Language of document : ECLI:EU:F:2007:32

PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

1. marts 2007

Sag F-72/05

Mohammad Reza Fardoom og Michael Ashbrook

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd – godtgørelse af udgifter – udgifter i forbindelse med tjenesterejser – afslag på underskrivelse af de i forbindelse med fagforeningsaktiviteter ansøgte ordrer om tjenesterejse – søgsmålsinteresse – afvisning«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Mohammad Reza Fardoom og Michael Ashbrook har nedlagt påstand om annullation af afgørelserne truffet den 4. november 2004 af chefen for Kontoret for Den Sociale Dialog i Generaldirektoratet »Personale og Administration«, hvorved der blev givet afslag på de af sagsøgerne den 9. september 2004 indgivne ordrer om tjenesterejse med henblik på deltagelse i mødet den 13. september 2004 med kommissæren for administrative anliggender, revision og bekæmpelse af svig.

Udfald: Kommissionen frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – klage – søgsmålsinteresse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 60, stk. 1, art. 90 og 91)

En tjenestemand godtgør ikke at have en personlig og aktuel interesse i at opnå annullation af en afgørelse, hvorved der gives afslag på påtegning af en ordre om tjenesterejse »uden dækning«, dvs. uden dækning af hverken udgifterne til transport eller dagpenge, når dette afslag ikke har bevirket, at der er fratrukket årlige feriedage for tjenestemanden. Da annullation af den anfægtede afgørelse ikke har haft nogen betydning for tjenestemandens økonomiske situation, kan han ikke gøre gældende at have en interesse, blot fordi der – i den foreliggende sag rent hypotetisk – består en mulighed for, at administrationen i fremtiden vil kunne fratrække feriedage.

(jf. præmis 35-37)