Sikkerheds- og adfærdsregler

Besøgende, der befinder sig i Domstolens bygninger, er forpligtede til at overholde følgende sikkerheds- og adfærdsregler:

  • På grund af sikkerhedskontrollen bedes de besøgende nøje overholde besøgstiden.
  • De besøgende bedes under hele deres besøg ved Domstolen optræde værdigt og afdæmpet samt være passende påklædt.
  • Besøgende, der overværer et offentligt retsmøde, bedes tage plads i retssalen før retsmødets begyndelse. Det er ikke tilladt at gå ind i eller ud af retssalen under retsmødet. Under retsmødet skal besøgende forholde sig stille. I retssalene og mødelokalerne er det ligeledes forbudt at indtage mad og drikkevarer.
  • Det er forbudt at fotografere eller optage forhandlingerne under retsmødet. For at undgå interferens med tolkesystemet skal mobiltelefoner være slukkede.
  • Enhver besøgende skal være i besiddelse af en identifikationskort, som skal bæres på synlig vis under hele besøget. Af sikkerhedsmæssige årsager må besøgende i Domstolen kun færdes på den rute, der er fastsat i besøgsprogrammet.
  • Lederne af grupperne bedes bistå de besøgende under hele deres besøg ved Domstolen.
  • Domstolen har været nødsaget til at forstærke sine sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med adgangen til bygningerne. Besøgende anmodes derfor om nøje at følge de instruktioner, der gives af sikkerhedsvagterne eller guiden. Det bemærkes, at de besøgendes bagage vil blive kontrolleret ved deres ankomst.
  • Det er forbudt at ryge i Domstolens bygninger.