Sag T-386/10
Aloys F. Dornbracht GmbH & Co. KG
mod
Europa-Kommissionen
»Konkurrence – karteller – belgiske, tyske, franske, italienske, nederlandske og østrigske markeder for badeværelsesudstyr og ‑inventar – afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 – koordinering af prisforhøjelser og udveksling af følsomme kommercielle oplysninger – ulovlighedsindsigelse – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – ligebehandling – proportionalitet – forbud mod tilbagevirkende kraft«
Sammendrag – Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 16. september 2013
1. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – Unionens retsinstansers fulde prøvelsesret – rækkevidde – hensyntagen til retningslinjerne for beregning af bøder – grænser – overholdelse af almindelige retsprincipper
(Art. 261 TEUF og 263 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)
2. Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – foreligger ikke – afvisning
[Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]
3. Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – uddybning af et allerede fremført anbringende – formaliteten
[Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c), og art. 48, stk. 2]
4. EU-ret – almindelige retsprincipper – retssikkerhed – strafferetligt legalitetsprincip – rækkevidde
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 49, stk. 1)
5. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – relevante retsregler – artikel 23, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1/2003 – skøn tildelt Kommissionen ved denne artikel – Kommissionens vedtagelse af retningslinjer for beregningen af bøder – tilsidesættelse af det strafferetlige legalitetsprincip og retssikkerhedsprincippet – foreligger ikke
(Art. 101, stk. 1, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 49, stk. 1; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)
6. EU-ret – principper – straffebestemmelser kan ikke have tilbagevirkende gyldighed – anvendelsesområde – bøder pålagt på grund af en tilsidesættelse af konkurrencereglerne – omfattet – eventuel tilsidesættelse som følge af anvendelse af retningslinjerne for bødeberegningen på en overtrædelse begået før indførelsen af disse retningslinjer – ændringerne, som blev indført ved retningslinjerne, kunne forudses – ingen tilsidesættelse
(Art. 101, stk. 1, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 49; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03 og 2006/C 210/02)
7. Karteller – samordnet praksis – begreb – koordinering og samarbejde uforenelig med hver virksomheds forpligtelse til selvstændigt at fastsætte sin markedsadfærd – udveksling af informationer mellem konkurrenter – konkurrencebegrænsende formål eller virkning – formodning – betingelser – deltagelse angiveligt sket under tvang – ingen begrundelse for en virksomhed, der ikke har underrettet de kompetente myndigheder herom
(Art. 101, stk. 1, TEUF)
8. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – beregningsmetode fastsat i Kommissionens retningslinjer – beregning af bødens grundbeløb – hensyntagen til overtrædelsens kendetegn i dens helhed – hensyntagen til objektive forhold, som vedrører hver enkelt virksomheds situation – rækkevidde – grænser
(Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 22)
9. Karteller – forbud – overtrædelser – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse – pålæggelse af ansvar for en virksomhed på grundlag af deltagelse i overtrædelsen betragtet i sin helhed – betingelser
(Art. 101, stk. 1, TEUF)
10. Karteller – samordnet praksis – begreb – konkurrencebegrænsende formål – bedømmelseskriterier – ingen konkurrencebegrænsende virkninger på markedet – ingen direkte forbindelse mellem den samordnede praksis og detailpriserne – ikke relevant
(Art. 101, stk. 1, TEUF)
11. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – horisontal prisaftale – meget alvorlig overtrædelse – omstændigheder, der ikke udelukker denne kvalificering
(Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)
12. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – adfærd, der afviger fra den, der blev aftalt i kartellet – begrænset deltagelse – betingelser – omfanget af bevisbyrden
(Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 29, tredje led)
13. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – forpligtelse til at tage hensyn til en beskeden virksomheds manglende kundskab – foreligger ikke
(Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 12 og 29)
14. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – maksimumsbeløb – beregning – sondring mellem bødens endelige beløb og mellembeløb – følger
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2, andet afsnit)
15. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – pålæggelse af den maksimale bøde for en virksomhed – mindre beløb for andre deltagere i kartellet – tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet – foreligger ikke
(Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)
16. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – Kommissionens skøn
(Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 38, 245, 246, 252 og 253)
2. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 44 og 45)
3. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 51)
4. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 59-63)
5. Kommissionens vedtagelse af retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003, har, i det omfang de er omfattet af de retlige rammer i artikel 23, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1/2003, inden for konkurrenceretten bidraget til at præcisere grænserne for udøvelsen af Kommissionens skønsbeføjelse, som følger af denne bestemmelse, og har ikke tilsidesat det strafferetlige legalitetsprincip, men bidraget til dets overholdelse.
For det første bidrager Kommissionens vedtagelse af retningslinjer ifølge deres natur til at sikre overholdelsen af det strafferetlige legalitetsprincip. Retningslinjerne fastlægger i den henseende generelt og abstrakt den metode, som Kommissionen har pålagt sig selv at anvende med henblik på fastsættelsen af bødernes størrelse, og de garanterer dermed retssikkerheden for virksomhederne. Det følger for det andet af punkt 2 i retningslinjerne, at de er omfattet af den retlige ramme, som udstikkes af artikel 23, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1/2003. Denne artikel opfylder de krav, der følger af det strafferetlige legalitetsprincip og retssikkerhedsprincippet. Endelig har Kommissionen for det tredje ikke ved vedtagelsen af retningslinjerne overskredet grænserne for den skønsmargen, den er blevet tildelt ved artikel 23, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1/2003.
(jf. præmis 68-70, 78 og 146)
6. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 84-90)
7. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 120-127, 132-134 og 141)
8. Inden for konkurrenceretten omfatter den metode, som Kommissionen anvender til fastsættelse af bøder, som det fremgår af retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003, to led. Kommissionen fastsætter i første omgang et grundbeløb for hver virksomhed eller virksomhedssammenslutning. Dette grundbeløb giver mulighed for at afspejle den omhandlede overtrædelses grovhed, idet der i overensstemmelse med retningslinjernes punkt 22 tages hensyn til den konkrete overtrædelses kendetegn, som f.eks. dens art, virksomhedernes samlede markedsandel, overtrædelsens geografiske udstrækning og spørgsmålet om, hvorvidt overtrædelsen er blevet udmøntet i praksis. Kommissionen kan for det andet regulere dette grundbeløb i op- eller nedadgående retning, henset til de skærpende eller formildende omstændigheder, der karakteriserer hver enkelt af de deltagende virksomheders deltagelse.
Hvad nærmere bestemt angår den første fase af metoden til fastsættelse af bøderne afhænger bødens grundbeløb ganske vist af koefficienten for »overtrædelsens grovhed«, som afspejler grovheden af overtrædelsen som sådan. Under denne første fase tages der ligeledes hensyn til objektive forhold, som vedrører den særlige og individuelle situation for hver enkelt virksomhed, der har deltaget i overtrædelsen. Således anvendes koefficienten for »overtrædelsens grovhed« sammen med to objektive individuelle parametre, nemlig dels værdien af hver enkelt virksomheds salg, produkter eller tjenesteydelser, som overtrædelsen direkte eller indirekte vedrørte, i det relevante geografiske område inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, dels, hvor længe de enkelte virksomheder har deltaget i den pågældende samlede overtrædelse.
En virksomheds begrænsede deltagelse i den fastslåede overtrædelse, nemlig for så vidt angår én eneste undergruppe af tre undergrupper af produkter, tages således i betragtning af Kommissionen ved fastsættelsen af bødens grundbeløb. Dette beløb beregnes således for hver virksomhed på grundlag af omsætningens værdi pr. medlemsstat og for den berørte undergruppe af produkter.
Kommissionen kunne til gengæld med rette fastsætte bødens grundbeløb på grundlag af bl.a. overtrædelsens grovhed set i sin helhed. Kommissionen kan således ikke anses for at være forpligtet til at tage den konkrete intensitet af de hemmelige arrangementer vedrørende én af de tre omhandlede undergrupper af produkter i betragtning, selv hvis det antages, at denne var godtgjort.
(jf. præmis 147, 148, 154 og 171)
9. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 159-161 og 165)
10. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 176)
11. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 177-181 og 185-188)
12. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 194 og 197)
13. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 203 og 204)
14. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 216-221 og 223)
15. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 225)
16. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 230 og 231)