Sag anlagt den 13. februar 2009 - Saint-Gobain Glass France m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-56/09)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Saint-Gobain Glass France SA (Courbevoie, Frankrig), Saint-Gobain Sekurit Deutschland GmbH & Co. KG (Aachen, Tyskland), Saint-Gobain Sekurit France SAS (Thourotte, Frankrig) (ved avocats B. van de Walle de Ghelcke, B. Meyring, M. Guillaumond og E. Venot)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande ¹

Annullation af den ændrede version af Kommissionens for De Europæiske Fællesskabers beslutning K(2008) 6815 endelig udg. af 12. november 2008 om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 og artikel 53 i EØS-aftalen i sag COMP/39.125 - autoglas, som vedtaget ved beslutning K(2009) 863 endelig udg. af 11. februar 2009, som blev meddelt sagsøgerne den 13. og 16. februar 2009, og af de betragtninger, der ligger til grund for den dispositive del, for så vidt som den ændrede version af denne beslutning er rettet til sagsøgerne eller, subsidiært, beslutningens artikel 2.

Subsidiært nedsættes den bøde, der er blevet pålagt sagsøgerne ved artikel 2 i den ændrede version af beslutningen, som vedtaget ved beslutning K(2009) 863 endelig udg. af 11. februar 2009, som blev meddelt sagsøgerne den 13. og 16. februar 2009, til et passende beløb.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har med dette søgsmål nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 6815 endelig udg. af 12. november 2008 i sag COMP/39.125 - autoglas, hvorved Kommissionen har konstateret, at visse virksomheder har overtrådt artikel 81, stk. 1, EF og artikel 53, stk. 1, i aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet de har fordelt aftaler vedrørende levering af autoruder og samordnet deres prispolitik og deres forsyningsstrategi på det europæiske marked for autoglas.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne gjort otte anbringender gældende:

Tilsidesættelse af retten til en uafhængig og upartisk domstol og retten til iagttagelse af uskyldsformodningen, idet bøden blev pålagt af en administrativ myndighed, der både havde bemyndigelse til at forestå sagens oplysning og pålægge sanktion, og som følge af, at forordning nr. 1/2003 ² er ugyldig, for så vidt som der ikke heri er fastsat ret til en uafhængig og upartisk domstol.

Tilsidesættelse af sagsøgernes ret til at blive hørt, idet Kommissionen ikke lod metoden til beregning af bøden i henhold til retningslinjerne for beregning af bøder fra 2006 ³ være omfattet af retten til kontradiktion.

Tilsidesættelse af artikel 253 EF, idet den anfægtede beslutning ikke er tilstrækkeligt begrundet, for så vidt som Kommissionen ikke konkret har angivet på grundlag af hvilke salg, den med overtrædelsen forbundne omsætning er blevet beregnet.

Tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 og af princippet om straffens personalitet og magtfordrejning, idet loftet på 10% kun burde have været anvendt på omsætningen vedrørende sagsøgerne, idet der burde have været set bort fra omsætningen for Compagnie de Saint-Gobain.

Tilsidesættelse af princippet om forbud mod straf med tilbagevirkende kraft, for så vidt som Kommissionen med tilbagevirkende kraft anvendte retningslinjerne for beregning af bøder fra 2006, hvilket førte til en betydelig forøgelse af bødeniveauet, der ikke var forudseelig, idet den støttede den anfægtede beslutning på disse retningslinjer på trods af den omstændighed, at de først blev vedtaget efter overtrædelsens ophør.

Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, idet der er blevet pålagt en bøde, der er uforholdsmæssig stor, uforholdsmæssig og uberettiget i forhold til formålet vedrørende afskrækkelse.

Tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 og utilstrækkelig begrundelse, for så vidt som Kommissionen ikke var berettiget til at støtte sig på to gentagelsestilfælde som relevante i forhold til den anfægtede beslutning, idet sagsøgerne ikke var adressater for nogen af disse to beslutninger.

Urigtig retsanvendelse og bedømmelse ved anvendelsen af artikel 23, stk. 2, litra a), og stk. 3, i forordning nr. 1/2003, for så vidt som Kommissionen ikke ved beregningen af bøden tog i betragtning, at sagsøgerne ikke havde bestridt rigtigheden af de faktiske omstændigheder.

____________

¹ - Som ændret efter anlæg af søgsmålet som følge af en berigtigelse af den anfægtede beslutning vedtaget af Kommissionen.

² - Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

³ - Retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1/2003 (EUT 2006 C 210, s. 2).