Thomas More (1478-1535) var advokat, juraprofessor og derefter dommer, inden han indledte en fremtrædende politisk karriere i England i Henry VIII’s regeringstid. Karrieren førte ham til det højeste embede i kongeriget, embedet som lordkansler. Sir Thomas More, der misbilligede kongens ønske om at få annulleret sit ægteskab og det kirkelige skisma med Rom, der fulgte deraf, opgav aldrig sin overbevisning og blev slutteligt dømt for forræderi og derefter halshugget. Han var en nær ven af Erasmus, og han mindes fortsat som filosof og politisk essayforfatter, selv om han ligeledes var historiker, oversætter og poet. Thomas More var forfatter til omfattende værker, han var lærd og filantropisk, og han kritiserede tyranniet og uretfærdighederne mod de socialt dårligst stillede og indgår fuldt ud i den fornyelse, der kendetegner renæssancens humanisme, som han var en af de mest berømte repræsentanter for.

Den Europæiske Unions Domstol ærer således mindet om en stor europæisk humanist ved at markere sin anerkendelse af integriteten og styrken i hans overbevisning mod ethvert indgreb i friheden.

Den anden udvidelse af Justitspalæet skete med opførelsen af Thomas More-bygningen, som blev indviet i 1993. Den er opbygget omkring fire indre gårde og ligger i vestlig forlængelse af Erasmus-bygningen, hvis arkitektoniske kendetegn den gengiver. Foyerens facade er udformet som en lang kurve med glasvinduer og en horisontal struktur, der forbinder Erasmus-bygningen med Themis-bygningen. Thomas More-bygningen er opført i beton og stål og har et modulært islæt. Bygningens facader er i granit med en aluminiumsstruktur forsynet med glasruder.

I dag huser denne bygning dommere ved Retten og Rettens Justitskontor. Her findes desuden to retssale – Blå Retssal og Grøn Retssal – og en konferencesal.