I. Baggrunden for metoden for henvisning til retspraksis
På baggrund af et initiativ fra Rådet er der blevet udarbejdet en europæisk identifikator (ECLI eller European Case Law Identifier) [1]. Denne identifikator har til formål at henvise entydigt til såvel national som EU-retspraksis og samtidig definere et minimumssæt ensartede metadata for retspraksis. Den letter desuden konsultationen og henvisningerne til retspraksis i Den Europæiske Union.
En ECLI omfatter, ud over forkortelsen »ECLI«, 4 obligatoriske komponenter:
Efter Rådets henstilling om at Den Europæiske Unions Domstol bør deltage i European Case Law Identifier-systemet, har Domstolen knyttet en ECLI til alle afgørelser, der er truffet af Unionens retsinstanser siden 1954 samt til generaladvokaternes forslag til afgørelse og stillingtagen.
F.eks. angives ECLI for Domstolens dom af 12. juli 2005, Schempp (sag C-403/03), som følger:»EU:C:2005:446« [2].
ECLI består af følgende komponenter:
II. Metoden for henvisning til retspraksis
Metoden for henvisning til retspraksis, som Den Europæiske Unions Domstol har vedtaget, har til formål at kombinere ECLI-identifikatoren med afgørelsens kaldenavn og sagsnummeret. Den blev indført af hver af Unionens retsinstanser i løbet af første halvår 2014 og derefter harmoniseret for Unionens retsinstanser i løbet af 2016.
Herved vil den nye henvisningsmetode:
Elementerne i henvisningen er de følgende:
1.Rådets konklusioner med en opfordring til at indføre European Case Law Identifier (ECLI) og et minimumssæt ensartede metadata for retspraksis (EUT 2011 C 127, p. 1). Flere oplysninger findes her.
2. For at gøre henvisningerne så korte som muligt, medtages angivelsen »ECLI:« ikke ved henvisninger til Domstolens, Rettens og Personalerettens afgørelser.