Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia nº 4 de Castellón de la Plana (Spanien) den 12. maj 2021 – Casilda mod Banco Cetelem SA

(Sag C-302/21)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia nº 4 de Castellón de la Plana

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Casilda

Sagsøgt: Banco Cetelem SA

Præjudicielle spørgsmål

a)    I overensstemmelse med princippet om EU-rettens forrang inden for Unionens kompetenceområde, navnlig på området for regulering af forbrugerkredit og forbrugeraftaler, ønskes det oplyst, om praksis fra den spanske Tribunal Supremo (øverste domstol), i egenskab af øverste domstol, i forbindelse med fortolkningen og anvendelsen af Ley de 23 de julio de 1908 sobre nulidad de los contratos de préstamos usurarios (lov af 23.7.1908 om ugyldigheden af lån på ågervilkår), i sin egenskab af national bestemmelse, er forenelig med EU-retten, for så vidt som denne praksis ikke kun vedrører ugyldigheden af den indgåede aftale, men også definitionen af »hovedgenstanden« for forbrugerkreditaftalen, som er af typen »revolverende kredit«, og om overensstemmelsen mellem forholdet mellem ydelsens kvalitet og pris skal vurderes »af egen drift« af den nationale ret eller derimod, således som Tribunal Supremo (øverste domstol) har fastslået, om denne opgave med hensyn til vurderingen af foreneligheden med EU-retten og Unionens direktiver er betinget eller afhængig af sagsøgerens »petitum« (forhandlingsmaksimen), således at såfremt den »eneste eller den principale« påstand er, at forbrugerkreditaftalen er ugyldig, da den har »karakter af åger«, hvilket følger af en national bestemmelse, bør det fastslås, at EU-rettens forrang og omfanget af dens harmonisering »ikke finder anvendelse«, selv om den spanske Tribunal Supremos (øverste domstol) praksis med hensyn til fortolkningen og anvendelsen af Ley de usura (lov om bekæmpelse af åger) finder anvendelse på definitionen af hovedgenstanden og forholdet mellem kvaliteten af og prisen for den forbrugerkredit, som er genstand for den sag, der er indbragt for den nationale ret.

b)    I overensstemmelse med EU-rettens forrang og omfanget af dens harmonisering på området for regulering af forbrugerkredit og forbrugeraftaler, henset til den omstændighed at den spanske Tribunal Supremo (øverste domstol) i adskillige sager i sin praksis har gentaget, at den i artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13/EØF 1 fastlagte undtagelse, som er en harmoniseret bestemmelse, er blevet gennemført fuldt ud i spansk ret, og at den nationale ret derfor ikke bør foretage en retslig prøvelse af priserne, og idet der i spansk ret ikke findes en retlig bestemmelse, der generelt tillader eller giver hjemmel til en sådan retslig prøvelse af priser, herunder lov om bekæmpelse åger af 1908, idet det desuden tages i betragtning, at der ikke er foretaget en vurdering af den mulige manglende gennemsigtighed i det kontraktvilkår, der fastsætter prisen for forbrugerkreditten, ønskes det oplyst, om det er i strid med artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13/EØF, at den nationale ret ved anvendelsen af en national bestemmelse, lov om bekæmpelse af åger af 1908, uden for denne lovs naturlige anvendelsesområde i forbindelse med erklæringen af, at den indgåede aftale er ugyldig, som en ny beføjelse foretager en »retslig prøvelse« af hovedgenstanden for den aftale, som generelt fastsætter enten prisen for forbrugerkreditten i form af en henvisning til den nominelle rentesats eller omkostningerne ved forbrugerkreditten i form af en henvisning til de årlige omkostninger i procent (ÅOP).

c)    Det ønskes oplyst, om den nationale rets prøvelse med henblik på den generelle fastsættelse af prisen for eller omkostningerne ved forbrugerkreditten uden en national bestemmelse, der udtrykkeligt giver hjemmel hertil, »er forenelig« med artikel 120 TEUF, henset til princippet om en åben markedsøkonomi og princippet om parternes aftalefrihed.

Det andet præjudicielle spørgsmål:

I overensstemmelse med princippet om EU-rettens forrang i forbindelse med harmoniseringen på Unionens kompetenceområde, navnlig i forbindelse med direktiverne om regulering af forbrugerkredit og forbrugeraftaler, idet retssikkerhedsprincippet udgør en nødvendig forudsætning for, at det indre marked for forbrugerkredit fungerer korrekt og effektivt, ønskes det oplyst, om det er i strid med dette retssikkerhedsprincip, at den begrænsning af ÅOP, som med henblik på, at det indre marked for forbrugerkredit fungerer korrekt, kan indføres generelt for forbrugeren i forbindelse med en forbrugerkreditaftale med henblik på at bekæmpe åger, og som den spanske Tribunal Supremo (øverste domstol) har fastslået på grundlag af ikke-objektive og ikke-præcise parametre, men derimod alene på grundlag af en omtrentlig vurdering, således at den enkelte nationale rets skønsbeføjelse er bestemmende for afgørelsen af den tvist, der er indbragt for den pågældende ret.

____________

1     Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29)