Statistik over retssagerne ved Retten

Rettens detaljerede statistikkerPDF 

Kommenteret statistik over Rettens virksomhed i 2022

Af Emmanuel Coulon, Rettens justitssekretær

 

Statistikkerne vedrørende Rettens judicielle virksomhed er et væsentligt instrument til styring af den retslige virksomhed, et redskab til evaluering af virkningerne af de retslige valg og en afspejling af den lovgivningsmæssige, regulerende og beslutningsmæssige aktivitet i Den Europæiske Unions institutioner og organer. Analysen af disse tal, som er udarbejdet af Rettens Justitskontor, indgår i forpligtelsen til at redegøre offentligt for Rettens arbejde og tendenserne i udviklingen af retssagerne. Det er derfor vigtigt.

I 2022 fortsatte Retten sin politik med dynamisk sagsbehandling og sørgede for at genoptage behandlingen af store grupper af sager, der var blevet suspenderet indtil afgørelsen af sager, der var udpeget som pilotsager. Disse ændringer har ført til en stigning i den retlige aktivitet, hvilket fremgår af tallene for Justitskontorets aktivitet. Samtidig har Retten fortsat været fuldt ud forbundet med den økonomiske, samfundsmæssige, miljømæssige og geopolitiske udvikling i Den Europæiske Union og dens medlemsstater. Efter sagerne i forbindelse med sundhedskrisen (statsstøtte, offentlige indkøb, handelspolitik, folkesundhed, adgang til dokumenter og sager om offentligt ansatte), som prægede året 2021, var et af højdepunkterne i 2022, at der opstod sager om de restriktive foranstaltninger, som EU har vedtaget i forbindelse med konflikten mellem Rusland og Ukraine.

Generelt kan det konstateres, at med 904 indgivne sager og 858 afsluttede sager er antallet af verserende sager følgelig forøget til 1 474.

Begrebet verserende sager omfatter de indgivne sager, som Rettens præsident endnu ikke har henvist til en af Rettens sammensætninger, sager, der er under behandling, og sager, der er blevet udsat i henhold til procesreglementet.

 

Indgivne sager: oversigt over de vigtigste berørte sagsområder

Antallet af indgivne sager er højere end i de to foregående år (882 i 2021 og 847 i 2020), men er lavere end i de foregående år (939 i 2019, 917 i 2017, 974 i 2016 og 912 i 2014). Da Retten har kompetence til i første instans at behandle og afgøre sager anlagt af medlemsstaterne og af fysiske og juridiske personer, med undtagelse af sager, der er forbeholdt Domstolen, afhænger dens virksomhed i vidt omfang af de retsakter, der vedtages af Den Europæiske Unions institutioner og organer, og af sager om påstandene om lovlighed af disse retsakter.

Blandt de ca. 40 sager, der er genstand for søgsmål, er der særlig fokus på områderne EU’s optræden udadtil (restriktive foranstaltninger) og de konkurrenceregler, der gælder for stater (statsstøtte).

Søgsmål vedrørende restriktive foranstaltninger, hvorom det bemærkes, at de er direkte forbundne med den geopolitiske udvikling, udgør med 103 nye sager 11,4% af det samlede antal indgivne sager i 2022 (mod 4,8% i 2021 og 3% i 2020). Fra februar 2022 har EU vedtaget en række restriktive foranstaltninger over for enkeltpersoner og enheder i forbindelse med konflikten mellem Rusland og Ukraine. Lovligheden af de mange retsakter, der har indført disse foranstaltninger, som har berørt flere hundrede statsborgere og enheder, har givet anledning til 75 søgsmål, der blev anlagt mellem den 30. marts og den 31. december. Det skal bemærkes, at blandt disse sager var den, der blev indgivet den 8. marts 2022 mod Rådet for Den Europæiske Union af RT France, et selskab med hjemsted i Frankrig, hvis virksomhed består i at udgive temakanaler, med henblik på at få annulleret det midlertidige forbud mod at udsende indhold. Denne sag (T-125/22), hvor Retten bl.a. skulle tage stilling til respekten for retten til forsvar og til den påståede krænkelse af ytrings- og informationsfriheden, blev afgjort af Rettens Store Afdeling (bestående af 15 dommere) efter en fremskyndet procedure, der varede 4 måneder og 19 dage.

området for statsstøtte er der blevet indgivet ikke færre end 68 sager (mod 46 i 2021 og 42 i 2020), heraf 50 af fysiske og juridiske personer, som anfægter Kommissionens afgørelse vedrørende den støtteordning, som Portugal har gennemført for Zona Franca da Madeira.

I modsætning til stigningerne på disse to områder kan der konstateres et fald i antallet af nye appelsager på områderne intellektuel ejendomsret (270 mod 308 i 2021 og 282 i 2020) og den offentlige tjeneste (66 mod 81 i 2021 og 120 i 2020).

Endelig skal det bemærkes, at selv om stigningen i antallet af appeller på bank- og finansområdet ikke er betydelig, kan det konstateres, at antallet af appeller på dette område stiger med et par enheder hvert år. I 2022 blev der registreret 49 nye sager, hvoraf 37 blev indgivet af banker og finansielle institutioner mod Den Fælles Afviklingsinstans, et EU-agentur med ansvar for forvaltningen af Den Fælles Afviklingsfond og for forberedelsen og gennemførelsen af afviklingen af banker etableret i de medlemsstater, der deltager i den fælles afviklingsmekanisme.

For at understrege, at reguleringen af beskyttelsen af personoplysninger er et meget aktuelt emne, skal der tillige henvises til det annullationssøgsmål, som Meta Platforms Ireland i 2022 anlagde mod en afgørelse truffet af Det Europæiske Databeskyttelsesråd (sag T-682/22). Dette er den anden klage over dette udvalgs afgørelser, idet den første er den klage, som WhatsApp Ireland indgav i 2021 (sag T-709/21), og som blev afvist af Retten i 2022, da den ikke kunne antages til realitetsbehandling.

2022: året for afgang og nyudnævnelse af dommere

Med 858 afsluttede sager har Retten afgjort færre sager end i 2021 (951). Dette fald på 9,8% er i høj grad konjunkturbestemt. Rettens sammensætning er blevet ændret betydeligt som følge af dels nye dommere, der er tiltrådt i løbet af året, dels af dommernes afgang og tilgang i forbindelse med den delvise treårige fornyelse af Retten. Disse bevægelser har tydeligvis haft en indvirkning på Rettens organisation og funktion og på dens Justitskontor, hvilket det er værd at redegøre for.

Flere dommere tiltrådte deres embede i løbet af 2022 uden for den treårige fornyelsesperiode og efterfulgte således dommere, hvis stillinger blev erklæret ledige efter deres udnævnelse til Domstolen i oktober 2021 (D. Gratsias (Grækenland) udnævnt til dommer og A.M. Collins (Irland) udnævnt til generaladvokat), samt en dommer, der døde i 2021 (dommer B. Berke (Ungarn)). Således blev dommer S. Kingston (Irland) og dommer I. Dimitrakopoulos (Grækenland) taget i ed den 13. januar 2022 og dommer T. Tóth (Ungarn) den 6. juli 2022.

To nye dommere, der er udnævnt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2422 af 16. december 2015 om ændring af protokol nr. 3 om statutten for Den Europæiske Unions Domstol (EUT 2015, L 341, s. 14), er ligeledes tiltrådt i januar 2022 (dommer D. Kukovec (Slovenien)) og i juli 2022 (dommer B. Ricziová (Slovakiet)), hvorved Retten for første gang siden afslutningen af reformen om at give Retten to dommere pr. medlemsstat kan bestå af 54 dommere.

I forbindelse med den delvise fornyelse af Retten i september 2022 tiltrådte tre nye dommere (dommer E. Tichy-Fisslberger (Østrig), dommer W. Valasidis (Grækenland) og dommer S. Verschuur (Nederlandene)).

Retten har således budt velkommen til otte nye dommere i 2022.

Desuden har dommerne, som det er tilfældet hvert tredje år, valgt præsidenten, vicepræsidenten og afdelingsformændene for Retten umiddelbart efter den delvise fornyelse.

Disse ændringer i sammensætningen af Retten har gjort det nødvendigt at vedtage en lang række interne organisatoriske foranstaltninger. Blandt disse foranstaltninger skal det bemærkes, at Retten har besluttet at oprette to afdelinger med seks dommere ud over de otte afdelinger med fem dommere og at bekræfte den delvise specialisering af afdelingerne ved at fastholde reglen om, at fire afdelinger behandler tjenestemandssager og seks afdelinger behandler sager om intellektuel ejendomsret, mens de øvrige sager fordeles på alle afdelinger. Desuden er antallet af dommerkollegier med 3 dommere blevet øget til 68, hvortil kommer de 10 dommerkollegier med 5 dommere samt den store afdeling med 15 dommere og det dommerkollegium, der kun består af en enkelt dommer. Forvaltningen af Retten, som består af 54 dommere, kræver stringens og præcision.

Gennemførelsen af ledsageforanstaltningerne til de successive retsmøder, der således fandt sted i januar, juli og september, har hver gang krævet, at Retten har truffet nye afgørelser (om sammensætningen af den store afdeling, kriterierne for fordeling af sagerne mellem afdelingerne, fremgangsmåden ved udnævnelse af den dommer, der skal erstatte en forhenværende dommer, afdelingens sammensætning og fordelingen af dommere mellem afdelingerne), som er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og kan findes  under »Sagsbehandlingen«.

Justitskontoret har været meget involveret i at byde nye dommere velkomne og i udformningen og gennemførelsen af Rettens arbejdstilrettelæggelse. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at nye dommeres tiltrædelse og den nye fordeling af dommere på afdelinger berettiger til tildeling og omfordeling af et stort antal sager. Fuldbyrdelsen og forkyndelsen af kendelser og omfordelinger, som henhører under Justitskontorets ansvarsområde, vedrørte 938 sager.

Nogle nøgletal

Det bemærkes, at:

  • 82% af sagerne blev afgjort af dommerkollegier bestående af tre dommere (84% i 2021 og 75% i 2020) og ca. 12% af udvidede dommerkollegier bestående af fem dommere (mod 9% i 2021 og 15% i 2020).
  • En sag blev afsluttet af Retten (Store Afdeling) (sag RT France mod Rådet).
  • To sager blev afgjort af Retten sat af én dommer (tre i 2021 og én i 2020).
  • 57% af sagerne blev afsluttet ved dom (60% i 2021 og 55% i 2020) og 43% ved kendelse (40% i 2021 og 45% i 2020), alle retssager og alle sager tilsammen.
  • 55% af de sager, der blev afsluttet ved dom, blev afsluttet med mundtlige retsmøder (63% i 2021 og 62% i 2020).

Antallet af retsmøder er næsten identisk med antallet i 2021 (241 retsmøder mod 240 i 2021 og 227 i 2020) for 303 indgivne sager (290 i 2021 og 335 i 2020) (denne forskel mellem antallet af retsmøder og antallet af indgivne sager forklares ved, at der kun afholdes ét retsmøde i de sager, der er blevet forenet). Det skal bemærkes, at retsmødet i sagen Google og Alphabet mod Kommissionen (Google AdSense for Search) (sag T-334/19), der fandt sted fra den 2. til den 4. maj 2022, ligesom flere andre retfærdiggjorde, at Justitskontoret traf koordinerede foranstaltninger for at sikre, at det forløb gnidningsløst.

Andelen af retsmøder med videokonference, som næsten var fordoblet i absolutte tal fra 2020 til 2021 (fra 38 til 72), er faldet betydeligt: 4,6% af retsmøderne (dvs. 11 retsmøder ud af 241) blev gennemført ved hjælp af dette system, mod 30% i 2020 (72 retsmøder ud af 240). Denne udvikling er logisk. Det skal erindres, at brugen af videokonferencer, som blev gjort mulig fra 2020, var betinget af, at det var umuligt for parten, hvad enten der er tale om hovedparten eller intervenienten, at rejse til Luxembourg på grund af sundhedskrisen i forbindelse med covid-19-pandemien, og af, at den pågældende accepterede at anvende denne fremgangsmåde. Den var også teknisk betinget af opfyldelsen af visse krav, der skulle sikre, at drøftelserne blev gennemført i overensstemmelse med princippet om en retfærdig rettergang, og som bestod i, at det inden retsmødet skulle kontrolleres, at den sikre transmission var af en tilstrækkelig kvalitet, og at der ikke forelå problemer i forbindelse med simultantolkningen.

På grund af pandemiens afslutning var situationen i 2022 dog ikke den samme som i 2021.

For fremtiden vil det være interessant at følge udviklingen af situationen efter ikrafttrædelsen af den nye bestemmelse i procesreglementet, der er foreslået af Retten og godkendt af Rådet for Den Europæiske Union. Reglerne om anvendelse af videokonferencer, der er fastsat i en ny artikel 107a i procesreglementet, præciserer bl.a. de juridiske betingelser for anvendelse af videokonferencer og kompetencen til at træffe afgørelse om eventuelle anmodninger, idet det fastsættes, at de tekniske betingelser findes i de praktiske gennemførelsesbestemmelser til Rettens procesreglement.

For at konkretisere institutionens politik om tilgængelighed for handicappede skal det understreges, at for første gang i institutionens historie er betingelserne for, at en hørehæmmet person kan deltage i et retsmøde for Retten, blevet opfyldt.

Den gennemsnitlige varighed af sagsbehandlingen er meget tilfredsstillende. Den er 16,2 måneder for sager afgjort ved dom eller kendelse (mod 17,3 måneder i 2021 og 15,4 måneder i 2020), og den er 20,4 måneder, når der alene er tale om sager afsluttet ved dom, og svinger mellem en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 13,4 måneder for sager vedrørende intellektuel ejendomsret og 43,7 måneder for de omfangsrige og komplekse konkurrencesager (hertil hører sagerne Intel Corportation mod Kommissionen (T-286/09 RENV), Qualcomm mod Kommissionen (Qualcomm – eksklusivitetsbetalinger) (T-235/18) og Google og Alphabet mod Kommissionen (Google Android) (T-604/18) samt 13 sager om aftaler og samordnet praksis vedrørende flere aspekter af priser for luftfragtydelser).

For så vidt angår sager, der er afgjort ved kendelse, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 8,9 måneder den korteste, der nogensinde er registreret.

Som nævnt ovenfor var der pr. 31. december 2022 1 474 sager verserende ved Retten (dvs. 46 flere end pr. 31.12.2021, men 23 færre end ved udgangen af 2020). Af disse sager var henholdsvis 6,5% og 20,3% sager om offentlig tjeneste og sager om intellektuel ejendomsret. Ca. 27% af de verserende sager var således på områder, hvor Retten har besluttet at specialisere afdelinger.

Ovennævnte statistiske oplysninger tager ikke hensyn til anmodninger om foreløbige forholdsregler, der henhører under præsidenten for Rettens kompetence (eller vicepræsidentens, der afløser ham i tilfælde af forfald), eller anmodninger om fremskyndet behandling, der henhører under kompetencen for den sammensætning af Retten, som sagen er henvist til. Denne præsentation ville derfor være ufuldstændig, hvis der ikke blev lagt særlig vægt på de hasteprocedurer, hvor Justitskontoret skal udvise øjeblikkelig reaktionsevne både med hensyn til behandling af de indleverede dokumenter og med hensyn til at gennemføre de afgørelser, der træffes af præsidenten eller af Retten.

Den fremskyndede procedure giver mulighed for at anmode Rettens præsident (eller i tilfælde af dennes forfald vicepræsidenten) om udsættelse af fuldbyrdelsen af en retsakt eller enhver anden foreløbig foranstaltning, der har til formål at beskytte sagsøgerens interesser, indtil Retten har truffet afgørelse i sagen i realiteten. Nogle anmodninger om foreløbige forholdsregler er ledsaget af anmodninger om en meget hastende afgørelse.

Den fremskyndede procedure kan indrømmes efter anmodning fra en hovedpart eller på begæring af Retten. Hvis der træffes beslutning om at træffe afgørelse efter den fremskyndede procedure, gælder særlige procedureregler, der skal gøre det muligt for Retten at træffe en hurtig afgørelse i sagen.

 

Antallet af anmodninger om foreløbige forholdsregler faldt med 22% i 2022 i forhold til 2021 (37 (heraf 9 på området for restriktive foranstaltninger) i forhold til 45), ligesom antallet af afsluttede anmodninger om foreløbige forholdsregler faldt (37 i forhold til 45).

Antallet af hasteprocedurer var 20 (mod 38 i 2021 og 22 i 2020), hvoraf 13 vedrørte sager, der anfægtede lovligheden af restriktive foranstaltninger vedtaget af EU i forbindelse med konflikten mellem Rusland og Ukraine. Kun én af disse ansøgninger blev imødekommet i forbindelse med en anmodning om annullation af en kommissionsafgørelse om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb. Retten har for sin del i fem tilfælde benyttet sig af den mulighed, som procesreglementets artikel 151 giver for at anvende den fremskyndede procedure af egen drift (herunder sagen RT France mod Rådet).

Indblik i arbejdet i Rettens Justitskontor

Endelig skal der især fokuseres på det meget høje aktivitetsniveau i Rettens Justitskontor i løbet af 2022. Ud over justitssekretærens og hans kontors inddragelse i Rettens administration, ændringerne af procesreglementet og de igangværende projekter vedrørende kompetence og institutioner har alle hold i denne afdeling, der består af 71 tjenestemænd og øvrige ansatte, gjort deres del for at støtte Retten i forfølgelsen af dens mål. Justitskontoret har således i høj grad været involveret i den proaktive sagsbehandling, som Retten har ønsket og støttet.

Flere tærskelværdier blev overskredet for første gang:

  • Mere end 60 000 dokumenter blev indført i det register, der føres af Justitskontoret (60 691 mod 56 827 i 2021 og 51 399 i 2020). En mere detaljeret analyse viser, at der har været ekstraordinært travlt i det sidste kvartal, navnlig på grund af fordelingen og omfordelingen af sagerne som følge af den nye sammensætning af dommerkollegierne i september 2022 samt indleveringer og forkyndelser af dokumenter i sager, der omfatter grupper af sager (14% af det samlede antal registreringer i det sidste kvartal er knyttet til rækken af sager, der involverer Den Fælles Afviklingsinstans).
  • Mere end 10 000 processkrifter blev indgivet til Justitskontoret af advokater og befuldmægtigede (10 412 mod 9 728 i 2021 og 9 572 i 2020).
  • Mere end 14 600 digitale sagsmapper, som er blevet udarbejdet af Justitskontoret og udvekslet med kabinetterne i løbet af sagerne (14 631 sagsmapper mod 14 314 i 2021 og 12 636 i 2020).

Justitskontoret har også ydet sine tjenester ved 352 afdelingsmøder (møder, hvor dommerne drøfter sagerne og vedtager foranstaltninger til forberedelse af dem til retssagen) (338 i 2021 og 325 i 2020) og ved 241 mundtlige retsmøder.

Endelig har Justitskontoret endnu en gang kunnet drage størst mulig nytte af applikationen e-Curia, hvis anvendelse blev gjort obligatorisk den 1. december 2018, med få undtagelser. Således blev 94% af dokumenterne indgivet elektronisk til Rettens Justitskontor i 2022, hvilket svarer til en mængde på ca. 1 mio. sider (979 676 sider). Siden 2018 er der i alt blevet indgivet og behandlet 4 588 664 sider af Rettens Justitskontor, hvilket giver et indtryk af omfanget af nogle af de sager, der er blevet forelagt Retten til undersøgelse.

Disse oplysninger afspejler ikke to vigtige udviklinger i året 2022. Den første var at styrke sikkerhedsordningerne for at sikre beskyttelsen af følsomme data i Retten og institutionen. Den anden, som afspejler Rettens fortsatte stræben efter modernitet, er anvendelsen af kvalificerede elektroniske signaturer i Rettens domme, kendelser og referater af mundtlige retsmøder. Justitskontoret har gjort sit yderste for at tilpasse de interne procedurer og forsøge at få et system, der opfylder de juridiske krav og giver mulighed for permanent elektronisk arkivering.

Den Europæiske Unions Ret og dens Justitskontor har derfor endnu en gang tilpasset sig de faktiske omstændigheder for at imødekomme sagsøgernes berettigede forventninger så godt som muligt. Rettens procedureregler blev fortsat tilpasset for at muliggøre en effektiv behandling af sagerne under hensyntagen til nye krav og nye realiteter. Endelig er der i forlængelse af de foranstaltninger, der er truffet i de foregående år, fortsat bestræbelser på at digitalisere hele den retlige proceskæde, fra indgivelse af dokumenter via e-Curia-applikationen til forkyndelse af elektronisk underskrevne afgørelser efter samme metode, og dermed bidrage til den nødvendige modernisering af retsplejen.


Statistikker over retssagerne fra flere tidligere år kan ligeledes findes på Curia-hjemmesiden i »Arkiv«-delen.