Language of document : ECLI:EU:T:2011:609





Rettens dom (Syvende Afdeling) af 20. oktober 2011 – Alfastar Benelux mod Rådet

(Sag T-57/09)

»Offentlige tjenesteydelseskontrakter – udbudsprocedure – levering af tjenesteydelser vedrørende teknisk vedligeholdelse – help desk og intervention på stedet af pc’ere, printere og periferiudstyr i Rådets Generalsekretariat – afvisning af en tilbudsgivers bud – begrundelsespligt«

1.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning om at afvise et bud i forbindelse med et udbud vedrørende offentlige tjenesteydelseskontrakter – vurdering i betragtning af de oplysninger, der var til sagsøgerens disposition på tidspunktet for anlæggelsen af søgsmålet – ingen meddelelse af det antagne tilbuds relative fordele – utilstrækkelig begrundelse (art. 253 EF; Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 100, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 149, stk. 3) (jf. præmis 24-29 og 36-43)

2.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – retsstridighed – skade – årsagsforbindelse – annullation af en rådsbeslutning om at afvise et bud i forbindelse med et udbud vedrørende offentlige tjenesteydelseskontrakter på grund af manglende begrundelse – realiteten af ulovligheden og af årsagssammenhængen afhænger af undersøgelsen af anbringender, som skal være rettet mod den beslutning, der erstatter den annullerede beslutning – erstatningspåstand for tidlig (art. 288, stk. 2, EF) (jf. præmis 45-53)

Angående

Dels en påstand om annullation af Rådets beslutning af 1. december 2008 om ikke at antage buddet afgivet af virksomhedssammenslutningen Alfastar-Siemens, som består af Alfastar Benelux og Siemens IT Solutions and Services SA, inden for rammerne af udbudsproceduren UCA-218-07 om teknisk vedligeholdelse – help desk og intervention på stedet af pc’ere, printere og periferiudstyr i Rådets Generalsekretariat (EUT 2008/S 91-122796), og om at tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver, dels en påstand om erstatning.

Konklusion

1)

Rådets beslutning af 1. december 2008 om ikke at antage buddet afgivet af virksomhedssammenslutningen Alfastar-Siemens, som består af Alfastar Benelux og Siemens IT Solutions and Services SA, inden for rammerne af udbudsproceduren UCA-218-07 om teknisk vedligeholdelse – help desk og intervention på stedet af pc’ere, printere og periferiudstyr i Rådets Generalsekretariat og om at tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver, annulleres.

2)

Erstatningspåstanden tages ikke til følge.

3)

Rådet for den Europæiske Union betaler sagens omkostninger.