Rettens detaljerede statistikker
Af Vittorio Di Bucci, Rettens justitssekretær
For første gang siden min tiltrædelse den 5. juni 2023 har jeg æren af at kommentere de årlige statistikker over Rettens aktiviteter. Ligesom min forgænger, Emmanuel Coulon, er jeg af den opfattelse, at denne øvelse er afgørende for at kunne følge udviklingen i antallet af retssager, vurdere visse konsekvenser af den lovgivende, regelfastsættende og beslutningstagende aktivitet i EU’s institutioner, organer, kontorer og agenturer og vurdere virkningerne af de valg, som Retten træffer.
For at muliggøre en korrekt læsning af statistikkerne for 2023 er det nødvendigt først at gøre opmærksom på en række sager, nærmere bestemt 404 sager anlagt i oktober 2023 (forenede sager T-620/23 – T-1023/23), som i det væsentlige er identiske, idet sagerne vedrører ændringen af den frivillige supplerende pensionsordning for medlemmer af Europa-Parlamentet og falder ind under området »institutionel ret«. (jf. tabel 4 nedenfor). Denne række af sager har haft en betydelig indflydelse på antallet af anlagte sager, som for første gang i Rettens historie oversteg 1 000 og nu er på 1 271. Hvis disse sager, der er blevet forenet, var blevet medregnet som en enkelt sag, ville antallet af anlagte sager være 868, hvilket ville være tæt på niveauet for de foregående år (904 i 2022, 882 i 2021 og 847 i 2020).
En ny type retssager vedrørende regulering af digitale markeder og digitale tjenester så dagens lys i 2023. Dette følger efter EU’s vedtagelse af forordning (EU) 2022/2065 om digitale tjenester (på engelsk: Digital Services Act, DSA) og forordning (EU) 2022/1925 om digitale markeder (på engelsk: Digital Markets Act, DMA). Den første forordning er en lovgivning vedrørende alle formidlingstjenester og onlineplatforme, som anvendes både af de nationale myndigheder og af Kommissionen, og som i sidstnævnte tilfælde kan give anledning til søgsmål for Retten (to i 2023: sag T-348/23, Zalando mod Kommissionen, og sag T-367/23, Amazon Services Europe mod Kommissionen). Den anden forordning er en lovgivning, der specifikt er rettet mod store digitale koncerner ved at pålægge dem forpligtelser, som har sammenhæng med deres udpegning som »gatekeepere«. Det er op til Kommissionen at udpege disse koncerner og at anvende disse regler på dem, under Unionens retsinstansers kontrol. Tre sagsøgere har allerede anlagt fire sager ved Retten med henblik på prøvelse af afgørelser truffet i forbindelse med proceduren for udpegelse af gatekeepere (sag T-1077/23, Bytedance mod Kommissionen, sag T-1078/23, Meta mod Kommissionen, og sagerne T-1079/23 og T-1080/23, Apple mod Kommissionen). Interne foranstaltninger med henblik på sagernes tilrettelæggelse er blevet iværksat for at forberede Retten på disse nye retssager samt på søgsmål, der vil kunne vedrøre en anden lovgivningsmæssig nyskabelse, nemlig forordning (EU) 2022/2560 om udenlandske subsidier. Blandt disse foranstaltninger bemærkes, at Retten har besluttet at ændre afgørelsen om retningslinjer for sagernes fordeling mellem afdelingerne (EUT 2023, C 286, s. 2).
På de traditionelle områder for sager ved Retten kan der konstateres en lille stigning på områderne EU-personalesager (82 sager mod 66 sager i 2022) og intellektuel ejendomsret (310 sager mod 270 sager i 2022).
Tvister om restriktive foranstaltninger er fortsat en del af Rettens aktiviteter, men i mindre omfang end i 2022. I 2023 blev der anlagt 63 sager mod 103 sager i 2022. Langt de fleste nye sager på dette område (41 sager ud af 63) vedrører den række af restriktive foranstaltninger, som Den Europæiske Union vedtog i 2022 over for enkeltpersoner og enheder i forbindelse med konflikten mellem Rusland og Ukraine. I en række verserende sager, hvoraf de fleste vedrører restriktive foranstaltninger, har sagsøgerne tilpasset deres stævning i henhold til procesreglementets artikel 86 for at anfægte forlængelsen eller ændringen af de foranstaltninger, der berører dem, i stedet for at anfægte disse beslutninger ved et nyt søgsmål. Fordelen ved denne teknik er at koncentrere undersøgelsen af flere retsakter inden for rammerne af en og samme sag, men besværliggør retssagerne og komplicerer administrationen heraf, især når tilpasningen af stævningen sker lige inden retsmødet eller under dette. Retten påtænker at ændre sit procesreglement på dette punkt således, at tilpasningen af stævningen skal ske inden for en kort frist efter forkyndelsen af Rettens afgørelse om at indlede den mundtlige procedure. Dette vil gøre det muligt at bevare en vis fleksibilitet med hensyn til den retslige ordning for forlængelser og ændringer af retsakter vedtaget af EU’s institutioner, samtidig med at de ulemper, som Retten står over for i øjeblikket, begrænses.
Sager vedrørende den økonomiske og monetære politik, et område, der bl.a. omfatter bankret, fortsætter med at stige hvert år og nåede op på 56 nye sager anlagt i 2023. Eftersom de fleste af disse sager vedrører bankernes årlige bidrag til Den Fælles Afviklingsfond, og eftersom den første otteårige bidragsperiode er ved at udløbe, vil dette tal kunne falde i løbet af de næste par år.
Inden for området for statsstøtte fortsatte den midlertidige stigning i antallet af søgsmål i 2022 (68 nye sager) ikke i 2023. Stigningen i aktiviteten på dette område hang sammen med, at der i 2022 blev anlagt adskillige søgsmål til prøvelse af Kommissionens beslutning om den støtteordning, som Portugal har indført til fordel for frizonen Madeira, hvilket viser, at Rettens aktivitet er afhængig af retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner, organer, kontorer og agenturer og anfægtelsen af lovligheden af disse retsakter. De 10 nye sager, der blev registreret på dette område i 2023, er det laveste antal, siden Retten fik kompetence til at træffe afgørelse i statsstøttesager anlagt af privatpersoner i 1993.
Endelig ligger antallet af sager på området for konkurrence fortsat på et historisk lavt niveau med 13 nye sager i 2023.
Med 904 afsluttede sager i løbet af året ligger Retten over gennemsnittet for de seneste år. Det er også lykkedes for Retten at reducere beholdningen af verserende sager, eftersom afsluttede sager overstiger nye sager med 36 enheder, hvis gruppen af 404 stort set identiske sager medregnes som en enkelt sag. På denne baggrund er de 1 438 verserende sager pr. 31. december 2023 en lille forbedring i forhold til de 1 474 sager året før. Denne fremgang vil kunne forstærkes i 2024, når Retten burde være i stand til at afslutte visse store grupper af sager. Dette synes at bekræfte, at Retten er i stand til at håndtere overførslen af visse kompetencer i præjudicielle sager, der er planlagt til efteråret 2024, og således lette Domstolens arbejdsbyrde.
Det bemærkes, at
Antallet af mundtlige forhandlinger steg betydeligt (286 mundtlige forhandlinger mod 241 i 2022 og 240 i 2021), for 419 førte sager (303 i 2022 og 290 i 2021). Det skal bemærkes, at der i 2023 blev afholdt 10 fælles mundtlige forhandlinger, der omfattede i alt 70 førte sager. Muligheden for at afholde en fælles mundtlig forhandling i flere sager, der ikke er forenede, har siden den 1. april 2023 været fastsat i procesreglementets artikel 106a. En af disse omfattede i alt 42 førte sager (i gruppen af sager T-700/13, Caixabank m.fl. mod Kommissionen, vedrørende statsstøtte ydet af Spanien til visse økonomiske interessegrupper og deres investorer i form af en skatteordning, der finder anvendelse på visse finansielle leasingaftaler med henblik på erhvervelse af skibe, også kendt som »den spanske leasingbeskatningsordning«).
Der blev ikke afholdt noget retsmøde via videokonference i løbet af året, selv om nye regler vedrørende anvendelsen af denne foranstaltning trådte i kraft den 1. april 2023. Selv om denne mulighed oprindeligt blev iværksat, når en part var forhindret i at komme frem til Rettens lokaler på grund af den sundhedsmæssige krisesituation forårsaget af covid-19-pandemien, bestemmer procesreglementets artikel 107a nu, at en part kan anmode herom af sikkerhedsmæssige eller andre tungtvejende grunde (f.eks. en strejke i luftfartsektoren), som forhindrer repræsentanten i fysisk at deltage i retsmødet. Denne udvikling forklares med afslutningen af pandemien.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er svagt stigende. Den udgør 18,2 måneder i 2023 for sager afsluttet ved dom eller ved kendelse (mod 16,2 måneder i 2022 og 17,3 måneder i 2021) og 21 måneder (mod 20,4 i 2022 og 20,3 i 2021), når der kun tages hensyn til sager afsluttet ved dom. I denne henseende bemærkes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sidstnævnte kategori varierer mellem en gennemsnitlig varighed på 37,1 måneder for sager om konkurrenceret eller 34,1 måneder for statsstøttesager og på 13,7 måneder for sager om intellektuel ejendomsret. Afslutningen af flere komplekse sager eller grupper af sager, især på statsstøtte- og konkurrenceområdet, har bidraget til at forlænge sagsbehandlingstiden.
Af de 1 841 sager, der verserer ved Retten pr. 31. december 2023 (bruttotal, der omfatter de 404 identiske sager), vedrører 29% regler for institutionerne (som nævnt ovenfor er de 404 førnævnte sager en del af de 543 verserende sager pr. 31.12.2023, der henhører under dette område), 13% vedrører økonomisk og monetær politik og 9,5% vedrører statsstøtte. Hvad angår de områder, der er genstand for en specialisering inden for Retten, repræsenterer intellektuel ejendomsret 18% af de verserende sager og EU-personalesager 6% af disse sager, idet disse procentsatser er stabile i forhold til året før. Hvad angår dommerkollegierne kan der noteres en stigende anvendelse af Store Afdeling med 6 verserende sager for dette dommerkollegium ultimo 2023, som henhører under to grupper, en gruppe vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten og en anden gruppe vedrørende restriktive foranstaltninger.
I 2023 fortsatte Retten sin politik med proaktiv behandling af sagerne og traf nye foranstaltninger med henblik på behandlingen af de meget store sager og af de meget store grupper af sager allerede fra det tidspunkt, hvor disse registreres. Disse foranstaltninger skal også gøre det lettere at genoptage visse grupper af sager, der var blevet suspenderet indtil behandlingen, i appellen, af identiske sager, der er blevet identificeret som pilotsager. De formål, der forfølges, er en rationalisering og fremskyndelse af procedurerne i de mest komplekse sager, som fordeles til afdelingerne og til de refererende dommere på grundlag af specifikke kriterier, som gøres til genstand for en vejledende tidsplan, der revideres ifølge sagens udvikling, og som kan få tilført flere ressourcer samt nyde godt af en prioriteret behandling af gruppen af domslæsere og af oversættelsestjenesterne.
Forberedelserne med henblik på den delvise overførsel af kompetencen til at træffe afgørelse om anmodninger om præjudicielle afgørelser tog fart i løbet af året og vil fortsætte ind i 2024. Disse omfatter bl.a. en tilpasning af statutten for Den Europæiske Unions Domstol samt af procesreglerne (procesreglementet, praktiske gennemførelsesbestemmelser og afledte bestemmelser). En politisk aftale om ændring af statutten blev indgået den 7. december 2023 og er siden blevet bekræftet af Europa-Parlamentet og Rådet. Retten har udarbejdet et udkast til ændringer af sit procesreglement, som, når det er godkendt af Domstolen, i begyndelsen af 2024 vil blive fremsendt til Rådet til godkendelse. De øvrige tekster, som i det væsentlige alene henhører under Retten, er ligeledes under udarbejdelse. Ud over ændringen af procesreglementet er betydelige tiltag med henblik på tilpasning af strukturer, arbejdsmetoder og arbejdsgange, IT-værktøjer samt foranstaltninger til uddannelse af personalet nødvendige for at gøre det muligt for Retten og Rettens Justitskontor at lykkes med at håndtere indgivelsen af de første anmodninger om præjudiciel afgørelse, der forventes i sidste kvartal af 2024.
Modernisering af den judicielle virksomhed, som bidrager til effektiviteten af det europæiske retssystem, er også i centrum for Rettens arbejde. Ud over de foranstaltninger, der er truffet i de foregående år med henblik på at digitalisere hele retsproceduren, fra den principielt obligatoriske indgivelse af retsakter via applikationen e-Curia til den elektroniske underskrift af retsafgørelserne, arbejder Retten også på at oprette et integreret sagsstyringssystem (SIGA) og på at gøre det muligt for Retten at administrere tilførslen af præjudicielle sager i 2024.
Den fortsat store aktivitet i Rettens Justitskontor fortjener særlig opmærksomhed.
Flere milepæle blev nået og flere rekorder blev slået i løbet af året:
Justitskontoret har bistået Rettens dommere under 334 afdelingsmøder (352 i 2022 og 338 i 2021) og 286 mundtlige forhandlinger.
Derudover blev 94% af retsakterne indleveret i elektronisk format med applikationen e-Curia, hvis anvendelse blev gjort obligatorisk den 1. december 2018, med nogle få undtagelser. I 2023 repræsenterede disse indgivelser en mængde på næsten 2 mio. sider (1 762 453 sider). Det skal bemærkes, at brugen af e-Curia-applikationen ikke vil være obligatorisk i forbindelse med præjudicielle sager, men vil blive stærkt tilskyndet på grund af de fordele, den har for de nationale retsinstanser, for de berørte parter og for Retten.
Statistik over retssagerne ved Retten - 2022
Statistikker over retssagerne fra flere tidligere år kan ligeledes findes på Curia-hjemmesiden i »Arkiv«-delen.
