Language of document :

Rettens kendelse af 28. juli 2021 – Csordas m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-146/20) 1

(Annullationssøgsmål – personalesag – tjenestemænd – lovligheden af valg af den lokale afdeling i Luxembourg af Kommissionens personaleudvalg – fremlæggelse af en fællesliste for seks faglige organisationer – institutionens kontrolpligt – åbenbart, at sagen er retligt ugrundet)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Annamaria Csordas (Luxembourg, Luxembourg), Adrian Sorin Cristescu (Luxembourg), Jean Putz (Esch-sur-Alzette, Luxembourg) og Miguel Vicente-Nunez (Luxembourg) (ved advokat M.-A. Lucas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Bohr, T. Lilamand og D. Milanowska, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om, for det første, at Kommissionens undladelse af at forhindre eller underkende flere handlinger eller undladelser i forbindelse med valget af den lokale afdeling i Luxembourg af Kommissionens personaleudvalg i november 2019 annulleres eller at det konstateres, at denne undladelse er ulovlig, for det andet, at Kommissionens skrivelse af 28. november 2019 om beregningen af repræsentativiteten af de faglige organisationer i Kommissionen annulleres og, for det tredje, at alle afgørelser om tildeling af supplerende ressourcer til de faglige organisationer, der underskrev aftalen om repræsentativitet af 14 oktober 2019, i forhold til de ressourcer, som disse rådede over på grundlag af den repræsentativitet, som de var blevet tilkendt efter valget af den lokale afdeling i Luxembourg af Kommissionens personaleudvalg i 2016 annulleres.

Konklusion

Europa-Kommissionen frifindes.

Sagsøgerne betaler sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

____________

1 EUT C 201 af 15.6.2020.