Statistik over retssagerne ved Retten - 2024

Rettens detaljerede statistikker

Rettens statistikker for 2024

Af Vittorio Di Bucci, Rettens justitssekretær

1. Et år med historiske ændringer

Hvert år kaster retsstatistikkerne et værdifuldt lys over Rettens arbejde og har vist sig at være et uundværligt redskab til at forstå nutiden og forberede fremtiden. Hovedformålet med dette bidrag er at illustrere de mest markante træk ved disse statistikker, at give nogle vigtige elementer til at forstå disse og at skitsere nogle tendenser. Hvad angår 2024 skal det imidlertid fremhæves, at der er sket grundlæggende ændringer i Rettens funktioner og i de sager, der indbringes for den.

2024 markerer et vendepunkt i Rettens historie og i Den Europæiske Unions retssystem, som har gennemgået den mest omfattende reform siden Rettens oprettelse i 1989. Fra den 1. oktober fik Retten kompetence til at træffe præjudicielle afgørelser på seks specifikke områder. Retten modtog således de første anmodninger fra nationale domstole, som Domstolen havde henvist til den i henhold til de nye bestemmelser i statutten og procesreglementerne, og som dækker områder som moms, punktafgifter, toldret og passagerrettigheder. Denne udvikling vedrører selve Rettens karakter, som nu, sammen med Domstolen, deltager i dialogen med de nationale retsinstanser og således bidrager til en korrekt anvendelse af EU-retten i medlemsstaterne.

Samtidig forbliver Retten den retsinstans, der i første instans kontrollerer EU-institutionernes og ‑organernes aktiviteter. Denne rolle er endda blevet styrket af reformen, som har udvidet de områder, hvor appeller til prøvelse af Rettens afgørelser er underlagt en mekanisme for adgang til Domstolen, og er begrænset til sager, der rejser vigtige spørgsmål for EU-rettens enhed, sammenhæng eller udvikling. Hvad angår tvister baseret på voldgiftsklausuler eller søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af de uafhængige appelkamre i organer, som Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder eller finansielle tilsynsmyndigheder, vil Retten oftest være sidste instans.

Ud over hvad statistikkerne kan vise, har væsentlige ændringer af statutten for Den Europæiske Unions Domstol og af Rettens procesreglement, omarbejdningen af de praktiske gennemførelsesbestemmelser til dette reglement, tilpasningen af strukturer, af arbejdsmetoden og af IT-værktøjer samt behovet for at uddanne de ansatte lagt et betydeligt pres på Rettens og Rettens Justitskontors aktiviteter i 2024.

Strukturen af de årlige statistikker er blevet ændret for at afspejle de nye præjudicielle kompetencer, selv om antallet af anmodninger, der blev indgivet i de sidste tre måneder af 2024 og fremsendt til Retten, kun var på nitten, fra tolv forskellige medlemsstater. Det er interessant at bemærke, at otte af disse anmodninger om præjudiciel afgørelse kommer fra de øverste domstole i syv forskellige medlemsstater. Derimod er det for tidligt at drage pålidelige konklusioner hvad angår den respektive betydning af de anmodninger, der er modtaget på de forskellige områder, der henhører under Rettens kompetence, eller at give indikationer om den måde, hvorpå Retten behandler de præjudicielle sager.

2024 blev også det år, hvor fem dommere forlod Retten, idet disse blev udnævnt til medlemmer af Domstolen, og hvor to nye dommere kom til. Retten, Justitskontoret og tjenestegrenene har gjort en stor indsats for rettidigt at afslutte mange sager, som de fem dommere, der tiltrådte ved Domstolen i oktober 2024, behandlede.

2. Anlagte sager: et fald, der sandsynligvis er konjunkturbestemt

Den første kendsgerning, der springer i øjnene, er, at antallet af anlagte sager faldt til lidt under 800, og med 786 nye sager er dette det laveste antal i de seneste ti år. Det er meget sandsynligt, at dette fænomen i vidt omfang er konjunkturbestemt og bl.a. kan forklares med de andre institutioners reducerede aktivitet i et år, der har været præget af EU-valget og af fornyelsen af Kommissionen.

Imidlertid kunne der være en anden forklaring på visse tendenser.

For så vidt angår tvister om intellektuel ejendomsret ses et lille fald i antallet af anlagte sager (268 sager mod 310 i 2023), selv om appelkamrene ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) har afsluttet flere sager end i det foregående år. Den nedadgående tendens i antallet af disse tvister ved Retten vil kunne bestyrkes, eftersom antallet af klager ved EUIPO’s appelkamre er faldet (-6%), og eftersom brugen af alternative tvistbilæggelsesmekanismer ved EUIPO tilskyndes.

Sager om den økonomiske og monetære politik, et område, der bl.a. omfatter bankret, er faldet kraftigt, navnlig for så vidt angår søgsmål anlagt mod Den Fælles Afviklingsinstans. Dette skyldes, at Den Fælles Afviklingsinstans fra 2024, dvs. efter udløbet af den oprindelige otteårige periode fra den 1. januar 2016, ophørte med at opkræve ex ante-bidrag fra institutioner, der er omfattet af Den Fælles Afviklingsfond, som var den vigtigste kilde til tvister. De 14 søgsmål, der blev anlagt i 2024, tilsigter en genvedtagelse af afgørelsen om ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond for 2021 og skal sammenholdes med de 48 sager vedrørende bidrag for 2023.

På området for regulering af digitale markeder og digitale tjenester blev der anlagt seks sager vedrørende forordning (EU) 2022/2065 om digitale tjenester (på engelsk: Digital Services Act, DSA), om udpegning som en »meget stor onlineplatform« eller om størrelsen af tilsynsgebyret, og to sager vedrørende forordning (EU) 2022/1925 om digitale markeder (på engelsk: Digital Markets Act, DMA), om afgørelser om udpegning som »gatekeepere«. På nuværende tidspunkt har Retten endnu ikke modtaget sager vedrørende Kommissionens gennemførelse af de substanskrav, der er pålagt disse økonomiske aktører, sager, der meget vel vil kunne forøge antallet af tvister i de kommende år.

Antallet af tvister om restriktive foranstaltninger er fortsat stabilt med 63 sager, nøjagtigt som i 2023. Ligesom i 2023 vedrører langt størstedelen af de nye sager på dette område (47 ud af 63) den række restriktive foranstaltninger, som Den Europæiske Union har vedtaget over for fysiske eller juridiske personer i forbindelse med konflikten mellem Rusland og Ukraine. I mange verserende sager vedrørende sådanne restriktive foranstaltninger har sagsøgerne tilpasset deres stævning i henhold til procesreglementets artikel 86 for at anfægte forlængelsen eller ændringen af de foranstaltninger, der vedrører dem, i stedet for at anfægte disse beslutninger ved et nyt søgsmål. Denne teknik har den fordel at koncentrere undersøgelsen af flere retsakter vedrørende den samme part i forbindelse med en og samme sag og dermed opfylde de mål om klarhed, hurtighed og retssikkerhed, der blev fastsat for denne, da den blev anlagt i 2016. Hvad navnlig angår retsakter med halvårlige frister har denne teknik imidlertid gjort de igangværende procedurer tungere og har kompliceret administrationen, navnlig når tilpasningen af stævningen skete umiddelbart før retsmødet eller under dette. For at imødegå disse vanskeligheder har Retten ændret sit procesreglement for de sager, hvor søgsmålsfristen starter med at løbe efter den 1. september 2024. Det er nu fastsat, at tilpasningen af stævningen skal fremlægges inden for en kort frist efter forkyndelsen af Rettens afgørelse om at indlede den mundtlige forhandling eller principielt endda inden forkyndelsen af afgørelsen om at afsige dom uden mundtlig forhandling. Det er ganske vist for tidligt at foretage en evaluering, men denne nye ordning synes at gøre det muligt bedre at forene sagsøgernes interesse i at koncentrere deres krav i forbindelse med en sag, der allerede verserer, med Rettens behov for at tilrettelægge sit arbejde på en forudsigelig måde og for at afslutte sagerne inden for en rimelig frist.

I forbindelse med de traditionelle områder for Rettens tvister er antallet af EU-personalesager stabilt (78 sager mod 82 i 2023). På området for statsstøtte stiger antallet fra 10 sager i 2023 til 23 sager i 2024, men er fortsat langt under det historiske niveau. Endelig ligger antallet af sager på området for konkurrence meget lavt, ligesom i 2022 og 2023, med 10 nye sager i 2024.

3. Tal, der afspejler Rettens aktivitet

Med 922 afsluttede sager i løbet af året gjorde Retten det endnu bedre end sidste år og betydeligt bedre end gennemsnittet for de seneste år. Det er også lykkedes for Retten at reducere efterslæbet af verserende sager betydeligt: Afsluttede sager overstiger nye sager med 136 enheder, og antallet af verserende sager er 1 302 (hvis gruppen af 404 stort set identiske sager, der blev anlagt i 2023, medregnes som en enkelt sag, idet bruttotallet er på 1 705 sager). Det er det laveste tal siden 2015. Denne fremgang skyldes til dels afslutningen af visse store grupper af sager.

Det bemærkes, at:

20,2% af sagerne blev afgjort af udvidede dommerkollegier med fem dommere, hvilket er langt den højeste procentdel i Rettens historie. Dette er resultatet af en stigende tendens i de senere år med at henvise sager, der rejser vigtige spørgsmål, nye spørgsmål eller spørgsmål, der kan udvikle retspraksis, til udvidede dommerkollegier, hvilket er blevet muligt med det stigende antal dommere. De udvidede dommerkollegier afsiger i langt de fleste tilfælde domme (163 i 2024), men afsigelsen af kendelser kan ikke udelukkes (23 kendelser i 2024 mod 10 i 2023).
75,4% af sagerne blev afsluttet af dommerkollegier med tre dommere, mod 79% i 2023, hvilket netop kan forklares med en stigende henvisning til et udvidet dommerkollegium.
Ni sager blev afsluttet af Retten, der traf afgørelse i Store Afdeling (en enkelt sag i 2023 og i 2022 mod ingen i 2021 og i 2020), hvilket er endnu et tegn på tendensen med at foretrække udvidede dommerkollegier; efter ændringen af statutten for Den Europæiske Unions Domstol kan Retten nu også træffe afgørelsen i en mellemafdeling med ni dommere, men dette dommerkollegium er endnu ikke blevet aktiveret.
Fire sager blev afgjort af en enkelt dommer (ni sager i 2023), hvilket bekræfter denne overgangs meget exceptionelle karakter.
Antallet af indgivne anmodninger om foreløbige forholdsregler er stabilt (42 i 2024 mod 41 i 2023), ligesom det er tilfældet med antallet af afsluttede sager om foreløbige forholdsregler (42 i 2024 mod 40 i 2023)
Af afsluttede sager i 2024 blev 62% afsluttet ved dom og 38% ved kendelse (i 2023 var de respektive procentsatser 59% og 41%). I 64,5% af de sager, der blev afsluttet ved dom, blev der afholdt et retsmøde (66% i 2023).
I december 2024 afsluttede Retten sin første præjudicielle procedure med vedtagelsen af en kendelse om sletning efter den nationale domstols tilbagetrækning af anmodningen om en præjudiciel afgørelse.

Antallet af mundtlige forhandlinger i 2024 faldt til 232 (286 mundtlige forhandlinger i 2023 mod 241 i 2022) for 300 førte sager (419 i 2023 og 303 i 2022).

Der blev gennemført to afhøringer via videokonference i løbet af året, for første gang siden ikrafttrædelsen, den 1. april 2023, af de nye regler om brugen af denne ordning.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er svagt stigende. Den er på 18,5 måneder i 2024 for sager afsluttet ved dom eller kendelse, mod 18,2 måneder i 2023, og på 22,1 måneder (mod 21 i 2023), når der kun tages hensyn til sager afsluttet ved dom. I denne henseende bemærkes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sidstnævnte kategori varierer mellem en gennemsnitlig varighed på 42,6 måneder for sager om konkurrenceret eller 37,2 måneder for statsstøttesager og på 13,5 måneder for sager om intellektuel ejendomsret. Afslutningen af flere gamle sager eller gamle komplekse grupper af sager, især på områderne for statsstøtte, konkurrence eller bankret, har bidraget til at forlænge den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Dette fænomen vil sandsynligvis aftage, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid bør derfor kunne reduceres i løbet af de næste år, eftersom Retten har afsluttet eller er ved at afslutte de sidste store grupper af sager, der er er arvet fra fortiden.

Af de 1 705 sager, der verserer ved Retten pr. 31. december 2024 (bruttotal, der omfatter de 404 identiske sager anlagt i 2023), vedrører 32% institutionel ret (de førnævnte 404 sager henhører under dette område), næsten 10% vedrører økonomisk og monetær politik, 7% vedrører statsstøtte, og 5% vedrører restriktive foranstaltninger. Hvad angår de områder, der er genstand for en specialisering inden for Retten, udgør intellektuel ejendomsret 19% af de verserende sager og EU-personalesager 6,5% af disse sager, idet disse procentsatser er stabile i forhold til året før. Hvad angår dommerkollegierne kan der noteres en stigende anvendelse af Store Afdeling, med to verserende sager for dette dommerkollegium ultimo 2024, den ene vedrørende aktindsigt og den anden vedrørende fornyet prøvelse af ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der indeholder bestemmelser, der kan være i strid med miljølovgivningen.

4. Højdepunkter i 2024 og fremtidsudsigter

I 2024 gjorde Retten en stor indsats for at færdiggøre og gennemføre reformen af Den Europæiske Unions retssystem, som blev indledt med den anmodning om ændring af statutten for Den Europæiske Unions Domstol, der blev indgivet af Domstolen i november 2022. Forordningen om ændring af statutten blev vedtaget den 11. april 2024 og trådte i kraft den 1. september 2024. Den 10. juli 2024 vedtog Retten, i samarbejde med Domstolen og efter Rådets godkendelse, grundlæggende ændringer af Rettens procesreglement, som ligeledes trådte i kraft den 1. september 2024, og som bl.a. tilsigter at gøre det muligt for Retten at udøve dens nye præjudicielle beføjelser fra oktober 2024. De praktiske gennemførelsesbestemmelser til procesreglementet er blevet omarbejdet, mens andre tekster, der navnlig vedrører brugen af e-Curia, er blevet ændret. Retten har oprettet en afdeling, der skal behandle anmodninger om præjudiciel afgørelse, og som skal bibeholdes indtil den delvise fornyelse af Retten, der er fastsat til september 2025, hvor denne afdeling vil blive erstattet af to afdelinger med præjudiciel kompetence. Retten har valgt tre dommere (to faste medlemmer og en suppleant), der skal fungere som generaladvokater med henblik på behandlingen af anmodninger om præjudiciel afgørelse. Retten har ligeledes ændret reglerne for sammensætningen af den store afdeling og indført regler for sammensætningen af den mellemafdeling med ni dommere, der blev oprettet ved ændringen af statutten.

Retten har fortsat sin politik med proaktiv behandling af sagerne og har med succes gennemført de nye foranstaltninger, der blev vedtaget i 2023 med henblik på behandlingen af de meget store sager og de store grupper af sager allerede fra det tidspunkt, hvor disse registreres. Disse sager fordeles til afdelingerne og til de refererende dommere efter specifikke kriterier, er genstand for en vejledende tidsplan, der revideres ifølge sagens udvikling, og kan få tilført flere ressourcer samt nyde godt af en prioriteret behandling af gruppen af domslæsere og af oversættelsestjenesterne. Det er blevet besluttet, at de dommere, der er involveret i behandlingen af præjudicielle sager, aldrig udpeges som refererende dommere i meget store sager eller grupper af sager, da dette ville være uforeneligt med prioriteringen af en hurtig behandling af anmodningerne om præjudiciel afgørelse, i overensstemmelse med de forsikringer, der blev givet til lovgiveren i anledning af reformen.

Retten og Rettens justitssekretær har fortsat deres arbejde med modernisering af den judicielle virksomhed, som bidrager til det europæiske retssystems effektivitet. 2024 er blevet brugt på udviklingen af de IT-værktøjer, der er nødvendige for at behandle de anmodninger om præjudicielle afgørelser, der indgives til Retten, men ligeledes på færdiggørelsen af de første etaper i oprettelsen af et integreret sagsstyringssystem (SIGA) og på forberedelsen af de efterfølgende faser. Alle dokumenter med informationer til offentligheden er blevet ajourført, og teksterne er blevet udsendt rettidigt med henblik på ikrafttrædelsen af de nye bestemmelser. Foranstaltninger vedrørende fysisk og digital tilgængelighed er ligeledes på dagsordenen for de overvejelser, der pågår hos Retten og Rettens justitssekretær.

5. Arbejdet i Rettens Justitskontor: tilpasning til reformen og styring af procedurerne

Faldet i antallet af nye sager har haft en gavnlig indvirkning på Justitskontoret, idet det daglige arbejdspres med at styre de retslige procedurer er blevet mindre. Dette har gjort det muligt at afsætte ressourcer og tid til de tilpasninger, der er nødvendige som følge af reformen af Unionens retssystem, og navnlig til forberedelserne med henblik på styringen af anmodningerne om præjudiciel afgørelse.

Tallene viser imidlertid, at aktiviteten fortsat er høj:

53 863 indførsler i registret
9 693 processkrifter indleveret til Justitskontoret
822 290 sider indgivet ved hjælp af e-Curia-applikationen i løbet af året.

Justitskontoret har bistået Rettens dommere under 346 afdelingsmøder (334 i 2023), 232 mundtlige forhandlinger og 37 domsafsigelser.

Se også

Statistik over retssagerne ved Retten - 2023

Statistikker over retssagerne fra flere tidligere år kan ligeledes findes på Curia-hjemmesiden i »Arkiv«-delen.