Sag T-126/13

Direct Way

og

Directway Worldwide

mod

Europa-Parlamentet

»Offentlige tjenesteydelseskontrakter – udbudsprocedure – transport af medlemmer af Europa-Parlamentet – afgørelse om at erklære udbudsproceduren resultatløs og at afslutte denne og om at indlede et udbud med forhandling – tildeling af kontrakten til en anden tilbudsgiver – ligebehandling – væsentlig ændring af de oprindelige udbudsbetingelser«

Sammendrag – Rettens dom (Sjette Afdeling) af 29. oktober 2015

1.      Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – retsakt, der hverken er offentliggjort eller meddelt sagsøgeren – præcist kendskab til indholdet og begrundelsen – pligt til at anmode om oplysning om retsaktens fulde ordlyd inden for en rimelig frist efter opnåelse af kendskab til dens eksistens

(Art. 263, stk. 6, TEUF)

2.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – afgørelse om at bekendtgøre en udbudsprocedure – ikke omfattet – afgørelse om tildeling af en kontrakt – omfattet

[Art. 263 TEUF; Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 91; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 127, stk. 1, litra a)]

3.      Retslig procedure – ufravigelige procesforudsætninger – efterprøvelse af egen drift

(Rettens procesreglement (1991), art. 113)

4.      Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – dato for offentliggørelse – dato for erhvervelse af kendskab til retsakten – subsidiær karakter – offentliggørelse af en bekendtgørelse om tildeling af en kontrakt, der indeholder kortfattede oplysninger, som ikke sætter en tilbudsgiver i stand til effektivt at udøve sin søgsmålsret – forældelsesfristen ikke begyndt at løbe på grundlag af denne offentliggørelse

(Art. 263, stk. 6, TEUF)

5.      Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – dato for meddelelsen af afgørelsen – dato for erhvervelse af kendskab til retsakten – retsakt meddelt ved e-mail

(Art. 263, stk. 6, TEUF)

6.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – søgsmålsinteresse – søgsmål til prøvelse af en gennemført beslutning – sag anlagt af en tilbudsgiver i forbindelse med et offentligt udbud til prøvelse af en afgørelse fra den ordregivende myndighed til fordel for en anden tilbudsgiver – formaliteten

(Art. 263, stk. 4, TEUF og art. 266 TEUF)

7.      Annullationssøgsmål – anbringender – anbringelse vedrørende uregelmæssigheder i forbindelse med en tidligere retsakt, som ikke er anfægtet inden for fristen – afvisning

(Art. 263, stk. 6, TEUF)

8.      Den Europæiske Unions offentlige kontrakter – udbudsprocedure – forpligtelse til at overholde princippet om ligebehandling af de bydende – nødvendighed at sikre lige chancer og at overholde gennemsigtighedsprincippet – rækkevidde

(Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 89, stk. 1)

9.      den Europæiske Unions offentlige kontrakter – udbudsprocedure – tildeling af kontrakter – indledning af et udbud med forhandling efter afslutning af et offentligt udbud – tildeling af en kontrakt til en tilbudsgiver, som har tilbudt en højere pris end den, som en afvist tilbudsgiver har tilbudt i forbindelse med det offentlige udbud – tilsidesættelse af princippet om ligebehandling af tilbudsgivere – foreligger ikke

[Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 89, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 127, stk. 1, litra a)]

10.    Den Europæiske Unions offentlige kontrakter – udbudsprocedure – tildeling af kontrakter – indledning af et udbud med forhandling efter afslutning af et offentligt udbud – mulighed for den ordregivende myndighed for at ændre udbudsbetingelserne – grænser – ændring af betingelsen vedrørende prisen – lovlig

[Rådets forordning nr. 1605/2002; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 127, stk. 1, litra a), og art. 130]

11.    Den Europæiske Unions offentlige kontrakter – udbudsprocedure – anvendelse af regler eller principper, der er fastlagt eller fastsat inden for rammerne af direktiverne om indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter – betingelse – muligheden for at sammenligne disse regler eller principper med de bestemmelser, der finder anvendelse på Unionens offentlige kontrakter

[Rådets forordning nr. 1605/2002; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 127, stk. 1, litra a); Rådets forordning 92/50]

12.    Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – kumulative betingelser – den ene betingelse ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 22-24)

2.      Det er kun foranstaltninger, som har retligt bindende virkninger, der kan berøre sagsøgernes interesser gennem en væsentlig ændring af deres retsstilling, der udgør retsakter eller beslutninger, som kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål i den i artikel 263 TEUF omhandlede forstand. En institutions afgørelse om at bekendtgøre en udbudsprocedure er i almindelighed ikke bebyrdende, eftersom den kun giver interesserede personer mulighed for at deltage i proceduren og indgive et bud. Sagsøgerne kan ikke anfægte afgørelsen om at indlede et udbud med forhandling i tilfælde, hvor de har deltaget i denne procedure.

Selv om et udbud med forhandling kun kan indledes, når der foreligger specifikke situationer, såsom når der som svar på et offentligt udbud, som er afsluttet, er afgivet bud, som ikke er forskriftsmæssige eller er uantagelige som fastsat i artikel 127, stk. 1, litra a), i forordning nr. 2342/2002 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1605/2002, forholder det sig ikke desto mindre således, at der er tale om en procedure, der er selvstændig og separat i forhold til enhver anden udbudsprocedure og navnlig et offentligt udbud som omhandlet i artikel 91 i forordning nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

(jf. præmis 26-28)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 30)

4.      Det følger af selve ordlyden af artikel 263, stk. 6, TEUF, at kriteriet om tidspunktet, hvor sagsøgerne har fået kendskab til den anfægtede retsakt, som afgørende faktor for, hvornår søgsmålsfristen begynder at løbe, er af underordnet betydning i forhold til det tidspunkt, hvor retsakten er blevet offentliggjort eller meddelt.

Hvad angår en tildelingsafgørelse, som ikke er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende eller på internettet, i tilfælde, hvor den pågældende institution har begrænset sig til at offentliggøre en bekendtgørelse om tildeling af kontrakten, der indeholder kortfattede oplysninger, som ikke sætter tilbudsgiverne i stand til effektivt at udøve deres søgsmålsret for Unionens retsinstanser, kan datoen for denne offentliggørelse ikke udgøre det tidspunkt, hvorfra fristen for at anlægge annullationssøgsmålet begyndte at løbe. under disse omstændigheder er det relevante tidspunkt det tidspunkt, hvor sagsøgeren fik kendskab til den anfægtede retsakt, dvs. det tidspunkt, hvor denne fik nøjagtig viden om afgørelsens indhold og begrundelse, således at han kunne udøve sine søgsmålsrettigheder effektivt.

(jf. præmis 31, 34 og 35)

5.      En afgørelse er behørigt meddelt i henhold til artikel 263, stk. 6, TEUF, når den er meddelt sin adressat, og når denne er i stand til få kendskab hertil, hvilket gør det muligt at fremsende en gyldig meddelelse ved e-mail. Dette ræsonnement kan anvendes for så vidt angår en institutions meddelelse sendt ved e-mail og anbefalet brev.

Afsendelsen af en e-mail garanterer imidlertid ikke, at adressaten faktisk modtager den. Det kan ske, at en e-mail af tekniske årsager ikke når frem til adressaten. Derudover er det selv i det tilfælde, hvor en e-mail faktisk kommer frem til adressaten, muligt, at modtagelsen ikke har fundet sted på datoen for afsendelsen.

(jf. præmis 37 og 38)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 42 og 44)

7.      Søgsmålsfristen i artikel 263, stk. 6, TEUF er ufravigelig, og en streng overholdelse af EU-bestemmelserne vedrørende procesfrister beror på hensynet til retssikkerheden og nødvendigheden af at undgå enhver forskelsbehandling eller enhver vilkårlighed i retsplejen.

Under disse omstændigheder forholder det sig således, at hvis det anerkendtes, at en sagsøger under et annullationssøgsmål til prøvelse af en afgørelse kunne påberåbe sig, at en tidligere retsakt, som han kunne have påstået annulleret, var behæftet med uregelmæssigheder, ville dette gøre det muligt indirekte at anfægte tidligere afgørelser, som ikke var blevet anfægtet inden for den i artikel 263 TEUF fastsatte søgsmålsfrist, og dermed at omgå denne frist.

(jf. præmis 57 og 58)

8.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 62-65)

9.      Den omstændighed, at den ordregivende myndighed har antaget et bud under et udbud med forhandling til en smule højere pris end den, som var blevet budt af en afvist tilbudsgiver under et offentligt udbud, udgør ikke tilsidesættelse af princippet om ligebehandling af tilbudsgiverne. For det første forholder det sig således, at selv om den ordregivende myndighed kun kan indlede et udbud med forhandling, når der foreligger specifikke situationer, såsom når der som svar på et offentligt udbud, som er afsluttet, er afgivet bud, som ikke er forskriftsmæssige eller er uantagelige, som fastsat i artikel 127, stk. 1, litra a), i forordning 2342/2002 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1605/2002, er der ikke desto mindre tale om en procedure, der er selvstændig og separat i forhold til enhver anden udbudsprocedure og navnlig et offentligt udbud. Det er i denne forbindelse ikke muligt at sammenligne en afvist tilbudsgivers pristilbud fremsat under det offentlige udbud med det tilbud, som den valgte tilbudsgiver fremsatte under udbuddet med forhandling, da der er tale om to særskilte udbudsprocedurer.

For det andet forholder det sig således, at såfremt det antages, at den afviste tilbudsgivers situation under det offentlige udbud kan anses for sammenlignelig med situationen for den valgte tilbudsgiver under udbuddet med forhandling, hvilket ikke er tilfældet i forbindelse med en tildeling på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige bud, er prisen kun et af fire tildelingskriterier. Den ordregivende myndighed kan følgelig frit tildele kontrakten til en tilbudsgiver, der foreslår en højere pris, men hvis bud har en højere kvalitet i forhold til de øvrige fastsatte tildelingskriterier.

(jf. præmis 67, 69 og 72)

10.    Hverken artikel 127, stk. 1, litra a), i forordning nr. 2342/2002 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1605/2002 eller denne forordnings artikel 130 angiver, at den pris, der foreslås af en af tilbudsgiverne under det offentlige udbud, skal anses for en oprindelig udbudsbetingelse, der ikke må undergå en væsentlig ændring. Derimod tillader denne artikel 130, at de oprindelige udbudsbetingelser anses for at omfatte f.eks. udelukkelses- og udvælgelseskriterierne, tildelingskriterierne og deres vægtning samt de tekniske specifikationer. I øvrigt ville det være ulogisk at antage, at den pris, som tilbudsgiverne foreslog under det offentlige udbud, skal anses for en maksimumstærskel, der ikke må overskrides i forbindelse med en særskilt udbudsprocedure, navnlig når kontrakten tildeles for det økonomisk mest fordelagtige bud, dvs. efter en evaluering, der også omfatter kvalitetskriterier, og dermed ikke er begrænset til den foreslåede pris.

(jf. præmis 88 og 89)

11.    Selv om direktiverne om indgåelse af offentlige kontrakter vedrørende tjenesteydelser ikke finder anvendelse på de offentlige kontrakter, der indgås af EU-administrationen, kan de regler eller principper, der er fastlagt eller fastsat inden for rammerne af disse direktiver, påberåbes over for denne administration, når de kun er anført som et specifikt udtryk for traktatens grundlæggende regler og de almindelige retsgrundsætninger, der forpligter EU-administrationen direkte.

Dette er ikke tilfældet for så vidt angår bestemmelserne i direktiv 92/50 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler omhandlede en ændring i en offentlig kontrakt i gyldighedsperioden foretaget af den ordregivende myndighed, idet disse bestemmelser ikke er sammenlignelige med artikel 127, stk. 1, litra a), i forordning nr. 2342/2002 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1605/2002. En dom fra Domstolen om fortolkning af direktiv 92/50 er dermed ikke relevant.

(jf. præmis 91 og 92)

12.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 103 og 104)