Sag anlagt den 23. juli 2021 – Thomas og Julien mod Rådet

(Sag T-442/21)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Rhiannon Thomas (London, Det Forenede Kongerige) og Michaël Julien (Weybridge, Det Forenede Kongerige) (ved advokat J. Fouchet)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Handelsaftalen af 30. december 2020 mellem Rådet for Den Europæiske Union og den britiske regering og Rådets afgørelse 2021/689 af 29. april 2021 om undertegnelse heraf annulleres, for så vidt som de godkender artikel Comprov.16, og for så vidt de ikke i medfør af artikel VSTV 1 opretholder retten til fri bevægelighed for briter, der har tætte familiemæssige eller formuemæssige forbindelser til EU’s område.

Den Europæiske Union tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger, herunder advokatsalær for ca. 5 000 EUR.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

Med det første anbringende gøres det gældende, at handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (herefter »aftalen«) udgør en tilsidesættelse af retsstatsprincippet. Sagsøgerne har i denne henseende gjort gældende, at aftalens artikel COMPROV.16 for næsten samtlige bestemmelser udelukker, at de kan anfægtes for en domstol, herunder Unionens retsinstanser.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder for de personer, der har bevaret tætte familiemæssige og formuemæssige forbindelser i Den Europæiske Union. Dette anbringende består af tre led.

Det første led vedrører en tilsidesættelse af sagsøgernes ret til retssikkerhed, eftersom den stabile situation, som de uforstyrret havde nydt uden begrænsninger i årtier, blev erstattet med en ustabil situation.

Det andet led vedrører en tilsidesættelse af lighedsprincippet, eftersom aftalen behandler meget forskellige situationer ensartet, hvilket medfører forskelsbehandling på grundlag af nationalitet.

Det tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, for så vidt som aftalen ser bort fra de konsekvenser, som visumpligten for længerevarende ophold har på sagsøgernes situation, navnlig hvad angår deres privatliv og familieliv.

____________