Præsentation af medlemmerne

Marc van der Woude
Marc van der Woude
Præsident
Biografi og karriere

Marc van der Woude, der er født i 1960 i Gorredijk (Nederlandene), gennemførte sine første studieår ved Rijksuniversiteit Groningen (universitetet i Groningen, Nederlandene), hvor han i 1983 tog juridisk ekandidateksamen. Han fortsatte sine studier ved Europakollegiet (Belgien) indtil 1984.

Efter afslutningen af studierne underviste og forskede han ved Europakollegiet, hvor han var assistent indtil 1986. Han underviste dernæst ved Universiteit Leiden (universitetet i Leiden, Nederlandene) fra 1986 til 1987. Han har undervist i løbet af hele sin karriere og modtog i 2000 titlen som professor i ret ved Erasmus Universiteit Rotterdam (Erasmus-Universitetet i Rotterdam, Nederlandene). Som forfatter til talrige publikationer bidrager han til udviklingen inden for konkurrenceretten, og forfatterskabet omfatter flere opslagsværker på området.

Samtidig med arbejdet på universitetet har Marc van der Woude en karriere som praktiserende jurist. Fra 1987 til 1989 var han ansat ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, hvor han varetog hvervet som referent i Generaldirektoratet for Konkurrence. Han blev derefter ansat ved De Europæiske Fællesskabers Domstol, hvor han som referendar samarbejdede med dommerne Thymen Koopmans og Paul Joan George Kapteyn fra 1989 til 1992. Europa-Kommissionen udnævnte ham til politisk koordinator i Generaldirektorat for Konkurrence, en stilling, som han bestred fra 1992 til 1993, hvor han blev medlem af Kommissionens Juridiske Tjeneste fra 1993 til 1995. Herefter arbejdede han som advokat i Bruxelles (Belgien), hvor han koncentrerede sin praksis om konkurrenceretten.

Marc van der Woude blev udnævnt til dommer ved Retten den 13. september 2010. Hans meddommere valgte ham som afdelingsformand den 18. september 2013 og til vicepræsident den 20. september 2016. Den 27. september 2019 blev han valgt til præsident for Retten, og han bestrider fortsat denne stilling.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af det rådgivende udvalg fra Europäische Rechtsakademie (ERA) Trier (europæisk retsakademi i Trier, Tyskland)
  • medlem af »Advisory board of the Toulouse School of Economics executive education program in antitrust« (universitetsskole inden for økonomi i Toulouse, Frankrig)
  • medlem af Curatorium ved Europa Instituut Leiden
  • medlem af redaktionsudvalget for Sociaal Economische Wetgeving
  • medlem af det videnskabelige udvalg for Revue Concurrences
Savvas S. Papasavvas
Savvas S. Papasavvas
Vicepræsident
Biografi og karriere

Savvas S. Papasavvas, der er født i 1969 i Nicosia (Cypern), studerede ved Ethnikó kai Kapodistriakó Panepistímio Athinón (det nationale Kapodistrias-universitet i Athen, Grækenland) og opnåede dér en juridisk bachelorgrad (Ptychion) i 1991. Herefter gennemførte han et postgraduate-studium ved Université de Paris II (Paris II-universitetet, Frankrig) og erhvervede i 1992 et eksamensbevis i videregående studier i offentlig ret. Efter afslutningen af et ph.d.-studium ved Aix-Marseille Université III (Aix-Marseille III-universitetet, Frankrig) erhvervede han i 1995 en ph.d.-grad i jura.

Efter at Savvas S. Papasavvas havde fået advokatbestalling på Cypern, arbejdede han fra 1993 som advokat i Nicosia, indtil han blev udnævnt til dommer ved Retten i 2004.

Han var endvidere underviser ved Panepistímio Kýprou (Cyperns universitet) fra 1997 til 2002 og fra 2002 til 2004 lektor i forfatningsret ved dette universitet.

Savvas S. Papasavvas blev udnævnt til dommer ved Retten den 12. maj 2004, og han var afdelingsformand i to på hinanden følgende perioder, fra den 15. september 2010 til den 25. september 2016. Hans meddommere valgte ham til vicepræsident den 27. september 2019, og han bestrider fortsat denne stilling.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • stiftende medlem af European Law Institute
  • medlem af European Public Law Organization (EPLO)
  • medlem af Societas Iuris Publici Europaei (SIPE)
  • stiftende medlem af Kypriakó Somateío Dikaíou Enérgeias
  • medlem af det videnskabelige udvalg for tidsskriftet Dikaiómata tou Anthrópou
  • medlem af Honorary Committee i foreningen Hellenic Culture in Luxembourg.
Dean Spielmann
Dean Spielmann
Formand for Første Afdeling
Biografi og karriere

Dean Spielmann, der er født i 1962 i Luxembourg (Storhertugdømmet Luxembourg), tog i 1988 juridisk kandidateksamen fra Katholieke Universiteit Leuven (det katolske universitet i Leuven, Belgien), hvorefter han fortsatte sine studier ved Fitzwilliam College, Cambridge (Det Forenede Kongerige) og opnåede en LL.M.-grad i 1990.

Fra 1989 til 2004 arbejdede han som advokat i Luxembourg og underviste desuden på universitetet i bl.a. strafferet, menneskerettigheder og procedureregler ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Fra 1991 til 1997 var han forskningsassistent ved Katholieke Universiteit Leuven, og fra 1996 til 2006 var han underviser ved Université du Luxembourg (universitetet i Luxembourg, Luxembourg). Fra 1997 til 2009 var han ligeledes underviser ved Université Nancy II (universitetet Nancy II, Frankrig), og i 2017 og 2018 underviste han ved Institut d'études politiques de Paris (institut for statskundskab i Paris, Frankrig).

Han er desuden forfatter til talrige værker og artikler og medlem af videnskabelige komitéer og redaktionsudvalg for flere juridiske tidsskrifter.

I 2000 blev han udpeget som medlem af den rådgivende menneskerettighedskommission i Luxembourg, hvor han havde sæde indtil 2004. Fra 2002 til 2004 var han ligeledes medlem af menneskerettighedskomitéen og strafferetskomitéen for Rådet for Advokatsamfund i Den Europæiske Union (CCBE), men også af Den Europæiske Unions netværk af uafhængige eksperter på området for grundlæggende rettigheder.

Dean Spielmann blev udnævnt til dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg (Frankrig) i 2004, hvor han efterfølgende – i 2011 – blev afdelingsformand, i 2012 vicepræsident og siden præsident fra 2012 til 2015.

Dean Spielmann blev udnævnt til dommer ved Retten den 13. april 2016, og han har været afdelingsformand siden den 30. september 2019.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af bestyrelsen for den luxembourgske afdeling af Association Henri Capitant des amis de la culture française
  • medlem af det æresudvalget for Fondation René Cassin - Institut international des droits de l’homme
  • medlem af bestyrelsen for Observatoire luxembourgeois de droit européen (OLDE)
  • medstifter af og meddirektør for Annales du droit luxembourgeois
  • medlem af det redaktionsudvalget for Revue de droit pénal et de criminologie
  • medlem af det rådgivende udvalg for European Review of Private Law
  • medlem af redaktionsudvalget for tidsskriftet Droit des affaires – Het Ondernemingsrecht (DAOR)
  • medlem af det videnskabelige udvalg for Annuaire international des droits de l’homme
  • medlem af det videnskabelige udvalg for Revue trimestrielle des droits de l’homme
  • medlem af det rådgivende udvalg for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols samling af domme på tysk (N.P. Engel Verlag)
  • medlem af det redaktionelle udvalg for Kritische Vierteljahresschrift für Gesetzgebung und Rechtswissenschaft
  • medlem af Det Rådgivende Udvalg for Revista do Instituto Brasileiro de Direitos Humanos
  • medlem af det rådgivende udvalg for tidsskriftet for det juridiske fakultet ved Universidade Federal do Maranhão (UFMA)
  • medlem af det videnskabelige udvalg for Journal européen des droits de l’homme
  • medlem af det rådgivende udvalg for tidsskriftet »The ECHR Law Review«, University of Liverpool
  • medlem af Institut Grand-Ducal, section des Sciences morale et politique (Luxembourg)
  • medlem af Cambridge Society of Luxembourg
  • medlem af Oxford and Cambridge Club (London)
  • medlem af Herbert Howells Society
  • medlem af Royal College of Organists.
Titler og æresbevisninger
  • Docteur honoris causa, Yerevani Petakan Hamalsaran (2013)
  • æresprofessor, University College London (2013)
  • Honorary Bencher ved Gray’s Inn, London (2013)
  • Honorary fellow ved Fitzwilliam College, University of Cambridge (2013)
  • Cavaliere di gran croce, St. Agata Ordenen (San Marino) (2014)
  • kommandør af æreslegionen, Frankrig (2015)
  • kommandør af fortjenstordenen for Storhertugdømmet Luxembourg, Luxembourg (2015)
  • Docteur honoris causa, Universitatea din București (universitetet i Bukarest) (2015)
  • Docteur honoris causa, Universitatea Babeș-Bolyai (universitetet i Cluj-Napoca) (2015)
  • Docteur honoris causa (Hon. LL.D.), University College London (2016).
Anna Marcoulli
Anna Marcoulli
Formand for Anden Afdeling
Biografi og karriere

Anna Marcoulli, der er født i 1974 i Nicosia (Cypern), tog i 1995 juridisk kandidateksamen ved University of East Anglia (Det Forenede Kongerige) og erhvervede en LL.M-grad fra University of Bristol (Det Forenede Kongerige) i 1996.

Hun fik advokatbestalling i Cypern i 1997 og blev ansat ved Republikken Cyperns juridiske tjeneste som medlem af afdelingen for EU-ret fra 1998 til 2008.

I 2005 indtrådte hun i tjenesten ved De Europæiske Fællesskabers Domstol som udstationeret national ekspert i afdelingen for forskning og dokumentation, hvor hun var ansat indtil 2007. Hun var herefter ansat ved den juridiske tjeneste ved Europa-Kommissionen fra 2008 til 2016. I 2012 fungerede hun som juridisk rådgiver for det cypriotiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union.

Anna Marcoulli blev udnævnt til dommer ved Den Europæiske Unions Ret den 13. april 2016. Rettens dommere valgte hende til afdelingsformand den 30. september 2019, og hun bestrider fortsat denne stilling.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • stiftende medlem af Kypriakó Somateío Dikaíou Enérgeias (den cypriotiske forening for energiret).
Fredrik Schalin
Fredrik Schalin
Formand for Tredje Afdeling
Biografi og karriere

Fredrik Schalin, der er født i 1964 i Stockholm (Sverige), tog i 1990 en bachelor i jura og i 1991 juridisk kandidateksamen ved Stockholms Universitet (Sverige) og opnåede derefter i 1994 et eksamensbevis for videregående studier i fællesskabsret og EU-ret ved université de Paris I Panthéon-Sorbonne (universitetet Paris I Panthéon-Sorbonne, Frankrig).

Han påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere som referendar ved Södertälje tingsrätt (byretten i Södertälje, Sverige) fra 1991 til 1993 og derefter ved Svea hovrätt (appeldomstolen i Stockholm, Sverige) fra 1994 til 1995. Han var dommer ved Gotlands tingsrätt (byretten i Gotland, Sverige) og Norrtälje tingsrätt (byretten i Norrtälje, Sverige) fra 1995 til 1996 og derefter ved Svea hovrätt fra 1996 til 1997.

I 1997 varetog han stillingen som vicesekretær for det svenske finansministeriums parlamentariske udvalg, inden han blev udnævnt til juridisk rådgiver for europæiske anliggender i det svenske udenrigsministerium i 1999.

Han tiltrådte tjenesten ved Domstolen som referendar hos dommer Hans Ragnemalm i 1998 og varetog endvidere fra 1999 til 2006 samme funktion hos dommer Stig von Bahr.

Efter at være vendt tilbage til sit hjemland virkede Fredrik Schalin som jurist fra 2006 til 2008, og efter at være blevet optaget som medlem af advokatsamfundet i Stockholm i 2008 praktiserede han som advokat. I 2009 genindtrådte han i tjenesten hos retsvæsenet først som dommer og derefter som afdelingsformand ved Södertörns tingsrätt (byretten i Södertörn, Sverige), hvor han bestred denne stilling indtil 2016.

Han underviste desuden som lektor ved Stockholms Universitet fra 2006 til 2008 og har siden 2011 undervist som lektor ved Domstolsakademin.

Fredrik Schalin blev udnævnt til dommer ved Retten den 8. juni 2016 og har siden den 19. september 2022 varetaget funktionen som afdelingsformand.

Ricardo da Silva Passos
Ricardo da Silva Passos
Formand for Fjerde Afdeling
Biografi og karriere

Ricardo da Silva Passos, der er født i 1953 i Lissabon (Portugal), tog i 1975 juridisk kandidateksamen fra Universidade Clássica de Lisboa (det klassiske universitet i Lissabon, Portugal) og erhvervede i 1978 et eksamensbevis for supplerende universitetsstudier ved Université de Strasbourg (universitet i Strasbourg, Frankrig). Han supplerede efterfølgende sine studier ved Harvard University (De Forenede Stater), hvor han erhvervede en LL.M.-grad i 1984.

Fra 1975 til 1976 var han assisterende offentlig anklager (subdelegado) ved Tribunal Judicial da Comarca de Cascais (ret i første instans i Cascais, Portugal), hvorefter han arbejdede som jurist ved Den Europæiske Menneskerettighedskommissions sekretariat (Europarådet i Strasbourg, Frankrig) fra 1978 til 1986. I 1986 tiltrådte han en stilling som referendar ved Domstolen hos dommer José Carlos de Carvalho Moitinho de Almeida.

Fra 1988 til 1999 var han afdelingsleder i sekretariatet for Europa-Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder, hvorefter han var kontorchef i Europa-Parlamentets juridiske tjeneste fra 1999 til 2010. Han var dernæst direktør for Direktoratet for Institutionelle og Parlamentariske Anliggender i Europa-Parlamentets juridiske tjeneste fra 2010 til 2016. I 2002 blev han udpeget som medlem af sekretariatet for Det Europæiske Konvent for Europas fremtid.

Ricardo da Silva Passos blev udnævnt til dommer ved Retten den 19. september 2016, og han blev af sine meddommere valgt til afdelingsformand den 30. september 2019.

Jesper Svenningsen
Jesper Svenningsen
Formand for Femte Afdeling
Biografi og karriere

Jesper Svenningsen, der er født i 1966 i Aalborg (Danmark), tog i 1989 juridisk kandidateksamen fra Aarhus Universitet.

Efter universitetet begyndte han sin erhvervsmæssige karriere som advokatfuldmægtig hos Kammeradvokaten og var derefter ansat som referendar hos generaladvokat Claus Gulmann ved Domstolen fra 1991 til 1993. Fra 1993 til 1995 arbejdede han på ny hos Kammeradvokaten og fik advokatbestalling i Danmark med møderet for landsret. Han underviste sideløbende i EU-ret ved Københavns Universitet.

Fra 1995 til 1999 var han ansat som lektor og dernæst som fungerende direktør ved Det Europæiske Institut for Offentlig Administration (EIPA) i Luxembourg, idet han dog i 1997 arbejdede ved et dansk advokatkontor i Bruxelles. I 1999 blev han ansat som fuldmægtig i EFTA-Tilsynsmyndighedens Juridiske Tjeneste, og i 2000 indtrådte han i Den Europæiske Unions Domstols tjeneste som jurist-lingvist. Fra 2003 arbejdede han igen som referendar hos Claus Gulmann, der i mellemtiden var blevet udnævnt til dommer ved Domstolen. Fra 2006 til 2013 var han referendar hos dommer Lars Bay Larsen ved Domstolen.

Jesper Svenningsen blev udnævnt til dommer ved EU-Personaleretten den 7. oktober 2013, og han bestred denne stilling frem til Personalerettens opløsning den 1. september 2016. Han blev udnævnt til dommer ved Den Europæiske Unions Ret den 19. september 2016, og den 30. september 2019 blev han af sine dommerkolleger valgt som afdelingsformand.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Dansk Forening for Europaret.
Maria José Costeira
Maria José Costeira
Formand for Sjette Afdeling
Biografi og karriere

Maria José Costeira, der er født i 1967 i Porto (Portugal), tog i 1991 juridisk kandidateksamen fra det juridiske fakultet ved Universidade de Coimbra (universitetet i Coimbra, Portugal) og gennemførte i 2001 postgraduate studier i intellektuel ejendomsret ved det juridiske fakultet ved Universidade de Lisboa (universitetet i Lissabon, Portugal).

Hun var advokatfuldmægtig i Coimbra (Portugal) fra 1991 til 1992, og i 1992 videreuddannede hun sig ved Centro de Estudos Judiciários (den nationale skole for retsvæsenet, Portugal). Efter at hun var blevet udnævnt til dommer i 1995, var hun fra 1995 til 1997 ansat ved Tribunal Judicial da Comarca de Cascais (retten i første instans i Cascais, Portugal), ved Tribunal Judicial da Comarca de Ferreira do Zêzere (retten i første instans i Ferreira do Zêzere, Portugal) og ved Tribunal da Pequena Instância Criminal de Lisboa (domstol i straffesager vedrørende mindre forseelser i Lissabon, Portugal), fra 1999 til 2016 ved Tribunal do Comércio da Comarca de Lisboa (handelsretten i Lissabon, Portugal) og i 2016 ved Tribunal da Relação de Coimbra (appeldomstolen i Coimbra, Portugal). Hendes arbejde inden for retsvæsenet var ikke begrænset til sagsbehandling, idet hun ligeledes var generalsekretær for den portugisiske dommerforening fra 2012 til 2015 og derefter præsident for denne forening indtil 2016.

Maria José Costeira har siden 2003 undervist som gæsteprofessor i industriel ejendomsret, konkurrenceret og handelsret ved det juridiske fakultet ved Universidade de Lisboa, ved Universidade de Coimbra, Universidade Nova de Lisboa (det nye universitet i Lissabon, Portugal), ved Universidade Católica Portuguesa (det portugisiske katolske universitet, Portugal), ved Escola de Direito da Universidade do Minho (det juridiske fakultet ved universitetet i Minho, Portugal) og ved Centro de Estudos Judiciários.

Maria José Costeira blev udnævnt til dommer ved Den Europæiske Unions Ret den 19. september 2016, og hun blev af sine meddommere valgt som afdelingsformand den 30. september 2019.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af redaktionsudvalget for Revista de Propriedade Intelectual
  • medlem af redaktionsudvalget for et juridisk Newsletter, der udgives sammen med Centro de Estudos Judiciários.
Krystyna Kowalik-Bańczyk
Krystyna Kowalik-Bańczyk
Formand for Syvende Afdeling
Biografi og karriere

Krystyna Kowalik-Bańczyk, der er født i 1976 i Gdańsk (Polen), tog juridisk kandidateksamen fra Uniwersytet Gdański (universitetet i Gdańsk, Polen) i 1999 og erhvervede i 2000 et eksamensbevis i overbygningsstudier fra Université des sciences sociales de Toulouse (det samfundsvidenskabelige universitet i Toulouse, Frankrig). Hun studerede derefter ved Europakollegiet i Brügge (Belgien) og opnåede i 2002 en LL.M.-grad i EU-ret. I 2004 forsvarede hun en ph.d.-afhandling ved det videnskabelige akademi i Polen og erhvervede en ph.d.-grad i jura.

Fra 2002 til 2010 underviste hun i Warszawa i Polen på Centre for Europe ved Uniwersytet Warszawski (universitetet i Warszawa) og på Wyższa Szkoła Prawa i Administracji (universitet for jura og forvaltning). Sideløbende med undervisningsvirksomheden arbejdede Krystyna Kowalik-Bańczyk fra 2006 til 2014 som forsker og lektor (2006) og derefter som ekstern lektor (2014) på det juridiske forskningsinstitut ved det videnskabelige akademi i Polen. Fra 2010 til 2016 underviste hun endvidere i international ret og EU-ret som undervisningsansvarlig ved Politechnika Gdańska (teknisk universitet i Gdańsk, Polen) og som gæsteunderviser ved de franske universiteter Panthon-Assas de Paris og Sophia-Antipolis de Nice og ved universitetet i Luxembourg.

Hun er forfatter til talrige publikationer på området for EU-ret, og hun har deltaget i redaktionen af flere juridiske værker, bl.a. som medudgiver.

Krystyna Kowalik-Bańczyk blev udnævnt til dommer ved Retten den 19. september 2016, og hun har været afdelingsformand siden den 19. september 2022.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medudgiver og medlem af det videnskabelige råd for de juridiske tidsskrifter »Europejski Przegląd Sądowy«, »Yearbok of Antitrust and Regulatory Studies«, »Media Laws« og »iKAR«
  • medlem af det rådgivende udvalg for den nye revision af »Balkan Yearbook of International and European Law«
  • medlem af »Steering committee« for Master in European Law (first year) ved universitetet i Luxembourg
  • medlem af den polske gren af Fédération Internationale pour le Droit Européen (FIDE), af Academic Society for Competition Law (ASCOLA) og af »International Law Association« (ILA).
Alexander Kornezov
Alexander Kornezov
Formand for Ottende Afdeling
Biografi og karriere

Alexander Kornezov, der er født i 1978 i Yambol (Bulgarien), tog juridisk kandidateksamen fra Sofijski universitet Sveti Kliment Ohridski (universitetet »St. Kliment Ohridsk« i Sofia, Bulgarien) i 2002 og erhvervede en LL.M.-grad i EU-ret ved Collège d’Europe i Brügge (Europakollegiet i Brügge, Belgien) i 2004. Han fortsatte sine juridiske studier ved Balgarska Akademia na naukite (det bulgarske videnskabsakademi), hvor han forsvarede sin ph.d.-afhandling i 2008.

Fra 2004 til 2006 arbejdede han som advokat i et advokatfirma i Bruxelles (Belgien). I 2007 tiltrådte han tjenesten ved Domstolen og varetog indtil 2016 en stilling som referendar hos dommer Alexander Arabadjiev.

Alexander Kornezov har ligeledes beskæftiget sig med undervisning som lektor i EU-procesret ved Universitet za natzionalno i svetovno stopanstvo (universitet for national og global økonomi, Bulgarien) fra 2008 til 2012 og ved Sofijski universitet Sveti Kliment Ohridski fra 2010 til 2013. Fra 2014 til 2016 var han ekstern lektor i EU-ret og international privatret ved Balgarska Akademia na naukite. Siden 2020 har han undervist i EU-ret om offentlige udbud ved université du Luxembourg (universitetet i Luxembourg). Hans omfattende arbejde inden for EU-retten har givet ham mulighed for at holde foredrag på flere universiteter i forskellige medlemsstater. Han er forfatter til talrige publikationer og værker om EU-retten.

Alexander Kornezov var dommer ved Personaleretten fra den 13. april 2016 til den 31. august 2016. Han blev udnævnt til dommer ved Retten den 19. september 2016 og har siden den 30. september 2019 varetaget stillingen som afdelingsformand.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • stiftende medlem af og medlem af bestyrelsen for Balgarska asotsiatsia za evopeysko pravo
  • chefredaktør for tidsskriftet for EU-ret »Evropeiski praven pregled«.
Laurent Truchot
Laurent Truchot
Formand for Niende Afdeling
Biografi og karriere

Laurent Truchot, der er født i 1962 i Paris (Frankrig), studerede ved Institut d’études politiques (IEP) de Paris (instituttet for politiske studier i Paris, Frankrig), hvorfra han tog diplomeksamen i 1984. Han fortsatte sine studier ved École nationale de la magistrature (den nationale skole for retsvæsenet i Bordeaux, Frankrig) fra 1986 til 1988.

Han påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere ved tribunal de grande instance de Marseille (retten i første instans i Marseille, Frankrig), hvor han virkede som dommer fra 1988 til 1990. Han tiltrådte derefter tjenesten som dommer ved civilretsdirektoratet under det franske justitsministerium fra 1990 til 1992. Fra 1992 til 1994 varetog han stillingen som vicekontorchef og derefter som kontorchef i generaldirektoratet for konkurrence, forbrug og bekæmpelse af svig under det franske økonomi-, finans- og industriministerium. I 1994 blev han udnævnt til teknisk rådgiver for den franske justitsminister og varetog denne funktion indtil 1995, hvorefter han blev udnævnt til dommer ved tribunal de grande instance de Nîmes (retten i første instans i Nîmes, Frankrig), hvilken stilling han bestred fra 1995 til 1996.

Laurent Truchot gjorde tjeneste ved Domstolen som referendar hos generaladvokat Philippe Léger fra 1996 til 2001. Han var derefter ansat ved Cour de cassation (kassationsdomstol, Frankrig) som referendarråd fra 2001 til 2007.

Han var dommer ved Retten fra 2007 til 2013, hvor han ligeledes var afdelingsformand fra 2010 til 2013.

Ved sin tilbagevenden til Frankrig i 2013 blev han udnævnt til rådgiver ved Cour de cassation, hvilken stilling han varetog indtil 2019.

Laurent Truchot blev for anden gang udnævnt til dommer ved Retten den 26. september 2019 og har siden den 19. september 2022 varetaget funktionen som afdelingsformand.

Ornella Porchia
Ornella Porchia
Formand for Tiende Afdeling
Biografi og karriere

Ornella Porchia, der er født i 1966 i Chivasso (Italien), tog i 1991 juridisk kandidateksamen fra Università degli Studi di Torino (universitetet i Torino, Italien) og erhvervede en ph.d.-grad i jura ved Università Commerciale Luigi Bocconi (Bocconi universitetet i Milano, Italien) i 1996.

Hun påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere i 1994 som advokat i Torino og var herefter, fra 1997 til 2002, ansat som adjunkt ved Università degli Studi di Torino. Her var hun ekstern lektor i international ret fra 2002 til 2007 og har siden 2007 været professor i EU-ret.

Fra 2010 til 2014 var hun medlem af undersøgelsestjenesten ved Corte costituzionale (forfatningsdomstolen i Italien). Fra 2014 til 2019 bestred hun en stilling som juridisk rådgiver ved Italiens faste repræsentation ved Den Europæiske Union. Hendes forskningsarbejder i EU-ret og international ret har været genstand for talrige publikationer.

Ornella Porchia blev udnævnt til dommer ved Retten den 26. september 2019, og hun har siden den 19. september 2022 varetaget funktionen som afdelingsformand.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af det videnskabelige udvalg for tidsskrifterne: »Il diritto dell'economia« og »Studi sull’integrazione europea«
  • medlem af European Law Institute (medlem af det rådgivende udvalg på projektet »Common Constitutional Traditions in Europe«)
  • medlem af Associazione Italiana degli Studiosi di diritto dell’Unione europea (AISDUE)
  • medlem af Società italiana di diritto internazionale (SIDI)
  • medlem (socio corrispondente) af Accademia delle Scienze di Torino.
Marc Jaeger
Marc Jaeger
Dommer
Biografi og karriere

Marc Jaeger, der er født i 1954 i Luxembourg (Storhertugdømmet Luxembourg), tog i 1979 juridisk kandidateksamen fra Université Robert Schuman (Robert Schuman-universitetet i Strasbourg, Frankrig) og fortsatte sine studier ved Europakollegiet i Brügge (Belgien), hvorfra han i 1980 opnåede et eksamensbevis i europæiske overbygningsstudier.

Marc Jaeger fik advokatbestalling i Luxembourg i 1981 og arbejdede som advokat indtil 1983. Dernæst arbejdede han som juridisk attaché hos Procureur général i Luxembourg og bestred denne stilling i et år, inden han blev udnævnt til dommer ved tribunal d'arrondissement de Luxembourg (kredsdomstol i Luxembourg, Luxembourg), hvilken stilling han bestred fra 1984 til 1986.

Han indtrådte derefter i Domstolens tjeneste som referendar hos generaladvokat Jean Mischo, hvor han arbejdede fra 1986 til 1988, hvorefter han arbejdede for dommer G. Federico Mancini fra 1988 til 1996.

Ud over sine judicielle opgaver har Marc Jaeger undervist ved Université du Luxembourg (universitetet i Luxembourg, Luxembourg) siden 2003 og ligeledes, siden 2015, ved Libera Università Internazionale degli Studi Sociali Guido Carli (Luiss Guido Carli, Italien). Fra 2001 til 2018 var han formand for Institut Universitaire International de Luxembourg (IUIL) og fra 2011 til 2016 formand for styrelsesrådet for Université du Luxembourg.

Marc Jaeger blev udnævnt til dommer ved Retten den 11. juli 1996, og han var afdelingsformand fra den 10. september 2004 til den 31. august 2007. Han blev af sine dommerkolleger valgt til præsident for Retten i fire på hinanden følgende perioder fra den 17. september 2007 til den 26. september 2019.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • stiftende medlem og formand for Observatoire luxembourgeois de droit européen (OLDE)
  • medlem af Societas Iuris Publici Europaei e.V. (SIPE)
  • medlem af redaktionsudvalget for Revue européenne de droit de la consommation (REDC)
  • medlem af bestyrelsen for Diritto e Politiche dell'Unione Europea (DPUE)
  • medlem af det videnskabelige udvalg for Studi sull’Integrazione Europea (SIE)
  • medlem af det redaktionelle udvalg for Revue critique trimestrielle de jurisprudence et de législation (KritV - CritQ - RCrit)
  • medlem af det videnskabelige råd ved Revista Română de drept European (RRDE)
  • medlem af bestyrelsen for Fondation Kräizbierg (Luxembourg)
  • formand for Fondation ADIPH (Luxembourg)
  • medlem af visdomsrådet ved Luxembourg School of Religion & Society (LSRS).
Titler og æresbevisninger
  • ridder af den storhertugelige Egekroneorden (1999)
  • officer af Luxembourgs fortjenstorden (2004)
  • Cavaliere di Gran Croce ordine al Merito della Repubblica italiana (2009)
  • ridder af æreslegionen (Frankrig) (2010)
  • Dottore in Giurisprudenza Honoris Causa, Università degli Studi del Sannio (Benevento, Italien) (2013)
  • Honorary Bencher, Middle Temple (London, Det Forenede Kongerige) (2016).
Heikki Kanninen
Heikki Kanninen
Dommer
Biografi og karriere

Heikki Kanninen, der er født i 1952 i Helsingfors (Finland), tog i 1976 kandidateksamen i økonomi fra Helsingin kauppakorkeakoulu (handelshøjskolen i Helsingfors, Finland) og juridisk kandidateksamen fra Helsingin yliopisto (universitetet i Helsingsfors, Finland) i 1978. Han supplerede i 1988 sine studier med et eksamensbevis i overbygningsstudier i jura fra samme universitet.

Heikki Kanninen begyndte sin erhvervsmæssige karriere i 1978 som referendar ved Korkein hallinto-oikeus (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Finland), og han var efterfølgende, fra 1979 til 1981, generalsekretær for Hallinnon oikeusturvakomitea (udvalg til reform af retsbeskyttelsen i den offentlige forvaltning, Finland), som blev oprettet af den finske regering.

I 1981 vendte han tilbage til Korkein hallinto-oikeus, hvor han var ansat som ledende medarbejder indtil 1984, hvor han blev udpeget til generalsekretær for Hallintolainkäyttökomitea (udvalg til reform af domstolsbehandlingen af forvaltningsretlige sager, Finland) fra 1984 til 1985. Fra 1986 til 1993 var han konsulent i det finske justitsministeriums lovafdeling. Fra 1991 til 1993 var han desuden medlem af Turvapaikkalautakunta (flygtningenævnet, Finland). I 1993 arbejdede han som forsker ved Helsingin yliopiston kansainälisen talouseleuden instituutti (instituttet for international økonomisk ret ved universitet i Helsingfors).

Senere i 1993 blev han udnævnt til assisterende justitssekretær ved Den Europæiske Frihandelssammenslutnings Domstol (EFTA) (Genève, Schweiz) og arbejdede dér indtil 1995. Han var dernæst ansat ved De Europæiske Fællesskabers Domstol som referendar hos dommer Leif Sevón fra 1995 til 1998.

Han vendte tilbage til Finland og arbejdede fra 1998 til 2005 som dommer ved Korkein hallinto-oikeus, idet han samtidig var medlem af udvalget til udvikling af de finske retsinstanser, som han fra 2001 til 2003 var næstformand for.

Fra den 6. oktober 2005 til den 6. oktober 2009 var Heikki Kanninen dommer ved Retten for EU-Personalesager, hvor han var afdelingsformand fra den 1. oktober 2008 til den 6. oktober 2009. Han blev udnævnt til dommer ved Retten den 7. oktober 2009. Fra den 23. november 2011 til den 16. september 2013 var han afdelingsformand. Hans meddommere valgte ham til vicepræsident for Retten fra den 17. september 2013 til den 19. september 2016. Samtidig var han formand for en af Rettens afdelinger. Den 21. september 2016 og den 30. september 2019 blev han igen af sine meddommere valgt til afdelingsformand ved Retten, og han varetog denne stilling indtil den 19. september 2022.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af det rådgivende råd for Congress 2027 i International Federation of European Law (FIDE)
  • medlem af International Academy of Comparative Law
  • medlem af Société de législation comparée.
Titler og æresbevisninger
  • Suomen Valkoisen Ruun ritarikunnan komentajamerkki (kommandør, Finlands Hvide Roses Orden) (2007).
  • Suomen Valkoisen Ruusun I luokan komentajamerkki (kommandør af 1. klasse, Finlands Hvide Roses Orden) (2022).
Juraj Schwarcz
Juraj Schwarcz
Dommer
Biografi og karriere

Juraj Schwarcz, der er født i 1952 i Košice (Slovakiet), tog i 1975 juridisk kandidateksamen fra Univerzita Komenského v Bratislave (Comenius-universitetet i Bratislava, Slovakiet) og opnåede i 1979 en ph.d.-grad fra samme universitet.

Han påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere i 1975 som juridisk rådgiver for virksomheder og fortsatte dette arbejde indtil 1990, hvorefter han i 1991 blev justitssekretær med ansvar for handelsregistret ved Mestský súd v Košiciach(byretten i Košice, Slovakiet). I det følgende år blev han udnævnt til dommer ved denne ret. Fra 1992 til 2009 var han ligeledes dommer ved Krajský súd v Košiciach (den regionale ret i Košice, Slovakiet), hvor han fra 1994 til 2009 var afdelingsformand. Fra 2005 til 2009 var han formand for det erhvervsretlige kollegium. I 2004 var han for et år udstationeret som dommer ved den erhvervsretlige afdeling ved Najvyšší súd Slovenskej republiky (Den Slovakiske Republiks øverste domstol).

Fra 1997 til 2009 var han eksternt medlem af det erhvervsretlige og økonomiske fakultet ved Univerzita Pavla Jozefa Šafárika v Košiciach (Pavol-Jozef-Šafárik universitet i Košice, Slovakiet) og medlem af gruppen af undervisere ved Justičná akadémia Slovenskej republiky (Den Slovakiske Republiks juridiske akademi) fra 2005 til 2009.

Juraj Schwarcz blev udnævnt til dommer ved Retten den 7. oktober 2009.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Societas Iuris Publici Europaei e.V. (SIPE).
Mariyana Kancheva
Mariyana Kancheva
Dommer
Biografi og karriere

Mariyana Kancheva, der er født i 1958 i Tryavna (Bulgarien), tog juridisk kandidateksamen i 1984 ved Sofijski universitet »Sveti Kliment Ohridski« (universitetet »St. Kliment Ohridski« i Sofia, Bulgarien) og en supplerende LL.M-grad i EU-ret i 2009 ved Institut d’études européennes auprès de l’Université libre de Bruxelles (instituttet for EU-ret ved det frie universitet i Bruxelles, Belgien).

Hun påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere som dommerfuldmægtig fra 1985 til 1986 ved Sofijski Okrazjen Sad (den regionale domstol i Sofia, Bulgarien). Efter at have arbejdet som juridisk rådgiver fra 1986 til 1988 virkede hun som advokat i Sofia (Bulgarien) indtil 2011 og i Bruxelles (Belgien) fra 2007 til 2011. Fra 1992 til 1994 varetog Mariyana Kancheva stillingen som generaldirektør for diplomatafdelingen under det bulgarske udenrigsministerium. Under hele sin karriere har hun endvidere specialiseret sig inden for flere områder bl.a. inden for intellektuel ejendomsret (optaget i registret over rådgivere inden for intellektuel ejendomsret ved Patentno Vedomstvo na Republika Bulgaria (Republikken Bulgariens patentkontor)) og inden for økonomisk ret (optaget i det bulgarske justitsministeriums register over kuratorer og insolvensbehandlere).

Hun varetager desuden hvervet som voldgiftsdommer i forbindelse med bilæggelse af handelstvister i Bulgarien. I egenskab af juridisk rådgiver for det bulgarske parlament har hun deltaget i udarbejdelsen af forskellige retsakter. Hun er forfatter til talrige publikationer om EU-ret. Mariyana Kancheva har i øvrigt medvirket ved talrige seminarer, fora og konferencer på nationalt og internationalt plan.

Mariyana Kancheva blev udnævnt til dommer ved Retten den 19. september 2011.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Association Européenne des Femmes Juristes (EWLA)
  • medlem af Association Femmes d’Europe
  • æresmedlem af Asoziaziya na zhenite advokati
  • medlem af Academy of European Law (ERA).
Titler og æresbevisninger
  • ærestitlen »Sølvplaketten«, som udgør den højeste udmærkelse inden for advokatsamfundet i Republikken Bulgarien, og som tildeles af advokatrådet i Sofia (2014)
  • »Themis«-prisen (national pris inden for retsvæsenet), som udgør en æresbevisning inden for kategorien »Retfærdighed uden grænser« (2017)
  • jubilæumsmedaljen fra Fondatsia »Tsentar za obuchenie na advokati Krastyu Tsontchev« (fonden »Krastyu Tsontchevs uddannelsescenter for advokater«) for i 15 år »at have ydet et betydningsfuldt bidrag som lektor til at forbedre bulgarske advokaters kvalifikationer« (2020)
  • »Themis«-prisen (national pris inden for retsvæsenet), som udgør en æresbevisning inden for kategorien »Europæisk integration og samarbejde« (2020).
Eugène Buttigieg
Eugène Buttigieg
Dommer
Biografi og karriere

Eugène Buttigieg, der er født i 1961 i Sliema (Malta), studerede jura ved Università ta' Malta (Maltas universitet) og erhvervede en ph.d.-grad i jura (LL.D) fra samme universitet i 1986. I 1991 opnåede han en mastergrad i EU-ret ved University of Exeter (Det Forenede Kongerige) og i 2004 en juridisk doktorgrad ved University of London (Det Forenede Kongerige).

Han fik beskikkelse som advokat på Malta i 1987 og påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere i det maltesiske justitsministerium, hvor han arbejdede som jurist fra 1987 til 1990. Han var derefter ansat som ledende jurist i det maltesiske udenrigsministerium fra 1990 til 1994.

Fra 1994 beskæftigede Eugène Buttigieg sig hovedsageligt med undervisning: han var underviser ved Università ta' Malta fra 1994 til 2001, lektor fra 2001 til 2006 ved samme universitet og fra 2007 underviste han som ekstern lektor. I 2009 blev han tildelt en Jean Monnet-lærestol i EU-ret og i 2019 blev han udnævnt som professor. Han har ligeledes siden 2016 været gæsteunderviser i konkurrenceret ved Queen Mary University of London (Det Forenede Kongerige). Eugène Buttigieg er forfatter til talrige publikationer på områderne for EU-ret og konkurrenceret.

Fra 1994 til 2005 var han medlem af Copyright Board (kommissionen for ophavsret, Malta), og fra 1994 til 2012 var han juridisk rådgiver på områderne for EU-ret, konkurrenceret, intellektuel ejendomsret og forbrugerret i den private sektor. Det var også i denne egenskab, at han fra 2000 til 2012 arbejdede for det maltesiske økonomiministerium og for Malta Competition and Consumer Affairs Authority (den maltesiske myndighed for konkurrence og forbrug). Fra 2001 til 2009 var han desuden medlem af Malta Resources Authority (myndighed for forvaltning af Maltas ressourcer).

Eugène Buttigieg blev udnævnt til dommer ved Retten den 8. oktober 2012.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medstifter og næstformand for Maltese Association for European Law.
Vesna Tomljenović
Vesna Tomljenović
Dommer
Biografi og karriere

Vesna Tomljenović, der er født i 1956 i Rijeka (Kroatien), tog i 1979 juridisk kandidateksamen fra Sveučilište u Rijeci (universitetet i Rijeka, Kroatien) og erhvervede i 1984 en LL.M.-grad og i 1996 en ph.d.-grad ved Senčilište u Zagrebu (universitetet i Zagreb, Kroatien). I 1982 fik hun advokatbeskikkelse i Kroatien.

Fra 2005 til 2013 var hun koordinator for det særlige program for videregående uddannelse »Europæisk integrationslovgivning« ved Senčilište u Rijeci (universitetet i Rijeka). Fra 2005 til 2013 var hun indehaver af lærestolen i folkeret og europæisk privatret ved dette universitet. I 2003 var hun gæsteunderviser ved det juridiske fakultet ved Tulane University (De Forenede Stater) inden for rammerne af Fulbright programmet. Hun var endvidere opført på listen over voldgiftsmænd ved Stalno arbitražno sudište Hrvatske gospodarske komore (handelskammerets permanente voldgiftsret, Kroatien).

Fra 2005 til 2013 var hun chef for den arbejdsgruppe i Republikken Kroatiens forhandlingsteam, der var ansvarlig for kapitel 28 i den gældende fællesskabsret (forbruger- og sundhedsbeskyttelse). Siden 2006 har Vesna Tomljenović været formand for Hrvatska udruga za poredbeno pravo (kroatisk forening for komparativ ret).

Vesna Tomljenović blev udnævnt til dommer ved Den Europæiske Unions Ret den 4. juli 2013. Hun blev den 21. september 2016 og derefter igen den 30. september 2019 af sine meddommere valgt som afdelingsformand og bestred denne stilling indtil den 19. september 2022.

Stéphane Gervasoni
Stéphane Gervasoni
Dommer
Biografi og karriere

Stéphane Gervasoni, der er født i 1967 i Voiron (Frankrig), tog i 1988 eksamen fra Institut d’études politiques (IEP) (institut for politiske studier) i Grenoble (Frankrig) og i 1993 eksamen fra École nationale d'administration (ENA) (national forvaltningsskole, Frankrig) (afgangsklasse Léon Gambetta).

Han indledte sin erhvervsmæssige karriere i 1993 ved Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Paris, Frankrig), først som auditør og derefter, fra 1996, som assessor (indtil 2008, hvor han blev udnævnt til rådgiver). Han var refererende dommer i tvistemålsafdelingen indtil 1997 og havde samtidig sæde i socialretsafdelingen (fra 1996 til 1997). Samtidig var han fra 1994 til 1996 regeringens repræsentant i den særlige kassationskommission for pensionssager, som på daværende tidspunkt midlertidigt var tilknyttet Conseil d’État, og fra 1995 til 1997 juridisk rådgiver i ministeriet for offentligt ansatte og for Paris kommune.

Fra 1997 til 1999 var han generalsekretær ved præfekturet for departementet Yonne (Frankrig) og ligeledes vicepræfekt i arrondissementet Auxerre. Dernæst var han fra 1999 til 2001 generalsekretær ved præfekturet for departementet Savoie (Frankrig) og vicepræfekt i arrondissementet Chambéry (Frankrig).

De hverv, som Stéphane Gervasoni bestred i Conseil d’État og i den offentlige forvaltning, førte ham til De Europæiske Fællesskabers Domstol, hvor han var ansat som referendar hos dommer Jean-Pierre Puissochet fra 2001 til 2005. Han blev udnævnt til dommer ved Retten for EU-Personalesager den 5. oktober 2005 i forbindelse med oprettelsen af denne retsinstans. Han bestred denne stilling indtil den 6. oktober 2011, herunder som afdelingsformand fra den 6. oktober 2008 til den 6. oktober 2011.

Fra 2011 til 2013 arbejdede Stéphane Gervasoni igen ved Conseil d’État, hvor han var næstformand i ottende afdeling i tvistemålsafdelingen.

Fra 1993 til 1995 underviste han som lektor ved Institut d’études politiques (IEP) i Paris og fra 2016 ved Université de Luxembourg (Luxembourg). Han var ligeledes medlem af appelorganet ved Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) fra 2001 til 2005 og medlem af appelorganet ved Den Europæiske Rumorganisation (ESA) fra 2011 til 2013.

Stéphane Gervasoni blev udnævnt til dommer ved Retten den 16. september 2013. Hans meddommere har valgt ham til afdelingsformand for to perioder, og han bestred denne stilling fra den 21. september 2016 til den 19. september 2022.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af alumneforeningen ved Institut d’études politiques (IEP) i Grenoble
  • medlem af alumneforeningen ved École nationale d'administration (ENA)
  • medlem af medlemsforeningen ved Conseil d’État.
  • medlem af Société de Législation Comparée
  • medlem af det videnskabelige udvalg ved Revue universelle des droits de l’Homme.
Titler og æresbevisninger
  • ridder af æreslegionen (udnævnt ved dekret fra Den Franske Republiks præsident) (2012).
Lauri Madise
Lauri Madise
Dommer
Biografi og karriere

Lauri Madise, der er født i 1974 i Tartu (Estland), opnåede i 1995 et juridisk eksamensbevis fra Université de Poitiers (universitet i Poitiers, Frankrig) og tog i 1998 juridisk kandidateksamen fra Tartu Ülikool (universitetet i Tartu, Estland).

Han påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere som rådgiver i det estiske justitsministerium fra 1995 til 1999, hvorefter han var sekretariatschef i det estiske parlaments forfatningsudvalg fra 1999 til 2002.

I 2002 blev Lauri Madise ansat som dommer ved Tallinna Ringkonnakohus (appeldomstol i Tallinn, Estland). I 2005 blev han ligeledes udpeget som medlem af undersøgelsesudvalget for dommere, og han har deltaget i lovgivningsarbejde på forfatningsretlige og forvaltningsretlige områder.

Lauri Madise blev udnævnt til dommer ved Retten den 23. oktober 2013.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af sammenslutningen af estiske dommere.
Nina Półtorak
Nina Półtorak
Dommer
Biografi og karriere

Nina Półtorak, der er født i 1971 i Polen, tog i 1995 juridisk kandidateksamen fra Uniwersytet Jagielloński (Jagellonne-universitetet i Krakow (Polen) og erhvervede i 2001 en ph.d.-grad ved samme universitet. I 2011 opnåede hun en doktorgrad i retsvidenskab.

Nina Półtorak fik advokatbestalling i Polen i 2000 og arbejdede som advokat fra 2000 til 2012 i flere forskellige advokatfirmaer som ekspert i polsk ret og EU-ret, idet hun repræsenterede klienter for de højeste polske retsinstanser. I 2012 blev hun ansat som dommer ved Wojewódzki Sąd Administracyjny w Krakowie (regional domstol i forvaltningsretlige sager i Krakow, Polen), og i 2014 blev hun tilknyttet Naczelny Sąd Administracyjny (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Polen). Fra 2013 til 2016 var hun leder af afdelingen for europæisk ret ved Naczelny Sąd Administracyjny.

Nina Półtorak har ligeledes haft en universitetskarriere, idet hun fra 1995 til 2003 var underviser og fra 2003 til 2013 var ansat som ekstern lektor i EU-ret ved Uniwersytet Jagielloński, hvor hun også forskede og underviste i bl.a. EU-forfatningsret og EU-forvaltningsret og var vejleder for LL.M.-studerende og ph.d.-studerende. Herudover ledede hun programmerne for postgraduate studier i EU-ret ved Uniwersytet Jagielloński fra 2006 til 2016. Hun har ydermere beskæftiget sig med juridisk forskning og var i 1998 ansat som »Visiting Scholar« ved Oxford University (Det Forenede Kongerige) og i 2005 ved det europæiske universitetsinstitut i Firenze (Italien). Nina Półtorak er forfatter til talrige publikationer om EU-ret, og fra 2013 underviste hun ved Uniwersytet Jagielloński som professor i EU-ret.

Nina Półtorak blev udnævnt til dommer ved Retten den 13. april 2016.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Polskie Stowarzyszenie Prawa Europejskiego
  • medlem af Research Network on EU Administrative »Law ReNEUAL«
  • medlem af redaktionsudvalget for det juridiske tidsskrift »Europejski Przegląd Sądowy«
  • medlem af redaktionsudvalget for det juridiske tidsskrift »Państwo i Prawo«
  • medlem af redaktionsudvalget for det juridiske tidsskrift »The Polish Review of International and European Law«
Titler og æresbevisninger
  • den polske premierministers pris for en ekstraordinær ph.d.-afhandling (2002)
  • det juridiske tidsskrift »Państwo i Prawo«’s udmærkelse i en national konkurrence for den bedste ph.d.-afhandling (2002)
  • Fundacja Promocji Prawa Europejskiego-prisen for bogen »Odpowiedzialność odszkodowawcza państwa w prawie Wspólnot europejskich« (2003)
  • det juridiske tidsskrift »Dziennik Gazeta Prawna«’s pris i en konkurrence til belønning af de bedste rådgivere i skattetvister (2009)
  • pris for et ekstraordinært akademisk arbejde uddelt af rektoren for Uniwersytet Jagielloński (2011)
  • pris for akademisk forskning uddelt af det polske videnskabsministerium (2012)
  • det juridiske tidsskrift »Państwo i Prawo«’s pris i en national konkurrence for den bedste doktorafhandling (2013)
Inga Reine
Inga Reine
Dommer
Biografi og karriere

Inga Reine, der blev født i 1975 i Riga (Letland), tog i 1996 juridisk embedseksamen fra Latvijas Universitātē (Letlands universitet) og erhvervede i 1998 en LL.M.-grad ved European Inter-University Centre for Human Rights and Democratisation (EIUC) (det fælleseuropæiske universitetscenter for menneskerettigheder og demokratisering, Italien).

Hun påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere som jurist ved det lettiske menneskerettighedskontor, hvor hun arbejdede fra 1995 til 1999, inden hun blev ansat i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)som rådgiver i forbindelse med missionen i Kosovo fra 1999 til 2002 og i forbindelse med missionen i Montenegro fra 2002 til 2003.

Fra 2003 til 2012 fortsatte hun sin karriere som jurist i det lettiske udenrigsministerium og repræsenterede den lettiske regering ved internationale organisationer med speciale i menneskerettigheder. I denne periode blev hun desuden udpeget som medlem af Europarådets Styringskomité for Menneskerettigheder (CDDH).

I 2012 blev Inga Reine udnævnt til kontorchef for Letlands Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union i Bruxelles, hvor hun arbejdede indtil 2015. Her arbejdede hun også som juridisk rådgiver fra 2012 til 2016.

Inga Reine blev udnævnt til dommer ved Retten den 8. juni 2016.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • Voldgiftsdommer ved mæglings- og voldgiftsdomstolen under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).
Titler og æresbevisninger
  • Atzinības krusts (IV. škler ira) (2011)
Paul Nihoul
Paul Nihoul
Dommer
Biografi og karriere

Paul Nihoul, der er født i 1963 i Bruxelles (Belgien), tog i 1988 juridisk kandidateksamen fra Katholieke Universiteit Leuven (det katolske universitet i Leuven, Belgien) og erhvervede en Master of Laws ved Harvard University (De Forenede Stater) i 1989. Han opnåede endvidere en ph.d.-grad i jura ved Katholieke Universiteit Leuven i 1998. I 1984 erhvervede han ligeledes et eksamensbevis i filologi og i filosofi ved dette universitet.

I 1990 fik han advokatbestalling i New York (De Forenede Stater) og arbejdede dér som advokat og som Attorney and Counselor at Law. Efter at være vendt tilbage til Europa blev han ansat ved De Europæiske Fællesskabers Domstol, hvor han fra 1991 til 1995 arbejdede som referendar, først hos dommer René Joliet og dernæst hos dommer John Murray.

Fra 1995 til 1999 fortsatte Paul Nihoul sin universitetskarriere som forsker ved Katholieke Universiteit Leuven, hvorefter han fra 1999 til 2010 var udnævnt som lektor og senere professor ved Rijksuniversiteit Groningen (universitet i Groningen, Nederlandene). Han har siden 2001 været professor ved Katholieke Universiteit Leuven. Ved sidstnævnte universitet var han direktør for centret for forbrugerrettigheder fra 2001 til 2016. Fra 2004 til 2006 var han ved samme universitet samtidig chef for det akademiske personale, og fra 2012 til 2015 leder af juridisk institut. Paul Nihoul var fra 1999 til 2009 indehaver af Jean Monnet-lærestolen, som blev tildelt ham ad personam af Det Europæiske Forskningsråd. Han underviste ved Université Paris-Dauphine (universitetet Paris-Dauphine, Frankrig) som gæsteprofessor fra 2013 til 2016. Fra 2010 til 2011 var han Fulbright scholar ved American University (Washington DC, De Forenede Stater). Fra 2013 til 2016 var han leder af Academic Society for Competition Law (Ascola).

Paul Nihoul blev udnævnt til dommer ved Retten den 19. september 2016.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Academia Europeae
  • medlem af Academic Society for Competition Law (Ascola)
  • chefredaktør og – siden hans udnævnelse ved Retten – medlem af redaktionsudvalget for flere juridiske tidsskrifter: Journal of European Competition Law and Practice, Journal de droit européen og European Journal of Consumer Law
  • medlem af redaktionsudvalget for følgende juridiske tidsskrifter: Les Juristens Cahiers og Market and Competition Law Review
  • chefredaktør for samlingen »Europe« hos Larcier.
Titler og æresbevisninger
  • Prix d’excellence, Wallonie-Bruxelles International (2010-2011)
  • Communauté française-prisen, Bruxelles, 1984, for den bedste afhandling i filologi.
Ulf Öberg
Ulf Öberg
Dommer
Biografi og karriere

Ulf Öberg, der er født i 1966 i Stockholm (Sverige), tog i 1991 juridisk kandidateksamen fra Stockholms universitet. Han fortsatte sine studier ved université de Paris I Panthéon-Sorbonne (universitetet Paris I, Panthon-Sorbonne, i Paris, Frankrig), hvorfra han i 1992 opnåede et eksamensbevis i specialiserede videregående studier i fællesskabsret. I 1993 erhvervede han et eksamensbevis i internationale forbindelser ved Institut d’études politiques (IEP) (institut for statskundskab) i Paris (Frankrig).

Han påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere ved Försvarets forskningsanstalt (Sverige), hvor han var forsker fra 1992 til 1994, og fra 1993 til 1994 deltog han i regeringskansliets aspirantutbildning.

Fra 1994 til 1995 var han juridisk rådgiver i europæiske anliggender i det svenske udenrigsministerium, hvorefter han var referendar ved Domstolen hos dommer Hans Ragnemalm fra 1995 til 2000.

Efter at være vendt tilbage til Sverige påbegyndte Ulf Öberg en universitetskarriere som forsker og underviser ved Stockholms Universitet. Han startede sin egen advokatvirksomhed og arbejdede som advokat i Sverige fra 2006 til 2016.

Ulf Öberg blev udnævnt til dommer ved Retten den 19. september 2016.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af bedømmelsesudvalget og underviser i forfatningsret på Sveriges advokatsamfunds uddannelse med henblik på at udøve erhvervet som advokat
  • medlem af Centre d’étude et de prospective stratégique (CEPS) (Paris, Frankrig)
  • deltager i arbejdet med Mentor Groups Forum for EU-US Legal-Economic Affairs (Boston, De Forenede Stater)
Colm Mac Eochaidh
Colm Mac Eochaidh
Dommer
Biografi og karriere

Colm Mac Eochaidh, der er født i 1963 i Dublin (Irland), tog juridisk kandidateksamen fra University College Dublin, National University of Ireland (Irland), i 1984.

Efter at han fra 1987 havde virket som barrister i Irland som tilknyttet Honorable Society of King’s Inns Dublin, indledte han, fra 1988 til 1990, sin erhvervsmæssige karriere som jurist i EU-anliggender ved Law Society of England and Wales (advokatsamfund i England og Wales). Fra 1990 til 1993 repræsenterede han i øvrigt både Law Society of England and Wales og Law Society of Scotland (Skotlands advokatsamfund) ved De Europæiske Fællesskabers institutioner i Bruxelles.

Fra 1993 til 2009 arbejdede han som barrister i Irland, inden han i 2009 blev Senior Counsel.

Han var desuden underviser i konkurrenceret ved Honorable Society of King’s Inns Dublin fra 1993 til 1999 og dernæst underviser ved China-EU School of Law, Zhōngguó Zhèngfǎ Dàxué (kinesisk universitet for statskundskab og jura, Kina).

I 2012 blev han udnævt til dommer ved High Court of Ireland (Irland), hvor han fra 2014 til 2017 var formand for immigrations- og asylafdelingen.

Colm Mac Eochaidh blev udnævnt til dommer ved Retten den 8. juni 2017.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • Vice-præsident for Irish Society for European law
  • Bencher (bestyrelsesmedlem) af Honourable Society of King's Inns.
Geert De Baere
Geert De Baere
Dommer
Biografi og karriere

Geert De Baere, der er født i 1979 i Antwerpen (Belgien), tog i 2002 juridisk kandidateksamen fra Universiteit Antwerpen (universitetet i Antwerpen, Belgien) og erhvervede i 2003 en LL.M.-grad ved King’s College ved University of Cambridge (Det Forenede Kongerige). Han supplerede sine studier med en ph.d.-grad fra King’s College ved University of Cambridge, hvor han forsvarede sin afhandling i 2007. I forbindelse med ph.d.-studierne var han i 2005 gæsteforsker ved Columbia Law School ved Columbia University (det juridiske fakultet ved Columbia University, De Forenede Stater).

Efter at have afsluttet sin ph.d.-afhandling blev han som postdoc-forsker tilknyttet Universiteit Antwerpen, hvilken stilling han varetog fra 2007 til 2009.

Efterfølgende tiltrådte han i 2009 en stilling som gæsteunderviser ved Katholieke Universiteit Leuven (KUL, det katolske universitet i Leuven, Belgien), hvor han underviste i EU-ret og folkeret, og han forestod herefter denne undervisning som lektor fra 2010 til 2014 og fra 2015 som ledende lektor.

Fra 2007 til 2009 var Geert De Baere ansat som referendar ved Domstolen hos generaladvokat Eleanor Sharpston og derefter, fra 2016 til 2017, hos dommer Alexandra (Sacha) Prechal.

Han blev udnævnt til dommer ved Retten den 4. oktober 2017 og har fra den 8. oktober 2021 til den 19. september 2022 varetaget funktionen som afdelingsformand.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af International Advisory Board for Jean Monnet Network »EU-China Legal and Judicial Cooperation (EUPLANT)« ved Queen Mary University of London
  • medlem af redaktionsudvalget for Europe and the World: A Law Review
  • redaktør for kommentarer om retspraksis i Columbia Journal of European Law
  • medlem af Academic review Board for Cambridge International Law Journal
  • medlem af redaktionsudvalget for Oxford Reports on International Law in EU Courts.
Ramona Frendo
Ramona Frendo
Dommer
Biografi og karriere

Ramona Frendo, der er født i 1971 på Malta, og som oprindeligt er fra Zejtun (Malta), tog i 1993 juridisk kandidateksamen fra Università ta' Malta (Maltas universitet) og opnåede i 1995 en ph.d.-grad fra samme universitet. Hun fortsatte sine studier ved University of Cambridge (Det Forenede Kongerige), hvor hun i 1996 opnåede en mastergrad i kriminologi. I 2018 supplerede hun sine universitetsuddannelser med videregående studier i EU-ret ved King’s College London (Det Forenede Kongerige).

Ramona Frendo var først advokat på Malta fra 1996 til 2019. Hendes tværfaglige ekspertise førte desuden til, at hun fra 1997 til 1998 var juridisk rådgiver for det maltesiske socialministerium og juridisk ekspert ved domstolene i Valetta (Malta) fra 1997 til 2019 samt for flere forsikringsselskaber fra 2006 til 2019.

Fra 2006 til 2019 var hun medlem af panelet af nationale voldgiftsdommere på Malta, og fra 2009 til 2019 var hun medlem af Maltas beskæftigelseskommission. Hun var medlem af den nationale familiekommission (Malta) fra 2012 til 2013. Samme år var hun ligeledes medlem af kommissionen for reform af retssystemet (Malta) og derefter var hun, fra 2014 til 2016, medlem af kommissionen for retsreformer (Malta). Efter at hun i 2016 af den maltesiske regering var blevet udnævnt til særlig rådgiver for arbejdsgruppen »Visa« i Rådet for Den Europæiske Union, var hun i første halvdel af 2017 formand for denne arbejdsgruppe under Maltas formandskab for Rådet.

Ramona Frendo blev udnævnt til dommer ved Retten den 20. marts 2019.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Det Europæiske Retsakademis »venner« (ERA)
  • medlem af Cambridge Society of Luxembourg
  • medlem af l’Association of European Data Protection Judges.
Tuula Riitta Pynnä
Tuula Riitta Pynnä
Dommer
Biografi og karriere

Tuula Riitta Pynnä, der er født i 1958 i Åbo (Turku) (Finland), tog i 1981 juridisk kandidateksamen fra Turun yliopisto (universitetet i Åbo, Finland) og erhvervede i 1993 en mastergrad i jura fra Universität Trier (universitetet i Trier, Tyskland). I 1994 opnåede hun en mastergrad i europæiske juridiske studier fra Det Europæiske Institut for Offentlig Forvaltning i partnerskab med Université Nancy 2 (universitetet Nancy 2, Frankrig) og Aristotélio Panepistímio Thessaloníkis (Aristoteles-universitetet i Thessaloniki, Grækenland).

Fra 1981 til 1982 påbegyndte hun sin erhvervsmæssige karriere med at undervise på Turun yliopisto. Derefter arbejdede hun som midlertidig dommer ved Porin raastuvanoikeus (ret i første instans i Björneborg (Pori), Finland) fra 1982 til 1983. Herefter var hun i to år udnævnt som kontorchef i Porin poliisilaitos, väestökirjatoimiston johtaja (det civile kontor i Björneborg, Finland), inden hun genoptog arbejdet som dommer. I 1984 arbejdede hun et år som referendar og midlertidig dommer ved Ulvilan kihlakunnanoikeus (ret i første instans i Ulvsby (Ulvila), Finland). Fra 1985 til 1995 var hun først ansat som midlertidig dommer og dernæst som dommer ved Tampereen raastuvanoikeus (retten i Tammerfors (Tampere), Finland) og ligeledes ved Pirkanmaan käräjäoikeus (ret i første instans i Birkaland (Pirkanmaa), Finland).

Fra 1996 til 2005 var Tuula Riitta Pynnä ansat i det finske udenrigsministerium som chef for kontoret for EU-retlige tvister og som juridisk rådgiver, hvilket førte til, at hun repræsenterede Finland i de sager, der blev behandlet ved De Europæiske Fællesskabers Domstol. Hun var udpeget til leder af den finske delegation i arbejdsgruppen »Domstolen« i Rådet for De Europæiske Fællesskaber og var desuden medlem af gruppen »Formandsskabets venner« med henblik på reformen af EF-domstolssystemet i Nicetraktaten.

Tuula Riitta Pynnä har været udnævnt som dommer ved de to øverste retsinstanser i Finland. I 2005 var hun ansat som midlertidig dommer og efterfølgende, fra 2006, blev hun udnævnt til dommer ved Korkein hallinto-oikeus (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Finland). Hun var dernæst dommer ved Korkein oikeus (øverste domstol, Finland) fra 2012 til 2019. Hun var desuden medlem af disciplinærudvalget for børsen i Nasdaq OMX Helsingfors (Finland) fra 2015 til 2019 og medlem af bedømmelsesudvalget for Suomen Asianajajaliitto (det finske advokatsamfund) fra 2011 til 2019, idet hun var formand for dette udvalg fra 2013 til 2019.

Tuula Riitta Pynnä blev udnævnt til dommer ved Retten den 26. september 2019.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af det rådgivende udvalg for det juridiske fakultet ved Turun yliopisto
  • medlem af det rådgivende råd for Congress 2026 i International Federation of European Law (FIDE), som finder sted i Helsingfors.
Titler og æresbevisninger
  • fortjenstmedalje for 30 år i statens tjeneste (2015)
  • kommandør, Finlands Hvide Roses Orden (2019).
Johannes Christoph Laitenberger
Johannes Christoph Laitenberger
Dommer
Biografi og karriere

Johannes Christoph Laitenberger, der er født i 1964 i Hamburg (Tyskland), studerede jura ved Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität Bonn (Rheinische Friedrich-Wilhelm-universitetet i Bonn, Tyskland). I 1990 bestod han den første juridiske statseksamen i Tyskland.

Dernæst arbejdede han i 1991 i Bundestag (Forbundsrepublikken Tysklands parlament) som juridisk medarbejder i administrationen.

Fra 1991 til 1994 var han juridisk praktikant (Rechtsreferendar) ved Oberlandesgericht Köln (den regionale appeldomstol i Köln, Tyskland). I 1994 bestod han den anden juridiske statseksamen i Tyskland.

Fra 1991 til 1995 var han endvidere deltidsbeskæftiget med undervisnings- og forskningsopgaver ved Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität Bonn.

I 1995 var han, ligeledes på deltid, ansat på et advokatkontor.

Han fik advokatbeskikkelse i Tyskland og arbejdede i 1996 som juridisk rådgiver for et virksomhedsforbund, inden han blev ansat ved Den Europæiske Unions institutioner.

Han var medlem af gruppen af rådgivere for administrationsdirektionen og for protokollen for Rådet for Den Europæiske Unions Generalsekretariat fra 1996 og indtil 1999, hvor han blev udpeget som referent i Generaldirektoratet for Konkurrence i Europa-Kommissionen.

Efterfølgende udførte han forskellige opgaver i direkte samarbejde med Kommissionens medlemmer. Fra 1999 til 2003 var han medlem af EU-kommissær Viviane Redings kabinet, hvor han var efterfølgende kabinetchef fra 2003 til 2004. Fra 2004 til 2005 var han medlem af formanden for Kommissionen José Manuel Barrosos kabinet. Fra 2005 til 2009 var han talsmand og chef for talsmandstjenesten ved Kommissionen. Fra 2009 til 2014 var han kabinetschef for formanden for Kommissionen.

I 2014 blev han udnævnt til vicegeneraldirektør for Kommissionens juridiske tjeneste, hvorefter han, fra 2015 til 2019, var generaldirektør for Generaldirektoratet for Konkurrence i Kommissionen.

Johannes Christoph Laitenberger blev udnævnt til dommer ved Retten den 26. september 2019.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af redaktionsudvalget for Europäische Zeitschrift für Wirtschaftsrecht
  • medlem af det videnskabelige udvalg for Revue Concurrences
  • medlem af redaktionsudvalget for Neue Zeitschrift für Kartellrecht (NZK).
Titler og æresbevisninger
  • Grande-Oficial da Ordem do Infante D. Henrique, tildelt af Den Portugisiske Republiks præsident (2014).
Roberto Mastroianni
Roberto Mastroianni
Dommer
Biografi og karriere

Roberto Mastroianni, der er født i 1964 i Cosenza (Italien), tog i 1987 juridisk kandidateksamen fra Università degli Studi di Firenze (universitet i Firenze, Italien) og opnåede i 1990 en LL.M.-grad fra Penn State University Dickinson School of Law (De Forenede Stater). Han fortsatte sine juridiske studier ved Università di Bologna (universitetet i Bologna, Italien), hvor han forsvarede en ph.d.-afhandling i 1992. Han påbegyndte efterfølgende postgraduate-studier ved Université de Genève (universitetet i Genève, Schweiz) fra 1992 til 1993 og ved Universiteit van Amsterdam (universitetet i Amsterdam, Nederlandene) samt ved New York Law School (De Forenede Stater) i 1993 og 1994.

Roberto Mastroianni indledte sin erhvervsmæssige karriere som forsker i international ret ved Università degli Studi di Firenze fra 1992 til 1997, hvorefter han blev ansat som referendar ved Domstolen hos generaladvokaterne Giuseppe Tesauro og Antonio Saggio fra 1997 til 2000.

Han underviste dernæst i EU-ret ved Università degli Studi di Napoli Federico II (universitetet i Napoli – Frédéric II, Italien) fra 2000 til 2019, i hvilken periode han offentliggjorde talrige publikationer. Han underviste desuden i EU-ret og i europæiske retstvister ved Université Paris II – Panthon-Assas (universitetet Paris II i Paris, Frankrig) fra 2011 til 2013 som gæsteunderviser. Han underviste ligeledes i EU-ret ved Libera Università Internazionale degli Studi Sociali Guido Carli (Luiss Guido Carli, Italien) fra 2013 til 2017. I 2015 blev han udnævnt til professor i komparativ konkurrenceret ved Sturm College of Law ved University of Denver (De Forenede Stater), hvor han underviste indtil 2019.

Fra 1993 til 2019 var Roberto Mastroianni advokat med møderet for de øverste italienske domstole. Fra 2013 til 2015 var han i øvrigt medlem af styrelsesrådet for Società Italiana di Diritto Internazionale (SIDI) (det italienske selskab for international ret) og fra 2018 til 2021 for Associazione Italiana Studiosi di Diritto dell'Unione Europea (AISDUE) (den italienske forening for EU-retlige studier). Han var desuden rådgiver i lovgivningsmæssige sager ved den italienske regerings afdeling for europæiske anliggender fra 2015 til 2018.

Roberto Mastroianni blev udnævnt til dommer ved Retten den 26. september 2019.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Associazione Italiana Studiosi di Diritto dell'Unione Europea (AISDUE)
  • medlem af Società Italiana di Diritto Internazionale (SIDI)
  • medlem af European Law Institute (ELI)
  • medlem af redaktionsudvalget eller det videnskabelige udvalg for de juridiske tidsskrifter »Il Diritto dell'Unione Europea«, »Rivista italiana di diritto pubblico comunitario«, »Studi dell’integrazione europea«, »Diritto, mercato e tecnologia«, »Federalismi«, »The Journal of Media Law« og »Media Laws – Rivista di Diritto dei Media«
  • medlem af udvalget til bedømmelse af ansøgere til stillinger som undervisere i EU-ret ved universiteterne i Italien (2019-2021).
José Martín y Pérez de Nanclares
José Martín y Pérez de Nanclares
Dommer
Biografi og karriere

José Martín y Pérez de Nanclares, der er født i 1965 i Vitoria-Gasteiz (Spanien), tog i 1988 juridisk kandidateksamen fra Universidad de Salamanca (universitetet i Salamanca, Spanien). Fra 1988 til 1989 studerede han forfatningsret ved Universität zu Köln (universitetet i Köln, Tyskland) og erhvervede i 1991 en LL.M.-grad i EU-ret ved Universität Saarbrücken (universitetet i Saarbrücken, Tyskland). I 1994 forsvarede han en ph.d.-afhandling i jura ved Universität Saarbrücken og ved Universidad de Salamanca.

Han koncentrerede sig om undervisning i international ret og påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere ved Universidad de La Rioja (universitetet i La Rioja, Spanien) som lektor fra 1993 til 1996 og efterfølgende som professor fra 1996 til 2001. I 1996 blev han udpeget som generalsekretær for Universidad de La Rioja, hvorefter han var vicerektor med ansvar for forskning fra 1996 til 2000 og vicerektor med ansvar for internationale forbindelser fra 2004 til 2008. Fra 2001 til 2009 var han indehaver af både lærestolen i international offentlig ret og Jean Monnet-lærestolen i EU-ret. Fra 2009 til 2012 var han indehaver af lærestolen i international offentlig ret ved Universidad de Salamanca. I 2018 blev han på ny tildelt denne lærestol.

Fra 2012 til 2018 var han direktør for kontoret for internationale retlige anliggender ved det spanske udenrigs- og samarbejdsministerium. I 2018 bestred han i et år stillingen som kabinetchef hos præsidenten for Consejo de Estado (Statsrådet, Spanien).

José Martín y Pérez de Nanclares blev udnævnt som dommer for Retten den 26. september 2019.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Den Faste Voldgiftsdomstol (Haag, Nederlandene)
  • medlem af det rådgivende udvalg ved Max-Planck-Institut für ausländisches öffentliches Recht und Völkerrecht
  • medlem af bestyrelsen for den spanske afdeling af International Federation of European Law (FIDE)
  • medlem af den videnskabelige udvalg for Revista de Derecho comunitario europeo
  • medlem af det rådgivende udvalg for Institut Barcelona d’estudis internacionals
  • medlem af redaktionsudvalget for tidsskriftet Cuadernos Europeos de Deusto
  • medlem af det rådgivende udvalg for Anuario de la facultad de derecho de la Universidad Autónoma de Madrid
Titler og æresbevisninger
  • Doctor honoris causa, Universidad de Piura (Peru) (2009)
  • Cruz de la Orden de San Raimundo de Peñafort (2016)
Gerhard Hesse
Gerhard Hesse
Dommer
Biografi og karriere

Gerhard Hesse, der er født i 1970 i Wien (Østrig), tog juridisk kandidateksamen i 1993 og erhvervede i 2002 titlen Doktor der Rechte ved Universität Wien (universitetet i Wien, Østrig).

Han påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere i 1994 ved Forbundskancelliet (Østrig) som fuldmægtig i afdelingen for europæiske anliggender. Han varetog denne stilling i et år, inden han fra 1995 til 2000 var ansat ved Forbundskancelliets juridiske tjeneste som fuldmægtig og efterfølgende som kontorchef. Fra 2000 til 2002 var han juridisk rådgiver for Arbeiterkammer (arbejdskammer, Østrig), hvorefter han fra 2002 til 2007 igen var ansat som fuldmægtig og derefter som kontorchef i Forbundskancelliets juridiske tjeneste. Fra 2007 til 2010 var han udnævnt som juridisk rådgiver ved den østrigske forbundskanslers kontor, og fra 2010 til 2017 varetog han stillingen som generaldirektør for Forbundskancelliets juridiske tjeneste. Fra 2017 til 2019 var han generaldirektør for den juridiske tjeneste ved det østrigske ministerium for forfatningsmæssige anliggender, reformer, deregulering og retsvæsen.

I 2010 blev han endvidere udnævnt til medlem det østrigske regeringsråd for beskyttelse af personoplysninger og varetog denne funktion indtil 2019. Han var ligeledes formand for tilsynsrådet for det østrigske nationalbibliotek fra 2017 til 2019. Hans erfaring inden for den østrigske offentlige forvaltning har givet anledning til offentliggørelse af talrige juridiske publikationer.

Gerhard Hesse blev udnævnt til dommer ved Retten den 26. september 2019.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Österreichische Juristenkommission
  • medlem af bestyrelsen for Österreichischer Juristentag.
Titler og æresbevisninger
  • Silbernes Ehrenzeichen für Verdienste um die Republik Österreich
  • Großes Silbernes Ehrenzeichen mit Stern für Verdienste um die Republik Österreich.
Miguel Sampol Pucurull
Miguel Sampol Pucurull
Dommer
Biografi og karriere

Miguel Sampol Pucurull, der er født i 1974 i Barcelona (Spanien), tog i 1997 juridisk kandidateksamen og i 1998 eksamen i virksomhedsledelse fra Universidad Pontificia Comillas – ICADE (det pavelige universitet i Comillas, Spanien).

Han påbegyndte sin karriere som abogado del Estado: Fra 2002 til 2005 repræsenterede han staten ved de spanske retter, og fra 2005 til 2006 var han ansat i det spanske kulturministeriums juridiske tjeneste. Fra 2006 til 2007 var han ansat i det spanske udenrigsministeriums juridiske tjeneste med ansvar for spørgsmål vedrørende Den Europæiske Unions Domstol.

Fra 2007 til 2014 arbejdede Miguel Sampol Pucurull som abogado del Estado-juridisk rådgiver ved Spaniens Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union. I 2014 blev han ansat i det spanske justitsministerium som vicegeneraldirektør med ansvar for EU-sager og internationale sager ved Abogacía General del Estado (statens juridiske råd). I denne egenskab udførte han ved det spanske ministerium for udenrigsanliggender og samarbejde arbejdet som abogado del Estado-Jefe ved statens juridiske tjeneste med ansvar for sager ved Den Europæiske Unions Domstol indtil 2019. I denne periode sad han ligeledes i bestyrelsen for flere offentlige virksomheder, og han udgav talrige juridiske publikationer.

Miguel Sampol Pucurull blev udnævnt til dommer ved Retten den 26. september 2019.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Asociación Española para el Estudio del Derecho Europeo
  • medlem af Asociación de Abogados del Estado.
Titler og æresbevisninger
  • Cruz Distinguida de Primera Clase de San Raimundo de Peñafort del Ministerio de Justicia (2016)
  • Encomienda de la Orden del Mérito Civil del Ministerio de Asuntos Exteriores y Cooperación (2019).
Mirela Stancu
Mirela Stancu
Dommer
Biografi og karriere

Mirela Stancu, der er født i 1974 i Călărași (Rumænien), tog juridisk kandidateksamen fra Universitatea din București (universitet i Bukarest, Rumænien) i 1998 og opnåede i 2009 en ph.d.-grad fra samme universitet.

Hun arbejdede som advokat i Bukarest (Rumænien) fra 1999 til 2002, hvorefter hun begyndte at undervise i procesret ved Universitatea din București, hvor hun var underviser fra 2002 til 2018 og derefter lektor. I denne periode offentliggjorde hun talrige juridiske publikationer.

Mirela Stancu var dommer ved Judecătoria Sectorului 3 Bucureşti (ret i første instans i sektion 3 i Bukarest, Rumænien) fra 2004 til 2009 og dernæst ved Tribunalul București (ret i første instans i Bukarest, Rumænien) fra 2009 til 2019. Hun var udlånt dommer i det rumænske udenrigsministerium i 2005, og fra 2007 til 2018 var hun underviser ved Institutul Național al Magistraturii (det nationale retsinstitut, Rumænien).

I 2011 blev hun ansat ved Domstolen hos dommer Camelia Toader, hvor hun var fuldmægtig indtil 2014.

Efter at være vendt tilbage til Rumænien i 2015 blev hun udnævnt til direktør for europæiske anliggender, internationale forbindelser og programmer i Consiliul Superior al Magistraturii (det øverste råd for retsvæsenet, Rumænien), en stilling, som hun bestred indtil 2018.

Mirela Stancu blev udnævnt til dommer ved Retten den 26. september 2019.

Petra Škvařilová-Pelzl
Petra Škvařilová-Pelzl
Dommer
Biografi og karriere

Petra Škvařilová-Pelzl, der er født i 1975 i Prag (Den Tjekkiske Republik), studerede jura i Den Tjekkiske Republik og i Tyskland og opnåede titlen Magister iuris (summa cum laude) fra Universita Karlova (Karlsuniversitetet, Den Tjekkiske Republik). Hun påbegyndte derefter ph.d.-studier ved Universität Hamburg (universitetet i Hamburg, Tyskland) og forsvarede i 2004 en ph.d.-afhandling (summa cum laude). Hun har ligeledes en tolkeeksamen i tysk fra Státní jazyková škola (statens sprogskole i Prag, Den Tjekkiske Republik) fra 1995.

Hun begyndte sin erhvervsmæssige karriere som videnskabelig medarbejder ved instituttet for handelsret, søret og økonomisk ret ved Universität Hamburg i 1999 og bestod en udvælgelsesprøve afholdt af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) med henblik på ansættelse af tjekkiske jurister ved EU-institutionerne. Herefter blev hun ansat som tjenestemand ved Den Europæiske Unions Domstol i generaldirektoratet for bibliotek, forskning og dokumentation og arbejdede dér som fuldmægtig fra 2004 til 2019. Fra 2010 til 2016 var hun tilknyttet generaldirektøren ved dette generaldirektorat. Fra 2017 til 2018 arbejdede hun som referendar hos dommer Maria Berger ved Domstolen.

Petra Škvařilová-Pelzl er forfatter til adskillige publikationer, bl.a. inden for EU-ret og komparativ ret, og hun har ligeledes siden 2009 undervist i EU-ret ved Verwaltungsakademie des Bundes in Wien (forvaltningsakademi i Wien, Østrig). Petra Škvařilová-Pelzl har endvidere medvirket ved talrige seminarer og konferencer, herunder ved den tysk-tjekkiske retsfestival, der afholdes hvert andet år.

Petra Škvařilová-Pelzl blev udnævnt til dommer ved Retten den 26. september 2019.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Societas Iuris Publici Europaei e.V. (SIPE)
  • modtager af Universität Hamburgs »Copernicus«-stipendium og af Internationales Parlaments-Stipendium des Deutschen Bundestages til deltagelse i det internationale parlamentariske praktikophold (Berlin, 2004) og alumni-medlem af disse institutioner.
Iko Nõmm
Iko Nõmm
Dommer
Biografi og karriere

Iko Nõmm, der er født i 1977 i Tallinn (Estland), erhvervede et eksamensbevis i jura i 2001 og tog i 2007 juridisk kandidateksamen fra Tartu Ülikool (universitetet i Tartu, Estland). Han fortsatte sine studier ved Tartu Ülikool og opnåede i 2013 en ph.d.-grad i jura.

Han indledte sin erhvervsmæssige karriere som rådgiver ved Tallinna Ringkonnakohus (appeldomstolen i Tallinn, Estland) fra 2001 til 2002 og blev herefter ansat som juridisk auditør ved Harju Maakohtu (retten i første instans i Harju, Estland). Iko Nõmm var dommer ved denne ret fra 2002 til 2007, hvorefter han fra 2007 til 2019 var dommer ved Tallinna Ringkonnakohus. Fra 2015 til 2016 var han udnævnt til retsassessor ved Riigikohus (øverste domstol, Estland), og fra 2017 til 2018 var han udstationeret ved Den Europæiske Unions Domstol som national dommer.

Iko Nõmm har ligeledes undervist ved Tartu Ülikool fra 2014 til 2019 og ved undervisningsafdelingen ved Riigikohus fra 2015 til 2019. Han har i øvrigt udført uddannelsesopgaver for det estiske advokatsamfund fra 2015 til 2019, og han var medlem af det estiske dommerudnævnelsesråd fra 2018 til 2019. Fra 2015 til 2019 var han medlem af udvalget til bedømmelse af erhvervskompetence ved det estiske advokatsamfund.

Iko Nõmm blev udnævnt til dommer ved Retten den 26. september 2019.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Eesti Kohtunike Ühing
Gabriele Steinfatt
Gabriele Steinfatt
Dommer
Biografi og karriere

Gabriele Steinfatt, der er født i 1977 i Bad Harzburg (Tyskland), studerede jura ved Universität des Saarlandes (universitetet i Saarland) i Saarbrücken (Tyskland) og i Strasbourg (Frankrig). Hun tog juridisk kandidateksamen med speciale i privatret og et diplom i EU-ret ved Université Robert Schuman (universitetet i Strasbourg, Frankrig) i 2000. I 2002 bestod hun den første juridiske statseksamen i Saarbrücken. Fra 2002 til 2003 gennemførte hun videregående juridiske studier ved Europa-Institut ved Universität des Saarlandes (instituttet for europæiske studier ved universitetet i Saarland, Tyskland). I 2005 afsluttede hun sin juridiske forberedende praktik i Saarbrücken (Tyskland) med den anden juridiske statseksamen. Hun indledte arbejdet med en doktordisputats ved Universität des Saarlandes og opnåede i 2012 en juridisk doktorgrad.

I 2005 blev Gabriele Steinfatt udnævnt til dommer ved Verwaltungsgericht der Freien Hansestadt Bremen (forvaltningsdomstolen i Bremen, Tyskland) og bestred denne stilling indtil 2017, hvorefter hun fik ansættelse ved Oberverwaltungsgericht der Freien Hansestadt Bremen (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Bremen, Tyskland) fra 2017 til 2019. I denne periode blev hun endvidere udpeget som medlem af Dienstgerichtshof für Richter (appeldomstol i disciplinærsager for dommere) og suppleant ved Berufsgerichtshofs für Ingenieure (appeldomstol i disciplinærsager for ingeniører).

Gabriele Steinfatt er forfatter til talrige publikationer, bl.a. inden for EU-ret, og har ligeledes beskæftiget sig med undervisning som lektor ved Universität des Saarlandes og Universität Bremen (universitetet i Bremen, Tyskland). Hun deltager aktivt i uddannelsen af unge jurister i forbindelse med disses gennemførelse af den juridiske forberedende praktik, og hun deltager som eksaminator ved den første juridiske statseksamen.

Gabriele Steinfatt blev udnævnt til dommer ved Retten den 26. september 2019.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af Vereinigung der Bremischen Verwaltungsrichterinnen und Verwaltungsrichter.
Rimvydas Norkus
Rimvydas Norkus
Dommer
Biografi og karriere

Rimvydas Norkus, der er født i 1979 i Klaipėda (Litauen), tog i 2001 juridisk kandidateksamen fra Vilniaus universitetas (universitet i Vilnius, Litauen). Han påbegyndte derefter arbejdet med en ph.d.-afhandling i jura ved Mykolo Romerio universitetas (universitetet Mykolas Romeris, Litauen) og forsvarede sin afhandling i 2005.

Han påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere som juridisk assistent ved Lietuvos apeliacinis teismas (Litauens appeldomstol) fra 1999 til 2000 og var fra 2000 til 2003 rådgiver for præsidenten for denne domstol. Fra 2003 til 2009 var han udnævnt til direktør for afdelingen for judiciel praksis ved Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauens øverste forvaltningsdomstol).

Fra 2009 til 2010 var han ansat som juristlingvist ved Europa-Parlamentet, hvorefter han vendte tilbage til sit hjemland for at varetage stillingen som direktør for afdelingen for juridisk forskning ved Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauens øverste domstol) fra 2010 til 2012. Han var udnævnt som dommer ved Lietuvos apeliacinis teismas fra 2012 til 2013 og virkede derefter som dommer i et år ved Lietuvos Aukščiausiasis Teismas, hvorefter han var præsident for denne domstol fra 2014 til 2019. Han var desuden formand for Lietuvos Teisėjų taryba (rådet for Litauens domstolsvæsen) fra 2016 til 2018.

Fra 2007 til 2008 beskæftigede Rimvydas Norkus sig ligeledes med undervisning som ekstern underviser ved Mykolo Romerio universitetas, hvor han fra 2012 til 2019 underviste ved instituttet for privatret. Han er ligeledes forfatter til talrige juridiske publikationer.

Rimvydas Norkus blev udnævnt til dommer ved Retten den 26. september 2019.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af det rådgivende udvalg for Academy of European Law (ERA) (2020-2023)
  • medlem af det rådgivende råd for tidsskriftet ERA Forum
  • medlem af foreningen »The Conference on European Restructuring and Insolvency Law«
  • medlem af INSOL Europe Association.
Titler og æresbevisninger
  • modtager af ridderkorset af Storfyrst Gedyminas-ordenen for sit væsentlige bidrag til udviklingen af det nationale retssystem og retsvidenskaben (2018)
  • æresmedlem af det juridiske fakultet ved Mykolo Romerio universitetas (2019).
Tamara Perišin
Tamara Perišin
Dommer
Biografi og karriere

Tamara Perišin, der er født i 1979 i Zagreb (Kroatien), opnåede i 2002 en bachelor i jura med udmærkelsen »cum laude« ved Sveučilište u Zagrebu (universitetet i Zagreb, Kroatien) og tog som modtager af Chevening-stipendiet en juridisk kandidatgrad ved University of Oxford (Det Forenede Kongerige) i 2003. Derefter påbegyndte hun en ph.d.-afhandling i jura ved Sveučilište u Zagrebu, hvor hun forsvarede sin afhandling i 2007. Tamara Perišin bestod i 2009 den kroatiske advokateksamen.

I egenskab af forsker gennemførte hun forskningsophold ved Asser Instituut (Asser-instituttet, Nederlandene) i 2004, ved Georgetown University (De Forenede Stater) og ved University of Michigan (De Forenede Stater) fra 2005 til 2006 som modtager af et Fulbright-stipendium og ved Max-Planck-Institut (Max Planck-instituttet i Heidelberg, Tyskland) fra 2007 til 2008 som modtager af et stipendium til postgraduate-studier. I øvrigt gennemførte hun en uddannelse inden for undervisning og læring ved Central European University (Ungarn) fra 2007 til 2008. I 2014 blev hun inviteret til at foretage postgraduate-forskning ved Harvard Law School ved Harvard University (det juridiske fakultet ved Harvard University, De Forenede Stater).

Siden 2002 har Tamara Perišin været tilknyttet Sveučilište u Zagrebu, hvor hun var lektor og prodekan for internationalt samarbejde fra 2009 til 2011, og hvor hun siden 2015 har været indehaver af et Jean Monnet professorat og siden 2018 koordinator for Jean Monnet Centre of Excellence. Hun underviser bl.a. i europæisk offentlig ret, lovgivningen om det indre marked, reglerne for Verdenshandelsorganisationen, EU-rettens globale virkninger, konkurrenceret, EU-selskabsret, EU-retlig metode og generelle retsprincipper i praksis fra Den Europæiske Unions Domstol.

Fra 2015 til 2016 var hun gæstelektor og »John Harvey Gregory Lecturer on World Organization« ved Harvard University, hvor hun underviste i EU-rettens globale virkninger.

Tamara Perišin er forfatter til talrige juridiske publikationer og var chefredaktør for et kroatisk tidsskrift om EU-ret (Croatian Yearbook of European Law and Policy), hvor hun nu er medlem af redaktionsudvalget.

Fra 2005 til 2011 var Tamara Perišin medlem af den gruppe, der forhandlede Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union. I 2011 underviste hun tjenestemænd og diplomater i EU-ret ved Državna škola za javnu upravu (national skole for offentlig forvaltning, Kroatien) og ved det diplomatiske akademi under det kroatiske ministerium for udenlandske og europæiske anliggender. Fra 2012 til 2013 var hun ansvarlig for undervisning i EU-ret for medlemmer af retsvæsenet ved Pravosudna akademija (retsakademiet, Kroatien) og Općinski sud u Zagrebu (byretten i Zagreb, Kroatien). I 2015 varetog hun undervisningen i dette emne hos Hrvatska odvjetnička komora (det kroatiske advokatsamfund). Fra 2017 til 2019 varetog hun funktionen som særlig rådgiver ved det kroatiske ministerium for videnskab og uddannelse. Hun har desuden afgivet juridiske udtalelser om den korrekte anvendelse af EU-retten til kroatiske ministerier og advokater i sager, der verserede for de nationale domstole.

Tamara Perišin blev udnævnt til dommer ved Retten den 26. september 2019.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af redaktionsudvalget for Croatian Yearbook of European Law and Policy
  • medlem af Hrvatske udruge za studij Europske unije
  • medlem af Hrvatske udruge za europsko pravo (CROSEL)
  • medlem af Chevening Alumni Association
  • medlem af Oxford University Society (OUS).
Titler og æresbevisninger
  • Jean Monnet Chair (2015).
David Petrlík
David Petrlík
Dommer
Biografi og karriere

David Petrlík, der er født i 1978 i Plzeň (Den Tjekkiske Republik), tog i 2002 juridisk kandidateksamen fra Západočeská univerzita v Plzni (Západočeská-universitetet i Plzeň, Den Tjekkiske Republik), efter at han ligeledes havde studeret ved Universität Passau (universitetet i Passau, Tyskland) fra 1999 til 2000. Han erhvervede en mastergrad i jura fra Université Paris I – Panthéon-Sorbonne (universitetet Paris I, Panthéon Sorbonne, i Paris, Frankrig) i 2003. I 2016 opnåede han en ph.d.-grad ved Univerzita Karlova (Karlsuniversitetet, Den Tjekkiske Republik).

I 2004 påbegyndte han sin erhvervsmæssige karriere som juridisk rådgiver i Den Tjekkiske Republiks udenrigsministerium, og dagen efter Den Tjekkiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union indtrådte han i Domstolens tjeneste som referendar hos dommer Jiří Malenovský, som han arbejdede hos indtil 2015.

I 2015 blev han ansat som juridisk rådgiver ved Det Europæiske GNSS-Agentur (nu Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet) og dernæst som souschef i afdelingen for jura og offentlige udbud. Fra 2018 til 2021 var han kontorchef for denne afdeling.

Siden 2011 har David Petrlík ligeledes undervist i EU-ret og intellektuel ejendomsret ved Univerzita Karlova. Han er forfatter til talrige publikationer inden for disse områder.

David Petrlík blev udnævnt til dommer ved Retten den 1. marts 2021.

Maja Brkan
Maja Brkan
Dommer
Biografi og karriere

Maja Brkan, der er født i 1979 i Maribor (Slovenien), tog i 2003 juridisk kandidateksamen fra Univerza v Ljubljani (universitetet i Ljubljana, Slovenien) og erhvervede en LL.M.-grad fra New York University (De Forenede Stater) i 2004. Hun opnåede desuden i 2004 et diplom fra Academy of European Law ved European University Institute (akademiet for EU-ret ved Det Europæiske Universitetsinstitut, Firenze, Italien). Hun påbegyndte derefter en ph.d.-afhandling ved Univerza v Ljubljani, hvor hun i 2007 forsvarede sin afhandling om Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Hun påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere som juristlingvist ved Den Europæiske Unions Domstol i 2004, hvorefter hun var praktikant, først hos dommer Aindrias Ó Caoimh ved Domstolen i 2005 og derefter ved Višje sodišče v Ljubljani (appeldomstolen i Ljubljana, Slovenien) fra 2005 til 2006.

I 2007 fik hun på ny ansættelse ved Den Europæiske Unions Domstol hos generaladvokat Verica Trstenjak, først som juridisk assistent fra 2007 til 2008 og derefter som referendar fra 2008 til 2011. Fra 2011 til 2013 var hun referendar hos dommer Marko Ilešič.

Efterfølgende underviste Maja Brkan ved Universiteit Maastricht (universitetet i Maastricht, Nederlandene) som lektor i EU-ret fra 2013 til 2018 og som ekstern lektor i EU-ret fra 2018 til 2021. Hun underviste desuden i EU-ret ved Universiteit Hasselt (universitetet i Hasselt, Belgien) i 2014 og 2017. Hun var gæsteunderviser ved Univerza na Primorskem (universitetet i Primorska, Slovenien) i 2011, ved Univerza v Ljubljani i 2014 og ved Běijīng Shīfàn Dàxaps (det almene universitet i Beijing, Kina) i 2014. Desuden gennemførte hun forskningsophold ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze i 2016 og 2018, ved University of California, Berkeley (De Forenede Stater) i 2019, ved Universitat Autònoma de Barcelona (det selvstændige universitet i Barcelona, Spanien) i 2019 og ved Univerza v Ljubljani i 2020.

I 2017 blev Maja Brkan udnævnt til assisterende direktør for Maastricht Centre for European Law ved Universiteit Maastricht og varetog denne funktion i tre år, hvorefter hun i 2021 blev udnævnt til koordinator for programmet »Advanced Master in Privacy, Cybersecurity and Data Management« (mastergrad med speciale i retten til beskyttelse af privatlivets fred, cybersikkerhed og datastyring) ved European Centre on Privacy and Cybersecurity ved Universiteit Maastricht. Fra 2018 til 2020 var hun medlem af bedømmelsesudvalget ved samme universitet.

Fra 2013 til 2019 var hun medlem af rådet for European Law Institute (ELI). Fra 2015 til 2021 var hun assisterende redaktør for European Data Protection Law Review, og hun har siden 2021 været medlem af redaktionsudvalget. Siden 2020 har hun også været medlem af redaktionsudvalget for informationsplatformen EU Law Live.

Maja Brkan er forfatter til talrige publikationer om EU-ret. Hun er jævnligt foredragsholder ved universiteter i Europa og De Forenede Stater.

Maja Brkan blev udnævnt til dommer ved Retten den 6. juli 2021.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • Distinguished Fellow, Maastricht Centre for European Law
  • medlem af redaktionsudvalget for informationsplatformen EU Law Live
  • medlem af redaktionsudvalget for European Data Protection Law Review
  • medlem af Pravniško društvo v Mariboru
  • medlem af Maastricht Law and Tech Lab
  • medlem af European Law Institute
  • medlem af European Centre on Privacy and Cybersecurity
  • medlem af »Friends of the Hamburg Max Planck Institute for Comparative and International Private Law«
  • medlem af Slovensko društvo za evropsko pravo
  • medlem af Svetovna mreža Univerze v Ljubljani.
Titler og æresbevisninger
  • »Ung jurist 2007«-prisen, Zveza društev pravnikov Slovenije (2007)
  • »J.H.H. Weiler«-prisen for den bedste forskningsartikel inden for EU-ret, Pravna fakulteta Univerze v Ljubljani (2003)
  • udmærkelse for enestående resultater i juridiske studier, det juridiske fakultet ved Univerza v Ljubljani (2003).
Pēteris Zilgalvis
Pēteris Zilgalvis
Dommer
Biografi og karriere

Pēteris Zilgalvis, der er født i 1964 i Inglewood (De Forenede Stater), studerede ved University of California, Los Angeles – UCLA (universitet i Californien, De Forenede Stater), hvor han i 1986 opnåede eksamensbevis i statskundskab og økonomi. Han fortsatte sine studier ved University of Southern California, hvor han i 1990 opnåede en ph.d.-grad.

Han påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere samme år som ledende rådgiver for den juridiske tjeneste i Latvijas Republikas Vides aizsardzības komiteja, Augstākā padome (udvalget for miljøbeskyttelse i Letland), og han bestred denne stilling indtil 1992. Han var dernæst ansat i det lettiske udenrigsministeriums tjeneste, hvor han var ansvarlig for forbindelserne med Europa-Parlamentet, De Forenede Nationer, De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) og De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO). Han har i øvrigt siden 1991 haft advokatbestalling i Californien (De Forenede Stater).

I 1993 var Pēteris Zilgalvis ansat som regional miljøspecialist for de baltiske lande i Verdensbanken, hvor han i 1996 blev udpeget til ledende rådgiver i miljøret inden for rammerne af projektet »Den Russiske Føderations projekt vedrørende miljøledelse«.

I 1997 blev han udnævnt til vicechef i Europarådets kontor for bioetik, hvilken opgave han varetog indtil 2005. Han blev dernæst ansat i Europa-Kommissionen som chef for kontoret Ledelse og Etik, og efterfølgende i 2010 som chef for kontoret Smitsomme Sygdomme og Folkesundhed. I perioden fra 2010 til 2016 fortsatte han sin karriere i Europa-Kommissionen som chef for kontoret Sundhed og Velvære. I 2016 blev han udnævnt til chef for kontoret Digital Innovation og Blockchains, og han bestred denne stilling indtil 2021. Han er ligeledes forfatter til publikationer i juridiske tidsskrifter, bl.a. inden for områderne bioetik, digitale teknologier, menneskerettigheder og miljøret.

Pēteris Zilgalvis blev udnævnt til dommer ved Retten den 27. september 2021.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af redaktionsudvalget for Baltic Yearbook of International Law
  • medlem af World Economic Forum Digital Currency Governance Consortium
  • medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings rådgivende ekspertudvalg vedrørende blockchain-politikker
Krisztián Kecsmár
Krisztián Kecsmár
Dommer
Biografi og karriere

Krisztián Kecsmár, der er født i 1975 i Budapest (Ungarn), studerede jura ved Faculté Jean Monnet de l’université Paris-Sud (Jean Monnet-fakultetet ved universitetet Paris-Sud, Paris XI, Frankrig), hvorfra han i 1998 tog juridisk kandidateksamen, i 1999 erhvervede en mastergrad i international ret og EU-ret og i 2000 erhvervede en mastergrad i selskabsret og EU-ret.

Krisztián Kecsmár påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere ved et advokatfirma i Ungarn, hvor han var ansat fra 2001 til 2005.

I 2005 blev han ansat ved Europa-Kommissionen som sagsbehandler i Generaldirektoratet for Informationssamfundet og Medier. Han var ligeledes ansat som sagsbehandler ved Generaldirektoratet for Konkurrence fra 2009 til 2015, i 2016 og fra 2018 til 2021.

Fra maj 2015 til april 2016 var Krisztián Atila Kecsmár af Europa-Kommissionen udstationeret til det ungarske justitsministerium som medlem af ministerkabinettet for europæiske anliggender.

Fra 2016 til 2018 var Krisztián Kecsmár udnævnt til statssekretær med ansvar for det internationale og europæiske retlige samarbejde i det ungarske justitsministerium.

Krisztián  Kecsmár blev udnævnt til dommer ved Retten den 27. oktober 2021.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • chefredaktør for det juridiske tidsskrift »Európai Tükör«
Titler og æresbevisninger
  • Vladár Gábor-prisen (2018)
Ion Gâlea
Ion Gâlea
Dommer
Biografi og karriere

Ion Gâlea, der er født i 1978 i Iaşi (Rumænien), tog i 2000 juridisk kandidateksamen fra Universitatea din București (universitetet i Bukarest, Rumænien) og erhvervede ligeledes en mastergrad i europæisk ret ved université Paris 1 Panthéon Sorbonne (universitetet Paris 1, Panthéon Sorbonne i Paris, Frankrig) inden for rammerne af det fransk-rumænske juridiske kollegiums program for europæiske studier, som er organiseret i samarbejde med Universitatea din București. I 2002 opnåede han en mastergrad i internationale forbindelser ved Școala Națională de Studii Politice și Administrative (den nationale skole for politiske og administrative studier, Rumænien). Han fortsatte sine studier ved Karl-Franzens-Universität Graz (universitetet i Graz, Østrig), hvor han i 2006 opnåede en mastergrad i europæiske studier. Han vendte herefter tilbage til Rumænien og forsvarede i 2008 en ph.d.-afhandling i jura ved Universitatea din București.

Ion Gâlea påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere i det rumænske udenrigsministerium, hvor han var ansat som diplomatisk medarbejder i direktoratet for international ret og traktater fra 2000 til 2002 og efterfølgende bestred stillingen som kontorchef i kontoret for fællesskabsret fra 2002 til 2007. Fra 2007 til 2009 arbejdede han som notar.

Ion Gâlea vendte herefter tilbage til udenrigsministeriet, hvor han blev udnævnt til ekspert og efterfølgende – fra 2009 til 2010 – til direktør i direktoratet for EU-ret. Han blev herefter udpeget som generaldirektør for retlige anliggender og bestred denne stilling fra 2010 til 2016.

Fra 2016 til 2020 var han Rumæniens ambassadør i Bulgarien, og i 2021 blev han generaldirektør for afdelingen for europæiske bilaterale forbindelser og regionalt samarbejde i det rumænske udenrigsministerium.

Ion Gâlea har desuden undervist i jura ved Universitatea din București: fra 2002 til 2012 som universitetsassistent, fra 2012 til 2016 som underviser og fra 2016 til 2021 som lektor. I 2021 blev han udnævnt til professor ved dette universitet.

Han har desuden været gæsteunderviser ved Hayastani divanagitakan dprots’ (diplomatskolen i Armenien) i 2010, ved Institutul Diplomatic Român (det rumænske diplomatinstitut) fra 2009 til 2015 og ved Universidade da Coruña (universitetet i La Coruña, Spanien)i 2015.

Han er forfatter til talrige juridiske publikationer.

Ion Gâlea blev udnævnt som dommer ved Retten den 27. oktober 2021.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af redaktionsudvalget for Revista română de drept internațional
  • medlem af den rumænske gren af International Law Association
  • medlem af Societatea Română de Drept European
  • medlem af Réseau francophone de droit international
  • vicedirektør for Forskningscentret på området for international og tværnational ret ved Universitatea din București.
Titler og æresbevisninger
  • diplomatiets fortjenstmedalje, 1. klasse (Rumænien, 2007)
  • den nationale fortjenstorden (Rumænien, 2009)
  • den nationale »Tro Tjeneste«-orden (Rumænien, 2013)
  • »Madarski Konnik«-ordenen, 1. klasse (Bulgarien, 2021).
Ioannis Dimitrakopoulos
Ioannis Dimitrakopoulos
Dommer
Biografi og karriere

Ioannis Dimitrakopoulos, der er født i 1971 i Athen (Grækenland), tog i 1992 juridisk kandidateksamen fra Ethniko kai Kapodistriako Panepistimio Athinon (det nationale Kapodistrias-universitet i Athen, Grækenland) og supplerede sin uddannelse med en mastergrad i jura fra Université Paris II Panthéon-Assas (universitetet Paris II Panthéon-Assas, Frankrig) i 1994.

Ioannis Dimitrakopoulos fik advokatbestilling i Athen i 1995 og arbejdede dér som advokat indtil 1997.

I 1998 blev Ioannis Dimitrakopoulos ansat som fuldmægtig ved Symvoulio tis Epikratias (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Grækenland), hvor han varetog en stilling som assessor fra 2005 til 2022 og bl.a. behandlede sager inden for skatteret, konkurrence- og varemærkeret og udbudsret. I 2022 blev han udnævnt til rådgiver. Sideløbende med disse stillinger var han medlem af udvalget »Planlægning og Organisation« under Symvoulio tis Epikrateias fra 2009 til 2010. I 2005 blev han ansat ved Den Europæiske Ombudsmand (Strasbourg, Frankrig), hvor han i tre år arbejdede som ledende juridisk rådgiver, inden han vendte tilbage til Symvoulio tis Epikrateias i 2008.

I perioden fra 2010 til 2020 bestred Ioannis Dimitrakopoulos desuden hvervet som suppleant for formanden for Klageudvalget ved Det Europæiske Kemikalieagentur (Helsingfors, Finland).

Fra 2014 til 2015 var han udnævnt som hjælpedommer ved Anotato Eidiko Dikastirio (den særlige højesteret, Grækenland) og ved Eidiko Dikastirio tou arthrou 88 par. 2 tou Syntagmatos (den særlige domstol oprettet i henhold til artikel 88, stk. 2, i den græske forfatning). Han var endvidere næstformand for Symvoulio tis Epikrateias’ dommerforening fra 2014 til 2016.

Ioannis Dimitrakopoulos har i øvrigt beskæftiget sig med forskning og undervisning: Fra 2003 til 2004 var han Senior Visiting Fellow ved University of California (Berkeley, USA), hvor han underviste i EU-miljøret og komparativ ret. Siden 2010 har han desuden været professor ved Ethniki Scholi Dikastikon Leitourgon (national skole for retsvæsenet, Grækenland). Han er forfatter til talrige publikationer, der bl.a. omhandler skatteretten, EU-retten og de grundlæggende rettigheder.

Ioannis Dimitrakopoulos blev udnævnt til dommer ved Retten den 13. januar 2022.

Damjan Kukovec
Damjan Kukovec
Dommer
Biografi og karriere

Damjan Kukovec, der er født i 1977 i Ljubljana (Slovenien), tog i 2001 juridisk kandidateksamen fra det juridiske fakultet ved Univerza v Ljubljani (universitet i Ljubljana, Slovenien) og opnåede i 2002 en LL.M.-grad fra Harvard Law School (det juridiske fakultet ved Harvard University, De Forenede Stater). Han fortsatte sine juridiske studier ved samme universitet, hvor han forsvarede en ph.d.-afhandling i 2015.

I 2002 påbegyndte han sin erhvervsmæssige karriere som jurist ved Višje sodišče v Ljubljani (appeldomstolen i Ljubljana, Slovenien), og han bestred denne stilling indtil 2004. I 2004 tiltrådte han Den Særlige Domstol for Sierra Leone (Freetown, Sierra Leone) og Ustavno sodišče (forfatningsdomstolen, Slovenien).

I 2005 blev Damjan Kukovec ansat som jurist ved Den Europæiske Unions Domstol, og fra 2006 til 2018 var han ansat i Europa-Kommissionens Juridiske Tjeneste. I 2006 fik han endvidere advokatbestalling i Slovenien.

Parallelt hermed påbegyndte Damjan Kukovec en universitetskarriere, navnlig inden for området for EU-retten. Fra 2011 til 2013 underviste han i global law på Harvard Law School og på Institute for Global Law and Policy. Derefter underviste han i jura på flere universiteter rundt om i verden, heriblandt i 2014 på FGV Direito Rio, Rio de Janeiro (det juridiske fakultet på Fondation Getulio Vargas, Rio de Janeiro, Brasilien), i 2016 på University of Kent's Brussels School of International Studies (Brussels School of International Studies ved universitet i Kent, Belgien), i 2016 og 2017 på European University Institute i Firenze (EUI, Italien) og fra 2018 til 2020 på Univerza v Ljubljani. Fra 2018 er Damjan Kukovec også lektor i jura og vicedirektør for ph.d.-programmet ved Middlesex University i London (Det Forenede Kongerige).

Damjan Kukovec er forfatter til talrige publikationer om EU-ret. Han inviteres jævnligt til at holde forelæsninger på universiteter rundt om i verden.

Damjan Kukovec blev udnævnt til dommer ved Retten den 13. januar 2022.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af RECONNECT-gruppen
  • medlem af British International Studies Association
  • medlem af Society of Legal Scholars
  • medlem af Pravniško društvo Ljubljana
  • medlem af European Society of International Law
  • medlem af Klub alumnov Pravne fakultete Univerze v Ljubljani
  • medlem af Slovensko društvo za evropsko pravo
  • medlem af European Union Studies Association
Titler og æresbevisninger
  • pris for den bedste afhandling i EU-ret, uddelt af Republikken Sloveniens regering (2001)
  • guldmedalje for akademiske præstationer, uddelt af Univerza v Ljubljani (2001)
  • Landon Gammon-prisen, uddelt af Harvard Law School (2001)
  • pris, uddelt af Rotary Club Ljubljana (2008)
  • akademisk udmærkelser fra Harvard Law School (2009-2012)
  • Senior Fellow of the Higher Education Academy (Det Forenede Kongerige) (2020)
Suzanne Kingston
Suzanne Kingston
Dommer
Biografi og karriere

Suzanne Kingston, der er født i 1977 i Dublin, Irland, opnåede i 1998 en bachelor i jura ved University of Oxford (Det Forenede Kongerige) og erhvervede i 2000 en mastergrad i jura ved Universiteit Leiden (universitetet i Leiden, Nederlandene). Hun fortsatte efterfølgende sine juridiske studier ved samme universitet, hvor hun forsvarede en ph.d.-afhandling i 2009.

I 1998 fik hun bestalling som barrister ved Honourable Society of Gray’s Inns i London (Det Forenede Kongerige). I 2002 blev hun ansat som advokat i et internationalt advokatfirma i Bruxelles, hvor hun arbejdede indtil 2004.

Suzanne Kingston blev herefter ansat ved Den Europæiske Unions Domstol som referendar hos generaladvokat Leendert Geelhoed, som hun arbejdede for fra 2004 til 2006.

I 2007 fik Suzanne Kingston bestalling som barrister ved Honourable Society of King’s Inns, Dublin (Irland). Fra 2007 arbejdede hun som advokat i Irland, først som barrister og dernæst som Senior Counsel.

Hun har desuden undervist i jura ved University College Dublin (Irland), hvor hun fra 2007 til 2015 var ansat som lektor og fra 2015 har været ansat som professor. I løbet af sin universitetskarriere har Suzanne Kingston også undervist på andre universiteter, heriblandt på Columbia University (De Forenede Stater), på University of Cambridge (Det Forenede Kongerige), på Universiteit Leiden (universitetet i Leiden, Nederlandene) og på Osgoode Hall Law School of York University i Toronto (Canada). Hun er forfatter til talrige publikationer om EU-ret.

Suzanne Kingston blev udnævnt til dommer ved Retten den 13. januar 2022.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • næstformand for Irish Centre for European Law
  • medlem af redaktionsudvalget for tidsskriftet Irish Jurist
Titler og æresbevisninger
  • vinder af Det Europæiske Forskningsråds pris (2015)
  • vinder af Ireland’s Champions of EU Research, der uddeles af Irish Research Council (2017)
Tihamér Tóth
Tihamér Tóth
Dommer
Biografi og karriere

Tihamér Tóth, der er født i 1971 i Zalaegerszeg (Ungarn), studerede jura ved Szegedi Tudományegyetem (universitetet i Szeged, Ungarn), hvorfra han tog juridisk kandidateksamen i 1994. Han var herefter ph.d.-studerende ved samme universitet og forsvarede sin juridiske ph.d.-afhandling i 2001.

Han påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere i Ungarn i 1994 som jurist i kontoret for EU-anliggender, hvorefter han arbejdede i ministeriet for udenrigshandel, i ministeriet for industri og handel og i udenrigsministeriet.

Fra 1997 til 2001 var han sagsbehandler i den ungarske konkurrencemyndigheds internationale kontor. Fra 2001 til 2003 var han medlem af konkurrencerådet (Ungarn), og derefter, fra 2003 til 2009, var han formand for dette råd. I den sidste periode var han ligeledes næstformand for den ungarske konkurrencemyndighed.

Fra 2009 til 2022 arbejdede han som advokat i Ungarn, navnlig på området for konkurrenceret.

I 1999 påbegyndte Tihamér Tóth ligeledes en universitetskarriere ved Pázmány Péter Katolikus Egyetem (det katolske universitet Péter-Pázmány, Ungarn). Han var forelæser fra 1999 til 2010 og herefter, fra 2010 til 2013, ansvarlig pro-dekan for forskning og internationale relationer, fra 2013 til 2014 for studerende og fra 2015 for internationale forbindelser. Tihamér Tóth blev udnævnt til professor ved dette universitet i 2018. Fra 2019 til 2022 var han indehaver af Jean Monet-lærestolen i konkurrenceret.

Han er forfatter til talrige værker og publikationer på konkurrenceretsområdet.

Tihamér Tóth blev udnævnt til dommer ved Retten den 6. juli 2022.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • medlem af redaktionsudvalget for Versenytükör, fagtidsskrift for den ungarske konkurrencemyndighed
  • medlem af International League of Competition Law (LIDC) og LIDC’s videnskabelige råd
  • medlem af bestyrelsen for Magyar Versenyjogi Egyesület
  • medlem af det internationale rådgivende udvalg for Institute for Consumer Antitrust Studies ved Loyola School of Law (Chicago, De Forenede Stater)
  • medlem af forskriftsudvalget for American Chamber of Commerce in Hungary
  • rådgiver for ledelsen af Önszabályozó Reklám Testület.
Titler og æresbevisninger
  • A Magyar Érdemrend Lovagkeresztje (polgári tagozat) (2017).
Beatrix Ricziová
Beatrix Ricziová
Dommer
Biografi og karriere

Beatrix Ricziová, der er født i 1981 i Bratislava (Slovakiet), tog i 2005 juridisk kandidateksamen fra Univerzita Komenského v Bratislave (Comenius-universitetet i Bratislava, Slovakiet) og opnåede i 2012 også en ph.d.-grad fra samme universitet.

Hun påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere som juridisk medarbejder i et advokatfirma i Slovakiet, hvor hun var ansat fra 2002 til 2004. Fra og med 2003 varetog hun endvidere i flere år oversættelses- og tolkeopgaver i forbindelse med arrangementer afholdt af Stupava kommune (Slovakiet).

Fra 2005 til 2006 var Beatrix Ricziová ansat som jurist i den slovakiske regerings institut for tilnærmelse af lovgivningerne og fra 2007 til 2008 i kontoret for Slovakiets ledende befuldmægtigede i sager for Den Europæiske Unions Domstol, der hører under det slovakiske justitsministerium. Fra 2009 til 2022 bestred hun stillingen som Slovakiets ledende befuldmægtigede i sager for Unionens retsinstanser.

Fra 2007 til 2010 var Beatrix Ricziová endvidere medlem af den stående komité for civil- og handelsret under den slovakiske regerings lovgivende råd og fra 2012 til 2015 medlem af komitéen med ansvar for den nye affattelse af de civilprocesretlige regler i Slovakiet.

Beatrix Ricziová blev udnævnt til dommer ved Retten den 6. juli 2022.

Elisabeth Tichy-Fisslberger
Elisabeth Tichy-Fisslberger
Dommer
Biografi og karriere

Elisabeth Tichy-Fisslberger, der er født i 1957 i Wien (Østrig), tog i 1980 juridisk kandidateksamen, som hun supplerede med studier i international ret ved Katholieke Universiteit Leuven (det katolske universitet i Leuven, Belgien) i 1981.

Elisabeth Tichy-Fisslberger påbegyndte sin erhvervsmæssige karriere ved Europa-Kommissionen i 1982 som konferencetolk, hvilket erhverv hun udøvede indtil 1988. Parallelt hermed fulgte hun et sprogstudium ved Universität Wien (universitetet i Wien, Østrig), som hun i 1984 afsluttede med et diplom.

I 1988 blev hun ansat i det østrigske udenrigsministerium, hvor hun indtil 1993 arbejdede som rådgiver i afdelingen for europæiske og økonomiske anliggender.

I 1990 blev hun udsendt til Østrigs ambassade i Dublin (Irland). Fra midten af 1991 til midten af 1992 var hun vicedirektør for afdelingen for EU’s transportpolitik i det østrigske udenrigsministerium i Wien. Herefter hun blev udsendt til Østrigs ambassade i London.

Fra 1993 til 2000 var hun ambassadør ved Østrigs faste repræsentation ved Den Europæiske Union i Bruxelles.

Elisabeth Tichy-Fisslberger vendte tilbage til det østrigske udenrigsministerium og bestred fra 2000 til 2003 stillingen som direktør for afdelingen for almindelige EU-anliggender og institutionelle spørgsmål. Efterfølgende blev hun udnævnt til vicegeneraldirektør for europæiske og økonomiske anliggender og derefter, fra 2007, til generaldirektør for retlige og konsulære spørgsmål. Hun bestred i øvrigt ligeledes stillingen som national koordinator for bekæmpelse af menneskehandel fra 2009 til 2017.

Fra december 2017 var hun ambassadør ved Østrigs faste repræsentation ved De Forenede Nationers kontor og særlige agenturer i Genève. I 2020 blev hun valgt til præsident for FN‘s Menneskerettighedsråd og i 2021 til præsident for De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa.

Parallelt med disse aktiviteter har Elisabeth Tichy-Fisslberger undervist i jura på Diplomatische Akademie Wien (diplomatakademiet i Wien, Østrig) siden 2002. Fra 2006 til 2017 underviste hun ligeledes ved Universität Wien.

Elisabeth Tichy-Fisslberger blev udnævnt til dommer ved Retten den 15. september 2022.

Tilknytning til fonde, organer eller institutioner på retlige, kulturelle, kunstneriske, sociale, sportslige eller velgørende områder
  • ridder af Légion d’Honneur, Frankrig (2005)
  • modtager af Großkreuz, Fürstlich Liechtensteinischer Verdienstorden (2021)
  • det litauiske diplomatis stjerne (2021).
William Valasidis
William Valasidis
Dommer
Biografi og karriere

William Valasidis, der er født i 1971 i Thessaloniki (Grækenland), tog i 1993 juridisk kandidateksamen fra Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis (Aristoteles-universitetet i Thessaloniki, Grækenland) og supplerede sine studier med en LL.M-grad fra Harvard Law School (De Forenede Stater) i 1996.

Fra 1993 til 1995 var han advokatfuldmægtig. Han blev medlem af advokatsammenslutningen i Thessaloniki i 1996 og arbejdede efterfølgende på advokatkontorer i Mexico og De Forenede Stater.

I 1998 tiltrådte han for første gang en stilling ved Den Europæiske Unions Domstol som referendar for dommer Krateros Ioannou. Fra 1999 til 2014 arbejdede han i 15 år som referendar for dommer Vassilios Skouris, der blev præsident for Domstolen i 2003.

I 2014 blev han udnævnt til direktør for Protokol og Information og herefter til direktør for Kommunikation, hvilke stillinger han bestred indtil 2022.

William Valasidis er forfatter til talrige juridiske publikationer og udgivelsesarbejder. Han tillægger undervisningen i praktisk EU-ret meget stor betydning og har således været aktivt involveret i organisationen og afviklingen af European Law Moot Court Competition, fra 2004 til 2005 som medlem af juryen og derefter som medlem og vicepræsident for European Law Moot Court Society fra 2006 til 2022. Han deltager i øvrigt regelmæssigt i nationale og internationale konferencer.

William Valasidis blev udnævnt til dommer ved Retten den 15. september 2022.

Steven Verschuur
Steven Verschuur
Dommer
Biografi og karriere

Steven Verschuur, der er født i 1977 i Arnhem (Nederlandene), studerede jura ved Universiteit Utrecht (universitetet i Utrecht, Nederlandene) og tog juridisk kandidateksamen derfra i 2001. Han fortsatte sin universitetsuddannelse ved université de Liège (universitetet i Liège, Belgien), hvor han opnåede et eksamensbevis for videregående studier i EU-ret i 2002. Han forsvarede sin juridiske ph.d.-afhandling i 2010 ved Universiteit Utrecht.

I 2002 indledte Steven Verschuur en karriere som advokat på flere advokatkontorer i Nederlandene og Belgien på forskellige områder inden for EU-retten, såsom konkurrence, statsstøtte, handelspolitik, udbud og restriktive foranstaltninger vedtaget inden for rammerne af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Han har endvidere redigeret en lang række artikler til tidsskrifter og juridiske værker på disse områder.

Parallelt hermed var han dommersuppleant ved den civilretlige afdeling ved rechtbank Zeeland-West-Brabant (retten i første instans i Zeeland-West-Brabant, Nederlandene) fra 2021 til 2022.

Steven Verschuur blev udnævnt til dommer ved Retten den 15. september 2022.

Saulius Lukas Kalėda
Saulius Lukas Kalėda
Dommer
Biografi og karriere

Saulius Lukas Kalėda, der er født i 1976 i Krakow (Polen), tog i 1999 juridisk kandidateksamen fra Vilniaus universitetas (universitetet i Vilnius, Litauen) og erhvervede derefter en LL.M-grad ved Zentrum für Europäische Integrationsforschung ved Universität Bonn (universitetet i Bonn, Tyskland) i 2000 samt en ph.d.-grad i jura fra Uniwersytet Jagielloński (Krakow-Akademiet, Polen) i 2002.

Saulius Lukas Kalėda indledte sin erhvervsmæssige karriere som jurist ved Republikken Litauens regerings kontor for overvågning af forsikringssektoren i 1998. I 2002 og 2003 var han under EU-tiltrædelsesforhandlingerne seniorekspert i Republikken Litauens regerings departement for EU-ret. Herefter var han fra 2003 til 2004 ansat som jurist ved Europa-Kommissionens Generaldirektorat for det Indre Marked.

Fra 2004 til 2013 arbejdede Saulius Lukas Kalėda som referendar ved Den Europæiske Unions Ret, først hos dommer Vilenas Vadapalas og derefter hos dommer Egidijus Bieliūnas. I 2013 blev han ansat ved Domstolen som referendar hos generaladvokat Maciej Szpunar. Fra 2017 til 2023 var han medlem af Europa-Kommissionens juridiske tjeneste. Han repræsenterede Kommissionen som befuldmægtiget i en lang række sager ved Unionens retsinstanser.

Af akademiske aktiviteter har Saulius Lukas Kalėda undervist ved Vilniaus universitetas i 2002 og 2003 og igen i 2011. Han har siden 2013 undervist på Uniwersytet Jagielloński. Han er forfatter til en lang række publikationer om reglerne for EU-institutionerne og EU-procesret.

Saulius Lukas Kalėda blev udnævnt til dommer ved Retten den 27. september 2023.

Louise Spangsberg Grønfeldt
Louise Spangsberg Grønfeldt
Dommer
Biografi og karriere

Louise Spangsberg Grønfeldt, der er født i 1980 i Ishøj (Danmark), blev juridisk bachelor i 2004 og tog juridisk kandidateksamen i 2007 fra Københavns Universitet. Hun erhvervede ligeledes en LL.M-grad ved Europakollegiet (Belgien) i 2007. Hun fik advokatbeskikkelse i Danmark i 2012.

Louise Spangsberg Grønfeldt begyndte sin erhvervsmæssige karriere i 2007 som advokatfuldmægtig og arbejdede som sådan indtil 2009. I denne periode underviste hun også i EU-ret ved Københavns Universitet, først som manuduktør og dernæst som ekstern lektor.

Fra 2009 til 2013 arbejdede hun som jurist-lingvist ved Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.

Louise Spangsberg Grønfeldt var fra 2013 til 2016 medlem af Europa-Kommissionens juridiske tjeneste i budgetgruppen. Herefter arbejdede hun som referendar ved Den Europæiske Unions Ret hos dommer Jesper Svenningsen indtil 2018. I slutningen af 2018 blev hun igen medlem af Europa-Kommissionens juridiske tjeneste (statsstøttegruppen), inden hun i 2019 blev udnævnt til medlem af ledende næstformand for Europa-Kommissionen Margrethe Vestagers kabinet. Fra slutningen af 2020 til 2023 arbejdede hun i gruppen for retlige og indre anliggender i Europa-Kommissionens juridiske tjeneste.

Louise Spangsberg Grønfeldt blev udnævnt til dommer ved Retten den 27. september 2023.

Vittorio Di Bucci
Vittorio Di Bucci
Justitssekretær
Biografi og karriere

Vittorio Di Bucci, der er født i 1963 i Asti (Italien), tog i 1986 en juridisk kandidateksamen fra Università degli Studi di Torino (Torinos Universitet, Italien) og fortsatte sine universitetsstudier på Université de Nancy II (universitetet Nancy II, Frankrig), hvor han i 1988 opnåede en eksamen i supplerende universitetsstudier (DEA) i fællesskabsret.

I 1987 blev Vittorio Di Bucci ansat ved Domstolen som juristlingvist i det italienske sprogkontor. I 1988 blev han ansat som referendar i dommer Federico Mancinis kabinet, hvor han arbejdede indtil 1991. Han var atter referendar for dommer Mancini fra 1994 til 2000.

Mellem 1991 og 1994 var Vittorio Di Bucci en del af »Transport, miljø, forbruger«-gruppen ved Europa-Kommissionens Juridiske Tjeneste, hvortil han vendte tilbage i 2000 som medlem af gruppen »Statsstøtte og antidumping« i dens juridiske tjeneste. Mellem 2007 og 2010 var han medlem og efterfølgende juridisk konsulent i gruppen »Konkurrence«. I 2010 blev han udnævnt til ledende juridisk konsulent i gruppen »Statsstøtte og antidumping« og var samtidig medlem af »Erhvervsret« fra 2014 til 2023.

Den 5. juni 2023 vælges Vittorio Di Bucci som Rettens justitssekretær.

Han er forfatter til publikationer om EU-retlige emner, i særdeleshed om procedurerne ved Unionens retsinstanser, statsstøtte og bankunionen.