket har givet anledning til talrige publikationer.

Ineta Ziemele blev udnævnt til dommer ved Domstolen den 6. oktober 2020, og hun bestrider fortsat denne stilling.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • korresponderende medlem af Letlands videnskabsakademi
  • chefredaktør for »Baltic Yearbook of International Law«.
Titler og æresbevisninger
  • hædersbeviset Triju Zvaigžņu ordenis (klasse IV) (Letland) (2014)
  • ministerkabinettets pris (Letland) for hendes væsentlige bidrag til udviklingen af det lettiske retssystem, fremme af demokratiet og retsstaten samt for hendes retsvidenskabelige udgivelser (2016)
  • æresemblem af retssystemets første grad (Letland) (2018)
  • æresgrad tildelt af Jelgava-regionen (Letland) (2018).
Jan Passer
Jan Passer
Dommer
Biografi og karriere

Jan Passer, der er født i 1974 i Prag (Tjekkoslovakiet) studerede ved og tog juridisk kandidateksamen fra Universita Karlova (Karlsuniversitetet, Den Tjekkiske Republik), som han i 2000 supplerede med en LL.M.-grad fra Stockholms Universitet (Sverige). I 2007 forsvarede han en ph.d.-afhandling ved Universita Karlova.

Fra 1997 udøvede Jan Passer judiciel virksomhed i sit hjemland, først som juridisk auditør ved Městský soud v Praze (byretten i Prag, Den Tjekkiske Republik), hvor han arbejdede indtil 2001, og derefter som dommer ved Obvodní soud pro Prahu 2 (distriktsdomstol 2 i Prag, Den Tjekkiske Republik) fra 2001 til 2005. Fra 2005 til 2016 var han dommer ved Nejvyšší správní soud (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Den Tjekkiske Republik).

Den store praktiske erfaring foranledigede Jan Passer til at undervise i bl.a. EU-ret på Universita Karlova fra 2001 til 2003, på Masarykova Univerzita (Masaryk universitetet, Den Tjekkiske Republik) fra 2006 til 2016 og på Univerzita Palackého v Olomouci (Palacký universitetet, Den Tjekkiske Republik) fra 2014 til 2016. Denne ekspertise førte ligeledes til, at han fra 2001 til 2016 underviste i jura på Den Tjekkiske Republiks retsakademi.

Jan Passer blev udnævnt til dommer ved Den Europæiske Unions Ret den 19. september 2016. Han bestred denne stilling i fire år, inden han den 6. oktober 2020 blev udnævnt til dommer ved Domstolen, hvor han har arbejdet siden.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • stiftende medlem af Česká společnost pro evropské a srovnávací právo.
Dimitrios Gratsias
Dimitrios Gratsias
Dommer
Biografi og karriere

Dimitrios Gratsias, der er født i 1957 i Athen (Grækenland), tog i 1980 juridisk kandidateksamen fra Ethniko kai Kapodistriako Panepistimio Athinon (det nationale Kapodistrias-universitet i Athen, Grækenland) og erhvervede et eksamensbevis for videregående studier i offentlig ret ved Université de Paris I, Panthéon-Sorbonne (universitetet Paris I, Panthéon Sorbonne, i Paris, Frankrig) i 1981. Året efter opnåede han et eksamensbevis i fællesskabsret fra Centre Universitaire d'études communautaire et européen (centret for fællesskabs- og Europastudier) ved Université Paris I og Université Paris II (universiteterne Paris I i Paris, Frankrig).

I 1985 påbegyndte Dimitrios Gratsias sin erhvervsmæssige karriere ved Symvoulio tis Epikrateias (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Grækenland), hvor han var ansat som auditør indtil 1992. I 1992 blev han udnævnt assessor og i 2005 rådgiver. Parallelt med disse funktioner blev han udpeget som associeret medlem af Anotato Eidiko Dikastirio (særlig øverste domstol, Grækenland) for to år (1998 og 1999), og han havde i 2006 sæde i Eidiko Dikastirio Agogon Kakodikias (specialdomstol for sager vedrørende embedsmisbrug, Grækenland). I 2008 var han medlem af Anotato Dikastiko Symvoulio Dioikitikis Dikaiosinis (øverste råd for forvaltningsretterne, Grækenland). I retsåret 2009-2010 var han inspektør ved forvaltningsdomstolene.

Fra 1994 til 1996 var Dimitrios Gratsias referendar ved Domstolen hos generaladvokat Georges Cosmas.

Dimitrios Gratsias var dommer ved Retten fra den 25. oktober 2010 til den 6. oktober 2021, hvor han var afdelingsformand i to på hinanden følgende perioder, fra den 18. september 2013 til den 30. september 2019. Han har været dommer ved Domstolen siden den 7. oktober 2021.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Elliniki Enosi Eyropaikou Dikaiou.
Maria Lourdes Arastey Sahún
Maria Lourdes Arastey Sahún
Dommer
Biografi og karriere

Maria Lourdes Arastey Sahún, der er født i 1959 i Tarragona (Spanien), tog i 1983 juridisk kandidateksamen fra Universitat de Barcelona (universitetet i Barcelona, Spanien), inden hun fra 1984 til 1985 tog en dommeruddannelse ved Escuela Judicial (national skole for retsvæsenet, Spanien).

Fra 1985 til 1989 var hun udnævnt som dommer ved Juzgado de distrito de Sant Feliu de Llobregat (byretten i Sant Feliu de Llobregat, Spanien) og ved Juzgado de Distrito de Barcelona (byretten i Barcelona, Spanien). I 1989 arbejdede hun et år ved Juzgado de lo Social n° 7 de Barcelona (domstol i arbejdsretlige sager og sager om socialsikring nr. 7 i Barcelona, Spanien) og blev herefter ansat ved afdelingen for sociale sager ved Tribunal Superior de Justicia de Cataluña (den øverste regionale domstol i Catalonien, Spanien), hvor hun arbejdede indtil 2009. Hun blev udnævnt til dommer ved Tribunal Supremo (øverste domstol, Spanien) i 2009. Fra 2013 til 2021 var hun ligeledes dommer ved Administrative Tribunal of the North Atlantic Treaty Organization (NATO) (administrativ domstol for NATO) (Bruxelles, Belgien).

Parallelt med den retslige karriere har Maria Lourdes Arastey Sahún også undervist. Fra 1998 til 2008 var hun ekstern lektor i arbejdsret og socialsikringsret ved Universitat de Barcelona. Hun har ligeledes undervist på nationale centre for retslige studier, bl.a. i Spanien (regelmæssigt), i Bulgarien (2008) og i Rumænien (2008), samt på skolen Juan Carlos I i Mellemamerika og Caribien (2006). Maria Lourdes Arastey Sahún har afholdt konferencer og deltaget i seminarer ved talrige universiteter. Endelig har hun haft sæde i flere organer, der bl.a. beskæftiger sig med EU-ret, uddannelse af dommere og efterprøvelse af deres kompetencer samt alternative konfliktløsningsmetoder.

Maria Lourdes Arastey Sahún blev udnævnt til dommer ved Domstolen den 7. oktober 2021.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af European Association of Judges for Mediation (GEMME), tidligere formand for foreningens spanske sektion og tidligere vicepræsident for foreningens europæiske eksekutivkomité
  • medlem af det rådgivende råd i den fransk-spanske venskabsforening »MUJERES AVENIR«
  • medlem af bestyrelsen for Asociación Española para el Estudio del Derecho Europeo (AEDEUR)
  • medlem af Asociación Española de Salud y Seguridad Social (AESSS)
  • medlem af European Law Institute (ELI) og medlem af de videnskabelige udvalg på årlige møder om europæisk retspraksis i instituttets »Spanish Hub« (2018, 2019, 2020 og 2021)
  • medlem af foreningen Women in a Legal World
  • medlem af det videnskabelige råd i Femeris Journal of Gender Studies (Universidad Carlos III de Madrid) (universitetet Carlos III i Madrid, Spanien)
  • medlem af redaktionsudvalget for Revista Foro de Seguridad Social
  • medlem af det rådgivende udvalg for tidsskriftet Revista Foro de Seguridad
Anthony Michael Collins
Anthony Michael Collins
Generaladvokat
Biografi og karriere

Anthony Michael Collins, der er født i 1960 i New Haven (De Forenede Stater), opnåede i 1984 et eksamensbevis i retsvidenskab ved Trinity College Dublin (Irland) og eksamensbevis som Barrister-at-law fra Honourable Society of King's Inns (Dublin) i 1986.

Fra 1986 til 1990 og fra 1997 til 2003 arbejdede han som Barrister-at-law og derefter, fra 2003 til 2013, som Senior Counsel ved Bar of Ireland. Fra 1990 til 1997 satte han midlertidigt sit arbejde som Barrister-at-law i bero for at tiltræde en stilling som referendar ved De Europæiske Fællesskabers Domstol hos dommerne Thomas Francis O’Higgins (fra 1990 til 1991) og John L. Murray (fra 1991 til 1997). Han var udpeget som medlem af den faste repræsentation for Rådet for Advokatsamfund i Den Europæiske Union (CCBE) ved Domstolen og ved Den Europæiske Frihandelssammenslutnings Domstol (EFTA) fra 2006 til 2013. Anthony Michael Collins har desuden siden 2015 bestridt en stilling som ekstern lektor i EU-ret ved University College Cork (Irland). Han er forfatter til talrige publikationer og værker om irsk forvaltningsret og om EU-ret.

Anthony Michael Collins blev udnævnt til dommer ved Retten den 16. september 2013, og han var fra den 21. september 2016 til den 7. oktober 2021 afdelingsformand i to på hinanden følgende perioder.

Han har været generaladvokat ved Domstolen siden den 7. oktober 2021.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • Formand for Irish Centre for European Law
  • Bencher (bestyrelsesmedlem) af Honourable Society of King's Inns.
Miroslav Gavalec
Miroslav Gavalec
Dommer
Biografi og karriere

Miroslav Gavalec, der er født i 1961 i Zlín (Tjekkoslovakiet), tog først eksamen som maskiningeniør med termiske maskiner og nukleart udstyr som speciale fra České vysoké učení technické v Praze (polyteknisk universitet i Prag, Tjekkoslovakiet) og varetog forskellige funktioner inden for kernekraftsektoren fra 1986 til 1991.

Hans interesse for samfundsvidenskab førte ham til at studere jura fra 1990 til 1995 ved Univerzita Komenského v Bratislave (universitetet Comenius i Bratislava, Slovakiet), hvorfra han i 1995 tog juridisk kandidateksamen og i 2010 erhvervede en ph.d.-grad i jura.

I 2001 blev Miroslav Gavalec udnævnt til dommer i handels- og familieretlige sager og dommer i forvaltningsretlige tvister ved Okresný súd Bratislava III (kredsdomstolen i Bratislava III, Slovakiet). Her arbejdede han indtil 2005, hvor han blev ansat ved Najvyšší súd Slovenskej republiky (Den Slovakiske Republiks øverste domstol), hvor han først var dommer i sektionen for forvaltningsretlige sager og fra 2009 var formand for denne sektions første afdeling.

Parallelt med dommerkarrieren har Miroslav Gavalec også undervist. Fra 2005 til 2011 underviste han på instituttet for økonomi og forvaltning ved Paneurópska vysoká škola (paneuropæisk universitetsskole, Slovakiet).Fra 2006 til 2014 underviste han ved instituttet for forvaltningsret og privatret ved Paneurópska vysoká škola.

Miroslav Gavalec var desuden medlem af European Union Forum of Judges for the Environment fra 2005 til 2020 og fra 2006 til 2015 medlem af Association of European Administrative Judges.

Miroslav Gavalec blev udnævnt til dommer ved Domstolen den 7. oktober 2021.

Nicholas Emiliou
Nicholas Emiliou
Generaladvokat
Biografi og karriere

Nicholas Emiliou, der er født i Famagusta (Cypern), studerede på på Ethniko kai Kapodistriako Panepistimio Athinon (det nationale Kapodistrias-universitet i Athen, Grækenland), hvorfra han tog juridisk kandidateksamen i 1986. Han fortsatte sine studier ved London School of Economics and Political Science (Det Forenede Kongerige) og opnåede dér en LL.M.-grad i europæisk ret i 1987. I 1991 forsvarede han en ph.d.-afhandling ved University College London (Det Forenede Kongerige).

Nicholas Emiliou påbegyndte sin universitetskarriere som assisterende forsker ved University College London fra 1988 til 1991. Han underviste dernæst i EU-ret ved University of Southampton (Det Forenede Kongerige) fra 1991 til 1993 og derefter ved Queen Mary and Westfield College, University of London (Det Forenede Kongerige) fra 1993 til 1994. Fra 1995 til 1997 var han indehaver af Jean Monnet-lærestolen i europæisk integration ved University of Durham (Det Forenede Kongerige). Samtidig med disse aktiviteter var Nicholas Emiliou fra 1994 til 1997 Honouring Senior Research fellow ved University College London og særlig rådgiver for Cyperns udenrigsminister.

Fra 1997 til 1998 var han befuldmægtiget minister i Cyperns udenrigsministeriums EU-kontor, dernæst var han fra 1998 til 1999 assisterende ambassadør for Republikken Cypern ved Den Europæiske Union.

Fra 1999 til 2002 var Nicholas Emiliou overordentlig og befuldmægtiget ambassadør for Republikken Cypern i Irland.

Fra 2002 til 2004 var han den faste repræsentant for Republikken Cypern ved Europarådet og repræsentant for Cyperns regering i de sager, der blev indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I 2004 blev Nicholas Emiliou udnævnt til Republikken Cyperns faste repræsentant ved Den Europæiske Union, og han udøvede disse funktioner indtil 2008.

Nicholas Emiliou blev herefter udnævnt til statssekretær i Cyperns udenrigsministerium, en stilling, som han bestred indtil 2012.

Fra 2012 til 2017 var Nicholas Emiliou fast repræsentant for Republikken Cypern ved De Forenede Nationer i New York, hvorefter han fik stillingen som fast repræsentant for Republikken Cypern ved Den Europæiske Union fra 2017 til 2021. Han indgik desuden i gruppen af voldgiftsmænd ved Den Faste Voldgiftsdomstol i Haag (Nederlandene) fra 1995 til 2016.

Nicholas Emiliou blev udnævnt til generaladvokat ved Domstolen den 7. oktober 2021.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af European Public Law Organization (EPLO)
  • medlem af International Law Association (den cypriotiske gren).
Titler og æresbevisninger
  • Knight Commander with Star, Order of St. Gregory the Great, Vatikanet (2010).
Tamara Ćapeta
Tamara Ćapeta
Generaladvokat
Biografi og karriere

Tamara Ćapeta, der er født i 1967 i Zagreb (Kroatien), påbegyndte sine studier ved Sveučilište u Zagrebu (universitet i Zagreb, Kroatien), hvorfra hun tog juridisk kandidateksamen i 1991. Hun fortsatte sine studier ved Europakollegiet i Brügge (Belgien), hvorfra hun i 1993 erhvervede en LL.M.-grad i avancerede europæiske studier. Efter at være vendt tilbage til Sveučilište u Zagrebu påbegyndte hun arbejdet med en ph.d.-afhandling og erhvervede i 2001 en ph.d.-grad i jura.

Tamara Ćapeta indledte sin erhvervsmæssige karriere som embedsmand ved det kroatiske udenrigsministerium i afdelingen for europæisk integration og i afdelingen for FN-agenturer med hjemsted i Europa i 1992. Fra 1994 til 1997 udførte hun et forskningsarbejde vedrørende den europæiske integrationsproces ved Institut za razvoj i memorandum unarodne odnose (institut for udvikling og internationale forbindelser, Kroatien).

I 1997 påbegyndte hun en universitetskarriere som universitetsassistent i afdelingen for handelsret og international handel ved det økonomiske fakultet ved Sveučilište u Zagrebu. Fra 2002 var hun underviser ved det juridiske fakultet ved Sveučilište u Zagrebu, hvor hun var medstifter af afdelingen for europæisk offentlig ret.

Fra 2013 til 2014 var Tamara Ćapeta udnævnt som chef for det kroatiske sprogkontor ved Den Europæiske Unions Domstols Generaldirektorat for Flersprogethed, hvorefter hun genoptog sin undervisningsvirksomhed ved Sveučilište u Zagrebu. Fra 2015 til 2021 var hun udnævnt som chef for afdelingen for europæisk offentlig ret og leder af ph.d.-studieprogrammet i EU-ret. I 2018 stiftede hun Jean Monnet Centre of Excellence, der beskæftiger sig med forskning om retsstaten, og hun varetog koordinatorfunktionerne der fra 2018 til 2021.

Tamara Ćapeta er forfatter til adskillige publikationer på området for EU-ret. Hun stiftede et internationalt tidsskrift om EU-ret, som indtil i dag er det eneste, der findes i Kroatien, og hun var chefredaktør på dette tidsskrift fra 2010 til 2015. Parallelt med undervisningsaktiviteterne ved Sveučilište u Zagrebu var Tamara Ćapeta fra 2005 til 2010 gæsteunderviser i EU-ret inden for rammerne af udvekslingsprogrammet med det juridiske fakultet ved Indiana University (De Forenede Stater), derefter i 2016 ved University of Pittsburgh (De Forenede Stater) og ved Zhōngguó Zhèngfǎ Dàxué (kinesisk universitet for statskundskab og jura, Kina). Hun har ligeledes undervist kroatiske dommere og embedsmænd inden for rammerne af programmer for efteruddannelse i EU-ret, der organiseres af Pravosudna akademija (juraakademi, Kroatien) og Državna škola za javnu upravu (statslig skole i offentlig administration, Kroatien).

I 2020 blev Tamara Ćapeta af et blandet udvalg under Den Europæiske Union udpeget som medlem af det særlige voldgiftspanel i henhold til aftalen om Det Forenede Kongeriges udtræden, hvilken opgave hun ophørte med efter udnævnelsen til generaladvokat ved Domstolen.

Tamara Ćapeta blev udnævnt til generaladvokat ved Domstolen den 7. oktober 2021.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Hrvatske udruge za europsko pravo (CROSEL)
  • medlem af International Federation of European Law (FIDE)
  • medlem af University Association for Contemporary European Studies (UACES)
  • medlem af Hrvatski pravni centar (HPC)
  • medlem af College of Europe Alumni Association
  • medlem af den kroatiske forening for tidligere studerende ved Europakollegiet
  • medlem af den kroatiske forening for tidligere Fulbrightmodtagere
  • medlem af Hrvatske udruge za studij Europske unije (CEUSA)
  • medlem af redaktionsudvalget for Croatian Yearbook of European Law and Policy
  • medlem af det videnskabelige udvalg for Collana di Diritto per l'Economia del Dipartimento di Studi economico-aziendali e Diritto per l'Economia – Università degli Studi di Milano-Bicocca.
Laila Medina
Laila Medina
Generaladvokat
Biografi og karriere

Laila Medina, der er født i 1971 i Jelgava (Letland), studerede ved IMO International Maritime Law Institute (Malta) og erhvervede en mastergrad i international søret derfra i 1995. Hun erhvervede senere, i 2002, en mastergrad i EU-ret ved Rīgas Juridiskā augstskola (universitetsskole i jura i Riga, Letland).

Fra 1995 arbejdede Laila Medina i det lettiske transportministerium som chef for det juridiske kontor og som vicedirektør i søretsafdelingen. Hun varetog disse opgaver indtil 2002, hvor hun i samme ministerium blev udnævnt til konsulent for statssekretæren for europæiske anliggender.

Fra 2004 til 2005 var Laila Medina vicechef i kontoret for europæiske anliggender i Republikken Letlands statsministerium.

I 2005 fik hun ansættelse som direktør for det lettiske justitsministeriums afdeling for planlægning af politikkerne. Fra 2006 varetog hun i justitsministeriet opgaverne som vicestatssekretær for sektorpolitikken og derefter, fra 2009 til 2021, som vicestatssekretær for den juridiske politik.

Laila Medinas karriere omfatter ligeledes undervisningsvirksomhed. Fra 1998 til 2006 underviste hun i EU-ret og i reglerne for EU-institutionerne ved Valsts administrācijas skola (skole for offentlig forvaltning, Letland). I 2012 underviste hun dommere og notarer i Rom III-forordningen. Endelig har hun siden 2008 været medlem af rådet for Biznesa augstskola Turība’s juridiske fakultet (den højere handelsskole »Turība«, Letland).

Laila Medina blev udnævnt til generaladvokat ved Domstolen den 7. oktober 2021.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Eiropas Savienības tiesību asociācija.
Titler og æresbevisninger
  • Republikken Letlands retsordens fortjenstmedalje af 3. grad: for eksemplarisk, redelig og nyskabende udøvelse af officielle hverv inden for retsområdet og udvikling af viden og professionalisme for personer tilhørende retssystemet (2011).
Alfredo Calot Escobar
Alfredo Calot Escobar
Justitssekretær
Biografi og karriere

Alfredo Calot Escobar, der er født i 1961 i Valencia (Spanien), studerede ved Universidad de Valencia (universitet i Valencia, Spanien) og tog juridisk kandidateksamen fra dette universitet i 1984.

I januar 1986 blev han af Rådet for handelskamrene i den selvstyrende region Valencia ansat som forretningsanalytiker ved Spaniens handelskontor i Toronto (Canada). Her arbejdede han, indtil han den 16. juli 1986 tiltrådte en stilling ved De Europæiske Fællesskabers Domstol efter at have bestået den almindelige udvælgelsesprøve med henblik på besættelse af de første stillinger som spansksprogede juristlingvister i oversættelsesdirektoratet.

I 1990 blev han forfremmet til revisor, og han udøvede denne funktion indtil 1993, hvor han blev ansat i Domstolens Presse- og Informationstjeneste.

I 1995 bestod han en ny almindelig udvælgelsesprøve for fuldmægtige afholdt af Europa-Parlamentet. Han fik herefter ansættelse som fuldmægtig i sekretariatet for Europa-Parlamentets Udvalg om Institutionelle Spørgsmål, hvor han forberedte juridiske rapporter til medlemmerne, navnlig inden for rammerne af regeringskonferencen forud for Amsterdamtraktatens indgåelse.

I 1996 blev han ansat ved Domstolens justitssekretær, hvor han var attaché indtil 1999, hvorefter han tiltrådte en stilling som referendar hos generaladvokat Dámaso Ruiz-Jarabo Colomer.

I 2000 tiltrådte han med sin erhvervserfaring atter oversættelsestjenesten, denne gang som chef for det spanske sprogkontor, som han selv havde bidraget til at opbygge 14 år tidligere.

I 2001 blev han – i et vigtigt øjeblik i flersprogethedens historie, idet man forberedte udvidelsen af Unionen med ti nye medlemsstater og dermed næsten en fordobling af antallet af officielle sprog fra 11 til 20 – udnævnt til direktør for oversættelsestjenesten.

Efter en ændring af strukturen i institutionens administrative tjenestegrene blev Alfredo Calot Escobar udnævnt til generaldirektør for oversættelsesdirektoratet i juni 2007.

Den 6. oktober 2010 blev Alfredo Calot Escobar udnævnt til justitssekretær ved Domstolen, hvilken stilling han har bestridt siden da, efter at han blev genudnævnt i 2022 efter udløbet af sin anden embedsperiode.

Titler og æresbevisninger
  • Orden del mérito civil
  • Cruz discriida de primera clase San Raimundo de Peñafort.
  • Alumni Plus Universitat de Valencia.